Wuok 34

1 Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya, “Paa kite ariyo machal gi mane okwongo ka kendo anandikie weche mane ni e kite mokwongo mane itoyo.

Derpaa sagde HERREN til Moses: »Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige, saa vil jeg paa Tavlerne skrive de samme Ord, som stod paa de forrige Tavler, du slog i Stykker.

2 Bed moikore gokinyi kendo ibi ira ewi Got Sinai kendo kanyo ema anaromie kodi.

Gør dig saa rede til i Morgen, stig om Morgenen op paa Sinaj Bjerg og stil dig hen og vent paa mig der paa Bjergets Top.

3 Onge ngʼato angʼata manobi kodi kata manobed machiegni ewi got kata mana chiayo kod kweth mag dhok kik kwaa e alwora mar godno.”

Ingen maa følge med dig derop, og ingen maa vise sig noget Sted paa Bjerget, end ikke Smaakvæg eller Hornkvæg maa græsse i Nærheden af dette Bjerg.«

4 Kuom mano Musa nopayo kite ariyo machal gi mane okwongo ka kendo nodhi ewi Got Sinai gokinyi kotingʼogi e lwete mana kaka Jehova Nyasaye nosechike.

Da tilhuggede han to Stentavler ligesom de forrige, og tidligt næste Morgen steg Moses op paa Sinaj Bjerg, som Gud havde paalagt ham, og tog de to Stentavler med sig.

5 Eka Jehova Nyasaye nolor koa ei boche kendo nochungʼ kanyo kod Musa kohulone nyinge mar Jehova Nyasaye.

Da steg HERREN ned i Skyen; og Moses stillede sig hos ham der og paakaldte HERRENS Navn.

6 Kendo nokadho e nyim Musa kohulo niya, Jehova Nyasaye, Jehova Nyasaye, ma jangʼwono kendo ma kecho ji, ahora mos bende agundho gihera kod adiera,

Og HERREN gik forbi ham og raabte: »HERREN, HERREN, Gud, som er barmhjertig og naadig, langmodig og rig paa Miskundhed og Trofasthed,

7 ka anyiso hera ne ji gana gi gana kendo aweyo ni ji timbegi maricho, wich teko kod richo. To kata kamano, ok akwan joricho kaka joma kare; to akumo nyithindo gi nyikwayo nyaka tiengʼ mar adek kod mar angʼwen nikech richo kweregi.

som bevarer Miskundhed mod Tusinder, som tilgiver Brøde, Overtrædelse og Synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som straffer Fædres Brøde paa Børn og Børnebørn, paa dem i tredje og fjerde Led!«

8 Musa nokulore nyaka e lowo mapiyo nono mi olamo.

Da bøjede Moses sig hastelig til Jorden, tilbad

9 Nowacho niya, “Yaye Ruoth Nyasaye, ka ayudo ngʼwono e nyim wangʼi, to yie idhi kodwa. Kata obedo ni jogi gin joma tokgi tek kamano, to wenwa kuom timbewa mamono kod richowa kendo kwan-wa kaka mwanduni.”

og sagde: »Har jeg fundet Naade for dine Øjne, Herre, saa drage min Herre med i vor Midte; thi det er et halsstarrigt Folk. Men tilgiv vor Brøde og vor Synd og lad os være din Ejendom!«

10 Eka Jehova Nyasaye nowacho niya, “Atimo kodi singruok. E nyim jogi duto abiro timo honni madongo mapok otimie oganda moro amora e piny. Jogo mudak e kindgi biro neno kaka timbe ma an Jehova Nyasaye abiro timo dongo.

Han sagde: »Se, jeg vil slutte en Pagt; i hele dit Folks Paasyn vil jeg gøre Undere, som aldrig før er sket nogensteds paa Jorden og blandt noget Folkeslag, og hele det Folk, i hvis Midte du lever, skal se HERRENS Værk; thi det, jeg vil udføre ved dig, er forfærdeligt.

11 Rituru chike ma amiyou kawuono. Abiro riembo oko e nyimu jo-Amor, jo-Kanaan, jo-Hiti, jo-Perizi, jo-Hivi kod jo-Jebus.

