Wuok 32
1 Kane ji oneno ni Musa osedeko ewi got, negichokore ma gilworo Harun kendo giwachone niya, “Bi mondo ilosnwa nyiseche ma biro dhi nyimwa, nimar ok wangʼeyo gima osetimore ne Musa mane ogolowa ka waa e piny Misri.”
Og Folket saa, at Mose tøvede med at komme ned ad Bjerget; og Folket forsamledes om Aron, og de sagde til ham: Staa op, gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi denne Mose, Manden, som førte os op af Ægyptens Land, vide vi ikke, hvad der er vederfaret.
2 Harun nodwokogi niya, “Kawuru sitadi mag dhahabu ma yawuotu kod nyiu orwako mondo ukelna.”
Og Aron sagde til dem: Afriver de Guldsmykker, som ere i eders Hustruers, eders Sønners og eders Døtres Øren, og bærer dem til mig.
3 Kuom mano, ji duto nokawo sitadigi mi gikelogi ne Harun.
Saa afrev alt Folket de Guldsmykker, som vare i deres Øren, og de bare dem til Aron.
4 Nokawo gik mane omiyego monywaso kendo olosogo kido machalo gi mar nyaroya. Eka nowachonegi niya, “Magi e nyisecheu mane ogolou e piny Misri, yaye Israel.”
Og han tog det af deres Haand og dannede det med Mejselen og gjorde en støbt Kalv deraf, og de sagde: Israel! disse ere dine dine Guder, som førte dig op af Ægyptens Land.
5 Kane Harun oneno kamano, nogero kendo mar misango e nyim nyaroyano kendo nolando niya, “Kiny notim sawo ne Jehova Nyasaye”
Der Aron saa det, byggede han et Alter for den; og Aron raabte og sagde: I Morgen er det Herrens Højtid.
6 Kuom mano, ji nochiewo kinyne kogwen mochiwo misango miwangʼo pep kendo negichiwo misango mag lalruok. Bangʼe negibedo piny mondo gichiem kendo gimethi kendo negia malo mondo gimiel miende dwanyruok.
Og de stode aarle op den anden Dag og ofrede Brændofre og fremførte Takofre; og Folket satte sig ned til at æde og drikke og stod op at lege.
7 Eka Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya, “Lor piny idog ir jogi mane igolo kawuok e piny Misri nikech gisekethore”
Da sagde Herren til Mose: Gaa, stig ned; thi dit Folk, som du førte op af Ægyptens Land, har handlet fordærveligt.
8 Giselokore mapiyo nono ka giweyo chike mane amiyogi kendo giseloso nyasaye maket gi nyaroya. Gisekulorene piny kendo gisechiwone misango mi giwacho niya, “Magi e nyisecheu mane ogolou e piny Misri, yaye Israel.”
De vege snart fra den Vej, som jeg bød dem, de have gjort sig en støbt Kalv, og de have tilbedet den og ofret til den og sagt: Israel! disse ere dine Guder, som førte dig op af Ægyptens Land.
9 Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya, “Aseneno jogi kendo gin joma tokgi tek.
Og Herren sagde til Mose: Jeg har set dette Folk, og se, det er et haardnakket Folk.
10 Kuom mano, koro weya mondo mirimba mager otiekgi. Bangʼe to anaketi ibed oganda maduongʼ.”
Og lad mig nu fare frem, at min Vrede maa optændes mod dem, og jeg maa fortære dem; og jeg vil gøre dig til et stort Folk.
11 To Musa nokwayo Jehova Nyasaye, ma Nyasache kowachone niya, “Yaye Jehova Nyasaye, en angʼo momiyo mirimbi mager ditiek jogi mane igolo gi teko maduongʼ kod lweti maratego kawuok e piny Misri?
Og Mose bad ydmygelig for Herrens, sin Guds Ansigt og sagde: Herre, hvorfor skal din Vrede optændes imod dit Folk, som du udførte af Ægyptens Land med stor Kraft og med en stærk Haand?
