Wuok 5

1 Bangʼe Musa gi Harun nodhi ir Farao mi giwachone niya, “Jehova Nyasaye, ma Nyasach jo-Israel wacho kama: ‘We joga odhi, mondo gilosna sawo e thim.’”

Derefter gik Moses og Aron hen og sagde til Farao: "Så siger HERREN, Israels Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan holde Højtid for mig i Ørkenen!"

2 To Farao nodwokogi niya, “Jehova Nyasaye to en ngʼa, ma dimi awinj dwonde mi awe jo-Israel dhi? Ok angʼeyo Jehova Nyasaye kendo ok anawe jo-Israel dhi.”

Men Farao sagde: "Hvem er HERREN, at jeg skulde adlyde ham og lade Israeliterne rejse? Jeg kender ikke noget til HERREN, og jeg vil heller ikke lade Israeliterne rejse!"

3 Negiwachone niya, “Nyasach jo-Hibrania oseromo kodwa. Omiyo koro yie iwe wadhi e thim kama kawo e wuodh ndalo adek mondo wachiw misengini ne Jehova Nyasaye ma Nyasachwa, nono to dipo ka okelonwa masiche kata tho.”

De svarede: "Hebræernes Gud har mødt os; tillad os nu at drage tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til HERREN. vor Gud, for at han ikke skal slå os med Pest eller Sværd!"

4 To ruodh Misri nowachonegi niya, “Musa gi Harun, en angʼo momiyo ugolo ji kuom tijegi ma gitimo? Doguru e tiju!”

Men Ægypterkongen sagde til dem: "Hvorfor vil I, Moses og Aron, forstyrre Folket i dets Arbejde? Gå til eders Trællearbejde!"

5 Eka Farao nomedo wacho niya, “Neuru, ogandani koro osenyaa momedore to pod udwaro chungogi e tich.”

Og Farao sagde: "Folket er så vist dovent nok; og nu vil I have dem fri fra deres Trællearbejde!"

6 Chiengʼ onogo Farao nogolo chik ni jorit wasumbini kod nyipeche kowachonegi niya,

Samme Dag udstedte Farao følgende Befaling til Fogederne over Folket og dets Opsynsmænd:

7 “Kik uchak umi jo-Israel lum magilosogo matafare; to nyaka une ni giomo lum kendgi giwegi.

"I skal ikke mere som hidtil give Folket Halm til Teglarbejdet; de skal selv gå ud og sanke Halm;

8 To nyaka une ni giloso matafare ma kwan-gi romre gi mano ma gisebedo ka giloso, kik uwe kwan-go dog chien. Gin jonyawo, emomiyo gigoyo koko ni, ‘Yie iwewa wadhi kendo wachiw misango ni Nyasachwa.’

men alligevel skal I pålægge dem at lave lige så mange Teglsten som hidtil, I må ikke eftergive dem noget; thi de er dovne, og derfor er det, de råber op og siger: Lad os drage ud og ofre til vor Gud!

9 Keturu tich obed matekie moloyo ni jogi mondo gisiki ka gitiyo kendo kik uchik itu ne miriambogi.”

Strengt Arbejde skal de Mennesker have, for at de kan være optaget deraf og ikke af Løgnetale."

10 Eka jorit wasumbini kod nyipeche ne odhi mowachone jo-Israel niya, “Ma e gima Farao wacho, ‘Ok abi miyou lum kendo.

Da gik Folkets Fogeder og Opsynsmænd ud og sagde til Folket: "Således siger Farao: Jeg vil ikke mere give eder Halm;

11 Dhiuru mondo udwar lumbu kamoro amora ma unyalo yude, to ngʼeuru ni tiju to ok nodwok chien kata matin.’”

gå selv ud og sank eder Halm, hvor I kan finde det, men i eders Arbejde bliver der intet eftergivet!"

12 Omiyo jo-Israel nokee e piny Misri duto ka gichoko lum.

Da spredte Folket sig over hele Ægypten for at samle Halmstrå.

13 Jorit wasumbini ne kasogi kawachonegi niya, “Tiekuru tich momiu odiechiengʼ ka odiechiengʼ, mana machal kaka ne utimo kane un gi lum.”

Men Fogederne trængte på og sagde: "I skal Dag for Dag yde fuldt Arbejde, ligesom dengang I fik Halm!"

14 Nyipeche ma jo-Israel mane jotich Farao oyiero nigoyo kipenjogi niya, “En angʼo mosemonou loso matafare ndalo ariyogi kaka uloso pile?”

Og Israeliternes Opsynsmænd, som Faraos Fogeder havde sat over dem, fik Prygl, og der blev sagt til dem: "Hvorfor stryger I ikke mere det fastsatte Antal Teglsten ligesom før?"

15 Eka nyipeche ma jo-Israel nodhi modonjo ir Farao kagiwacho niya, “Ere gima omiyo isetimone jotichni kama?

Da gik Israeliternes Opsynsmænd hen og råbte til Farao: "Hvorfor handler du således med din Fræne?

16 Jotichni ok mi kata mana lum, to eka pod inyisowa kama: ‘Losuru matafare!’ Jotichni igoyo, to jogi ema nigi ketho.”

Dine Trælle får ingen Halm, og dog siger de til os: Lav Teglsten! Og dine Trælle får Prygl; du forsynder dig mod dit Folk."

17 Eka Farao nowacho niya, “Jonyawogi un mana jonyawo! Mano e gima omiyo usiko kuwacho ni, ‘Yie wadhi mondo wachiw misango ni Jehova Nyasaye.’

Men han svarede: "I er dovne, det er det, I er! Derfor siger I: Lad os rejse ud og ofre til HERREN!

18 Koro doguru e tich, ok nomiu lum moro amora, to nyaka ulos matafare ma kar kwan-gi rom gi ma usebedo kuloso pile.”

Gå nu hen og tag fat på eders Arbejde; I får ingen Halm, men I skal levere det samme Antal Teglsten!"

19 Eka nyipeche ma jo-Israel nofwenyo ni gin e chandruok ka nonyisogi niya, “Ok unyal dwoko kar kwan matafare musebedo kuloso pile.”

Israeliternes Opsynsmænd følte sig ilde stedt ved at skulle sige: "Der må intet eftergives i, hvad I daglig skal skaffe af Teglsten!"

20 Bangʼ kane gisea ir Farao, negiyudo Musa gi Harun karitogi mondo orom kodgi,

Og da de ved deres Bortgang fra Farao traf Moses og Aron, som stod og ventede på dem,

21 kendo negiwachonegi niya, “Mad Jehova Nyasaye neu mi ngʼadnu bura! Usemiyo wadoko gima dungʼ mangʼwe ni Farao kod jodonge kendo useketo ligangla e lwetgi mondo ginegwago.”

sagde de til dem: "HERREN se til eder og dømme eder, fordi I har vakt Afsky mod os hos Farao og hans Tjenere og lagt dem et Sværd i Hånden til at dræbe os med!"

22 Eka Musa nodok ir Jehova Nyasaye mowachone niya, “Yaye Ruoth Nyasaye, en angʼo momiyo isekelo chandruok ni ogandani? Koso ma emomiyo ni ora?

Da vendte Moses sig igen til HERREN og sagde: "Herre, hvorfor har du handlet ilde med dette Folk? Hvorfor har du udsendt mig?

23 Nyaka nachak dhi ir Farao mondo awuo e nyingi, osekelo chandruok ni ogandani bende ok isereso ogandani ngangʼ.”

Siden jeg har været hos Farao og talt i dit Navn, har han handlet ilde med dette Folk, og frelst dit Folk har du ikke!"