Hold dig det efterrettelig, som jeg i Dag byder dig! Se, jeg vil drive Amoriterne, Kana'anæerne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne bort foran dig!

12 Beduru motangʼ ne timo winjruok gi jogo modak e pinyno ma udhiyoe, nono to ginibednu obadho.

Vogt dig vel for at slutte nogen Pagt med Indbyggerne i det Land, du kommer til, for at de ikke skal blive en Snare for dig, naar de lever i din Midte.

13 Mukuru kendegi mag misengini, touru kitegi mopa milamo kendo tongʼuru sirnigi mag Ashera.

Men I skal nedbryde deres Altre, sønderslaa deres Stenstøtter og omhugge deres Asjerastøtter!

14 Kik ulam nyasaye moro amora nikech Jehova Nyasaye en Nyasaye ma janyiego.

Thi du maa ikke tilbede nogen anden Gud, thi «Nidkær» er HERRENS Navn, nidkær Gud er han.

15 “Beduru motangʼ ne timo winjruok gi jogo modak e pinyno; nimar ka gilamo nyisechegi e yor dwanyruok kendo gitimo misengini gibiro luongou kendo ubiro chamo chiembgi mag misengini.

Du maa ikke slutte Pagt med Landets Indbyggere, og naar de boler med deres Guder og ofrer til dem og man indbyder dig til at være med, maa du ikke spise af deres Ofre;

16 To bende ka ukawo nyigi moko mondo obed mond yawuotu mi nyigigo odwanyore kendgi gi nyisechegigo, to gibiro miyo yawuotu timo kamano.

og du maa ikke af deres Døtre tage Hustruer til dine Sønner, saa deres Døtre, naar de boler med deres Guder, faar dine Sønner til ogsaa at bole med dem.

17 “Kik ulos nyiseche mothedhi mag mula mondo ulam.

Du maa ikke gøre dig noget støbt Gudebillede.

18 “Timuru nyasi mar Sawo mar makati ma ok oketie thowi kuom ndalo abiriyo kaka nachikou. Timuru mano e kinde moketi e dwe mar Abib, nimar e dweno ema ne agoloue e piny Misri.

Du skal lejre de usyrede Brøds Højtid; i syv Dage skal du spise usyret Brød, som jeg har paalagt dig, laa den fastsatte Tid i Abib Maaned, thi i Abib Maaned drog du ud af Ægypten.

19 “Nyak mokwongo mar nyodo e kind jo-Israel en mara, bed ni en dhano kata jamni.

Alt førstefødt tilhører mig; af dine Hjorde skal du ofre mig det førstefødte af Handyrene, baade af Okset og smaat Kvæg;

20 Waruru nyodo mokwongo mar punda gi nyarombo, to ka ok unyal ware, to tururu ngʼute. Waruru yawuotu makayo. “Onge ngʼama onego obi e nyima gi lwete nono.

men de førstefødte Æsler skal du udløse med et Stykke smaat Kvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde Halsen derpaa; alle dine førstefødte Sønner skal du udløse. Du maa ikke stedes for mit Aasyn med tomme Hænder.

21 “Kuom ndalo auchiel unutim tijeu to odiechiengʼ mar abiriyo unuywe; kata mana e kinde mag pur kod keyo bende nyaka uywe.

I seks Dage maa du arbejde, men paa den syvende skal du hvile; i Pløje og Høsttiden skal du holde Hviledag.

22 “Timuru nyasi mar Sawo mar Jumbe gi keyo mar nyak mokwongo mar ngano kod Sawo mar Pono Olembe e rumb higa.

Du skal fejre Ugehøjtid med Førstegrøden af Hvedehøsten og Frugthøsthøjtid ved Jævndøgnstide.

23 Jou machwo duto nyaka chopi e nyim Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto, ma Nyasach Israel nyadidek e higa.

Tre Gange om Aaret skal alle at Mandkøn hos dig stedes for den Herre HERREN Israels Guds Aasyn.

