Daniel 4
1 Ruoth Nebukadneza, Nolando ni ji duto gi ogendini kod ji moa e dhoudi mopogore opogore modak e piny ngima niya: Mad udag e ngima maber kod kwe.
Kong Nebukadnezar til alle Folk: der bor på hele Jorden: Fred være med eder i rigt Mål!
2 En morna mondo anyisu kuom honni gi ranyisi miwuoro ma Nyasaye Mamalo Mogik osetimona.
De Tegn og Undere, den højeste Gud har øvet imod mig, finder jeg for godt at kundgøre.
3 Mano kaka ranyisi mage dongo,
Hvor store er dog hans Tegn, hvor vældige dog hans Undere! Hans Rige er et evigt Rige, hans Herredømme fra Slægt til Slægt.
4 An Nebukadneza, noyudo ka an e dalana mar loch ka adhi maber kendo achano mwanduna.
Jeg, Nebukadnezar, levede tryg i mit Slot og livsglad i mit Palads.
5 Kane oyudo anindo e kitandana, ne aleko lek mane obwoga, omiyo ne abedo gi luoro ahinya.
Men da skuede jeg et Drømmesyn, og det slog mig med Rædsel, og Tankebilleder på mit Leje og mit Hoveds Syner forfærdede mig.
6 Kuom mano nagolo chik mondo okel jomariek duto mag Babulon e nyima mondo olokna tiend lekno.
Derfor påbød jeg, at alle Babels Vismænd skulde føres frem for mig, for at de skulde tyde mig Drømmen.
7 Omiyo ajuoke, gi jokor wach, gi jorieko ma jo-Kaldea, gi jo-nyakalondo duto nobiro, mine anyisogi lekno, to ne ok ginyal lokona tiende.
Så kom Drømmetyderne, Manerne, Kaldæerne og Stjernetyderne ind, og jeg sagde dem Drømmen, men de kunde ikke tyde mig den.
8 Mogik, Daniel nobiro e nyima kendo ne anyise leknano. (Daniel iluongo gi nying nyasacha ni Belteshazar, kendo chuny mar nyiseche maler ni kuome.)
Men til sidst trådte Daniel, som har fået Navnet Beltsazzar efter min Guds Navn, og i hvem hellige Guders Ånd er, frem for mig, og jeg sagde ham Drømmen:
9 Ne awachone niya, “Belteshazar ajwoga moloyo ajuoke duto, angʼeyo ni chuny mar nyiseche maler ni kuomi, kendo onge midhiero moro amora matek manyalo tami. Lekna ema, loknago.
Beltsazzar, du Øverste for Drømmetyderne, i hvem jeg ved, at hellige Guders Ånd er, og hvem ingen Hemmelighed er for svar! Hør, hvad jeg så i Drømme, og tyd mig det!
10 Lek mane aneno kane anindo e kitandana ema: Ne aneno e nyima yien moro mochungʼ e chuny piny kendo yien-no ne bor ahinya.
Dette var mit Hoveds Syner på mit Leje: Jeg skuede, og se, et Træ stod midt på Jorden, og det var såre højt.
11 Yien-no nodongo maduongʼ kendo motegno, kendo wiye nochopo nyaka e polo, to bende ne inyalo nene e tungʼ piny koni gi koni.
Træet voksede og blev vældigt, dets Top nåede Himmelen, og det sås til Jordens Ende;
12 It yien-no ne beyo, bende olembene ne ogundho, kendo gik moko duto ne yudo chiembgi kuome. Tipone ema ne le mag bungu duto oloso kuonde dak mag-gi, kendo winy mafuyo e kor polo nodak e bedene. Gik mangima duto ne yudo chiembgi kuome.
dets Løv var fagert, dets Frugter mange, så der var Føde til alle derpå; under det fandt Markens Dyr Skygge, i dets Grene boede Himmelens Fugle, og alt Kød fik Næring deraf.
13 “Kane pod aparo lek mane aleko, to ne jaote mar Nyasaye obiro ka olor oa e polo.
Og videre skuede jeg i mit Hoveds Syner på mit Leje, og se, en Vægter, en Hellig, kom ned fra Himmelen.
14 Nokok gi dwol maduongʼ ni, ‘Tongʼ yien-no oko kendo lwer bedene kod obokene kendo iwit olembene mabor. Le duto modak e tipone kod winy mogedo e bedene mondo oringi.
Han råbte med høj Røst: "Fæld Træet, hug Grenene af, afriv Løvet og spred Frugterne; Dyrene skal fly fra deres Bo derunder og Fuglene fra dets Grene!
15 Osiki mare gi tiendene to we kodongʼ ei lowo, kitweye gi nyinyo kod mula, e dier lum madongo e bungu. “‘Weye mondo thoo omiye ngʼich, kendo odag kaachiel gi le e dier yiende mag piny.
