Rapar Mar Chik 12
1 Magi e buche kod chike manyaka une ni uluwo e piny ma Jehova Nyasaye ma Nyasach kwereu, osemiyou mondo ukaw obed maru ka pod udak e pinyni.
Dette er de Anordninger og Lovbud, I omhyggeligt skal handle efter i det Land, HERREN, dine Fædres Gud, giver dig i Eje, så længe I lever på Jorden.
2 Kethuru kuonde duto manie gode, thuche kendo kuonde duto manie tipo yiende madongo mane ogendini makoro uriembo ne lamoe nyisechegi.
I skal i Bund og Grund ødelægge alle de Steder, hvor de Folk, I driver bort, dyrker deres Guder, på de høje Bjerge, på Højene og under alle grønne Træer!
3 Mukuru kendegi mag misango, touro kitegi ma gilamo kendo wangʼuru sirni mag-gi mag Ashera e mach; ngʼaduru matindo tindo kido mag nyisechegi kendo ugol nying-gi oko kuonde duto.
I skal nedbryde deres Altre og sønderslå deres Stenstøtter, I skal opbrænde deres Asjerastøtter og omhugge deres Gudebilleder og udrydde deres Navn fra hvert sådant Sted.
4 Kik ulam Jehova Nyasaye ma Nyasachu e yo ma gilamogo nyiseche manono.
I må ikke bære eder således ad over for HERREN eders Gud;
5 To nyaka udwar kama Jehova Nyasaye ma Nyasachu oseyiero e kind dhoutu duto, mondo Nyinge obedie kaka kar dak mare. Kanyo ema onego udhiye
men til det Sted, HERREN eders Gud udvælger blandt alle eders Stammer for at stedfæste sit Navn og lade det bo der, skal I søge, og der skal du gå hen;
6 mondo uterie misango miwangʼo pep, kod misango magu kaachiel gi chiwo mar achiel kuom apar kod chiwo moyiedhi, kaachiel gi chiwo mar kwongʼruok kod chiwo mar hera, gi chiwo mag nyithindo makayo mag dhou kod jambu.
derhen skal I bringe eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser, eders Løfteofre og Frivilligofre og de førstefødte af eders Hornkvæg og Småkvæg;
7 E nyim Jehova Nyasaye ma Nyasachu kanyo ema un kod jou duto unuchiemie gi mor e gik moko duto ma lwetu timo, nimar Jehova Nyasaye ma Nyasachu osegwedhou.
der skal I holde Måltid for HERREN eders Guds Åsyn og sammen med eders Husstand være glade over alt, hvad I erhverver, hvad HERREN din Gud velsigner dig med.
8 Kik utim kaka watimo e ndaloni, ma ngʼato ka ngʼato timo mana gima oneno ni berne,
I må ikke bære eder ad, som vi nu for Tiden gør her, hvor enhver gør, hvad han finder for godt;
9 nikech pok uchopoe kar yweyo, kendo yudo girkeni ma Jehova Nyasaye ma Nyasachu miyou.
thi endnu er I jo ikke kommet til det Hvilested og den Arvelod, HERREN din Gud vil give dig.
10 To ubiro ngʼado loka Jordan mondo udagi e piny ma Jehova Nyasaye ma Nyasachu miyou kaka girkeni mi enomiu yweyo e lwet wasiku moluorou, mondo udagi gi kwe.
Men når I er gået over Jordan og har fæstet Bo i det Land, HERREN eders Gud vil give eder til Arv, og han får skaffet eder Ro for alle eders Fjender trindt omkring, så I kan bo trygt,
11 To kama Jehova Nyasaye ma Nyasachu noyier miluongo e Nyinge, kanyo ema unukelie gik moko duto ma achikou, ma gin misango miwangʼo pep, kod misango magu, achiel kuom apar magu, mich moyiedhi kod chiwo mag mwandu mugeno musingoru ni ubiro kelo ne Jehova Nyasaye ma Nyasachu.
