Rapar Mar Chik 32
1 Chikuru itu kawuoyo, yaye polo; to in piny winj weche mawuok e dhoga.
Lyt til, I Himle, lad mig tale, Jorden høre mine Ord!
2 We puonjna ochwe ka koth kendo wechena olor ka thoo, kendo a ngʼidho machwer e lum manyien mana ka koth mangʼeny ne yien matindo.
Lad dryppe som Regn min Lære, lad flyde som Dug mit Ord, som Regnskyl på unge Spirer, som Regnens Dråber på Græs.
3 Abiro lando nying Jehova Nyasaye kendo abiro pako duongʼ mar Nyasachwa!
Thi HERRENs Navn vil jeg forkynde, Ære skal I give vor Gud!
4 En Lwanda, tijene ler kendo yorene duto nikare; Nyasaye ma ok tim marach, ngʼat modimbore kendo makare.
Han er Klippen, fuldkomment hans Værk, thi alle hans Veje er Retfærd! En trofast Gud, uden Svig, retfærdig og sanddru er Han.
5 Ogandani en tiengʼ makoch kendo mobam, ma timbegi maricho nyiso, ni koro ok gin mag Nyasaye.
Skændselsmennesker sveg ham, en forvent og vanartet Slægt.
6 Bende ma e yo ma ugoyonego Jehova Nyasaye erokamano, yaye joma ofuwo kendo maonge riekogi? Donge en wuonu mane ochweyou mi olosou?
Er det sådan, I lønner HERREN? Du tåbelige, uvise Folk! Er han ej din Fader og Skaber, den, som gjorde og danned dig?
7 Paruru ndalo mosekadho, parane weche mag tiengʼ mokadho. Penjuru wuonu, to obiro nyisou, bende penjuru jodongo, to gibiro leronu.
Kom Fortidens Dage i Hu, agt på henfarne Slægters År; spørg din Fader, han skal berette, dine gamle, de skal fortælle dig!
8 E kinde ma Nyasaye Man Malo Moloyo nomiyo ogendini girkeni mag-gi, kendo kane opogo ogendinigo duto kuondegi mag dak, noketonegi tongʼ pinygi kaluwore gi kar romb kwan nyithind Israel.
Da den Højeste gav Folkene Eje, satte Skel mellem Menneskenes Børn, bestemte han Folkenes Grænser efter Tallet på Guds Sønner,
9 Nimar joka Jakobo en pok Jehova Nyasaye owuon kendo mwandune.
men HERRENs Del blev Jakob, Israel hans tilmålte Lod.
10 Noyudo joka Jakobo kama otimo ongoro, ma en kama otwo kendo mojwangʼ. Nochielogi koni gi koni moritogi maber, mana ka ngʼama ochielo tong wangʼe,
Han fandt det i Ørkenlandet, i Ødemarken, blandt Ørkenens Hyl; han værnede det med vågent Øje og vogtede det som sin Øjesten.
11 mano bende e kaka ongo yiengo ode mondo nyithinde owuogi, koyaro bwombene mondo okawgi kendo otingʼ-gi.
Som Ørnen, der purrer sin Yngel ud og svæver over sine Unger, løftede han det på sit Vingefang og bar det på sine Vinger.
12 Jehova Nyasaye kende ema ne otelonegi; kaonge nyiseche mag pinje mamoko mane ni kodgi.
HERREN var dets eneste Fører, ingen fremmed Gud var hos ham.
13 Nomiyo giringo e kor gode manie piny kendo nomiyogi chiemo kod olembe manie puothe. Ne opidhogi mor kich mawuok e lwanda kod modhi mogol e lwanda.
Han lod det færdes over Landets Høje, nærede det med Markens Frugter, lod det suge Honning af Klippen og Olie af Bjergets Flint,
14 Bende negiyudo mo moleny gi chak mag dhok kod mar nyirombe kod diek, kod imbe machwe mowuok Bashan kod mo mar cha ngano. Ne gimadho divai mochiek maber mar mzabibu.
