Ezekiel 16

1 Wach Jehova Nyasaye nobirona kama:

HERRENS Ord kom til mig saaledes:

2 “Wuod dhano, nyis Jerusalem timbene mamono duto e wangʼe,

Menneskesøn, forehold Jerusalem dets Vederstyggeligheder

3 kendo wachne ni ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho ni Jerusalem: ‘Kweregi nonywol e piny Kanaan, kendo wuonu ne en ja-Amor, to minu ne ja-Hiti.

og sig: Saa siger den Herre HERREN til Jerusalem: Dit Udspring og din Oprindelse var i Kana'anæernes Land; din Fader var Amorit, din Moder Hetiterinde.

4 Odiechiengʼ mane onywolie, pendi ne ok ongʼadi, kata luok ne ok olwoki gi pi mondo ibed maler, to bende ne ok owiri gi chumbi kendo ne ok oboyi gi lewni.

Og ved din Fødsel gik det saaledes til: Da du fødtes, blev din Navlestreng ikke skaaret over, ej heller blev du tvættet ren med Vand eller gnedet med Salt eller lagt i Svøb.

5 Onge ngʼama nokechi kata mane nigi ngʼwono moromo mar timoni achiel kuom gigi. Kar yudo kech to ne odiri oko e pap, nikech odiechiengʼ mane onywolie ema ne ochak chayie.

Ingen saa paa dig med saa megen Medynk, at han af Medlidenhed gjorde nogen af disse Ting for dig, men du henslængtes paa Marken, den Dag du fødtes; saaledes væmmedes man ved din Sjæl.

6 “‘Chiengʼ moro kane akalo machiegni kodi ne ayudo ka ithachori gi rembi iwuon kendo kata obedo ni nitimo remo kamano to ne awachoni ni ibed mangima.

Men jeg kom forbi, og da jeg saa dig sprælle i Blod, sagde jeg til dig, som du laa der i Blodet: »Du skal leve

7 Ne amiyo idongo ka yien mopidhi e puodho. Ne idongo kendo ne ibedo motegno, mine idoko yath motegno kendo ma jaber moloyo yedhe duto. Thundeni nobiro, kendo yie wiyi nodongo mabeyo, to kata kamano ne in duk thirith.

og vokse som en Urt paa Marken!« Og du voksede, blev stor og traadte ind i din Skønheds Fylde; dine Bryster blev faste, og dit Haar voksede; men du var nøgen og bar.

8 “‘Bangʼe ne achako akalo machiegni, kendo kane arangi to ne aneno ni ne isebedo mopongʼ moromo hero, omiyo ne ayaro bath nangana mi aumogo dugi. Natimo kodi singruok kakwongʼora midoko mara, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto owacho.

Saa kom jeg forbi og saa dig, og se, din Tid var inde, din Elskovstid; og jeg bredte min Kappeflig over dig og tilhyllede din Blusel; saa tilsvor jeg dig Troskab og indgik Pagt med dig, lyder det fra den Herre HERREN, og du blev min.

9 “‘Bangʼe ne aluoki gi pi kendo ne arudho remo mane omieni mi awiri gi mo.

Saa tvættede jeg dig med Vand, skyllede Blodet af dig og salvede dig med Olie;

10 Ne arwaki gi lewni mogorie gik mabeyo kendo ne arwakoni wuoche akada mayom. Ne arwakoni law mayom kendo ne aumi gi lewni ma nengogi tek.

jeg klædte dig i broget vævede Klæder, gav dig Sko af Tahasjskind paa, bandt Byssusklæde om dit Hoved og hyllede dig i Silke;

11 Ne amiyi tigo ma nengogi tek kaka: Bangli e bedeni kod tigo ne aliero e ngʼuti,

jeg smykkede dig, lagde Spange om dine Arme og Kæde om din Hals,

12 kendo ne aketo tere e umi, gi sitadi e iti koni gi koni, bangʼe to ne asidhoni osimbo ma jaber e wiyi.

fæstede en Ring i din Næse, kugler i dine Ører og en herlig Krone paa dit Hoved;

13 Omiyo ne ilichori gi fedha kod dhahabu, kendo lepi nolosi gi usi mayom gi usi mapek ma nengone tek kod nanga mogorie gik mabeyo. Chiembi to ne mogo moreg mayom gi mor kich kod mor zeituni. Ne imedo bedo dhako ma jaber manomiyo ibedo ruoth madhako.

du smykkedes med Guld og Sølv, din Klædning var Byssus, Silke og broget vævede Klæder; fint Hvedemel, Honning og Olie var din Mad, og du blev saare dejlig og drev det til at blive Dronning.

