Rapar Mar Chik 5
1 Musa noluongo jo-Israel duto ma owachonegi kama: Yaye, jo-Israel winjuru buche kod chike ma awachonu kawuono. Puonjreuru wechego kendo une ni umakogi.
Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: Hør, Israel, de Anordninger og Lovbud, som jeg kundgør eder i Dag! Lær dem og hold dem omhyggeligt.
2 Jehova Nyasaye ma Nyasachwa notimo kodwa singruok e got Horeb.
HERREN vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb.
3 Singruogni ne Jehova Nyasaye ok otimo gi wuonewa, to notime gi wan wawegi, ma kawuono nika kangima.
Det var ikke med vore Fædre, HERREN sluttede den Pagt, men med os, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live.
4 Jehova Nyasaye nowuoyo kodu wangʼ gi wangʼ gi ei mach ewi godno.
Ansigt til Ansigt talede HERREN med eder paa Bjerget ud fra Ilden.
5 (E kindeno ne achungʼ e kindu gi Jehova Nyasaye ka asomoneu wach Jehova Nyasaye, nikech ne uluoro mach kendo ne ok uidho got.) Eka nowacho niya,
Jeg stod dengang som Mellemmand mellem HERREN og eder og kundgjorde eder HERRENS Ord; thi I var bange for Ilden og turde ikke stige op paa Bjerget.
6 “An e Jehova Nyasaye ma Nyasachu, mane ogolou piny Misri, ka uwuok e piny mane unie wasumbini.
Han sagde: Jeg er HERREN din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset.
7 “Kik ubed gi nyiseche mamoko e nyima.
Du maa ikke have andre Guder end mig.
8 Kik ulos nyasaye milamo maket gi kido moro amora, e polo malo kata e piny mwalo kata e bwo pi.
Du maa ikke gøre dig noget udskaaret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede paa Jorden eller i Vandet under Jorden;
9 Kik ukulrunegi piny; bende kik ulamgi, nimar an Jehova Nyasaye ma Nyasachu, an Nyasaye ma janyiego kendo akumo nyithindo nikech richo mar wuonegi chakre tiengʼ mar adek nyaka mar angʼwen mar jogo mamon koda,
du maa ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde paa Børn af dem, som hader mig,
10 to anyiso hera ni tienge gana gi gana mar jogo mohera kendo morito chikena.
men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!
11 Kik uti gi nying Jehova Nyasaye ma Nyasachu e yo ma ok owinjore, nimar Jehova Nyasaye ok nongʼwon ne ngʼato angʼata matiyo gi nyinge e yo marach.
Du maa ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn!
12 Rituru chiengʼ Sabato kendo ukete obed maler, kaka Jehova Nyasaye ma Nyasachu osechikou.
Tag Vare paa Hviledagen, saa du holder den hellig, saaledes som HERREN din Gud har paalagt dig!
13 Tiuru kuom ndalo auchiel kendo uti tijeu duto,
I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning,
14 to chiengʼ mar abiriyo en Sabato ne Jehova Nyasaye ma Nyasachu. Chiengʼno ok unutim tich moro amora, bed ni un kata yawuotu kata nyiu kata jotiju machwo kata mamon, kata rwethu, pundau kata jambu moro amora, kata jodak manie dieru mondo jotiju ma yawuowi kata ma nyiri oyudie thuolo mar yweyo kaka in.
men den syvende Dag skal være Hviledag for HERREN din Gud; da maa du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, din Okse eller dit Æsel eller noget af dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte, for at din Træl og Trælkvinde kan hvile ud ligesom du selv.
15 Paruru ni ne un wasumbini e piny Misri kendo Jehova Nyasaye ma Nyasachu nogolou kuno gi teko maduongʼ korieyo bade. Kuom mano Jehova Nyasaye ma Nyasachu osechikou mondo urit chiengʼ Sabato.
Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at HERREN din Gud førte dig ud derfra med stærk Haand og udstrakt Arm; det er derfor, HERREN din Gud har paalagt dig at fejre Hviledagen!
16 Luor wuonu gi minu mana kaka Jehova Nyasaye ma Nyasachu osechikou, mondo udagi amingʼa kendo mondo udhi maber e piny ma Jehova Nyasaye ma Nyasachu miyou.
Ær din Fader og din Moder, saaledes som HERREN din Gud har paalagt dig, for at du kan faa et langt Liv, og det maa gaa dig vel i det Land, HERREN din Gud vil give dig.
17 Kik ineki.
Du maa ikke slaa ihjel!
18 Kik iterri.
Du maa ikke bedrive Hor!
19 Kik ikwal.
Du maa ikke stjæle!
