Ezra 9
1 Bangʼ ka magi duto nosetim, jotelo nobiro ira kendo owacho niya, “Jo-Israel kaachiel gi jodolo kod jo-Lawi, ok osethegore gi joma ne gikiewogo kuom yoregi mamono, kaka mago mag jo-Kanaan, jo-Hiti, jo-Perizi, jo-Jebus, jo-Amon, jo-Moab, jo-Misri kod jo-Amor.
Men da alt dette var gjort, kom Øversterne til mig og sagde: »Folket, Israel og Præsterne og Leviterne, har ikke skilt sig ud fra Hedningerne eller fra deres Vederstyggeligheder, Kana'anæerne, Hetiterne, Perizziterne, Jebusiterne, Ammoniterne, Moabiterne, Ægypterne og Amoriterne;
2 Gisekawo nyi joma ok jo-Yahudi, makoro odak e pinygi, kendo yawuotgi bende gisekendonegi nyi jogo. Kamano, oganda maler mar Nyasaye osedwanyore gi joma ok jo-Yahudi. To jotelo gi jodongo ema osebedo joketho moloyoe jomoko.”
thi af deres Døtre har de taget sig selv og deres Sønner Hustruer, saa at den hellige Sæd har blandet sig med Hedningerne; og Øversterne og Forstanderne var de første til at øve denne Troløshed!«
3 Kane awinjo wachno, ne ayiecho kandhona kod lepa, apudho yie wiya kod yie tika mi abedo piny ka an-gi bwok malich.
Da jeg hørte den Tale, sønderrev jeg min Kjortel og min Kappe, rev Haar af mit Hoved og Skæg og satte mig hen i stum Smerte.
4 Eka jogo duto mane oluoro wach Nyasach Israel nochokore buta nikech gima rach mane joma odwogo koa e twech Babulon otimo. Kendo ne abedo kanyo ka an-gi bwok malich nyaka ochopo sa misango mar odhiambo.
Da samlede sig omkring mig alle de, der bævede for Israels Guds Ord mod Troløsheden hos dem, der havde været i Landflygtighed; og jeg sad i stum Smerte til Aftenafgrødeofferets Tid.
5 Kane ochopo sa misango mar odhiambo, ne achungo aa kama ne abetie, gi kandhona kod lepa koyiech, mi apodho gi chonga ka atingʼo bedena malo ne Jehova Nyasaye Nyasacha.
Men ved Aftenafgrødeofferets Tid rejste jeg mig af min Selvydmygelse, og idet jeg sønderrev min Kjortel og min Kappe, kastede jeg mig paa Knæ og udbredte Hænderne til, HERREN min Gud
6 Kendo ne alemo kama: “Nyasacha, an-gi wichkuot malich kod kuyo ma ok anyal tingʼo wangʼa malo kangʼiyi, nikech richowa boyo moyombo wiyewa kendo kethowa osechopo e polo.
og sagde: »Min Gud, jeg skammer mig og blues ved at løfte mit Ansigt til dig, min Gud, thi vore Misgerninger er vokset os over Hovedet, og vor Skyld er saa stor, at den rækker til Himmelen!
7 Koa e ndalo mar kwerewa nyaka chil kawuono, wasebedo joketho ahinya. Nikech richo ma wasetimo, ruodhi mag pinje mamoko osenegowa kaachiel gi ruodhiwa kod jodolo mag-wa kendo giseterowa e twech kendo yako gigewa, mi wasebedo gi wichkuot maduongʼ nyaka chil kawuono.
Fra vore Fædres Tid indtil denne Dag har vor Skyld været stor, og for vore Misgerninger blev vi, vore Konger og Præster givet til Pris for Landenes Konger, for Sværd, Fangenskab, Udplyndring og Vanære, saaledes som det er den Dag i Dag.
8 “To koro sani, kuom kinde matin, Jehova Nyasaye ma Nyasachwa osebedo jangʼwono moweyonwa joma otony kendo omiyowa kama wanyalo dakie e kari maler mar lemo. Isedwogo chunywa, kendo iweyonwa thuolo mondo dendwa oduogi e twech ma wantiereni.
