Ezekiel 1
1 E higa mar piero adek, e dwe mar angʼwen, e odiechiengʼ mar abich, kane an kod joma ni e twech e bath Aora mar Kebar, polo ne oyawore mi naneno fweny moa kuom Nyasaye.
I det tredivte Aar paa den femte Dag i den fjerde Maaned da jeg var blandt de Landflygtige ved Floden Kebar, skete det, at Himmelen aabnede sig, og jeg skuede Syner fra Gud.
2 E odiechiengʼ mar abich mar dweno, kane ruoth Jehoyakin osetieko higni abich e twech,
Den femte Dag i Maaneden — det var det femte Aar efter at Kong Jojakin var bortført —
3 wach Jehova Nyasaye nobiro ne Ezekiel jadolo, ma wuod Buzi, ka en piny Babulon e bath Aora Kebar, e piny jo-Babulon. Kanyo ema bad Jehova Nyasaye nobetie kuome.
kom HERRENS Ord til Præsten Ezekiel, Buzis Søn, i Kaldæernes Land ved Floden Kebar, og HERRENS Haand kom over ham der.
4 Nangʼicho mi naneno kodh yamo kabiro koa yo nyandwat. Nobiro gi bor polo mangʼongo gi mil polo mapiachore kendo maler maduongʼ olworo koni gi koni. Chuny majno ne chalo gi chuma maliet,
Jeg skuede og se, et Stormvejr kom fra Nord, og en vældig Sky fulgte med, omgivet af Straaleglans og hvirvlende Ild, i hvis Midte det glimtede som funklende Malm.
5 to ei majno ne nitie gimoro machalo gi gik mangima angʼwen. E nenruokgi ne gin gi kido machalo dhano,
Midt i Ilden var der noget ligesom fire levende Væsener, og de saa saaledes ud: De havde et Menneskes Skikkelse;
6 to moro ka moro kuomgi ne nigi lela wangʼ angʼwen, kod bwombe angʼwen.
men de havde hver fire Ansigter og fire Vinger;
7 Tiendegi ne oriere tir, to pat tiendegi ne chalo ombongʼ nyaroya, kendo ngʼangʼni ka mula moywe maler.
deres Ben var lige og deres Fodsaaler som en Kalvs; de skinnede som funklende Kobber, og deres Vingeslag var hurtigt;
8 E bwo bwombegi, e bethegi angʼwen, ne gin gi lwedo mag dhano. Kargi duto angʼwen ne gin gi lela wenge kod bwombe,
der var Menneskehænder under Vingerne paa alle fire Sider.
9 kendo ne gitudore moro gi moro gi bwombegi. Moro ka moro ne huyo kochomo nyime tir; ne ok gilokre ka gidhi.
De fire levende Væseners Ansigter vendte sig ikke, naar de gik, men de gik alle lige ud.
10 Lela wangʼe ne chal kama: Kargi angʼwen moro ka moro ne nigi lela wangʼ mar dhano, to e bethegi korachwich, moro ka moro ne nigi lela wangʼ mar sibuor, to e bethegi koracham ne gin gi lela wangʼ mar rwath. Giduto ne gin gi lela wangʼ mar ongo.
Ansigterne saa saaledes ud: De havde alle fire et Menneskeansigt fortil, et Løveansigt til højre, et Okseansigt til venstre og et Ørneansigt bagtil;
11 Kamano e kaka lela wangʼe ne chalo. Bwombegi noyarore kochomo malo, to moro ka moro ne nigi bwombe ariyo, kendo bwomb ka bwomb nomakore gi bwomb gima ochwe machielo e bathe koni gi koni, kod bwombe ariyo mamoko moumogo dende.
Vingerne var paa dem alle fire udbredt opad, saaledes at to og to rørte hinanden, og to skjulte deres Legemer.
12 Moro ka moro ne huyo kochomo nyime tir. Kamoro amora mane Roho mar Nyasaye dhiye ema gin bende negidhiye ma ok gilokre ka gingʼiyo chien.
De gik alle lige ud; hvor Aanden vilde have dem hen gik de; de vendte sig ikke, naar de gik.
13 Nenruok mag gik mangimago ne chalo gi mach mar makaa kata toje maliel. Mach ne wuok e nyim gik mangimago karingo koni gi koni, ne en mach mangʼangʼni kendo polo bende ne mil e iye.
Midt imellem de levende Væsener var der noget som glødende Kul at se til, som Blus, der for hid og did imellem dem, og Ilden udsendte Straaleglans, og Lyn for ud derfra.
14 Gik mangimago ne ringo matek koni gi koni mana ka mil polo.
Og Væsenerne løb frem og tilbage, som Lynglimt at se til.
15 Kane arango gik mangimago maber, naneno tiend gari moro piny e lowo e bath moro ka moro kuomgi man-gi lela wenge angʼwen.