14 Kendo humbi nolandore e pinje kuom ber mane ibergo, nikech duongʼ mane amiyi nomiyo berni oromo chuth, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto osewacho.

Dit Ry kom ud blandt Folkene for din Dejligheds Skyld; thi den var fuldendt ved de Smykker, jeg udstyrede dig med, lyder det fra den Herre HERREN.

15 “‘To ne igeno kuom berni, kendo ne ikonyori gi huma mari mondo ibedgo ochot. Ne ilokori ochot mochiwore ni ngʼato angʼata makadho machiegni kendo berni nodoko mare.

Men du stolede paa din Dejlighed og bolede i Kraft af dit Ry; du udøste din bolerske Attraa over enhver, som kom forbi; du blev hans.

16 Ne ikawo moko kuom lewni mabeyo mane amiyi mi idhi ipedho kuonde motingʼore gi malo, kuma ne itime timbegi mag chode. Gik ma kamago ne pok owinji, kendo ok owinjore gitimre ngangʼ.

Af dine Klæder tog du og gjorde dig spraglede Offerhøje og bolede paa dem ... .

17 Gik ma nengogi tek molos gi dhahabu gi fedha mane amiyi bende ne ikawo mi ilosogo nyisechegi machwo mondo ichodi.

Du tog dine Smykker af mit Guld og Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder og bolede med dem.

18 Kendo ne ikawo lepi mogorie gik mabeyo mi irwakonegi kendo ne iketo moya gi ubanina e nyimgi.

Du tog dine broget vævede Klæder og hyllede dem deri, og min Olie og Røgelse satte du for dem.

19 Bende, chiemo ma An awuon ema ne amiyi kaka mogo mayom, mor zeituni kod mor kich mane amiyi mondo icham mi ichiwonegi kaka misango madungʼ tik mangʼwe ngʼar. Mano e gima notimore, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto osewacho.

Brødet, som jeg havde givet dig — fint Hvedemel, Olie og Honning gav jeg dig at spise — satte du for dem til en liflig Duft, lyder det fra den Herre HERREN.

20 “‘Bende ne ikawo yawuoti gi nyigi mane inywolona mi ichiwogi kaka misango ni nyisechegi. Timbegi mag chode ne ok oromi?

Og du tog dine Sønner og Døtre, som du havde født mig, og slagtede dem til Føde for dem. Var det ikke nok med din Bolen,

21 Ne iyangʼo nyithinda kendo ichiwogi kaka misango ne nyiseche ma dhano oloso.

siden du slagtede mine Sønner og gav dem hen, idet du indviede dem til dem?

22 Kuom timbeni duto mamono gi chode mane idonje, ne ok iparo ndalo mane pod itin, kindego mane in duk, kane ayudi ka remo olwoki.

Og under alle dine Vederstyggeligheder og din Bolen kom du ikke din Ungdoms Dage i Hu, da du var nøgen og bar og laa og sprællede i Blod.

23 “‘Bangʼ timbeni mamonogo duto, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho niya, yaye, yaye in ngʼama okwongʼ! Kaachiel gi kethogi mamoko duto,

Og efter al denne din Ondskab — ve dig, ve! lyder det fra den Herre HERREN —

24 ne iloso ni in iwuon kama otingʼore gi malo kendo ne igero kuonde motingʼore gi malo mag kamoro amora.

byggede du dig en Alterfod og gjorde dig en Offerhøj paa alle Torve.

25 E nyim yore duto mag dala, ne igeroe kuonde motingʼore gi malo ma ilame nyisecheni mine injawo berni, kane ichiwo dendi ne ngʼato angʼata mane kadho buti nikech ringri nomedo oowre ni terruok.

Ved hvert Gadehjørne byggede du dig en Offerhøj og vanærede din Dejlighed; du spredte Benene for enhver, som kom forbi, og drev din Bolen vidt.

26 Ne iterori gi jo-Misri, jo-libambani mane oowore ni chode, mine imedo miya mirima, nikech ringri ne omedo oowore ne terruok.

Du bolede med Ægypterne, dine sværlemmede Naboer, og drev din Bolen vidt og krænkede mig.

