< Rapar Mar Chik 23 >

1 Ngʼat ma nyangetane otore kata ma duongʼne ongʼad oko kik donj e chokruok mar Jehova Nyasaye.
Ingen som er gildet, enten ved knusning eller ved å skjæres, skal være med i Herrens menighet.
2 Ngʼat ma onywol e kend ma ok nikare kata nyikwaye ok onego odonji e chokruok mar Jehova Nyasaye nyaka tiengʼ mar apar.
Ingen som er født i hor, skal være med i Herrens menighet, enn ikke hans ætt i tiende ledd skal være med i Herrens menighet.
3 Jo-Amon kata jo-Moab kata achiel kuom nyikwaye ok onego odonj e chokruok mar Jehova Nyasaye nyaka e tiengʼ mar apar,
Ingen ammonitt eller moabitt skal være med i Herrens menighet; enn ikke deres ætt i tiende ledd skal nogensinne være med i Herrens menighet,
4 nikech ne ok giromonu e yo gi makati kod pi kane uwuok Misri, kendo negichulo Balaam wuod Beor modak Pethor manie Aram-Naharaim nengo mondo okwongʼu.
fordi de ikke kom eder i møte med brød og vann på veien, da I drog ut av Egypten, og fordi han leide Bileam, Beors sønn, fra Petor i Mesopotamia imot dig til å forbanne dig.
5 Kata kamano Jehova Nyasaye ma Nyasachu ne ok owinjo Balaam mine omiyo kwongʼno olokore gweth ne un nikech Jehova Nyasaye ma Nyasachu oherou.
Men Herren din Gud vilde ikke høre på Bileam, og Herren din Gud vendte forbannelsen til velsignelse for dig, fordi Herren din Gud hadde dig kjær.
6 Kik udwar winjruok e kindu kodgi e ndalo duto mag ngimau.
Du skal aldri i dine levedager søke deres velferd og lykke.
7 Kik ubed gi achaya e kindu gi jo-Edom nimar gin oweteu. Kik ukwed jo-Misri nikech ne udak e pinygi ka wasumbini.
Men du skal ikke avsky edomitten, for han er din bror; og du skal ikke avsky egypteren, for du har levd som fremmed i hans land.
8 Tiengʼ-gi mar adek ma ginywolo nyalo donjo e chokruok mar Jehova Nyasaye.
Deres ætt i tredje ledd kan få være med i Herrens menighet.
9 Ka ugoyo agengʼa ne wasiku, keturu mabor gik ma olil.
Når du drar ut mot dine fiender og slår leir, da skal du vokte dig for alt som er usømmelig.
10 Ka ngʼato achiel kuom jou ogak nikech kothe mar nyodo owuok apoya koleko, to nyaka owuogi oko mar kambi mondo obed kuno.
Er nogen blandt eder uren efter noget som har hendt ham om natten, så skal han gå utenfor leiren, han skal ikke komme inn i leiren.
11 To ka ochopo odhiambo nyaka olwokre eka oduogi e kambi ka chiengʼ podho.
Mot aften skal han bade sig i vann, og når solen går ned, kan han komme inn i leiren.
12 Weuru kamoro oko mar kambi ma unyalo dhi losorue,
Du skal ha et sted utenfor leiren som du skal gå ut til.
13 kendo kudhi losoru kanyo, to beduru gi kwer, ukunygo bur, mi ka uselosoru to uiko.
Og mellem dine redskaper skal du ha en spade; med den skal du grave et hull, når du setter dig der ute, og så igjen dekke over det som er gått fra dig;
14 Nimar Jehova Nyasaye ma Nyasachu wuotho e dieru e kambi ka ritou kendo mondo ochiw wasiku e lwetu. Kambi maru nyaka bed maler mondo kik one gima rach ma oweu.
for Herren din Gud vandrer midt i din leir for å utfri dig og gi dine fiender i din vold, og din leir skal være hellig, forat han ikke skal se noget motbydelig hos dig og vende sig bort fra dig.
15 Ka misumba obiro mopondo iru kik udwoke ne ruodhe.
Du skal ikke sende en træl tilbake til hans herre når han er rømt fra sin herre og har flyktet til dig.
16 Yie mondo odak kama ohero e dieru kata e miechu. Kik ukete e tij achune.
Han skal bli hos dig i ditt land på det sted han utvelger sig i en av dine byer, hvor det tykkes ham best; du skal ikke være hård imot ham.
17 Onge ja-Israel madichwo kata madhako manobed jachode ei hekalu.
Der skal ikke være nogen tempelskjøge blandt Israels døtre, og der skal ikke være nogen tempelboler blandt Israels sønner.
18 Kik ukel sitadi mar jachode madhako kata madichwo e od Jehova Nyasaye ma Nyasachu mondo ochul nengo mar kwongʼruok nimar gik moko ariyogo Jehova Nyasaye ma Nyasachu mon godo.
Du skal ikke komme med skjøgelønn eller hundepenger inn i Herrens, din Guds hus, om du skulde ha gjort noget sådant løfte; for begge deler er en vederstyggelighet for Herren din Gud.
19 Kik imi ja-Israel wadu chuli gi ohala kuom gima oholo bedni en pesa kata chiemo kata gimoro amora monego gol ohala.
Du skal ikke ta rente av din bror, hverken av penger eller av matvarer eller av nogen annen ting som der tas rente av.
20 Inyalo kawo ohala kuom japiny moro to ok owadu ma ja-Israel mondo Jehova Nyasaye ma Nyasachu ogwedhu e gimoro amora ma uketoe lwetu mar timo e piny mudhikawo mondo obed maru.
Av utlendingen kan du ta rente; men av din bror må du ikke ta rente; da skal Herren din Gud velsigne dig i alt det du tar dig fore i det land du kommer inn i for å ta det i eie.
21 Ka ukwongʼoru ne Jehova Nyasaye ma Nyasachu, to kik ubadhru chule, nimar Jehova Nyasaye ma Nyasachu biro bandhou wachno ma ubed joketho.
Når du gjør Herren din Gud et løfte, da skal du ikke vente med å holde det; for Herren din Gud vil kreve det av dig, og du vil få synd på dig.
22 To ka ok ukwongʼoru to ok unubed joketho.
Men om du lar være å gjøre noget løfte, vil du ikke få synd på dig.
23 Gimoro amora ma dhogi owacho nyaka itim, nimar ne ukwongʼoru kendu ne Jehova Nyasaye ma Nyasachu gi dhou uwegi.
Hvad dine leber har talt, skal du holde og gjøre, fordi du frivillig og med egen munn har gitt Herren din Gud ditt løfte.
24 Ka idonjo e puoth olemo mar wadu, inyalo chamo olemb mzabibu duto ma idwaro, to kik itingʼ moko ei okapu idhigo.
Når du kommer inn i din næstes vingård, da kan du ete druer, så meget du vil, til du er mett; men du må ikke sanke noget i ditt spann.
25 Ka idonjo e puoth cham mar wadu, to inyalo jako wiye cham gi lweti, kendo kik ika cham mochungʼ.
Når du kommer inn i din næstes kornaker, da kan du plukke aks med din hånd; men sigd må du ikke bruke på din næstes kornaker.

< Rapar Mar Chik 23 >