Videre skuede jeg, og se, der var et Hjul paa Jorden ved Siden af hvert af de fire levende Væsener;
16 Ma e kaka nenruok mar tiende garigo ne chalo kod kaka nolosgi. Ne gimil ka kit ombo marieny, kendo kargi angʼwen-go duto ne ginenore machalre. Moro ka moro kuomgi ne nenore ka gima olos machal gi tiend gari mochungʼ ariwa ewi tiend gari machielo.
og Hjulene var at se til som funklende Krysolit; de saa alle fire ens ud, og de var lavet saaledes, at der i hvert Hjul var et andet Hjul;
17 Kane gisudo to neginyalo luwo yore angʼwen mane gik mangimago ochomo, ka ok tiendegi obayo yorego.
de kunde derfor gaa til alle fire Sider; de vendte sig ikke, naar de gik.
18 Gik momako tiendegigo ne dongo mamiyo ji hum, kendo kargi angʼwen negipongʼ gi wenge e bethegi alwora koni gi koni.
Videre skuede jeg, og se, der var Fælge paa dem, og Fælgene var paa dem alle fire rundt om fulde af Øjne.
19 Ka gik mangimago ne sudo, to tiende mane ni bathgi bende ne sudo, kendo kane gik mangimago aa malo, to tiendego bende ne aa malo.
Og naar de levende Væsener gik, gik ogsaa Hjulene ved Siden af, og naar Væsenerne løftede sig fra Jorden, løftede ogsaa Hjulene sig;
20 Kamoro amora mane Roho mar Nyasaye dhiye, gin bende negidhiye, kendo tiende bende ne aa dhi kodgi, nikech chuny gik mangima ne ni e tiendego.
hvor Aanden vilde have dem hen, gik Hjulene, og de løftede sig samtidig, thi det levende Væsens Aand var i Hjulene;
21 Kane gik mangimago ochungʼ kar tiendgi; to gin bende negichungʼ kar tiendgi, kendo kane gik mangimago aa malo, to tiende garigo bende ne aa malo kodgi, nikech roho mar gik mangimago ne ni e tiendegi.
naar Væsenerne gik, gik ogsaa de; naar de standsede, standsede ogsaa de, og naar de løftede sig fra Jorden, løftede ogsaa Hjulene sig samtidig, thi det levende Væsens Aand var i Hjulene.
22 Ewi gik mangimago ne nitie gimoro machalo gima opedhore mane nyilni ka pe, kendo malich.
Oven over Væsenernes Hoveder var der noget ligesom en Himmelhvælving, funklende som Krystal, udspændt oven over deres Hoveder;
23 E bwo gima opedhoreno, bwombegi ne oyarore ka moro ka moro ochomo nyawadgi, kendo ka moro ka moro nigi bwombene moumogo dende.
og under Hvælvingen var deres Vinger udspændt, den ene mod den anden; hvert af dem havde desuden to, som skjulte deres Legemer.
24 Ka gik mangimago ne sudo, ne awinjo ka bwombegi kwadhore, ka chalo gi mor mar pi mamol matek, kata gi dwond Jal Maratego, kata gi mahu mar jolweny. Kane gichungʼ gi tiendgi, to bwombegi ne lor piny.
Og naar de gik, lød Vingesuset for mig som mange Vandes Brus, som den Almægtiges Røst; det buldrede som en Hær.
25 Eka dwol moro nobiro koa ewi gima opedhore mane ni e wigi, kane oyudo gichungʼ to bwombegi ne lor piny.
Det drønede oven over Hvælvingen over deres Hoveder; men naar de stod, sænkede de Vingerne.
26 To ewi gima opedhore mane ni e wigino ne nitie gimoro machalo gi kom duongʼ molosi gi kidi ma nengone tek miluongo ni safir, kendo malo kanyo e kom duongʼno, gimoro nobetie machalo dhano.
Men oven over Hvælvingen over deres Hoveder var der noget som Safir at se til, noget ligesom en Trone, og paa den, ovenover, var der noget ligesom et Menneske at se til.
27 Chakre e nungone kadhi malo naneno kochalo gi mula maliet molut e mach kendo chakre e nungone kadhi piny nochalo gi mach kendo ler mangʼangʼni nolwore.
Og jeg skuede noget som funklende Malm fra det, der saa ud som hans Hofter, og opefter; og fra det, der saa ud som hans Hofter, og nedefter skuede jeg noget som Ild at se til; og Straaleglans omgav ham.
28 Duongʼ maler mane olworeno ne chalo gi lihudu manie boche polo e odiechieng koth. Ma e kaka nenruok mar kit duongʼ mar Jehova Nyasaye ne chalo. Kane anene, napodho ka lela wangʼa ochomo piny, kendo nawinjo dwond ngʼat ma wuoyo.
Som Regnbuen, der viser sig i Skyen paa en Regnvejrsdag, var Straaleglansen om ham at se til. Saaledes saa HERRENS Herlighedsaabenbarelse ud. Da jeg skuede det, faldt jeg paa mit Ansigt. Og jeg hørte en Røst, som talede.