27 Omiyo ne amiyi kum mi adiyo kiewo mari; ne ajwangʼou e lwet wasiki ma jowuoro, ma gin nyi jo-Filistia, kendo gin bende timbegi manjore nobwogogi.

Men se, jeg udrakte min Haand imod dig og unddrog dig, hvad der tilkom dig, og jeg gav dig dine Fjender Filisterindernes Gridskhed i Vold, de, som skammede sig over din utugtige Færd.

28 Jo-Asuria bende ni iterorigo, nikech gombo mari nokalo konyo, kendo kata gin bende ne ok giromi.

Siden bolede du med Assyrerne, umættelig som du var; du bolede med dem, men blev endda ikke mæt.

29 Bangʼe, gomboni mandhaga ne oywayi mi iterori nyaka gi jo-Babulon, ma gin johala madongo, to kata gin bende ne ok giromi.

Saa udstrakte du din Bolen til Kræmmerlandet, Kaldæernes Land, men blev endda ikke mæt.

30 “‘Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto owacho ni mano kaka nenore ni chunyi ok nigi chandruok kuom timbe mitimogi duto, kibedo ochot ma wangʼe tek!

Hvor vansmægtede dog dit Hjerte, lyder det fra den Herre HERREN, da du gjorde alt dette, som kun en arg Skøge kan gøre,

31 Kane iloso ni in iwuon kuonde motingʼore gi malo e akek yore duto mag dala kendo igero ni iwuon kuonde motingʼore mag lemo kamoro amora, to in ne ok ichalo gi ochot, nikech ne ok idwaro chudo moro amora.

da du byggede dig en Alterfod ved hvert Gadehjørne og gjorde dig en Offerhøj paa hvert Torv. Men du lignede ikke Skøgen i at samle Skøgeløn;

32 “‘In dhako ma jachodeni! Igeno chwo mamoko moloyo chwori iwuon!

hvilken Horkvinde, der tager fremmede i sin Mands Sted! —

33 Ochode duto ichulo, to in to ichiwo mich ni joma terore kodi duto, kendo imiyogi asoya mondo gibi iri eka gichopni dwarogi maricho.

ellers giver man Skøgen en Gave, men du gav alle dine Elskere Gaver og købte dem til at komme til dig rundt om fra og bole med dig.

34 Omiyo kit terruok mari opogore adier gi terruok mag ji mamoko, nikech in ok chwo manyi mondo ichopnegi gombogi. Ipogori ndi, nikech in ema ichulo ji mondo oterre kodi to in ok gichuli.

Hos dig var det modsat af, hvad Tilfældet ellers er med Kvinder; ingen løb efter dig for at bole, men du gav Skøgeløn og fik selv ingen; det var det modsatte.

35 “‘Kuom mano, in ochot, winj wach Jehova Nyasaye!

Derfor, du Skøge, hør HERRENS Ord!

36 Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Nikech ne ibedo gi gombo mi ilonyori duk michiwo ringre ka dhako ma jachode ni joherani, kendo ni nyisecheni mamono makwero, bende ne inego nyithindi ka misango ni nyisechegi manonogo,

Saa siger den Herre HERREN: Fordi din Skam ødtes bort og din Blusel blottedes for dine Elskere ved din Boler, derfor og for alle dine vederstyggelige Afgudsbilleders Skyld og for dine Sønners Blods Skyld, som du gav dem,

37 mano emomiyo abiro choko joherani duto mosemiyi mor, moriwo ji duto mane ihero nyaka mane ichayo. Abiro chokogi kendo abiro ketogi mondo gilwori koni gi koni, bangʼe to alonyi duk e nyimgi duto, kendo ginine dugi.

se, derfor vil jeg samle alle dine Elskere, hvem du var til Glæde, baade alle dem, du elskede, og alle dem, du hadede; jeg vil samle dem imod dig trindt om fra og blotte din Blusel for dem, saa de ser den helt.

38 Abiro ngʼadoni buch kum mikumogo mon machodo kendo machwero remo, kendo abiro chuli kuor mar remo mar mirimba gi nyieka mager.

Jeg vil dømme dig efter Horkvinders og Morderskers Ret og lade Vrede og Nidkærhed ramme dig.

39 Ka asetimoni kamano to abiro boli e lwet joherani kendo gibiro muko thucheni kod kuondeni motingʼore gi malo milame nyisechegi. Gibiro lonyo lepi mi giweyi duk, kendo gibiro kawo kitegi ma nengogi tek mi giweyi duk.

