Ezekiel 37
1 Teko Jehova Nyasaye ne ni kuoma, kendo ne ogola oko kuom teko mar Roho mare mi otera e dier holo moro; kama choke opongʼo.
HERRENS Haand kom over mig, og han førte mig i Aanden ud og satte mig midt i Dalen. Den var fuld af Ben;
2 Nowuotho koda e dier chokego koni gi koni, komako lweta, kendo naneno choke madongo mangʼeny motamore akwana, kanie dier holono; ne gin choke motwo kururu.
og han førte mig rundt omkring dem, og se, de laa i store Mængder ud over Dalen, og se, de var aldeles tørre.
3 Ne openja niya, “Wuod dhano, chokegi bende nyalo bet mangima adier?” Ne awacho niya, “Yaye Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto, in kendi ema inyalo ngʼeyo.”
Derpaa sagde han til mig: »Menneskesøn! kan disse Ben blive levende?« Jeg svarede: »Herre, HERRE, du ved det!«
4 Eka nowachona niya, “Kor wach ni chokegi kiwachonegi niya, Choke motwo, winjuru wach Jehova Nyasaye!
Saa sagde han til mig: Profetér over disse Ben og sig til dem: I tørre Ben, hør HERRENS Ord!
5 Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho ni chokegi: Abiro kudho much ngima kuomu, mi unudok mangima.
Saa siger den Herre HERREN til disse Ben: Se, jeg bringer Aand i eder, saa I bliver levende.
6 Abiro keto leche kuomu kendo abiro miyo ringʼo gi pien um dendu kendo abiro kudho much ngima kuomu mi unudok mangima. Eka unungʼe ni An e Jehova Nyasaye.”
Jeg lægger Sener om eder, lader Kød vokse frem paa eder, overtrækker eder med Hud og indgiver eder Aand, saa I bliver levende; og I skal kende, at jeg er HERREN.
7 Omiyo ne akoro wach kaka ne ochika. To kane oyudo akoro wach kamano, to ne apo ka awinjo ka choke rwadore matek, kendo chokego nochako tudore, ka moro ka moro kuomgi chomore gi wadgi.
Saa profeterede jeg, som mig var paalagt, og der hørtes en Lyd, da jeg profeterede, og se, der hørtes Raslen, og Benene nærmede sig hverandre.
8 Ne angʼicho kendo naneno ka leche gi ringʼo chako bet e chokego, kendo pien noumogi, to kata kamano ne pod gionge gi ngima.
Og jeg skuede, og se, der kom Sener paa dem, Kød voksede frem, og de blev overtrukket med Hud, men der var ingen Aand i dem.
9 Eka nowacho niya, “Kor wach ni yamo, in wuod dhano, kendo wachne ni, Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Kudhi kia e tunge angʼwen mag piny, kendo idonj kuom joma nosenegi mondo gidok mangima.”
Saa sagde han til mig: Profetér og tal til Aanden, profetér, du Menneskesøn, og sig til dem: Saa siger den Herre HERREN: Aand, kom fra de fire Verdenshjørner og blæs paa disse dræbte, at de maa blive levende!
10 Omiyo ne akoro kaka ne ochika, mi much ngima nodonjo kuomgi; kendo negidoko mangima; ma gichungʼ malo gi tiendgi, ka gin oganda lweny maduongʼ miwuoro!
Da profeterede jeg, som han bød mig, og Aanden kom i dem, og de blev levende og rejste sig paa deres Fødder, en saare, saare stor Hær.
11 Eka nowachona niya, “Wuod dhano, jo-Israel chalo gi chokegi. Giwacho ni, ‘Chokewa otwo kendo genowa orumo; osengʼad karwa oko.’
Derpaa sagde han til mig: Menneskesøn! Disse Ben er alt Israels Hus. Se, de siger: »Vore Ben er tørre, vort Haab er svundet, det er ude med os!«
12 Emomiyo kor wach kendo iwachnegi ni: ‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Yaye un joga, abiro elo lieteu mi agolu oko kendo aduogu e piny Israel.
Profetér derfor og sig til dem: Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg aabner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk, og bringer eder til Israels Land;
13 Eka un, ma un joga, unungʼe ni An e Jehova Nyasaye, ka anael lieteu mi agolu oko kuomgi.
og I skal kende, at jeg er HERREN, naar jeg aabner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk.
14 Abiro keto Roho mara kuomu mi udok mangima, kendo abiro miyo udag e pinyu uwegi. Eka unungʼe ni an Jehova Nyasaye ema asewuoyo kendo asetimo kamano. Jehova Nyasaye ema owacho.’”
Jeg indgiver eder min Aand, saa I bliver levende, og jeg bosætter eder i eders Land; og I skal kende, at jeg er HERREN; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra HERREN.