20 Kik ihang wach ne wadu.
Du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste!
21 Kik igomb chi wadu. Kik igomb od wadu kata lope kata jatije ma wuowi kata jatije ma nyako, kata rwadhe, kata pundane kata gire moro amora.”
Du maa ikke begære din Næstes Hustru. Du maa ikke attraa din Næstes Hus, hans Mark, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!
22 Magi e chike mane Jehova Nyasaye owachone chokruok gi dwol maduongʼ e got koa e mach, rumbi kod mudho mandiwa kendo ne ok omedo gimoro. Eka ne ondikogi e kite ariyo mopa mi omiyagi.
Disse Ord talede HERREN til hele eders Forsamling paa Bjerget ud fra Ilden, Skyen og Mulmet med vældig Røst uden at føje noget til; og han skrev dem op paa to Stentavler og gav mig dem.
23 Kane uwinjo dwol kawuok e mudho, to got bende wangʼ gi mach, jotend dhoutu gi jodongu nobiro ira.
Men da I hørte Røsten, der lød ud fra Mørket, medens Bjerget stod i lys Lue, kom I, alle Overhovederne for eders Stammer og eders Ældste, hen til mig
24 Kendo nuwachona niya, “Jehova Nyasaye ma Nyasachwa osenyisowa duongʼne kod tekone kendo wasewinjo dwonde koa e mach. Kawuononi koro wasefwenyo ni ngʼato nyalo bedo abeda mangima kata obedo ni Nyasaye owuoyo kode.
og sagde: »Se, HERREN vor Gud har ladet os skue sin Herlighed og Storhed, og hans Røst har vi hørt ud fra Ilden; i Dag har vi oplevet, at Gud kan tale med Mennesker, uden at de dør.
25 To koro ere gima omiyo nyaka watho? Mach malichni biro tiekowa kendo wabiro tho ma ok wawinjo dwond Jehova Nyasaye ma Nyasachwa kendo.
Men hvorfor skal vi dø? Thi denne vældige Ild vil fortære os; hvis vi skal blive ved at høre paa HERREN vor Guds Røst, maa vi dø!
26 Nimar ere dhano mosewinjo dwond Jehova Nyasaye mangima kawuoyo koa e mach, kaka wasewinjo to pod wantie.
Thi hvilken dødelig har nogen Sinde som vi hørt den levende Guds Røst ud fra Ilden og levet?
27 Dhi machiegni mondo iwinji gik moko duto ma Jehova Nyasaye ma Nyasachwa wacho. Eka iwachnwa gik moko duto ma Jehova Nyasaye ma Nyasachwa owachoni, wabiro winjo kendo timo.”
Træd du hen og hør alt, hvad HERREN vor Gud siger; siden skal du saa sige os alt, hvad HERREN vor Gud taler til dig, og vi skal høre det og gøre derefter.«
28 Jehova Nyasaye nowinjou kane uwuoyo koda ka uwacho niya, “Asewinjo gima jogi osewachoni, gik moko duto magiwacho beyo.
Og da HERREN hørte, hvorledes I talte til mig, sagde han til mig: »Jeg har hørt, hvad dette Folk siger til dig, og alt, hvad de har sagt til dig, er ret;
29 Yaye, dine ber ka chunygi osiko koluora kendo orito chikena duto mondo omi gidhi maber kaachiel gi nyithindgi nyaka chiengʼ!
gid de alle Dage maa have et saadant Hjerte, at de frygter mig og holder alle mine Bud, for at det maa gaa dem og deres Børn vel evindelig.
30 “Dhiyo mondo inyisgi gidogi e hema mag-gi.
Gaa derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres Telte;
31 To in dongʼ koda ka mondo amiyi chike gi buche duto manyaka ipuonjgi giriti e piny mamiyogi mondo gidagie.”
men bliv du staaende her hos mig, saa skal jeg kundgøre dig alle Budene, Anordningerne og Lovbudene, som du skal lære dem, og som de skal holde i det Land, jeg vil give dem i Eje!«
32 Omiyo beduru motangʼ kutimo gik moko duto ma Jehova Nyasaye ma Nyasachu ochikou, ka ok udok korachwich kata koracham.
Gør derfor omhyggeligt saaledes, som HERREN eders Gud har paalagt eder, uden at vige til højre eller venstre;
33 Wuothuru e yore duto ma Jehova Nyasaye ma Nyasachu osechikou mondo ubed mangima kendo ubed gi mwandu mondo omi ngimau omedre e piny ma ubiro kawo.
følg altid den Vej, som HERREN eders Gud har paalagt eder at gaa, at I kan blive i Live og faa det godt og leve længe i det Land, I skal tage i Besiddelse!
