Wuok 32
1 Kane ji oneno ni Musa osedeko ewi got, negichokore ma gilworo Harun kendo giwachone niya, “Bi mondo ilosnwa nyiseche ma biro dhi nyimwa, nimar ok wangʼeyo gima osetimore ne Musa mane ogolowa ka waa e piny Misri.”
Men da Folket saa, at Moses tøvede med at komme ned fra Bjerget, samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: »Kom og lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!«
2 Harun nodwokogi niya, “Kawuru sitadi mag dhahabu ma yawuotu kod nyiu orwako mondo ukelna.”
Da sagde Aron til dem: »Riv de Guldringe af, som eders Hustruer, Sønner og Døtre har i Ørene, og bring mig dem!«
3 Kuom mano, ji duto nokawo sitadigi mi gikelogi ne Harun.
Saa rev hele Folket deres Guldørenringe af og bragte dem til Aron.
4 Nokawo gik mane omiyego monywaso kendo olosogo kido machalo gi mar nyaroya. Eka nowachonegi niya, “Magi e nyisecheu mane ogolou e piny Misri, yaye Israel.”
Og han modtog dem af deres Haand, formede Guldet med en Mejsel og lavede en støbt Tyrekalv deraf. Da sagde de: »Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!«
5 Kane Harun oneno kamano, nogero kendo mar misango e nyim nyaroyano kendo nolando niya, “Kiny notim sawo ne Jehova Nyasaye”
Og da Aron saa det, byggede han et Alter for den, og Aron lod kundgøre: »I Morgen er det Højtid for HERREN!«
6 Kuom mano, ji nochiewo kinyne kogwen mochiwo misango miwangʼo pep kendo negichiwo misango mag lalruok. Bangʼe negibedo piny mondo gichiem kendo gimethi kendo negia malo mondo gimiel miende dwanyruok.
Tidligt næste Morgen ofrede de saa Brændofre og bragte Takofre og Folket satte sig til at spise og drikke, og derpaa stod de op for at lege.
7 Eka Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya, “Lor piny idog ir jogi mane igolo kawuok e piny Misri nikech gisekethore”
Da sagde HERREN til Moses: »Skynd dig og stig ned, thi dit Folk, som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde;
8 Giselokore mapiyo nono ka giweyo chike mane amiyogi kendo giseloso nyasaye maket gi nyaroya. Gisekulorene piny kendo gisechiwone misango mi giwacho niya, “Magi e nyisecheu mane ogolou e piny Misri, yaye Israel.”
hastigt veg de bort fra den Vej jeg bød dem at vandre; de har lavet sig en støbt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med de Ord: Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!«
9 Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya, “Aseneno jogi kendo gin joma tokgi tek.
Og HERREN sagde til Moses: »Jeg har iagttaget dette Folk og set, at det er et halsstarrigt Folk.
10 Kuom mano, koro weya mondo mirimba mager otiekgi. Bangʼe to anaketi ibed oganda maduongʼ.”
Lad mig nu raade, at min Vrede kan blusse op imod dem saa vil jeg tilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et stort Folk!«
11 To Musa nokwayo Jehova Nyasaye, ma Nyasache kowachone niya, “Yaye Jehova Nyasaye, en angʼo momiyo mirimbi mager ditiek jogi mane igolo gi teko maduongʼ kod lweti maratego kawuok e piny Misri?
Men Moses bønfaldt HERREN sin Gud og sagde: »Hvorfor HERRE skal din Vrede blusse op mod dit Folk, som du førte ud af Ægypten med vældig Kraft og stærk Haand?
12 Angʼo momiyo dimi jo-Misri wuo gi ngʼayi kawacho ni, ‘Nogologi gi chuny marach mondo otiekgi ewi gode kendo mondo otiekgi e wangʼ piny?’ Kuom mano, we mirimbi mager, mondo ilok chunyi kik ikel kethruok ni jogi.
Hvorfor skal Ægypterne kunne sige: I ond Hensigt førte han dem ud, for at slaa dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem af Jorden? Lad din Vredes Glød høre op, og anger den Ulykke, du vilde gøre dit Folk!
13 Par jotichni Ibrahim, Isaka kod Jakobo mane ikwongʼorini in iwuon kiwacho ni, ‘Abiro keto nyikwayi mondo obed mangʼeny kaka sulwe mar kor polo bende abiro miyo nyikwayi pinyni duto mane asingonegi ni nobed mwandugi nyaka chiengʼ.’”
Kom Abraham, Isak og Israel i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvor ved dig selv: Jeg vil gøre eders Afkom talrigt som Himmelens Stjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeg har talet, og de skal eje det evindelig!«
14 Kuom mano Jehova Nyasaye noloko pache mine ok okelone joge masira mane osewacho.
Da angrede HERREN den Ulykke han havde truet med at gøre sit Folk.
15 Musa nolor koa e got kotingʼo kite ariyo mag Rapar e lwete kendo kitego nondik koni gi koni.
Derpaa vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget med Vidnesbyrdets to Tavler i Haanden, Tavler, der var beskrevet paa begge Sider, baade paa Forsiden og Bagsiden var de beskrevet.
16 Kitego ne gin tich Nyasaye; kendo ndiko mane ni kuomgi ne mar Nyasaye.
Og Tavlerne var Guds Værk, og Skriften var Guds Skrift, ridset ind i Tavlerne.
