Ezra 4

1 Ka wasik Juda gi Benjamin nowinjo ni joma notwe ne gero hekalu ne Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel,

Men da Judas og Benjamins Fjender hørte, at de, der havde været i Landflygtighed, byggede HERREN, Israels Gud, en Helligdom,

2 negibiro ir Zerubabel to gi jotend anywola mi giwacho niya, “We wakonyu gedo nikech Nyasachuno ema wan bende wasebedo ka wachiwone misango nyaka aa kinde Esarhadon ruodh Asuria, mane okelowa kae.”

henvendte de sig til Zerubbabel, Jesua og Overhovederne for Fædrenehusene og sagde til dem: Lad os være med til at bygge, thi vi søger eders Gud såvel som I, og ham har vi ofret til, siden Assyrerkongen Asarhaddon førte os herhen!

3 To Zerubabel, Jeshua kod jotend anywola duto mag Israel nodwokogi niya, “Ok un e achiel kodwa e gero hekalu ne Nyasachwa. Wan kendwa wabiro gedo ne Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel, mana kaka Ruoth Sairas, ma ruodh Pasia, nochikowa.”

Men Zerubbabel, Jesua og de andre Overhoveder for Israels Fædrenehuse svarede: I skal ikke være fælles med os om at bygge vor Gud et Hus, men vi vil være ene om at bygge for HERREN, Israels Gud, således som Kong Kyros, Perserkongen, pålagde os!"

4 Eka joma ni machiegni kodgi nowuok mondo onyos chuny jo-Juda kendo gibed maluor mar dhi nyime gi gedo.

Så bragte Hedningerne i Landet Judas Folks Hænder til at synke og skræmmede dem fra at bygge;

5 Negikawo jongʼad rieko michulo mondo okwedgi kendo orund chenro mag-gi e ndalono duto mar loch Sairas ruodh Pasia kendo nyaka ndalo loch mar Darius ruodh Pasia.

og de købte Folk til med deres Råd at modarbejde dem og bringe deres Planer til at strande; således gik det, så længe Perserkongen Kyros levede, lige til Perserkongen Darius's Regering.

6 E chakruok mar loch Sakses, ne gidonjone jo-Juda kod jo-Jerusalem.

Under Ahasverus's Regering, i hans første Regeringstid, skrev de en Klage oer Judas og Jerusalems lodbyggere.

7 To e ndalo mag Artaksases ruodh Pasia, Bishlam, Mithredath, Tabel kod joge mamoko moriwore godo ne ondiko baruwa ne Artaksases. Baruwani nondiki e kit ndiko mar jo-Aram kendo gi dho jo-Aram.

I Artaxerxes's Dage affattede Bisjlam, Mitredat, Tabe'el og alle hans andre Embedsbrødre en Skrivelse til Perserkongen Artaxerxes. Skrivelsen var affattet på Aramaisk og oversat.

8 Rehum ma jatend lweny kod Shimshai ma jagoro nondiko baruwa marach kuom Jerusalem ne Artaksases ma ruoth kama:

Statholderen Rehum og Skriveren Sjimsjaj skrev et Brev mod Jerusalem til Kong Artaxerxes af følgende Indhold.

9 Rehum ma jatend lweny kod Shimshai ma jagoro, kanyakla gi jogo mamoko mane gitiyogo, ma gin jongʼad bura kod jotelo motelone joma oa Tripolis, Pasia, Erek, Babulon kod jo-Elam moa Susa,

De, der dengang skrev, var Statholderen Rehum og Skriveren Sjimsjaj og alle deres andre Embedsbrødre, Diniterne, Afarsatkiterne, Tarpeliterne, Afaresiterne, Arkiterne, Babylonerne,

10 gi joma moko mane Ashurbanipal, ngʼatno maduongʼ kendo moluor noriembo, mi omiyogi kar dak e dala maduongʼ mar Samaria kod kamachielo machiegni gi loka Aora Yufrate.

Susaniterne, Dehaviterne, Elamiterne og de andre Folk, som den store og navnkundige Asenappar havde ført bort og ladet bosætte sig i Samarias Byer og andensteds hinsides Floden, og så videre.

11 Ma e baruwa machalo gi baruwa mane giorone. Ne Ruoth Artaksases. Koa kuom jotichgi modak loka Yufrate.

Dette er en Afskrift af Brevet, de sendte ham: "Til Kong Artaxerxes. Dine Trælle, Folkene hinsides Floden, og så videre:

12 Ruoth nyaka ngʼeni, jo-Yahudi mane obiro irwa koa iri osedhi Jerusalem kendo gisechako gero dala maduongʼ mane ongʼanyo kendo ma timbene mono. Gisechako gero ohinga mane osemukore kendo to bende giloso mise mage.

