Ezekiel 31

1 Chiengʼ mokwongo mar dwe mar adek, e higa mar apar gachiel wach Jehova Nyasaye nobirona kama:

Og det skete i det ellevte Aar, i den tredje Maaned, paa den første Dag i Maaneden, at Herrens Ord kom til mig saaledes:

2 Wuod dhano, wach ni Farao ruodh Misri kaachiel gi ogandane mag lweny kama: En ngʼa ma inyalo pim kodi?

Du Menneskesøn! sig til Farao, Kongen i Ægypten, og til hans Hob: Hvem er du lig i din Storhed?

3 Parie Asuria, machon ne chalo yiend sida e piny Lebanon, ne en gi bede mabeyo mokar moimo bungu duto. Nodongo marabora kodhi malo ma wiye oyombo wi yiende duto manie bungu.

Se, Assur var en Ceder paa Libanon, med dejlige Grene og en skyggende Krone og høj af Vækst, og dens Top var imellem Skyerne.

4 Aore duto manie bwo lowo, ne miyo yien-go dongo, nikech ne gitero pi, kama yien-go opidhie; kendo negikeyo pi, ne yiende duto mopidh e bunguno.

Vand gjorde den stor, og Dybets Vand gjorde den høj, med sine Strømme gik det trindt omkring sin Plantning og udsendte sine Vandløb til alle Træer paa Marken.

5 Omiyo nodongo marabora ma oyombo yiende duto mag bungu; bedene madongo nomedo yarore kendo bedene matindo nodongo ma roboche, kendo noyarore nikech negiyudo pi moromogi.

Derfor blev dens Vækst højere end alle Træernes paa Marken, og dens Grene bleve store og dens Skud lange formedelst det meget Vand, idet den skød frem.

6 Winy duto mafuyo e kor polono gedo e bedene, kendo le duto mag bungu nonywol e bwo bedene; to pinje duto maroteke ne yweyo e bwo tipone.

Alle Himmelens Fugle gjorde Rede i dens Grene, og alle vilde Dyr paa Marken fødte under dens Krone, og alle store Folkeslag boede under dens Skygge.

7 Ne en yien ma jaber, kendo bedene nokar, nikech tiende nochopo nyaka e pige mogundho man e bwo lowo.

Og den var dejlig ved sin Storhed, ved sine lange Grene; thi dens Rod var ved meget Vand.

8 Bepe mag sida manie puoth Nyasaye ne ok nyal pim kode, kata yiende mag obudo, ne onge gi bede madongo kaka mage; to bende onge yien moro amora makore poth moriere tir mane inyalo pim gi bedene, chutho, onge yath moro amora e puoth Nyasaye mane jaber moloye.

Cedrene i Guds Have fordunkle den ej, Cypresserne vare ikke at ligne med dens Grene, og Kastanietræerne vare intet imod dens Skud, der var intet Træ i Guds Have den ligt i dens Skønhed.

9 Ne alose malongʼo kendo mapichni gi bede mogundho, mi nodoko yath ma yedhe duto mag Eden, puoth Nyasaye timogo nyiego.

Jeg gjorde den dejlig med dens mange Grene, og alle Edens Træer, som vare i Guds Have, bare Avind imod den.

10 Kuom mano, ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Nikech yadhno nodongo marabora kochomo polo kendo kane odongo marabora kamano sunga nomake.

Derfor, saa siger den Herre, Herre: Fordi du ophøjede dig af din Vækst, og han strakte sin Top op imellem Skyerne, og hans Hjerte hovmodede sig formedelst hans Højhed:

11 Kuom mano, ne abole e lwet jatend pinje mondo otiye kaluwore gi timbene maricho.

Saa vil jeg give ham i Folkenes Fyrstes Haand; denne skal handle med ham efter sin Villie; for hans Ugudelighed har jeg uddrevet ham;

12 Ne asedage kendo jopinje moko mager notongʼe mowite kucha. Bedene madongo nopodho ewi gode kendo ei holni duto; bedene mamoko noriere piny kotur otur e holni madiny mag piny. Ogendini duto mag piny nowuok oa e bwo tipone modar oweye.