17 Kane Joshua owinjo koko mane ji goyo nowacho ne Musa niya, “Mahu mar lweny wuok e kambi.”
Da hørte Josua Støjen af det larmende Folk, og han sagde til Moses: »Der høres Krigslarm i Lejren!«
18 To Musa nodwoke niya, “Ok en mahu mar loch kata ywak mar joma olo e lweny; to en mana koko mar wer ema awinjo.”
Men han svarede: »Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det er Sang, jeg hører!«
19 Kane Musa ochopo machiegni gi kambi koa e tiend got noneno ji kamiel e nyim nyaroya, kendo iye nowangʼ mi nodiro kite mopa mane ni e lwete piny ma gitore matindo tindo.
Og da Moses nærmede sig Lejren og saa Tyrekalven og Dansen, blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og sønderslog dem ved Bjergets Fod.
20 Bangʼe nokawo nyaroya mane giseloso mi owangʼe e mach kendo norege mayom kaka mogo mi noruwe gi pi momiyo jo-Israel mondo omodhi.
Derpaa tog han Tyrekalven, som de havde lavet, brændte den i Ilden og knuste den til Støv, strøede det paa Vandet og lod Israeliterne drikke det.
21 Nopenjo Harun niya, “Angʼo mane jogi otimoni momiyo irwakogi e richo maduongʼ kamano?”
Og Moses sagde til Aron: »Hvad har dette Folk gjort dig, siden du har bragt saa stor en Synd over det?«
22 Harun nodwoke niya, “Kik ibed gi ich wangʼ ruodha nimar ingʼeyo kaka chuny jogi osiko kopongʼ gi richo.
Aron svarede: »Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger i det onde,
23 Ne giwachona kama, ‘Losnwa nyiseche mabiro telonwa, nimar ok wangʼeyo gima otimo ngʼat ma Musa-ni mane ogolowa e piny Misri.’
og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!
24 Kuom mano nawachonegi ni, ‘Ngʼato ka ngʼato man-gi bangli mag dhahabu okaw mondo okel.’ Eka negimiya dhahabu kendo nakete e mach mi aloso nyaroyani!”
Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og saa kom denne Tyrekalv ud deraf!«
25 Musa noneno ka ji osenjawni kendo kaka Harun noketogi mi gibedo joma wigi tek ma ijaro gi wasikgi.
Da Moses nu saa, at Folket var tøjlesløst til Skadefryd for deres Fjender, fordi Aron havde givet det fri Tøjler,
26 Kuom mano nochungʼ e dhoranga kambi mowacho niya, “Ngʼato angʼata man kor Jehova Nyasaye obi ira.” Kendo jo-Lawi duto nochungʼ e ngʼeye.
stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: »Hvem der er for HERREN, han komme hid til mig!« Da samlede alle Leviterne sig om ham,
27 Eka nowachonegi niya, “Ma e gima Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel wacho: ‘Ngʼato ka ngʼato okaw liganglane. Wuothuru ei kambi duto koni gi koni ka ngʼato ka ngʼato nego owadgi, osiepne kod ngʼat modak bute.’”
og han sagde til dem: »Saa siger HERREN, Israels Gud: Bind alle Sværd om Lænd og gaa frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren til den anden og slaa ned baade Broder, Ven og Frænde!«
28 Jo-Lawi notimo kaka Musa nochikogi kendo chiengʼno ji madirom alufu adek nonegi.
Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og paa den Dag faldt der af Folket henved 3000 Mand.
29 Eka Musa nowacho niya, “Un osewalu ni Jehova Nyasaye kawuono nimar ne ulokoru gi oweteu gi yawuotu kendo Jehova Nyasaye osegwedhou kawuono.”
Og Moses sagde: »Fra i Dag af skal I være Præster for HERREN, thi ingen skaanede Søn eller Broder, derfor skal Velsignelse komme over eder i Dag.«
30 Kinyne Musa nowacho ni ji niya, “Usetimo richo maduongʼ to koro abiro dhi ir Jehova Nyasaye nimar dipoka akwayonu Jehova Nyasaye mondo owenu richou.”
Næste Dag sagde Moses til Folket: »I har begaaet en stor Synd; men nu vil jeg stige op til HERREN, maaske kan jeg skaffe Soning for eders Synd!«
31 Kuom mano Musa nodok ir Jehova Nyasaye mowacho niya, “Yaye, mano kaka jogi osetimo richo malich, ma giseloso nyisechegi mag dhahabu.
Derpaa gik Moses atter til HERREN og sagde: »Ak, dette Folk har begaaet en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld.
32 To koro kiyie, to wenegi richogi, to ka ok kamano, to ruch nyinga oko e kitabu misendikono.”
Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, saa udslet mig af den Bog, du fører!«
33 Eka Jehova Nyasaye nodwoko Musa niya, “Ngʼato angʼata motimo richo e nyima ema anaruch nyinge oko e kitabu mara.
HERREN svarede Moses: »Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg udslette af min Bog!
34 To koro, dhiyo mondo itelne ji kiterogi kama ne awacho kendo malaikana biro telo nyimu. To kata kamano, ka kindena mar kum ochopo to anakumgi nikech richogi.”
Men gaa nu og før Folket hen, hvor jeg har befalet dig at føre det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil jeg straffe dem for deres Synd!«
35 Kuom mano, Jehova Nyasaye nogoyo jogo gi tuoche kuom lamo nyaroya mane Harun oloso.
Og HERREN slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den, Aron lavede.