da skal det Sted, HERREN eders Gud udvælger til Bolig for sit Navn, være det, hvorhen I skal bringe alt, hvad jeg pålægger eder, eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og Offerydelser og alle eders udvalgte Løftofre, som I lover HERREN;
12 Kendo kanyo bedie mamor gi Jehova Nyasaye ma Nyasachi, in kaachiel gi yawuoti kod nyigi, jotichni ma yawuowi kod ma nyiri, jo-Lawi manie miechu, maonge gi pok kata girkeni ma mekgi giwegi.
og der skal I være glade for HERREN eders Guds Åsyn sammen med eders Sønner og Døtre, eders Trælle og Trælkvinder og Leviten inden eders Porte; thi han har jo ingen Arvelod og Del som I andre.
13 Bed motangʼ mondo kik ichiw misango miwangʼo pep kamoro amora ma ihero.
Vogt dig for at ofre dine Brændofre på et hvilket som helst Sted, dit Øje falder på.
14 Chiwgi mana e kama Jehova Nyasaye biro yiero e kind jo-dhoutu, kendo kanyo ema itimie gik moko duto ma achiki.
Men på det Sted HERREN udvælger i en af dine Stammer, der skal du ofre dine Brændofre, og der skal du gøre alt, hvad jeg pålægger dig.
15 Kata kamano unyalo yangʼo chiayo meku kamoro amora e miechu, ma ucham ringʼo kaka udwaro, mana ka gima en ring mwanda kata ogunde. Kaluwore gi gweth ma Jehova Nyasaye ma Nyasachu miyou, joma ogak kod jomaler nyalo chamo ringʼogo.
Derimod må du, så meget du lyster, slagte Kvæg og nyde Kød rundt om i dine Byer, alt som HERREN din Gud velsigner dig; urene og rene må spise det, som var det Gazeller eller Hjorte.
16 To kata kamano kik ucham remo, to pukgiuru piny mana ka pi.
Kun Blodet må ikke nyde; det skal du lade løbe ud på Jorden som Vand.
17 Kik ucham pok mar achiel kuom apar mar cham, divai manyien, kod mo, kata chiwo mag nyithindo makayo mag dhou kod jambu kata chiwo mar kwongʼruok kata chiwo mar hera kata chiwo mogen e miechu.
Men inden dine Porte må du ikke nyde Tienden af dit Korn, din Most og din Olie eller de førstefødte af dit Hornkvæg og Småkvæg eller noget af dine Løfteofre og Frivilligofre eller nogen af dine Offerydelser;
18 Unucham gigo kama Jehova Nyasaye ma Nyasachu biro yiero, in kaachiel gi yawuoti kod nyigi, jotichgi machwo kod ma nyiri, gi jo-Lawi manie miechu, kendo nyaka ubed mamor e nyim Jehova Nyasaye ma Nyasachu kuom gik moko duto ma lwetu timo.
men for HERREN din Guds Åsyn, på det Sted, HERREN din Gud udvælger, skal du nyde alt dette sammen med din Søn og Datter, din Træl og Trælkvinde og Leviten inden dine Porte, og du skal være glad for HERREN din Guds Åsyn over alt, hvad du erhverver dig.
19 Beduru motangʼ mondo kik ujwangʼ kod jo-Lawi modak e dieru e ndalo duto ma udak e pinyni.
Vogt dig vel for at glemme Leviten, så længe du lever i dit Land!
20 Ka Jehova Nyasaye ma Nyasachu osemedo tongʼ maru kaka ne osingorenu, mi ugombo chamo ringʼo ma uwacho niya, “Agombo chamo ringʼo,” to nucham ringʼo mangʼeny kaka unyalo.
Når HERREN din Gud udvider dine Landemærker, som han har lovet dig, og du da får Lyst til Kød og siger: "Jeg vil have Kød at spise", så spis kun Kød, så meget du lyster.
21 Ka kama Jehova Nyasaye ma Nyasachu oyiero mondo nyinge obedie bor kodu, to unyalo yangʼo chiayo moa e kweth jambu kod dhou moa e miechu kaka asechikou kendo ucham ringʼo kaka udwaro.
