< Esta 5 >

1 Chiengʼ mar adek Esta norwako lawe mar duongʼ kaka mikach ruoth mochungʼ e laru maiye mar dala ruoth, kama omanyore gi ot maduongʼ ma ruoth bedoe; Ruoth ne oyudo obedo e kome mar duongʼ e ot, kama omanyore gi dhoot.
Og det skete paa den tredje Dag, da iførte Esther sig kongelige Klæder og stod i Kongens Hus's inderste Forgaard, lige for Kongens Hus, og Kongen sad paa sin kongelige Trone i det kongelige Hus, lige for Døren paa Huset.
2 Kane oneno ruoth madhako miluongo ni Esta ma mikache kochungʼ e laru, nomor kode mi otingʼone ludhe mar dhahabu mane ni e lwete. Omiyo Esta nodhi momulo wi luth.
Og det skete, der Kongen saa Esther, Dronningen, staa i Forgaarden, da fik hun Naade for hans Øjne, og Kongen udrakte Guldspiret, som var i hans Haand, imod Esther; da kom Esther frem og rørte ved Spidsen paa Spiret.
3 Eka ruoth nopenjo Esta niya, “En angʼo? En angʼo midwaro kwayo? Kwa akwaya kata obed mana nus mar pinya, to ibiro miyi.”
Da sagde Kongen til hende: Hvad fattes dig, Dronning Esther, og hvad, er din Begæring? var det indtil Halvdelen af mit Rige, da skulde det gives dig.
4 Esta nodwoko ruoth niya, “Ka ihera kendo ineno ni ber miya gima akwayo, to yie ibi gi Haman e nyasi maselosonu.”
Og Esther sagde: Dersom det synes Kongen godt, saa komme Kongen og Haman i Dag til det Gæstebud, som jeg har beredet for ham.
5 Ruoth nowacho mondo okel Haman piyo, mondo mi watim gima Esta okwayo. Omiyo ruoth kod Haman ne odhi e nyasi mane Esta oseloso.
Og Kongen sagde: Lader Haman skynde sig at gøre efter Esthers Ord; og Kongen og Haman kom til Gæstebudet, som Esther havde beredet.
6 Kane onwangʼo gimadho divai, ruoth nochako openjo Esta niya, “Koro angʼo midwaro kwayo? Ibiro miyigo. En angʼo mikwayo? Kata obed nus mar pinya to oyieni mondo ikawe.”
Da sagde Kongen til Esther under Gæstebudet ved Vinen: Hvad er din Bøn? og det skal gives dig; og hvad er din Begæring? var det indtil Halvdelen af Riget, da skal det ske.
7 Eka Esta nodwoko niya, Kwayona gi dwarona ema:
Da svarede Esther og sagde: Min Bøn og min Begæring er:
8 Ka ruoth otimona ngʼwono kendo ihera kendo ka iyie mondo itim kwayona, to yie mondo ruoth gi Haman mondo obi e nyasi ma kiny nalosnu. Eka abiro dwoko ruoth penjoneno.
Dersom jeg har fundet Naade for Kongens Øjne, og dersom det synes Kongen godt at tilstaa mig min Bøn og at opfylde min Begæring, saa komme Kongen og Haman til det Gæstebud, som jeg vil tillave for dem; saa vil jeg gøre i Morgen efter Kongens Ord.
9 Haman nowuok kanyo kamor kendo ka chunye opongʼ gi ilo. To kane oneno Modekai e dhoranga ruoth ka ok ochungʼ ne kata nyiso luor e nyime, mirima nomake nikech Modekai.
Da gik Haman samme Dag ud, glad og ved et godt Mod, men som Haman saa Mardokaj i Kongens Port, at han ikke stod op, ej heller rørte sig for ham, da blev Haman opfyldt med Vrede imod Mardokaj.
10 Kata kamano, Haman nomako chunye mi nodhi dala. Noluongo osiepene kamoro achiel gi Zeresh ma jaode.
Men Haman holdt sig, og han kom til sit Hus; og han sendte Bud og lod sine Venner og Seres, sin Hustru, hente.
11 Haman nosungorenegi kaka en-gi mwandu mathoth, gi yawuowi mangʼeny, to gi kaka ruoth osemiye duongʼ moloyo jotelo gi jodongo mamoko.
Og Haman fortalte dem om sin Rigdoms Herlighed og om sine mange Sønner og om alt det, hvorved Kongen havde gjort ham stor og havde ophøjet ham over Fyrsterne og Kongens Tjenere.
12 Haman nomedo wacho niya, “To ok mano kende, an kenda ema Esta mikach ruoth oluonga mondo adhi gi ruoth e nyasine moloso, to kiny bende oseluonga mondo wadhi gi ruoth.
Og Haman sagde: Ogsaa Dronning Esther lod ingen komme med Kongen til det Gæstebud, som hun havde beredet, uden mig; og jeg er ogsaa indbuden af hende til i Morgen med Kongen.
13 To magi duto ok miya mor kapod aneno ja-Yahudi ma Modekai kobet e dhoranga ruoth.”
Men alt dette er mig ikke nok, al den Tid jeg ser Jøden Mardokaj sidde i Kongens Port.
14 Jaode ma Zeresh gi osiepene duto nongʼadone rieko niya, “Gur yath ma borne oromo fut piero abiriyo gabich mi liere ji, kendo ikwa ruoth gokinyi mondo oneg Modekai kolier kanyo. Eka mondo idhi uchiem gi ruoth ka imor.” Parono nomoro Haman, mi nogero gima inegogo ji koliergi.
Da sagde Seres, hans Hustru, og alle hans Venner til ham: Lad dem lave et Træ til, halvtredsindstyve Alen højt, og sig i Morgen til Kongen, at man skal hænge Mardokaj derpaa, og gaa saa glad til Gæstebudet med Kongen; og dette Ord syntes Haman vel om, og han lod Træet lave til.

< Esta 5 >