Og nu er der en føje Stund blevet os Naade til Del fra HERREN vor Gud, idet han har ladet os beholde en undsluppet Rest og givet os at slaa vor Teltpæl paa sit hellige Sted, for at vor Gud kan lade vore Øjne lyse og give os en Smule Livskraft i vor Trældom;
9 Kata bed ni wan wasumbini kamano, to Nyasachwa pod ok ojwangʼowa e twech marwa. Osemiyowa ngʼwonone e nyim wangʼ ruodhi mag Pasia: Osemiyowa ngima manyien mondo oger manyien od Nyasachwa, to bende wager kuonde momukore, kendo osebedonwa kaka ohinga molworo Juda kod Jerusalem.
thi er vi end Trælle, har vor Gud dog ikke forladt os i vor Trældom, men vundet os Naade for Perserkongernes Aasyn, saa at han har givet os Livskraft til at rejse vor Guds Hus og opbygge dets Grushobe og givet os et Gærde i Juda og Jerusalem.
10 “To sani, yaye Nyasachwa, en angʼo ma wanyalo wacho bangʼ ma? Nimar ok waseluoro chike
Men hvad skal vi nu sige, vor Gud, efter alt dette? Vi har jo forladt dine Bud,
11 mane imiyowa kokalo kuom jotichni ma jonabi, kiwacho ni, ‘Piny ma udonje mondo ukaw en piny mopongʼ gi anjawo mag joge. Kuom timbegi mamono gisepongʼo pinyni gi chido margi koa giko koni nyaka giko kocha.
som du gav os ved dine Tjenere Profeterne, da du sagde: Det Land, I drager ind i og tager i Besiddelse, er et urent Land paa Grund af Hedningernes Urenhed, paa Grund af de Vederstyggeligheder, de i deres Urenhed har fyldt det med fra Ende til anden;
12 Emomiyo, kik uchiw nyiu mondo kend gi yawuotgi, kata kawo nyigi ne yawuotu. Kik ubed gi singruok mar osiep kodgi sa moro amora, mondo omi ubed motegno kendo ucham gik mabeyo mag pinyni kendo uweye ne nyithindu kaka girkeni manyaka chiengʼ.’
derfor maa I ikke give deres Sønner eders Døtre eller tage deres Døtre til Hustruer for eders Sønner og ingen Sinde søge deres Velfærd og Lykke, at I kan blive stærke og nyde Landets Goder og sikre eders Sønner Besiddelsen deraf for evigt!
13 “Gima osetimorenwa en nikech timbewa mamono kod kethowa ma ok odhi kare, to kata kamano, Nyasachwa, ne ok ikumowa moromore gi richowago, to niweyo jowa otony, mi wabedo thuolo kaka koroni.
Efter alt, hvad der er vederfaret os paa Grund af vore onde Gerninger og vor svare Skyld — og endda har du vor Gud ikke i fuldt Maal tilregnet os vore Synder, men skænket os en saadan Flok undslupne —
14 Bende dwachak waketh chikegi kendo wanywomre gi joma timo timbe mamono kama? Donge iyi diwangʼ kodwa matek madimi itiekwa, maonge ngʼama ditony kata achiel?
skal vi da paa ny krænke dine Bud ved at besvogre os med Folk, der øver slige Vederstyggeligheder? Vil du da ikke vredes saaledes paa os, at du ødelægger os aldeles, saa der ikke levnes nogen Rest, og ingen undslipper?
15 Yaye Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel, in ja-ratiro! Owewa odiechiengni kaka joma otony. Eri wan e nyimi kaka joricho ma bura oloyo, kendo nikech richowago, onge ngʼato kuomwa manyalo chungo e nyimi.”
HERRE, Israels Gud! Du er retfærdig, derfor er vi nu en Rest tilbage, som er undsluppet; se, vi staar for dig i vor Syndeskyld; thi det er umuligt at bestaa for dit Aasyn, naar sligt kan ske!«