Surmælk fra Køer, Mælk fra Småkvæg, dertil Fedt af Lam og Vædre, af Tyre fra Basan og Bukke og Hvedens Fedme tillige, og Drueblod drak du, Vin.
15 Jeshurun ne odongo mobedo machwe; ne oyudo chiemo morome mi obedo machwe. Wiye nowil gi Nyasache mane ochweye, ma oweyo lwanda ma en warruok mare.
Men da Jesjurun blev fed, slog han bagud, du blev fed, du blev tyk, du blev mæsket; da forskød han Gud, sin Skaber, lod hånt om sin Frelses Klippe.
16 Negimiyo nyiego omake gi nyisechegigo, kendo iye nowangʼ-gi timbegi mamono mag lamo nyiseche manono.
De æggede ham med fremmede, med Vederstyggeligheder tirrede de ham;
17 Negitimo misango ne jochiende ma ok gin Nyasaye, ma gin nyiseche mane ok gingʼeyo; nyiseche mana mosieko, kendo nyiseche ma kwereu ne ok oluoro.
de ofred til Dæmoner, der ej er Guder, til Guder, de ej før kendte til; til nye, der nys var kommet frem, og som ej eders Fædre frygtede.
18 Ne ujwangʼo lwanda ma en wuonu, kendo wiu nowil gi Nyasaye mane ochweyou.
Klippen, der avled dig, slog du af Tanke og glemte den Gud, der fødte dig!
19 Jehova Nyasaye ne oneno ma mi oweyogi nikech iye nowangʼ gi yawuote kod nyige.
Da HERREN så det, forstødte han dem af Græmmelse over sine Børn
20 Nowacho niya, “Abiro pandonegi wangʼa” mondo aneye kaka gikogi nobedi, nimar gin tiengʼ mobaro, nyithindo ma ok jo-adieri,
og sagde: "Jeg vil skjule mit Åsyn for dem og se, hvad Ende det tager med dem; thi de er en bundfalsk Slægt, Børn, som er uden Troskab;
21 negimiyo nyiego omaka gi gima ok Nyasaye kendo gichwanya kod kido milamo manono. Anami nyiego makgi gi joma ok onego kwan ka ji; anami mirima makgi gi piny maonge winjo.
de ægged mig med det der ikke er Gud, tirrede mig ved deres tomme Gøgl: Jeg vil ægge dem med det, der ikke er et Folk, tirre dem ved et Folk af Dårer.
22 Mach osemoki gi mirimba, en mach mawangʼo nyaka kuonde joma otho e bwo lowo. Obiro ketho piny kod nyakne duto kendo ka omoko mach nyaka e konde mag gode. (Sheol h7585)
Thi der flammer en Ild i min Vrede, som brænder til Dødsrigets Dyb; den fortærer Jorden med dens Grøde og antænder Bjergenes Grunde. (Sheol h7585)
23 Abiro medo masiche mangʼeny kuomu, kendo anaked kodgi gi aserni.
Jeg hober Ulykker over dem og opbruger mine Pile imod dem.
24 Abiro oro kech malit e diergi, gi kute machamo piny kod masira, gi ondiegi mangemo mag bungu gi thuonde man-gi kwiri mager mamol e lowo.
De udmagres af Sult og hentæres af Pestglød og giftig Sot; så sender jeg Vilddyrs Tænder og Slangers Gift imod dem.
25 Kihondko kod kibaji nogogi e miechgi; to liganglana notiek nyithindgi e yore. Yawuowi gi nyiri biro tho, kaachiel gi nyithindo ma pod yom kod jodongo moti.
Ude slår Sværdet Børnene ned og inde i Kamrene Rædselen både Yngling og Jomfru, diende Børn og grånende Mænd.
