Wuok 18

1 Koro Jethro, jadolo mar Midian kendo jaduongʼ Musa, nowinjo gik moko duto mane Nyasaye osetimo ni Musa, kaachiel gi joge ma jo-Israel, bende kaka Jehova Nyasaye nosegolo jo-Israel kawuok e piny Misri.

Da Jetro, Præsten i Midjan, Moses's Svigerfader, hørte om alt, hvad Gud havde gjort for Moses og hans Folk Israel, hvorledes HERREN havde ført Israel ud af Ægypten,

2 Bangʼ ka Musa ne oseriembo chiege ma Zipora, jaduongʼne Jethro norwake

tog Jetro, Moses's Svigerfader, Zippora, Moses's Hustru, som han havde sendt hjem,

3 kaachiel gi yawuote ariyo. Wuowi achiel niluongo ni Gershom nimar Musa nowacho niya, “Asebedo jadak e piny ma ok marwa,”

tillige med hendes to Sønner. Af dem hed den ene Gersom; "thi", havde han sagt, "jeg er blevet Gæst i et fremmed Land";

4 to machielo nochako ni Eliezer nimar nowacho niya, “Nyasach wuonwa ema ne jakonyna, ne oresa kane Farao dwaro nega gi ligangla.”

og den anden hed Eliezer; "thi", havde han sagt, "min Faders Gud har været min Hjælp og frelst mig fra Faraos Sværd!"

5 Jethro, jaduongʼ Musa, kaachiel gi yawuot Musa gi chi Musa, ne jobiro ire e thim kama ne ojotie but got mar Nyasaye.

Og Jetro, Moses's Svigerfader, kom med hans Sønner og Hustru til Moses i Ørkenen, hvor han havde slået Lejr ved Guds Bjerg,

6 Noyudo ka Jethro oseorone wach niya, “An, jaduongʼni Jethro abiro iri gi chiegi kaachiel gi nyithindi ariyo.”

og han lod Moses melde: "Jetro, din Svigerfader, kommer til dig med din Hustru og hendes to Sønner!"

7 Kuom mano Musa nowuok mondo orom ni jaduongʼne mi nokulore piny kendo onyodhe. Ne gimosore eka bangʼe gidonjo ei hema.

Da gik Moses sin Svigerfader i Møde, bøjede sig for ham og kyssede ham; og da de havde hilst på hinanden, gik de ind i Teltet.

8 Musa nonyiso jaduongʼne gik moko duto ma Jehova Nyasaye notimone Farao kaachiel gi jo-Misri, nikech jo-Israel. Bende nonyise chandruok duto mane giseyudo e yo kendo kaka Jehova Nyasaye noseresogi.

Moses fortalte sin Svigerfader om alt, hvad HERREN havde gjort ved Farao og Ægypten for Israels Skyld, og om alle de Besværligheder, der havde mødt dem undervejs, og hvorledes HERREN havde frelst dem.

9 Jethro ne mor mar winjo gik mabeyo duto ma Jehova Nyasaye nosetimo ne jo-Israel kuom resogi e lwet jo-Misri.

Da glædede Jetro sig over alt det gode, HERREN havde gjort mod Israel, idet han havde frelst dem af Ægypternes Hånd.

10 Nowacho niya, “Opak Jehova Nyasaye, ma noresoi e lwet jo-Misri bende e lwet Farao kendo oreso oganda e lwet jo-Misri.

Og Jetro sagde: "Lovet være HERREN, som har frelst eder af Ægypternes og Faraos. Hånd!"

11 Koro angʼeyo ni Jehova Nyasaye duongʼ moloyo nyiseche moko duto, nimar notimo kamano ne joma nosando jo-Israel marach.”

Nu ved jeg, at HERREN er større end alle Guder, thi netop ved det, de i deres Overmod foretog sig imod dem, frelste han Folket af Ægypternes Hånd.

12 Eka Jethro, jaduongʼ Musa, nokelo misango miwangʼo pep kod misengni mamoko bende ne Nyasaye, kendo Harun nobiro kod jodongo duto mag jo-Israel mondo gichiem gi jaduongʼ Musa e nyim Nyasaye.

Derpå udtog Jetro, Moses's Svigerfader, Brændofre og Slagtofre til Gud; og Aron og alle Israels Ældste kom for at holde Måltid for Guds Åsyn med Moses's Svigerfader.

13 Kinyne, Musa nobet e kome mondo obed jangʼad bura ne ogandano, kendo negichungʼ ka gilwore chakre okinyi nyaka odhiambo.

