Wuok 14
1 Eka Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya;
Og HERREN talede til Moses og sagde:
2 “Nyis jo-Israel oduogi mondo gibuor machiegni gi Pi Hahiroth mantie e kind Migdol gi nam. Gibiro bworo machiegni gi nam, mochomore gi Baal Zefon.
"Sig til Israeliterne, at de skal vende om og lejre sig ved Pi Hakirot mellem Migdol og Havet; lige over for Bål Zefon skal I lejre eder ved Havet.
3 Farao biro paro kowacho ni, ‘Jo-Israel digni e piny korwenyo e thim.’
Farao vil da tænke om Israeliterne, at de er faret vild i Landet, og at Ørkenen har sluttet dem inde;
4 Abiro miyo chuny Farao bedo mapek, mi owuogi kolawo jo-Israel. To abiro yudo duongʼ ne an awuon kuom Farao kaachiel gi jolwenje duto, eka jo-Misri nongʼe ni an Jehova Nyasaye.” Eka jo-Israel notimo kamano.
og jeg vil forhærde Faraos Hjerte, så han sætter efter dem, og jeg vil forherlige mig på Farao og hele hans Krigsmagt, og Ægypterne skal kende, at jeg er HERREN!" Og de gjorde således.
5 Kane onyis ruodh Misri ni jogo osedhi, Farao gi jodonge noloko pachgi kuom jo-Israel mi giwacho niya, “Angʼo ma wasetimoni? Waseweyo jo-Israel odhi kendo tije ma yande gitiyonwa orumo!”
Da det nu neldtes Ægypterkongen, at Folket var flygtet, skiftede Farao og hans Tjenere Sind over for Folket og sagde: "Hvor kunde vi dog slippe Israeliterne af vor Tjeneste!"
6 Eka ne oikne geche mar jolweny, bangʼe nokawo jolweny mage.
Da lod han spænde for sin Vogn og tog sine Krigsfolk med sig;
7 Nokawo geche mia auchiel mabeyo mag lweny, kod geche mamoko mag jo-Misri ka moro ka moro nigi jatend lweny.
han tog 600 udsøgte Stridsvogne og alle Ægyptens Krigsvogne, alle bemandede med Vognkæmpere.
8 Jehova Nyasaye nomiyo chuny Farao ma ruodh Misri odoko matek, mi nolawo jo-Israel mane wuotho ka gin gi chir.
Og HERREN forhærdede Ægypterkongen Faraos Hjerte, så han satte efter Israeliterne; men Israeliterne var draget ud under en stærk Hånds Værn.
9 Jo-Misri kod farese Farao gi gechegi, gi joidh farese kod jolweny nolawo jo-Israel mi gijukogi ka gibworo e bath nam machiegni gi Pi Hahiroth mochomore gi Baal Zefon.
Og Ægypterne, alle Faraos Heste og Vogne og hans Ryttere og øvrige Krigsfolk, satte efter dem og indhentede dem, da de havde slået Lejr ved Havet, ved Pi Hakirot over for Ba'al Zefon.
10 Kane Farao ochopo machiegni kodgi, jo-Israel notingʼo wangʼ-gi mi gineno ka jo-Misri lawogi. Luoro nomakogi mi giywakne Jehova Nyasaye.
Da nu Farao nærmede sig, så Israeliterne op og fik Øje på Ægypterne, der drog efter dem, og de grebes af stor Angst; da råbte Israeliterne til HERREN;
11 Negiwacho ni Musa niya, “Ne onge kuonde yiko mane inyalo yikwae e piny Misri momiyo ikelowa e thim ka mondo wathoe? En angʼo ma isetimonwani kuom golowa e piny Misri?
og de sagde til Moses: "Er det, fordi der ingen Grave var i Ægypten, at du har fået os ud for at dø i Ørkenen? Hvad er det dog, du har gjort os, at du førte os ud af Ægypten?
12 Donge ne wanyisi e piny Misri ni, ‘Wewa, mondo watine jo-Misri?’ Dine bernwa tiyo ni jo-Misri moloyo tho e thim!”
Var det ikke det, vi sagde til dig i Ægypten: Lad os i Fred, og lad os blive ved at trælle for Ægypterne! Thi det er bedre for os at trælle for Ægypterne end at dø i Ørkenen."
13 Musa nodwoko ogandano niya, “Kik ubed maluor. Chungʼuru motegno eka ubiro neno resruok ma Jehova Nyasaye biro kelonu kawuono. Jo-Misri ma uneno kawuononi ok unuchak une kendo.
Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke! Hold blot Stand, så skal I se HERRENs Frelse, som han i Dag vil hjælpe eder til, thi som I ser Ægypterne i Dag, skal I aldrig i Evighed se dem mere.
14 Jehova Nyasaye biro kedonu; owinjore ubed gi kwe.”
HERREN skal stride for eder, men I skal tie!"
15 Eka Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya, “Angʼo momiyo uywakna? Nyis jo-Israel mondo odhi nyime giwuoth.
Da sagde HERREN til Moses: "Hvorfor råber du til mig? Sig til Israeliterne, at de skal bryde op!
16 Tingʼ ludhi malo kendo irie badi ewi nam mondo ipog pige eka jo-Israel ongʼad nam kawuotho e lowo motwo.
Løft din Stav og ræk din Hånd ud over Havet og skil det ad i to Dele, så Israeliterne kan vandre gennem Havet på tør Bund.