26 Ne awacho ni abiro keyogi kendo nying-gi ok nopar e kind ogendini,
Jeg satte mig for at blæse dem bort og slette deres Minde blandt Mennesker ud,
27 to ne alingʼ kane awinjo weche mag jasigu mondo jongʼadne rieko kik ngʼe gima aparo, mi giwach niya, “Lwetwa ema oseloyo, Jehova Nyasaye ok osetimo gimoro.”
men jeg frygtede, at Fjenden skulde volde mig Græmmelse, deres Avindsmænd tage fejl og tænke: Det var vor egen Hånd, der var stærk, ej HERREN, der gjorde alt dette.
28 Gin oganda maonge rieko, kendo gionge paro mar fwenyo gimoro.
Thi de er et rådvildt Folk, og i dem er der ikke Forstand.
29 Ka dine bed ni giriek dine gingʼeyo tiend gik matimore ma gifwenyo kaka giko margi biro bet.
Var de vise, forstod de det og indså, hvad der venter dem selv!
30 Ere kaka ngʼato achiel nyalo riembo ji alufu achiel, kata ji ariyo miyo ji alufu apar ringi, makmana ka ok Jehova Nyasaye ma Lwandagi ema oweyogi mi oketogi e lwet wasikgi.
Hvor skulde een kunne forfølge tusind, og to slå ti Tusind på Flugt, hvis ikke deres klippe havde solgt dem og HERREN givet dem til Pris!
31 Nimar lwanda margi ok en Lwandawa mana kaka jasikwa osewacho.
Thi deres Klippe er ikke som vor, det ved vore Fjender bedst selv!
32 Mzabibu margi wuok e mzabibu ma Sodom kendo wuok e puothe mag Gomora. Olembegi opongʼ gi kwiri kendo olembegi kech.
Thi fra Sodoma stammer deres Vinstok og fra Gomorras Marker; deres Druer er giftige Druer, og beske er deres Klaser;
33 Divai margi en kwiri mar thuonde, kwiri mager mar thuond rachier.
som Dragegift er deres Vin, som Øglers gruelige Edder.
34 Donge asekano wachni kendo aume e mirimba?
Er ej dette forvaret hos mig, forseglet i mine Gemmer
35 An ema nachul kuor, abiro chulo. Machiegnini tiendgi biro kier, odiechieng-gi mar masira osekayo machiegni kendo kethruok ochomogi.
til Hævnens og Regnskabets Dag, den Stund, deres Fod skal vakle? Thi deres Undergangs Dag stunder til; hvad der venter dem, kommer i Hast."
36 Jehova Nyasaye biro ngʼado bura ne joge kendo nobed gi kech ne jotichne koneno, ka tekogi orumo kendo onge manodongʼ obed misumba kata ngʼa man thuolo.
Thi Ret skaffer HERREN sit Folk og forbarmer sig over sine Tjenere, thi han ser, deres kraft er brudt, det er ude med hver og en.
37 Enowach niya, “Nyisecheugo nikanye, lwanda mane udwaro yudo resruok kuome,
Da spørger han: "Hvor er nu deres Gud, Klippen, på hvem de forlod, sig,
38 ma gin nyiseche mane ochamo gik machwe mag misengini mi omadho divai mag misengini michiwo? Koro giwuogi mondo gikonyi, kendo gimiyi kar resruok!
som åd deres, Slagtofres Fedme og drak deres Drikofres Vin? Lad dem rejse sig og hjælpe eder, lad dem være eder et Skjul!
39 “Ngʼeuru malongʼo ni An e Nyasaye kendo onge nyasaye machielo makmana An. An ema anego ji kendo An ema achiwo ngima, bende An ema ahinyo kendo achango. Omiyo onge ngʼama nyalo reso ngʼato e lweta.
Erkend nu, at jeg, jeg er Gud uden anden Gud ved min Side. Jeg døder, jeg gør levende, jeg sårer, og jeg læger, "g ingen kan frelse fra min Hånd.