Jeg giver dig i deres Haand, og de skal nedbryde din Alterfod, ødelægge dine Offerhøje, rive Klæderne af dig, tage dine Smykker og lade dig staa nøgen og bar.

40 Gibiro chokoni jo-jendeke mi gichielgi gi kite kendo gibiro tongʼi matindo tindo gi liganglagi.

De skal sammenkalde en Forsamling imod dig, stene dig og med deres Sværd hugge dig sønder og sammen;

41 Gibiro wangʼo uteni kendo gibiro kumi e nyim mon mangʼeny. Abiro tieko timbegi mag chode kendo ok inichak ichul joherani.

de skal sætte Ild paa dine Huse og fuldbyrde Dommen over dig i mange Kvinders Paasyn. Jeg gør Ende paa din Bolen, og du skal ikke mere komme til at give Skøgeløn.

42 Eka bangʼe mirimba biro rumo kendo nyiego mara mager biro weyi; chunya biro lendo kendo mirimba biro rumo.

Jeg stiller min Vrede paa dig, til min Nidkærhed viger fra dig, saa jeg faar Ro og ikke mere er krænket.

43 “‘Nikech ne ok iparo ndalo mane pod itin, to ne iwangʼo iya gi gigi duto, omiyo abiro kumi, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto owacho. Donge timbegi duto mamono ne imedo gi dwanyruok?

Fordi du ikke kom dine Ungdoms Dage i Hu, men vakte min Vrede ved alt dette, se, derfor vil jeg gøre Gengæld og lade din Færd komme over dit Hoved, lyder det fra den Herre HERREN. Du skal ikke vedblive at føje Skændsel til alle dine Vederstyggeligheder.

44 “‘Ngero migoyo e piny Israel ni, “Nyako okawo kit min, nowach kuomi.”

Se, enhver, som ynder Ordsprog, skal bruge det Ordsprog om dig: »Som Moder saa Datter!«

45 In nyar minu adier, nikech minu nochayo chwore gi nyithinde; kendo ichal gi nyimineni adier, nikech nyimineni bende nochayo chwogi gi nyithindgi. Minu ne en ja-Hiti to wuonu ne en ja-Amor.

Du er din Moders Datter, hun lededes ved sin Mand og sine Børn; og du er dine Søstres Søster, de lededes ved deres Mænd og Børn. Eders Moder var Hetiterinde, eders Fader Amorit.

46 Nyaminu maduongʼ ne en Samaria, mane odak gi nyige yo Nyandwat; to nyaminu matin, mane odak gi nyige yo milambo, ne en Sodom.

Din store Søster var Samaria og hendes Døtre norden for dig, og din lille Søster sønden for dig var Sodoma og hendes Døtre.

47 Ok ne iwuotho e yoreni kendo iluwo timbeni mamono, to ne ikethori moloyogi mapiyo nono kuom timbeni duto mobam.

Paa deres Veje vandrede du ikke, og Vederstyggeligheder som deres øvede du ikke; kun en liden Stund, saa handlede du endnu værre end de paa alle dine Veje.

48 Akwongʼora gi nyinga awuon an Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto ni kata mana nyameru ma Sodom gi nyige ne ok otimo gik maricho machal gi gik ma in kod nyigi usetimoni.

Saa sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERRE, din Søster Sodoma og hendes Døtre handlede ikke som du og dine Døtre!

49 “‘Koro ma e richo mane nyameru ma Sodom otimo. En kod nyige ne wigi tek kendo ne giyiengʼ ahinya ma ok gidew jomoko machandore. Ne ok gikonyo joma odhier gi joma ni gidwaro.

Se, din Søster Sodomas Brøde var Overmod; Brød i Overflod og sorgløs Tryghed blev hende og hendes Døtre til Del, men de rakte ikke den arme og fattige en hjælpende Haand;

50 Ne gin jongʼayi kendo negitimo gik mamono e nyima. Emomiyo ne ariembogi e nyima kaka useneno atimoni.

de blev hovmodige og øvede Vederstyggelighed for mine Øjne; derfor stødte jeg dem bort, saa snart jeg saa det.

51 Kata mana jo-Samaria to ne ok otimo kata mana nus mar richo ma usetimoni. Usetimo gik mamono mathoth mohingogi, kendo usemiyo nyimineu onenore ka gima gin joma kare nikech gik musetimogi duto.