12 Angʼo momiyo dimi jo-Misri wuo gi ngʼayi kawacho ni, ‘Nogologi gi chuny marach mondo otiekgi ewi gode kendo mondo otiekgi e wangʼ piny?’ Kuom mano, we mirimbi mager, mondo ilok chunyi kik ikel kethruok ni jogi.
Hvorfor skulle Ægypterne tale og sige: Han har udført dem til Ulykke, for at ihjelslaa dem paa Bjergene og ødelægge dem af Jorderige? Vend om fra din grumme Vrede, og lad det onde mod dit Folk fortryde dig!
13 Par jotichni Ibrahim, Isaka kod Jakobo mane ikwongʼorini in iwuon kiwacho ni, ‘Abiro keto nyikwayi mondo obed mangʼeny kaka sulwe mar kor polo bende abiro miyo nyikwayi pinyni duto mane asingonegi ni nobed mwandugi nyaka chiengʼ.’”
Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Israel i Hu, hvilke du har tilsvoret ved dig selv og tilsagt: Jeg vil gøre eders Sæd mangfoldig, som Stjernerne paa Himmelen; og alt det Land, som jeg har sagt, vil jeg give eders Sæd, og de skulle eje det evindelig.
14 Kuom mano Jehova Nyasaye noloko pache mine ok okelone joge masira mane osewacho.
Saa fortrød Herren det onde, som han havde talet om at ville gøre sit Folk.
15 Musa nolor koa e got kotingʼo kite ariyo mag Rapar e lwete kendo kitego nondik koni gi koni.
Og Mose vendte sig og gik ned ad Bjerget og havde to Vidnesbyrdets Tavler i sin Haand, Tavler beskrevne paa begge Sider, de vare skrevne baade paa den ene og den anden Side.
16 Kitego ne gin tich Nyasaye; kendo ndiko mane ni kuomgi ne mar Nyasaye.
Og Tavlerne vare Guds Arbejde; og Skriften var Guds Skrift, indgravet i Tavlerne.
17 Kane Joshua owinjo koko mane ji goyo nowacho ne Musa niya, “Mahu mar lweny wuok e kambi.”
Der Josva I hørte Lyden af Folket, som raabte, da sagde han til Mose: Der er en Krigslyd i Lejren.
18 To Musa nodwoke niya, “Ok en mahu mar loch kata ywak mar joma olo e lweny; to en mana koko mar wer ema awinjo.”
Men denne sagde: Det er ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de sejre, og ikke en Lyd af dem, som raabe, naar de tabe; men jeg hører en Lyd af Sang.
19 Kane Musa ochopo machiegni gi kambi koa e tiend got noneno ji kamiel e nyim nyaroya, kendo iye nowangʼ mi nodiro kite mopa mane ni e lwete piny ma gitore matindo tindo.
Og det skete, der han kom nær til Lejren og saa Kalven og Dansen, da optændtes Mose Vrede, og han kastede Tavlerne af sine Hænder og sønderbrød dem neden for Bjerget.
20 Bangʼe nokawo nyaroya mane giseloso mi owangʼe e mach kendo norege mayom kaka mogo mi noruwe gi pi momiyo jo-Israel mondo omodhi.
Og han tog Kalven, som de havde gjort, og opbrændte den med Ild og malede den til Støv og strøede det oven paa Vandet og gav Israels Børn det at drikke.
21 Nopenjo Harun niya, “Angʼo mane jogi otimoni momiyo irwakogi e richo maduongʼ kamano?”
Og Mose sagde til Aron: Hvad har dette Folk gjort dig, at du har ført en saa stor Synd over det?
22 Harun nodwoke niya, “Kik ibed gi ich wangʼ ruodha nimar ingʼeyo kaka chuny jogi osiko kopongʼ gi richo.
Og Aron svarede: Min Herres Vrede forhaste sig ikke; du kender Folket, at det ligger i det onde.
23 Ne giwachona kama, ‘Losnwa nyiseche mabiro telonwa, nimar ok wangʼeyo gima otimo ngʼat ma Musa-ni mane ogolowa e piny Misri.’
Og de sagde til mig: Gør os Guder, som kunne gaa foran os; thi denne Mose, Manden, som førte os op af Ægyptens Land, vide vi ikke, hvad der er vederfaret.