Hvis det Sted, HERREN din Gud udvælger for der at stedfæste sit Navn, ligger langt fra dig, så må du slagte af dit Hornkvæg og Småkvæg, som HERREN giver dig, således som jeg har pålagt dig, og spise det inden dine Porte, så meget du lyster.
22 Chamgiuru mana kaka ducham mwanda kata ogunde. Joma ogak kod jomaler duto manie dieru nochiem duto.
Men du skal spise det, som man spiser Gazeller og Hjorte; både urene og rene må spise det.
23 To kik ucham remo, nikech remo en ngima, to ok onego ucham ngima gimoro kod ringe.
Kun må du ufravigeligt afholde dig fra at nyde Blodet; thi Blodet er Sjælen, og du må ikke nyde Sjælen tillige med Kødet.
24 To kata kamano kik ucham remo, to pukgiuru piny mana ka pi.
Du må ikke nyde det, men du skal lade det løbe ud på Jorden som Vand.
25 Ka ok uchamo chiemogo to ubiro dhi maber kaachiel gi nyikwau, nikech mano utimo gima ber kendo malongʼo e nyim wangʼ Jehova Nyasaye ma Nyasachu.
Afhold dig fra at nyde det, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel, idet du gør, had der er ret i HERRENs Øjne.
26 To kawuru giu mowal kod gimoro amora ma usesingoru kukwongʼoru ni unuchiw kendo udhi kama Jehova Nyasaye noyier.
Men dine hellige Gaver og Løfteofre skal du komme med til det Sted, HERREN udvælger;
27 Ket misango miwangʼo pep e kendo mar misango mar Jehova Nyasaye ma Nyasachu, ringʼo kaachiel gi remo. Remb misenginigo nyaka ol e bath kendo mar Jehova Nyasaye ma Nyasachu, to ringʼo to unyalo chamo.
og du skal bringe dine Brændofre, både Kødet og Blodet, på HERREN din Guds Alter; og Blodet af dine Slagtofre skal udøses på HERREN din Guds Alter, men Kødet må du spise.
28 Beduru motangʼ ka urito chike ma amiyou mondo udhi maber kaachiel gi nyikwau nikech mano utimo gima ber kendo malongʼo e nyim wangʼ Jehova Nyasaye ma Nyasachu.
Adlyd omhyggeligt alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig, for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel til evig Tid, idet du gør, hvad der er godt og ret i HERREN din Guds Øjne.
29 Jehova Nyasaye ma Nyasachu biro riembo ogendini ma ubiro monjo kendo kawo pinygi ka uneno. To ka useriembogi oko mi udak e pinygi,
Når HERREN din Gud udrydder de Folk, du drager hen at drive bort, og du har drevet dem bort og bosat dig i deres Land,
30 kendo bangʼ ka osetiekgi chuth e nyimu, to beduru motangʼ kendo kik upenj weche mag nyisechegi ka uwacho niya, “Ere kaka ogendinigi ne tiyo ni nyisechegi? Wan bende wabiro timo kamano.”
så vogt dig for at lade dig lokke til at gå i deres Fodspor, efter at de er udryddet foran dig, og for at spørge dig for angående deres Guder, idet du siger: "Hvorledes plejede disse Folkeslag at dyrke deres Guder? Således vil også jeg bære mig ad."
31 Ok onego ulam Jehova Nyasaye ma Nyasachu kaka gilamo nyisechegi, nikech Jehova Nyasaye mon gi kit lamo ma gilamogo nyisechegigo, kendo gitimo giko mamono duto ma Jehova Nyasaye osin-go. To bende gitimo misango gi yawuotgi kod nyigi e mach ka gichiwo ne nyisechegi.
Således må du ikke bære dig ad over for HERREN din Gud; thi alt, hvad der er HERREN en Vederstyggelighed, alt, hvad han hader, har de gjort over for deres Guder; ja, de brændte endog deres Sønner og Døtre til Ære for deres Guder!
32 Neuru ni utimo gik moko duto machikou, kendo kik umedie gimoro kata kik ugol.
Alt, hvad jeg pålægger eder, skal I omhyggeligt udføre. Du må hverken lægge noget til eller trække noget fra.