Næste Morgen tog Moses Sæde for at holde Ret for Folket, og Folket stod omkring Moses fra Morgen til Aften.

14 Kane jaduongʼne oneno gik moko duto mane Musa timo ne oganda, nowacho ne kama, “En angʼo ma itimo ne ogandani? En angʼo momiyo in kendi ema ibedo kaka jangʼad bura, ka jogi olwori chakre okinyi nyaka odhiambo?”

Men da Moses's Svigerfader så alt det Arbejde, han havde med Folket, sagde han: "Hvad er dog det for et Arbejde, du har med Folket? Hvorfor sidder du alene til Doms, medens alt Folket står omkring dig fra Morgen til Aften?"

15 Musa nodwoke niya, “Nikech ji biro ira mondo omany dwach Nyasaye.”

Moses svarede sin Svigerfader: "Jo, Folket kommer til mig for at rådspørge Gud;

16 Ka gin gi larruok moro amora e kindgi, to ikelona kendo athego joma ochwanyorego mi anyisgi buche kod chike mag Nyasaye.

når de har en Retssag, kommer de til mig, og jeg dømmer Parterne imellem og kundgør dem Guds Anordninger og Love."

17 Jaduongʼ Musa nodwoko kawacho niya, “Gima itimoni ok ber.

Da sagde Moses's Svigerfader til ham: "Det er ikke klogt, som du bærer dig ad med det.

18 In kaachiel gi joma osebiro irigi ubiro mana ool. Tijni pek mohewi; ok inyal time kendi.

På den Måde bliver jo både du selv og Folket der omkring dig ganske udmattet, thi det Arbejde er dig for anstrengende, du kan ikke overkomme det alene.

19 Chik iti mondo angʼadni rieko kendo Nyasaye obed kodi. Onego ibed jachungʼ jogi e nyim Nyasaye kendo iter larruokgi e nyime.

Læg dig nu på Sinde, hvad jeg siger; jeg vil give dig et Råd, og Gud skal være med dig: Du skal. selv træde frem for Gud på Folkets Vegne og forelægge Gud de forefaldende Sager;

20 Puonjgi buche kod chike duto kendo nyisgi kaka onego gidagi kod tije monego gitim.

og du skal indskærpe dem Anordningerne og Lovene og lære dem den Vej, de skal vandre, og hvad de har at gøre.

21 To nyaka iyier joma niginyalo ma gin ji moluoro Nyasaye, joma ogen ma ok kaw asoya, kendo iketgi gibed jotend ji maromo alufu alufu, mia mia, piero abich abich, kod apar apar.

Men du skal af hele Folket udvælge dig dygtige Mænd, som frygter Gud, Mænd, som er til at lide på og hader uretfærdig Vinding, og dem skal du sætte over dem som Forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti;

22 Ketgi mondo gibedi jongʼad bura ni oganda kinde duto, to buche matek kende ema ginyalo keloni. Buche mayot ginyalo ngʼado giwegi, nimar mano biro miyo tingʼ ma in-go bedo mayot, nimar gibiro lawe kodi.

lad dem til Stadighed holde Ret for Folket. Alle vigtigere Sager skal de forebringe dig, men alle mindre Sager skal de selv afgøre. Let dig således Arbejdet og lad dem komme til at bære Byrden med dig.

23 Ka itimo kama kaka Nyasaye dwaro, to ok ibi ol kendo jogi biro dok e miechgi kamor.”

Dersom du handler således og Gud vil det så, kan du holde ud, og alt Folket der kan gå tilfreds hjem."

24 Musa nowinjo jaduongʼne mi notimo gik moko duto mane owacho.

Moses fulgte sin Svigerfaders Råd og gjorde alt, hvad han foreslog.

25 Noyiero joma riek kuom jo-Israel duto mi noketogi jotelo mag ji alufu alufu, mia mia, piero abich abich, kod apar apar.

Og Mose's udvalgte dygtige Mænd af hele Israel og gjorde dem til Øverster over Folket, til Forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti.

26 Negitiyo kaka jongʼad bura mar oganda kinde duto. Buche matek negikelo ne Musa, to buche mayot negitieko giwegi.

De holdt derpå til Stadighed Ret for Folket; de vanskelige Sager forebragte de Moses, men alle mindre Sager afgjorde de selv.

27 Eka Musa nokowo jaduongʼne e yo kendo Jethro nodok e pinygi.

Derpå tog Moses Afsked med sin Svigerfader, og denne begav sig til sit Land.