24 Kuom mano nawachonegi ni, ‘Ngʼato ka ngʼato man-gi bangli mag dhahabu okaw mondo okel.’ Eka negimiya dhahabu kendo nakete e mach mi aloso nyaroyani!”
Da sagde jeg til dem: Hvo som har Guld, de maa rive det af, og de gave mig det; og jeg kastede det i i Ilden, saa kom denne Kalv ud.
25 Musa noneno ka ji osenjawni kendo kaka Harun noketogi mi gibedo joma wigi tek ma ijaro gi wasikgi.
Der Mose saa Folket, at det var tøjleløst, — thi Aron havde givet det Tøjlen til en Spot for deres Modstandere, —
26 Kuom mano nochungʼ e dhoranga kambi mowacho niya, “Ngʼato angʼata man kor Jehova Nyasaye obi ira.” Kendo jo-Lawi duto nochungʼ e ngʼeye.
da stillede Mose sig i Lejrens Port og sagde: Hvo der hører Herren til, han komme til mig; da forsamlede alle Levi Børn sig til ham.
27 Eka nowachonegi niya, “Ma e gima Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel wacho: ‘Ngʼato ka ngʼato okaw liganglane. Wuothuru ei kambi duto koni gi koni ka ngʼato ka ngʼato nego owadgi, osiepne kod ngʼat modak bute.’”
Og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Hver binde sit Sværd ved sin Side; gaar frem og tilbage, fra den ene Port i Lejren til den anden, og ihjelslaar hver sin Broder og hver sin Ven og hver sin Næste.
28 Jo-Lawi notimo kaka Musa nochikogi kendo chiengʼno ji madirom alufu adek nonegi.
Og Levi Børn gjorde, som Mose havde sagt, og der faldt af Folket paa den samme Dag henved tre Tusinde Mænd.
29 Eka Musa nowacho niya, “Un osewalu ni Jehova Nyasaye kawuono nimar ne ulokoru gi oweteu gi yawuotu kendo Jehova Nyasaye osegwedhou kawuono.”
Og Mose sagde: Fylder eders Haand i Dag for Herren, at enhver er imod sin Søn og imod sin Broder, og det for at bringe Velsignelse over eder i Dag.
30 Kinyne Musa nowacho ni ji niya, “Usetimo richo maduongʼ to koro abiro dhi ir Jehova Nyasaye nimar dipoka akwayonu Jehova Nyasaye mondo owenu richou.”
Og det skete den anden Dag, da sagde Mose til Folket: I have syndet en stor Synd, dog nu vil jeg opstige til Herren, om jeg maaske kan gøre Forligelse for eders Synd.
31 Kuom mano Musa nodok ir Jehova Nyasaye mowacho niya, “Yaye, mano kaka jogi osetimo richo malich, ma giseloso nyisechegi mag dhahabu.
Der Mose kom igen til Herren, sagde han: Ak! dette Folk har syndet en stor Synd, og de have gjort sig Guder af Guld.
32 To koro kiyie, to wenegi richogi, to ka ok kamano, to ruch nyinga oko e kitabu misendikono.”
Og nu, gid du vilde forlade dem deres Synd; men hvis ikke, da udslet mig nu af din Bog, som du har skrevet!
33 Eka Jehova Nyasaye nodwoko Musa niya, “Ngʼato angʼata motimo richo e nyima ema anaruch nyinge oko e kitabu mara.
Og Herren sagde til Mose: Hver den som synder imod mig, den vil jeg udslette af min Bog.
34 To koro, dhiyo mondo itelne ji kiterogi kama ne awacho kendo malaikana biro telo nyimu. To kata kamano, ka kindena mar kum ochopo to anakumgi nikech richogi.”
Og nu gaa, før Folket didhen, som jeg sagde dig: Se, min Engel skal gaa for dit Ansigt; men paa min Hjemsøgelses Dag vil jeg hjemsøge deres Synd over dem.
35 Kuom mano, Jehova Nyasaye nogoyo jogo gi tuoche kuom lamo nyaroya mane Harun oloso.
Og Herren slog Folket, fordi de havde gjort Kalven, som Aron havde gjort.