40 Atingʼo bada malo kawacho niya, Akwongʼora ni kapod angima,
Thi jeg løfter min Hånd mod Himlen og siger: Så sandt jeg lever evindelig,
41 kendo ka asepiago liganglana mamil, to anakum jogo mochaya, kendo ka asechako ngʼado bura to anachul kuor ne wasika.
jeg hvæsser mit lynende Sværd, og min Hånd tager fat på Dommen, jeg hævner mig på mine Fjender, øver Gengæld mod mine Avindsmænd.
42 Abiro miyo asere maga tim remo ka liganglana powo dendgi; ma en remb joma onegi kod joma ni e twech, ma gin jotend wasikgi.”
Mine Pile gør jeg drukne af Blod, og mit Sværd skal svælge i Kød, i faldnes og fangnes Blod og fjendtlige Høvdingers Hoveder!"
43 Un pinje, beduru mamor gi jogi, nimar obiro chulo kuor kuom remb jotichne; obiro chulo kuor ne wasike kendo nopwodh pinye kod joge.
I Folkeslag, pris hans Folk, thi han hævner sine Tjeneres Blod; han hævner sig på sine Fjender, og skaffer sit Folks Land Soning!
44 Musa nobiro gi Joshua wuod Nun kendo nosomo weche mag wendni ka ji winjo.
Og Moses kom og fremsagde hele denne Sang for Folket, han og Josua, Nuns Søn.
45 Kane Musa osetieko somo weche mag wendni ne jo-Israel,
Og da Moses var færdig med at fremsige alle disse Ord for hele Israel,
46 nowachonegi niya, “Rituru wechegi ma asomonu kawuononi mondo chiengʼ moro upuonj nyithindu mondo oluw adimba wechegi duto manie chike.
sagde han til dem: "Læg eder alle de Ord på Sinde, som jeg i Dag har vidnet imod eder, for at du kan pålægge dine Sønner dem, at de omhyggeligt må handle efter alle denne Lovs Bud;
47 Wechegi ok gin weche manono to gin e ngimau. Kurito wechegi to gibiro miyo udag amingʼa e piny mubiro kawo ka usengʼado aora Jordan.”
thi det er ikke tomme Ord uden Betydning for eder, men af dem afhænger eders Liv, og ved at følge det Ord skal I få et langt Liv i det Land, som l skal ind og tage i Besiddelse efter at være gået over Jordan."
48 Odiechiengno Jehova Nyasaye nowachone Musa niya,
Selv samme Dag talede HERREN til Moses og sagde:
49 “Idh Got mar Nebo ma en achiel kuom gode mag Abarim manie piny Moab, yo Jeriko kendo ine piny Kanaan, ma en piny mabiro miyo jo-Israel kar girkeni margi.
"Stig op på Abarimbjerget der, Nebobjerget i Moabs Land over for Jeriko, og se ud over Kana'ans Land, som jeg vil give Israelitterne i Eje!
50 Ewi got malo kuma idhiyoeno ema inithoe, mi iki gi ogandau, mana kaka owadu Harun notho e got Hor mi oike gi kwerene.
Og så skal du dø på det Bjerg, du bestiger, og samles til din Slægt, ligesom din Broder Aron døde på Bjerget Hor og samledes til sin Slægt,
51 Ma notimore nikech un ji ariyogi ne uweya e nyim jo-Israel kar pi mar Meriba Kadesh man e piny ongoro mar Zin kendo nikech ne ok urito nyinga maler e kind jo-Israel.
fordi I handlede troløst imod mig iblandt Israelitterne ved Merihat Kadesjs Vand i Zins Ørken, fordi I ikke helligede mig iblandt Israelitterne.
52 Kuom mano, inine mana pinyno gi kuma bor ok inidonjie e piny ma amiyo jo-Israel.”
Thi her ovre fra skal du se ud over Landet, men du skal ikke komme derind, ind i det Land, jeg vil give Israelitterne!
