Esta 6
1 Otienono nindo notamore tero ruoth; mi nochiko mondo okelne Kitabu mondikie weche mag ndalo, kendo mondikie gik mosetimore e kinde mag lochne, mondo okel kendo osomne.
Iden samme Nat kunde Kongen ikke sove, og han bød at hente Krønikebogen om de daglige Begivenheder; og de bleve læste for Kongen.
2 Kitabuno noyud kondikie ni Modekai ema nofwenyo kaka Bigthana gi Teresh, jotelo mane rito dhoranga ruoth, nosechano mondo oneg ruoth Ahasuerus.
Og der fandtes skrevet, at Mardokaj havde gjort Angivelse om Bigtana og Theres, to af Kongens Kammertjenere, af dem, som holdt Vagt ved Dørtærskelen, og som havde søgt at lægge Haand paa Kong Ahasverus.
3 Ruoth nopenjo niya, “Angʼo mosetim kimiyogo Modekai duongʼ kuom gima notimono?” Jotichne nodwoko niya, “Onge gima osetimne.”
Og Kongen sagde: Hvad Ære og Ophøjelse er der sket Mardokaj for det? Da sagde Kongens Folk, som tjente ham: Ham er ikke sket nogen Ting.
4 Eka ruoth nopenjo niya, “En ngʼa manie laru?” Noyudo ka koro eka Haman donjo e laru ma oko mar dala ruoth mondo owuo gi ruoth kuom wach mar nego Modekai kolier e gima noselosone.
Da sagde Kongen: Hvo er i Forgaarden? Og Haman var kommen i Kongens Hus's yderste Forgaard for at tale til Kongen om at hænge Mardokaj paa det Træ, som han havde ladet berede for ham.
5 Omiyo jotije nowachone niya, “Haman ema ochungʼ e laru.” Ruoth nogolo chik niya, “Kele ira ka.”
Og Kongens Tjenere sagde til ham: Se, Haman staar i Forgaarden; og Kongen sagde: Lader ham komme ind!
6 Kane Haman osedonjo, ruoth nopenje niya, “Angʼo monego tim ne ngʼat ma ruoth dwaro miyo duongʼ?” Koro Haman noparo kende niya, “Ere ngʼama ruoth dimi duongʼ ma ok an?”
Der Haman kom, sagde Kongen til ham: Hvad skal man gøre ved den Mand, som Kongen har Lyst til at ære? Og Haman sagde i sit Hjerte: Hvem skulde Kongen have Lyst til at gøre mere Ære end mig?
7 Omiyo nodwoko ruoth niya, “Ngʼama ruoth morgo mar miyo duongʼ,
Derfor sagde Haman til Kongen: Er der en Mand, som Kongen har Lyst til at ære,
8 mondo okel lep ruoth mag duongʼ moserwako gi faras ma ruoth oseidho, man-gi osimbo mar joka ruoth kosidhne e wiye.
saa bringe man et kongeligt Klædebon, som Kongen har været iført, og en Hest, som Kongen har redet paa, og paa hvis Hoved en kongelig Krone er sat;
9 Eka mondo gikaw lawno gi faras mondo gimi jatelo mogen, kendo girwak ngʼat ma ruoth morgo mar miyo duongʼ, ka gitelo e nyim faras motingʼe e yore mag dala maduongʼ, kendo ka gigoyo milome e nyime ni, ‘Ma e kaka itimo ne ngʼama ruoth morgo mar miyo duongʼ!’”
og man give det Klædebon og den Hest i Haanden paa en Mand af Kongens fornemste Fyrster, og man iføre den Mand, som Kongen har Lyst til at ære, det, og de skulle lade ham ride paa Hesten igennem Stadens Gader, og de skulle udraabe for hans Ansigt: Saaledes skal man gøre ved den Mand, som Kongen har Lyst til at ære.
10 Ruoth nochiko Haman kowacho niya, “Dhi piyo.” Kaw law gi faras mondo itim duto misewacho ne Modekai ma ja-Yahudi, mabetga e dhoranga ruoth. Kik iwe kata mana gimoro achiel kuom gik ma isewacho.
Da sagde Kongen til Haman: Skynd dig, tag Klædebonnet og Hesten, som du har talt, og gør saa med Jøden Mardokaj, som sidder ved Kongens Port; undlad ikke noget af alt det, som du har talt!
11 Omiyo Haman nokawo law gi faras. Norwako ne Modekai lawno mokete oidho faras ka otelo nyime owuotho kode e yore mag dala maduongʼ ka owacho gi dwol maduongʼ niya, “Ma e kaka itimo ne ngʼat ma ruoth morgo mar miyo duongʼ!”
Da tog Haman Klædebonnet og Hesten, lod Mardokaj iføre sig det og lod ham ride igennem Stadens Gader og udraabte for hans Ansigt: Saaledes skal man gøre ved den Mand, som Kongen har Lyst til at ære!
12 Ka Modekai noseduogo e dhoranga ruoth. Haman to noreto kadok e ode, ka chunye opongʼ gi lit,
Og Mardokaj kom tilbage til Kongens Port; men Haman skyndte sig tilbage til sit Hus, sørgende og med tilhyllet Hoved.
13 kendo nonyiso Zeresh ma chiege gi osiepene duto gik moko duto mane otimorene. Joma ngʼadone rieko gi Zeresh ma chiege nowachone niya, “Mano kaka rumo mari osechakore e nyim Modekai ma to en ja-Yahudi, ok ininyale kendo adier obiro miyo irum chuth!”
Og Haman fortalte Seres, sin Hustru og alle sine Venner alt det, som ham var vederfaret; da sagde hans Vismænd og Seres, hans Hustru, til ham: Dersom Mardokaj, for hvis Ansigt du har begyndt at falde, er af jødisk Æt, da formaar du intet imod ham, men maa aldeles falde for hans Ansigt.
14 Kane pod giwuoyo kode, jotich ruoth mabwoch nochopo mapiyo mokawo Haman ka gitere mondo odhi e nyasi ma Esta noseloso.
Der de endnu talte med ham, da kom Kongens Kammertjenere til, og de hastede med at føre Haman til Gæstebudet, som Esther havde beredet.
