Rapar Mar Chik 23
1 Ngʼat ma nyangetane otore kata ma duongʼne ongʼad oko kik donj e chokruok mar Jehova Nyasaye.
Ingen, der er gildet ved Knusning eller Snit, har Adgang til HERRENS Forsamling.
2 Ngʼat ma onywol e kend ma ok nikare kata nyikwaye ok onego odonji e chokruok mar Jehova Nyasaye nyaka tiengʼ mar apar.
Ingen, som er født i blandet Ægteskab, har Adgang til HERRENs Forsamling; end ikke i tiende Led har hans Afkom Adgang til HERRENs Forsamling.
3 Jo-Amon kata jo-Moab kata achiel kuom nyikwaye ok onego odonj e chokruok mar Jehova Nyasaye nyaka e tiengʼ mar apar,
Ingen Ammonit eller Moabit har Adgang til HERRENs Forsamling; end ikke i tiende Led har deres Afkom nogen Sinde Adgang til HERRENs Forsamling,
4 nikech ne ok giromonu e yo gi makati kod pi kane uwuok Misri, kendo negichulo Balaam wuod Beor modak Pethor manie Aram-Naharaim nengo mondo okwongʼu.
fordi de ikke kom eder i Møde med Brød eller Vand undervejs, da I drog bort fra Ægypten, og fordi han lejede Bileam, Beors Søn, fra Petor i Aram Nabarajim, imod dig til at forbande dig;
5 Kata kamano Jehova Nyasaye ma Nyasachu ne ok owinjo Balaam mine omiyo kwongʼno olokore gweth ne un nikech Jehova Nyasaye ma Nyasachu oherou.
men HERREN din Gud vilde ikke høre på Bileam, og HERREN din Gud forvandlede Forbandelsen til Velsignelse, fordi HERREN din Gud elskede dig.
6 Kik udwar winjruok e kindu kodgi e ndalo duto mag ngimau.
Du skal aldrig i Evighed bekymre dig om deres Velfærd og Lykke!
7 Kik ubed gi achaya e kindu gi jo-Edom nimar gin oweteu. Kik ukwed jo-Misri nikech ne udak e pinygi ka wasumbini.
Derimod må du ikke afsky Edomiterne, thi det er dine Brødre. Heller ikke Ægypterne må du afsky, thi du har levet som fremmed i deres Land.
8 Tiengʼ-gi mar adek ma ginywolo nyalo donjo e chokruok mar Jehova Nyasaye.
Deres Efterkommere må have Adgang til HERRENs Forsamling i tredje Led.
9 Ka ugoyo agengʼa ne wasiku, keturu mabor gik ma olil.
Når du går i Krig mod dine Fjender og lægger dig i Lejr, så vogt dig for alt, hvad der er utilbørligt.
10 Ka ngʼato achiel kuom jou ogak nikech kothe mar nyodo owuok apoya koleko, to nyaka owuogi oko mar kambi mondo obed kuno.
Findes der nogen hos dig, der på Grund af en natlig Hændelse ikke er ren, skal han gå uden for Lejren, han må ikke komme ind i Lejren;
11 To ka ochopo odhiambo nyaka olwokre eka oduogi e kambi ka chiengʼ podho.
når det lakker mod Aften, skal han tvætte sig med Vand, og når Solen går ned, må han atter komme ind i Lejren.
12 Weuru kamoro oko mar kambi ma unyalo dhi losorue,
Du skal have en afsides Plads uden for Lejren, hvor du kan gå for dig selv;
13 kendo kudhi losoru kanyo, to beduru gi kwer, ukunygo bur, mi ka uselosoru to uiko.
og du skal have en Pind i dit Bælte, og når du sætter dig derude, skal du med den grave et Hul og bagefter tildække dine Udtømmelser.
14 Nimar Jehova Nyasaye ma Nyasachu wuotho e dieru e kambi ka ritou kendo mondo ochiw wasiku e lwetu. Kambi maru nyaka bed maler mondo kik one gima rach ma oweu.
Thi HERREN din Gud drager med midt i din Lejr for at hjælpe dig og give dine Fjender i din Magt; derfor skal din Lejr være hellig, for at han ikke skal se noget hos dig, der vækker Væmmelse, og vende sig fra dig.
15 Ka misumba obiro mopondo iru kik udwoke ne ruodhe.
Du må ikke udlevere en Træl til hans Herre, når han er flygtet fra sin Herre og søger Tilflugt hos dig.
16 Yie mondo odak kama ohero e dieru kata e miechu. Kik ukete e tij achune.
Han må tage Ophold i din Midte på det Sted, han selv vælger, inden dine Porte, hvor han helst vil være, og du må ikke gøre ham Men.
17 Onge ja-Israel madichwo kata madhako manobed jachode ei hekalu.
Ingen af Israels Døtre må være Skøge, og ingen af Israels Sønner må være Mandsskøge.
18 Kik ukel sitadi mar jachode madhako kata madichwo e od Jehova Nyasaye ma Nyasachu mondo ochul nengo mar kwongʼruok nimar gik moko ariyogo Jehova Nyasaye ma Nyasachu mon godo.
Du må ikke for at opfylde et Løfte bringe Skøgefortjeneste eller Hundeløn til HERREN din Guds Hus; thi begge dele er HERREN din Gud en Vederstyggelighed.
19 Kik imi ja-Israel wadu chuli gi ohala kuom gima oholo bedni en pesa kata chiemo kata gimoro amora monego gol ohala.
Du må ikke tage Rente af din Broder, hverken af Penge, Fødevarer eller andet, som man kan tage Rente af.
20 Inyalo kawo ohala kuom japiny moro to ok owadu ma ja-Israel mondo Jehova Nyasaye ma Nyasachu ogwedhu e gimoro amora ma uketoe lwetu mar timo e piny mudhikawo mondo obed maru.
Af Udlændinge må du tage Rente, men ikke af din Broder, hvis HERREN din Gud skal velsigne dig i alt, hvad du tager dig for i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.
21 Ka ukwongʼoru ne Jehova Nyasaye ma Nyasachu, to kik ubadhru chule, nimar Jehova Nyasaye ma Nyasachu biro bandhou wachno ma ubed joketho.
Når du aflægger et Løfte til HERREN din Gud, må du ikke tøve med at indfri det; thi ellers vil HERREN din Gud kræve det af dig, og du vil pådrage dig Skyld.
22 To ka ok ukwongʼoru to ok unubed joketho.
Men hvis du undlader at aflægge Løfter, pådrager du dig ingen Skyld.
23 Gimoro amora ma dhogi owacho nyaka itim, nimar ne ukwongʼoru kendu ne Jehova Nyasaye ma Nyasachu gi dhou uwegi.
Hvad du engang har sagt, skal du holde, og du skal gøre, hvad du frivilligt har lovet HERREN din Gud, hvad du har udtalt med din Mund.
24 Ka idonjo e puoth olemo mar wadu, inyalo chamo olemb mzabibu duto ma idwaro, to kik itingʼ moko ei okapu idhigo.
Når du kommer ind i din Næstes Vingård, må du spise alle de Druer, du har Lyst til, så du bliver mæt; men du må ingen komme i din Kurv.
25 Ka idonjo e puoth cham mar wadu, to inyalo jako wiye cham gi lweti, kendo kik ika cham mochungʼ.
Når du går igennem din Næstes Sæd, må du plukke Aks med din Hånd, men du må ikke komme til din Næstes Sæd med Segl.