24 Abiro riembo oko ogendini bende abiro yaro tongʼ mar pinyu kendo onge ngʼat manobed gi gombo kuom pinyu e kinde ma udhi ir Jehova Nyasaye ma Nyasachu ngʼato ka ngʼato nyadidek e higa.

Thi jeg vil drive Folkeslag bort foran dig og gøre dine Landemærker vide, og ingen skal attraa dit Land, medens du drager hen for at stedes for HERREN din Guds Aasyn tre Gange om Aaret.

25 “Kik uchiwna remo motimgo misango kaachiel gi gimoro amora moketie thowi, kendo misango moro amora mochiw chiengʼ nyasi mar Pasaka kik dongʼ nyaka okinyi.

Du maa ikke ofre Blodet af mit Offer sammen med syret Brød. Paaskehøjtidens Offer maa ikke gemmes til næste Morgen.

26 “Keluru cham mabeyo mokwongo nyaknu e lowo e od Jehova Nyasaye ma Nyasachu. “Kik uted nyadiel ma pod dhodho cha min.”

Det bedste af din Jords Førstegrøde skal du bringe til HERREN din Guds Hus. Du maa ikke koge et Hid i dets Moders Mælk!«

27 Eka Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya, “Ndik wechegi piny nimar kaluwore gi wechegi asetimo singruok kodi kaachiel gi jo-Israel.”

Og HERREN sagde til Moses: »Skriv disse Ord op, thi paa Grundlag af disse Ord slutter jeg Pagt med dig og Israel.«

28 Musa nobedo gi Jehova Nyasaye kuno kuom ndalo piero angʼwen odiechiengʼ gotieno, ka ok ocham makati kata modho pi. Kendo nondiko weche mag singruokgi e kite mopa miluongi ni Chike Apar.

Og han blev der hos HERREN fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke; og han skrev Pagtsordene, de ti Ord, paa Tavlerne.

29 Kane Musa olor koa e Got Sinai gi kite ariyo mopa mag Sandug Muma kotingʼo e lwete to ne ok ongʼeyo ni lela wangʼe ne rieny nikech nosewuoyo gi Jehova Nyasaye.

Da Moses steg ned fra Sinaj Bjerg med Vidnesbyrdets to Tavler i Haanden, vidste han ikke, at hans Ansigts Hud var kommet til at straale, ved at han talede med ham.

30 Kane Harun kod jo-Israel duto oneno ka lela wangʼ Musa rieny, negiluoro biro bute machiegni.

Men Aron og alle Israeliterne saa Moses, og se, hans Ansigts Hud straalede, og de turde ikke komme ham nær.

31 To Musa noluongogi; omiyo Harun kod jodongo duto mag oganda Israel noduogo ire mi owuoyo kodgi.

Men Moses kaldte paa dem, og da vendte Aron og alle Menighedens Øverster tilbage til ham, og Moses talte til dem.

32 Bangʼe jo-Israel duto nobiro machiegni kode kendo ne omiyogi chike duto ma Jehova Nyasaye nosemiye e Got Sinai.

Derpaa kom alle Israeliterne hen til ham, og han paalagde dem alt, hvad HERREN havde talet til ham paa Sinaj Bjerg.

33 Kane Musa otieko wuoyo kodgi, noketo ragengʼ e wangʼe.

Men da Moses var færdig med at tale til dem, lagde han et Dække over sit Ansigt.

34 To e kinde moro amora mane odhi e nyim Jehova Nyasaye mondo owuo kode, to nogolo ragengʼno nyaka owuog e nyime. Kane owuok oko mi onyiso jo-Israel gima Jehova Nyasaye osewachone, negineno wangʼe karieny.

Hver Gang han derefter traadte frem for HERRENS Aasyn for at tale med ham, tog han Sløret af, indtil han kom ud igen; og naar han kom ud, meddelte han Israeliterne, hvad der var blevet ham paabudt.

35 Eka Musa ne gengʼo wangʼe kendo nyaka chop ochak odhi owuo gi Jehova Nyasaye kendo.

Da saa Israeliterne, at Moses's Ansigts Hud straalede; og Moses lagde da Dækket over sit Ansigt, indtil han atter gik ind for at tale med ham.