— og fremmede, de forfærdelige iblandt Folkene, fældede den og kastede den hen; paa Bjergene og i alle Dalene faldt dens Kviste, og dens Grene sønderbrødes ved alle Vandløbene i Landet, og alle Jordens Folk stege ned fra dens Skygge og forlode den;

13 Winy duto mafuyo e kor polo nopiyo e yath mopodhono, kendo le duto mag bungu nonyonore e bedene madongo mopodhogo.

alle Himmelens Fugle nedlode sig paa dens faldne Stamme, og alle vilde Dyr paa Marken vare ved dens Grene; —

14 Kuom mano, onge yath moro kata bed ni oyudo pi mangʼeny manade manochak odong mabor ma wiye chop e polo kamano. Giduto nyaka githo mana kaka dhano tho mi gidhi e piny joma otho.

paa det at ingen Træer ved Vandet skulle ophøje sig af deres Vækst og ej strække deres Top op imellem Skyerne, og ingen Træer, som drikke Vand, skulle stole paa sig selv for deres Højheds Skyld; thi de ere alle sammen overgivne til Døden, for at komme til Underverdenens Land, midt iblandt Menneskens Børn, til dem, som nedfare i Hulen.

15 Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Chiengʼ ma yadhno dhi e piny joma otho, anami pi manie bwo lowo ime kendo ywage. Anagengʼ aore mondo kik mol kendo anakel mudho e got Lebanon mana nikech en mi ami yien manie bungu duto two mana nikech en. (Sheol h7585)

Saa siger den Herre, Herre: Paa den Tid, der han for ned i Dødsriget, gjorde jeg, at man sørgede; jeg tilhyllede Dybet for hans Skyld og standsede dets Strømme, og de mange Vande holdtes tilbage, og jeg klædte Libanon i Sørgedragt for hans Skyld, ja, alle Træer paa Marken forsmægtede for hans Skyld. (Sheol h7585)

16 Namiyo pinje oyiengni kane giwinjo mor mar podho mare, chiengʼ mane atere e liel kaachiel gi joma otho. Eka yiende duto mag Eden, ma gin yiende mabeyo mogik mag Lebanon gin yiende duto mane pi oromo maber, chunygi noduogo e piny mamwalo. (Sheol h7585)

Jeg gjorde, at Folkene bævede ved Lyden af hans Fald, da jeg styrtede ham ned i Dødsriget til dem, som fare ned i Hulen, og alle Edens Træer, de udvalgte og skønneste paa Libanon, alle de, som drikke Vand, trøstede sig i Underverdenens Land. (Sheol h7585)

17 Joma nodak e bwo tipone kod pinje mane jokore bende notho kaachiel kode, kendo ne giriwore gi joma ne otho e lweny. (Sheol h7585)

Ogsaa de nedføre med ham i Dødsriget til dem, som vare ihjelslagne med Sværd, da de som hans Hjælpere havde siddet i hans Skygge midt iblandt Folkene. (Sheol h7585)

18 “En yien mane man Eden minyalo pimo kodi kuom duongʼ gi lich? To kata kamano, in bende ibiro dwoki piny kaachiel gi yiende mag Eden nyaka e piny mamwalo. Ibiro rieri piny e dier joma ok oter nyangu, kendo iki gi joma noneg e lweny.” Mano en Farao kod jokedo mage duto, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto osewacho.

Hvem ligner du, saaledes som du var i Ære og Storhed iblandt Edens Træer? ja, du skal nedstyrtes med Edens Træer til Underverdenens Land; midt iblandt de uomskaarne skal du ligge ved dem, som ere ihjelslagne ved Sværdet. Dette er Farao og al hans Hob, siger den Herre, Herre.