Dog skal I lade Stubben med Rødderne blive i Jorden, men bundet med en Kæde af Jern og kobber i Markens Græs; af Himmelens Dug skal han vædes, og som Dyrene skal han æde Markens Urter;
16 Pache mondo olokre mi pogre gi pach dhano, to mondo omiye paro mar kit le moro, kuom higni abiriyo.
hans Menneskehjerte skal fratages ham og et Dyrehjerte gives ham, og syv Tider skal gå hen over ham.
17 “‘Malaike ma jorit ema ongʼado kalando wachni ni nyaka otimre, mondo joma ngima ongʼe ni Nyasaye Mamalo Mogik nigi teko ewi pinjeruodhi, kendo en ema ochiwogi ni ngʼato angʼata mohero, kendo onyalo keto dhano adhana mondo otel ni ji.’
Således er det fastsat ved Vægternes Råd, og ved de Helliges Bud er Sagen afgjort, for at de levende må sande, at den Højeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil, og ophøje den ringeste blandt Menneskene til Hersker over det!"
18 “Ma e lek maseleko, an ruoth Nebukadneza awuon. Koro, Belteshazar, nyisa tiende, nikech onge ngʼato kata achiel e dier joma riek duto manie pinyruodha manyalo lokona tiende. To in inyalo, nikech chuny mar nyiseche maler ni kuomi.”
Det var dette Drømmesyn, som jeg, Kong Nebukadnezar, skuede, og du, Beltsazzar, tyd mig det! Thi ingen af mit Riges Vismænd kan tyde mig det; du derimod evner det, thi i dig bor hellige Guders Ånd.
19 Eka Daniel ma bende nochaki ni Belteshazar wachni nobwogo molingʼ kendo luoro nomake. Omiyo ruoth nowacho ni Belteshazar niya, “Kik kibaji goyi nikech lekno kata nikech gima tiende nyiso.” Belteshazar nodwoko niya, “Ruodha, ka dine bed ni lekni ne ni kuom wasiki kendo tiende ne ni kuom joma kedo kodi, to dine ber!
Så stod Daniel, som havde fået Navnet Beltsazzar, en Stund rædselslagen, og hans Tanker forfærdede ham. Men Kongen tog til Orde og sagde: Beltsazzar, lad ikke Drømmen og dens Udtydning forfærde dig!" Men Beltsazzar svarede: "Herre, måtte drømmen gælde dine Fjender og dens Udtydning dine Avindsmænd!
20 Yaye ruodha, yien mane ineno, mane odongo maduongʼ kendo motegno ma wiye ochopo e polo kendo nenore e piny ngima,
Det Træ, du så, og som voksede og blev vældigt, så Toppen nåede Himmelen og det sås over hele Jorden,
21 kendo ma ite beyo, manyago olemo mangʼeny, mamiyo gik moko duto chiemo, machiwo kar dak ne le mag bungu kendo ma winy mafuyo e kor polo e in.
hvis Løv var fagert, og hvis Frugter var mange, det, som alle fik Næring af, under hvilket Markens Dyr fandt Bo, og i hvis Grene Himmelens Fugle byggede Rede,
22 Ruoth isebedo maduongʼ kendo maratego; humbi osemedore mochopo e kor polo, kendo lochni ochweyo nyaka aa tungʼ piny koni gi koni.
det er dig selv, o Konge, som er blevet stor og mægtig, hvis Storhed er vokset, så den når Himmelen, og hvis Herredømme rækker til Jordens Ende.
23 “Yaye ruoth, ne ineno malaika ma jarit koa e polo, kawacho ni, ‘Tongʼ yien-no oko kendo ilwer bedene, to osiki odongʼ ei lowo, kitweyo gi nyinyo kod mula, e dier lum madongo e bungu. We mondo thoo omiye ngʼich kendo odag gi le adier yiende mag piny kuom higni abiriyo.’
Og når Kongen så, at en Vægter, en Hellig, steg ned fra Himmelen og bød: Fæld Træet og ødelæg det! Dog skal I lade Stubben med Rødderne blive i Jorden, men bundet med en Kæde af Jern og kobber i Markens Græs; af Himmelens Dug skal han vædes, og med Markens Dyr skal han dele Lod, indtil syv Tider er gået hen over ham
24 “Yaye ruoth ma ruodha koro adwaro lokoni tiend leknino bende lekno nyiso bura ma Jal Man Malo Mogik osengʼadoni.
så betyder det, o Konge, og det er den Højestes Råd, som er udgået over min Herre Kongen:
25 Ibiro riembi e dier ji kendo ibiro dak gi le mager; ibiro chamo lum kaka dhiangʼ, kendo thoo biro miyi ngʼich. Ma notimreni kuom higni abiriyo manyaka ingʼe ni Jal Man Malo Mogik nigi teko ewi pinjeruodhi duto, kendo ochiwogi ne ngʼato angʼata ma chunye ohero.