Heller ikke Samaria syndede halvt saa meget som du! Du har øvet flere Vederstyggeligheder end de og retfærdiggjort dine Søstre ved alle de Vederstyggeligheder, du øvede.

52 Kuom mano, tingʼ wichkuot mari kendi, nikech isegonyo nyiminegi mobedo thuolo kaka joma beyo moloyi. Nikech richogi ne richo moloyo mag-gi, omiyo koro ginenore joma kare mohingi. Omiyo koro ne wichkuot kendo tingʼ achaya mochayigo kendi iwuon, nikech in ema isemiyo nyiminegi onenore joma kare moloyi.

Saa bær da ogsaa du din Skændsel, du, som har skaffet dine Søstre Oprejsning; da dine Synder er vederstyggeligere end deres, staar de retfærdigere end du; saa skam da ogsaa du dig og bær din Skændsel, fordi du har retfærdiggjort dine Søstre.

53 “‘To kata kamano, abiro dwoko ne Sodom gi nyige mwanduge, kendo mwandu Samaria gi nyige bende abiro dwoko nigi, kod mwandugi bende abiro dwokoni kaachiel kodgi,

Og jeg vil vende deres Skæbne, Sodomas og hendes Døtres og Samarias og hendes Døtres, og jeg vil vende din Skæbne midt iblandt dem,

54 mondo itingʼ achaya mari kendo ine wichkuot kuom gik moko duto misetimo kuom miyogi hoch.

for at du kan bære din Skændsel og blues ved alt, hvad du har gjort, idet du derved skaffede dem en Trøst.

55 Nyimineni ma gin Sodom gi nyige kod Samaria gi nyige, biro lokore mi gibed gima ne gin chon; kendo in bende, kaachiel gi nyigi ibiro lokori mi ibed kaka ne ichalo chon.

Dine Søstre Sodoma og hendes Døtre og Samaria og hendes Døtre skal blive, hvad de fordum var, og du og dine Døtre, hvad I fordum var.

56 Ne ok inyal kata luongo nying nyameru ma Sodom gi nyinge e kinde mane sunga omaki,

Din Søster Sodomas Navn tog du ikke i din Mund i dit Overmods Dage,

57 kane timbeni maricho pok oel. To kata kamano, sani koro ochayi gi nyi Edom kaachiel gi joma odak bute kod nyi jo-Filistia, jogo duto modak e alwora mari ochayi.

da din Blusel endnu ikke var blottet som nu, du Spot for Edoms Kvinder, og alle Kvinder deromkring og for Filisternes Kvinder, som haanede dig fra alle Sider!

58 Ibiro tingʼo chandruok duto mosebironi nikech timbeni mamono kendo nikech timbeni moyombore, Jehova Nyasaye osewacho.

Du maa bære din Skændsel og dine Vederstyggeligheder, lyder det fra HERREN.

59 “‘Ma e gima Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto wacho: Abiro tiyo kodi kaluwore gi gima onego iyudi, nikech iseketho winjruok mane an-go kodi kuom ketho singruok.

Ja, saa siger den Herre HERREN: Jeg gør med dig, som du har gjort, du, som lod haant om Eden og brød Pagten.

60 Kata kamano, pod abiro paro singruok mane atimo kodi kane pod itin, kendo abiro guro singruok mosiko kodi.

Men jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage og oprette en evig Pagt med dig.

61 Eka inipar yoreni mi wiyi kuodi, kendo inirwak nyimineni madongo mohingi kod matindoni. Anamiyigi kaka nyigi, to ok natim kamano kotenore kuom singruok mara kodi.

Og du skal komme dine Veje i Hu og blues, naar jeg tager dine Søstre, baade dem, der er større, og dem, der er mindre end du, og giver dig dem til Døtre, men ikke fordi du var tro i Pagten.

62 Omiyo abiro guro singruok mara kodi, kendo ibiro ngʼeyo ni An e Jehova Nyasaye.

Jeg opretter min Pagt med dig, og du skal kende, at jeg er HERREN,

63 Bangʼe ka aseweyonu richou kuom gik moko duto musetimo, to ubiro paro kendo wiu biro kuot, kendo ok unuchak uwuo kendo nikech unuyie ni ok unyal, Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto owacho.’”

for at du skal komme det i Hu med Skam og ikke mere kunne aabne din Mund, fordi du blues, naar jeg tilgiver dig alt, hvad du har gjort, lyder det fra den Herre HERREN.