15 Wach Jehova Nyasaye nobirona kama:
HERRENS Ord kom til mig saaledes:
16 “Wuod dhano, kaw bao moro mopa mondo indikie wechegi ni, ‘Mar jo-Juda gi dhout Israel mamoko mawinjore kode.’ Eka ikaw bao mopa machielo kendo indikie wechegi, ‘Mar Josef (ma en mar Efraim) kod dhout Israel mamoko duto mawinjore kode.’
Du, Menneskesøn, tag dig et Stykke Træ og skriv derpaa: Juda og hans Medbrødre blandt Israeliterne! Tag saa et andet Stykke Træ og skriv derpaa: Josef — Efraims Træ — og hans Medbrødre, alt Israels Hus!
17 Riw bepe ariyogo obed bao achiel mondo gibed gimoro achiel e lweti.
Føj dem saa sammen til eet Stykke, saa de bliver eet i din Haand.
18 “Ka jou openji ni, ‘Donge inyalo nyiswae tiend wachni?’
Og naar saa dine Landsmænd siger til dig: »Vil du ikke sige os, hvad du mener dermed?«
19 To wachnegi ni, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Abiro kawo bap Josef, manie lwet Efraim, kod dhout Israel mamoko duto mawinjore kode, kendo abiro tude gi bap Juda, mi gidok bepe mopa achiel, kendo gibiro doko bepe mopa achiel e lweta.’
sig saa til dem: Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg tager Josefs Træ, som var i Efraims Haand, og Israels Stammer, hans Medbrødre, og føjer dem til Judas Træ og gør dem til eet Stykke og de skal blive eet i Judas Haand.
20 Lier kete misendikogo e nyim wengegi
Og Træstykkerne, du skrev paa, skal være i din Haand, saa de kan se dem.
21 kendo iwachnegi ni, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Abiro golo jo-Israel oko e dier ogendini kuonde ma gisedhiyoe. Abiro chokogi kagologi koni gi koni mi aduog-gi e pinygi giwegi.
Tal saa til dem: Saa siger den Herre HERREN: Se, jeg henter Israeliterne fra Folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler dem alle Vegne fra og bringer dem til deres Land.
22 Abiro miyo gibed oganda achiel e piny, ewi gode mag Israel. Ruoth achiel ema noritgi kargi duto, kendo ok ginichak gibed pinje ariyo, kata pinjeruodhi ariyo mopogore.
Jeg gør dem til eet Folk i Landet paa Israels Bjerge; og de skal alle have en og samme Konge og ikke mere være to Folk eller delt i to Riger.
23 Ok ginichak gidwanyre gi nyisechegi ma giloso gi kido mamono, kata gi timo gik makwero, nikech anawargi kuom richogi duto mag dok chien, kendo anapwodhgi. Ginibed joga, to anabed Nyasachgi.’
De skal ikke mere gøre sig urene ved deres Afgudsbilleder og væmmelige Guder eller alle deres Overtrædelser, og jeg vil frelse dem fra alt deres Frafald, hvormed de forsyndede sig, og rense dem, og de skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.
24 “‘Daudi jatichna nobed ruodhgi kendo giduto ginibed gi jakwath achiel. Gibiro luwo chikena kendo gibiro rito buchena ka gitangʼ.
Min Tjener David skal være Konge over dem, og alle skal de have en og samme Hyrde. De skal følge mine Lovbud og holde mine Vedtægter og gøre efter dem.
25 Gibiro dak e piny mane amiyo jatichna ma Jakobo, ma en piny mane kwereu odakie. Gin kaachiel gi nyithindgi kod nyikwagi, gibiro dak kuno nyaka chiengʼ, kendo Daudi jatichna nobed ruodhgi nyaka chiengʼ.
De skal bo i det Land, jeg gav min Tjener Jakob, der hvor deres Fædre boede; de skal bo der til evig Tid, de, deres Børn og Børnebørn; og min Tjener David skal være deres Fyrste evindelig.
26 Abiro timo singruok mar kwe kodgi, enobed singruok mochwere. Abiro gurogi motegno kendo abiro miyo kwan-gi medre, kendo abiro keto kara maler mar lemo e diergi nyaka chiengʼ.
Jeg slutter en Fredspagt med dem, en evig Pagt skal det være; og jeg gør dem mangfoldige og sætter min Helligdom i deres Midte evindelig;
27 Kar dakna nobed kodgi; anabed Nyasachgi, kendo ginibed joga.
min Bolig skal være over dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit Folk.
28 Eka ogendini nongʼe ni an Jehova Nyasaye ema amiyo jo-Israel obedo maler ka kara maler mar lemo obedo e diergi nyaka chiengʼ.’”
Og Folkene skal kende, at jeg er HERREN, som helliger Israel, naar min Helligdom bliver i deres Midte evindelig.