17 Abiro keto chuny jo-Misri doko matek mondo gilaw bangʼ-gi nyaka ei nam. Kendo abiro yudo duongʼ kuom Farao kaachiel gi jolweny gi geche lwenje kod joidh faresene.
Se, jeg vil forhærde Ægypternes Hjerte, så de følger efter dem, og jeg vil forherlige mig på Farao og hele hans Krigsmagt, på hans Vogne og Ryttere,
18 Jo-Misri biro ngʼeyo ni an Jehova Nyasaye ka ayudo duongʼ kuom Farao gi gechene kod joidh faresene.”
og Ægypterne skal kende, at jeg er HERREN, når jeg forherliger mig på Farao, hans Vogne og Ryttere."
19 Eka Malaika mar Nyasaye, mane osebedo kotelo e nyim jolwenj jo-Israel, nodok chien bangʼ jo-Israel. Bor polo bende ne osudo machiegni e nyim jo-Israel mi odok ka ngʼegi,
Guds Engel, der drog foran Israels Hær, flyttede sig nu og gik bag ved dem; og Skystøtten flyttede sig fra Pladsen foran dem og stillede sig bag ved dem
20 ka ochungʼ e kind jolwenj jo-Misri kod jo-Israel. Otienono duto bor polono nokelo mudho ne konchiel to komachielo nokelo ler; omiyo onge oganda mane osudo machiegni gi machielo otienono duto.
og kom til at stå imellem Ægypternes og Israels Hære; og da det blev mørkt; blev Skystøtten til en Ildstøtte og oplyste Natten. Således kom de ikke hinanden nær hele Natten.
21 Eka Musa norieyo bade ewi nam, kendo otienono duto Jehova Nyasaye notugo yamo ma aa yo wuok chiengʼ mopogo pi nyadiriyo mi kanyo olokore lowo motwo. Pige nopogore,
Moses rakte da sin Hånd ud over Havet, og HERREN drev Havet bort med en stærk Østenstorm, der blæste hele Natten, og han gjorde Havet til tørt Land. Og Vandet delte sig.
22 kendo jo-Israel nongʼado nam kawuotho e lowo motwo, ka pi ogingore e bathgi korachwich gi koracham.
Da gik Israeliterne midt igennem Havet på tør Bund, medens Vandet stod som en Mur på begge Sider af dem.
23 Jo-Misri nolawogi kendo farese Farao duto gi gechene kaachiel gi joidh gechene nolawogi nyaka ei nam.
Og Ægypterne, alle Faraos Heste, Vogne og Ryttere, satte efter dem og forfulgte dem midt ud i Havet.
24 Kane piny dwaro yawore Jehova Nyasaye nonenogi gie ligek mach, mine omiyo jolwenj jo-Misri odigni.
Men ved Morgenvagtens Tid skuede HERREN fra Ild og Skystøtten hen imod Ægypternes Hær og bragte den i Uorden;
25 Nomiyo tiende gechegi owuok mine ok ginyal riembogi. Eka jo-Misri nowacho niya, “Waringuru waa kuom jo-Israel! Jehova Nyasaye ema kedonegi kod jo-Misri.”
og han stoppede Vognenes Hjul, så de havde ondt ved at få dem frem. Da sagde Ægypterne: "Lad os flygte for Israel, thi HERREN kæmper for dem imod Ægypten!"
26 Eka Jehova Nyasaye nowacho ne Musa niya, “Rie badi e nam mondo pi oum jo-Misri gi gechegi kod joidh faresegi.”
Men HERREN sagde til Moses: "Ræk din Hånd ud over Havet, så skal Vandet vende tilbage over Ægypterne, deres Vogne og Ryttere!"
27 Musa norieyo bade e nam kendo ka piny ne oyawore, to nonwangʼo ka pi osedok e wangʼe. Jo-Misri ne ringo kochomo dier nam, kendo Jehova Nyasaye noywerogi gi pi nyaka ei namno.
Da rakte Moses sin Hånd ud over Havet; og Havet vendte tilbage til sit sædvanlige Leje ved Morgenens Frembrud, medens de flygtende Ægyptere kom lige imod det, og HERREN drev Ægypterne midt ud i Havet.
28 Pi nogingore kadok kare kendo noimo geche gi joidh farese gi jolweny Farao duto mane olawo jo-Israel nyaka e nam. Onge kata achiel kuomgi mane otony.
Da vendte Vandet tilbage og overskyllede Vognene og Rytterne i hele Faraos Krigsmagt, som havde forfulgt dem ud i Havet; ikke en eneste af dem blev tilbage.
29 Jo-Israel to nongʼado nam kawuotho e lowo motwo, ka pi ogingore e bathgi korachwich gi koracham.
Men Israeliterne var gået gennem Havet på tør Bund, medens Vandet stod som en Mur på begge Sider af dem.
30 Chiengʼno Jehova Nyasaye noreso Israel e lwet jo-Misri, kendo Israel noneno ka jo-Misri otho e dho nam.
Og HERREN frelste på den dag Israel af Ægypternes Hånd, og Israel så Ægypterne ligge døde ved Havets Bred.
31 Bangʼ ka jo-Israel noseneno teko maduongʼ mane Jehova Nyasaye onyiso kokedo gi jo-Misri, oganda noluoro Jehova Nyasaye kendo negiketo genogi kuome kaachiel gi kuom Musa jatichne.
Da så Israel den Stordåd, HERREN havde udført mod Ægypterne; og Folket frygtede HERREN, og de troede på HERREN og på hans Tjener Moses.