Det være Kongen kundgjort, at Jøderne, som drog op til os fra dig, er kommet til Jerusalem; de er i Færd med at genopbygge denne oprørske og onde By; de genopfører Murene og udbedrer Grunden.

13 Kuom mano, ruoth onego ngʼe ni ka dala maduongʼni oger kendo ohinga mage ochung kendo, to onge osuru mibiro chul, kata chiwo kod chudo moro amora kendo pesa ma joka ruoth yudo ok nogol.

Men nu være det Kongen kundgjort, at hvis denne By bygges op og Murene genopføres, så vil de ikke svare Skat, Afgift eller Skyld, og der bliver Skår i Kongens Indtægter.

14 Nimar wan e bwo chik mar kar dak ruoth kendo ok en gima ber mondo wane ka ruoth ichayo, waoro wachni mondo onyis ruoth,

Da vi nu spiser Paladsets Salt, og det ikke sømmer sig for os at se på, at Kongen lider Skade, sender vi herved Bud og lader Kongen det vide,

15 mondo omany kuonde mokanie gik machon mag ruodhi miluwo bangʼ-gi. E ndiko machon mokan ibiro yudo ni dala maduongʼni en dala maduongʼ mangʼanyo, ma thago ruodhi kod gwenge, ma en kar ngʼanyo chakre chon. Mano emomiyo dala maduongʼni nokethi.

for at der kan blive set efter i dine Fædres Krønikebog; i den vil du finde og se, at denne By er en oprørsk By, der har voldt Konger og Lande Skade, og at der fra gammel Tid har fundet Opstande Sted i den. Det er Grunden til, at denne By blev ødelagt.

16 Wanyiso ruoth ni ka dala maduongʼni oger kendo ohingage ochungi, to onge gima ibiro dongʼ godo e loka mar Aora Yufrate.

Så lader vi da Kongen vide, at hvis denne By bygges op og Murerne genopføres, har du ikke mere nogen Besiddelse hinsides Floden!"

17 Ruoth nooro dwoko kama: Ne Rehum jatend lweny, Shimshai jagoro kod jogi mamoko ma utiyogo kanyakla modak Samaria gi kuonde mopogore e loka mar Aora Yufrate. Amosou.

Kongen sendte da følgende Svar til Statholderen Rehum, Skriveren Sjimsjaj og alle deres andre Embeddsbrødre, som boede i Samaria og de andre Lande hinsides Floden: "Hilsen, og så videre.

18 Baruwa mane ioronwa osesomnwa kendo oloki e nyima.

Den Skrivelse, I har sendt mig, er forelæst mig grundigt.

19 Ne achiwo chik kendo nonro notim, kendo noyud ni dala maduongʼni nigi sigana mabor mar ngʼanyone ruodhi kendo en kar wich teko kod wacho weche mag wich teko.

Og på mit Bud har man set efter og fundet, at denne By fra gammel Tid har sat sig op mod Konger, og at der har fundet Oprør og Opstande Sted i den;

20 Jerusalem osebedo gi ruodhi maroteke ka girito piny Yufrate duto, kendo osuru, chiwo ma ruoth ketone joma otelone, kod chudo moro amora mag gik miloko nochulgi.

over Jerusalem har der hersket mægtige Konger, som udstrakte deres Magt over alt hinsides Floden, og til hvem der svaredes Skat, Afgift og Skyld.

21 Koro chiw chik ne jogi mondo giwe tich, mondo omi dala maduongʼni kik ger kendo nyaka an ema achiw chik.

Giv derfor Ordre til at standse disse Mænd og til, at denne By ikke må genopbygges, før der kommer Befaling fra mig;

22 Bed motangʼ mondo kik ijwangʼ wachni. Angʼo momiyo wach manyalo kelo hinyruok nyaa, mi lochwa kethre?

og tag eder vel i Vare for at vise Forsømmelighed i denne Sag, at ikke der skal lides store Tab til Skade for Kongerne!

23 Mapiyo nono bangʼ ka baruwa machal gi mane oor ne Ruoth Artaksases nosesom ne Rehum kod Shimshai ma jagoro gi joma gitiyogo kanyakla, negidhi mana gisano Jerusalem ir jo-Yahudi kendo ne gichunogi mondo giwe tich.

Så snart Afskriften af denne Skrivelse fra Kong Artaxerxes var blevet læst for Rehum, Skriveren Sjimsjaj og deres Embedsbrødre, begav de sig uopholdelig til Jøderne i Jerusalem og tvang dem med Magt til at standse Arbejdet.

24 Omiyo tich mane ni e od Nyasaye man Jerusalem nochungʼ nyaka e higa mar ariyo mar loch Darius ruodh Pasia.

Så standsede Arbejdet på Guds Hus i Jerusalem, og det hvilede til Perserkongen Darius's andet Regeringsår.