Du skal udstødes af Menneskenes Samfund og bo hlandt Markens Dyr; Urter skal du have til Føde som Kvæget, og af Himmelens Dug skal du vædes; og syv Tider skal gå hen over dig, til du skønner, at den Højeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil.
26 Chik mane ogol mondo owe osiki mar yien gi tiendene nyiso ni pinyruodhi ibiro duogni chiengʼ ma iniyie ni polo ema nigi loch.
Men når der blev givet Påbud om at levne Træets Stub med Rødderne, så betyder det, at dit Rige atter skal blive dit, så snart du skønner, at Himmelen har Magten.
27 Emomiyo, yie iti gi rieko ma angʼadoni, yaye ruoth: Lokri iwe richoni itim gima kare, kendo we timbeni maricho ibed mangʼwon ne joma ithiro. Kitimo kamano, to dipo ka omedni ndalo mag ngima maber.”
Derfor, o Konge, lad mit Råd være dig til Behag. Gør Ende på dine Synder med Retfærd og på dine Misgerninger med Barmhjertighed mod de fattige, om din Lykke måske kunde vare!"
28 Gigi duto notimore ne ruoth Nebukadneza.
Alt dette ramte nu Kong Nebukadnezar.
29 Bangʼ dweche apar gariyo, kane ruoth wuotho ewi ode mamalo e piny Babulon,
Tolv Måneder senere, da Kongen vandrede på Taget af det kongelige Palads i Babel,
30 nowacho niya, “Ma donge e Babulon maduongʼ masegero gi tekra kod nyalona kaka kar dakna mondo onyis duongʼ mar lochna?”
udbrød han: "Er dette ikke det store Babel, som jeg byggede til Kongesæde ved min vældige Magt, min Herlighed til Ære?"
31 Kane pok ruoth otieko wuoyo, dwol noa e polo kawacho niya, “Yaye ruoth Nebukadneza gima biro timoreni en ni pinyruodhi osemayi.
Men før Kongen endnu havde talt ud, lød en Røst fra Himmelen: "Det gives dig til Kende, Kong Nebukadnezar, at dit Kongedømme er taget fra dig!
32 Ibiro riembi ia kuom ji kendo ibiro dak gi le mager; kichamo lum gi dhogi ka dhiangʼ kuom higni abiriyo kendo iningʼe ni Jal Man Malo Mogik nigi teko ewi pinjeruodhi duto kendo ochiwogi ni ngʼato angʼata mohero.”
Af Menneskenes Samfund skal du udstødes og bo blandt Markens Dyr; Urter skal du have til Føde som Kvæget; og syv Tider skal gå hen over dig, til du skønner, at den Højeste er Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil!"
33 To mana gie sechego gik mane owachi kuom Nebukadneza notimore. Noriembe oa kuom ji kendo nochamo lum gi dhoge ka dhiangʼ. Tho noloko dende mangʼich mi yie wiye nodongo ka yie ongo kendo kokene nodongo maboyo machal gi kok winyo.
I samme Stund fuldbyrdedes Ordet på Nebukadnezar; han blev udstødt af Menneskenes Samfund og åd Græs som Kvæget, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, til hans Hår blev langt som Ørnefjer og hans Negle som Fuglekløer.
34 Bangʼ ka higni abiriyogo noserumo, an Nebukadneza nangʼiyo polo, kendo pacha noduogo kare. Eka napako Jal Man Malo Mogik, mangima manyaka chiengʼ kamiye luor kod duongʼ kendo napake.
Men da Tiden var omme, løftede jeg, Nebukadnezar, mine Øjne til Himmelen og fik min forstand igen, og jeg priste den Højeste og lovede og ærede ham, som lever evindelig, hvis Herredømme er evigt, og hvis Rige står fra Slægt til Slægt.
35 Ogendini duto manie piny
Alle, som bor på Jorden, er for intet at regne; han handler efter sit Tykke med Himmelens Hær og med dem, som bor på Jorden, og ingen kan holde hans Hånd tilbage og sige til ham: "Hvad gør du?"
36 E sa ma pacha noduogeno, duongʼna gi lichna bende noduogna mondo pinyruodha ochak obed gi duongʼ. Jongʼadna rieko kod jodonga nomanya, kendo nochak oketa e lochna mi nabedo gi duongʼ moloyo kaka nachalo chon.
I samme Stund fik jeg min Forstand igen; jeg fik også min Herlighed og Glans igen, mit Rige til Ære; mine Rådsherrer og Stormænd søgte mig, jeg blev genindsat i mit Rige, og endnu større Magt blev mig givet.
37 Koro an Nebukadneza, apako, adendo kendo amiyo Ruodh Polo duongʼ, nikech gik moko duto motimo nikare kendo yorene duto oriere tir. To joma wuotho ka sungore to odwoko piny.
Nu lover, ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, Himmelens Konge: Alle hans Gerninger er Sandhed, hans Veje Retfærd, og han kan ydmyge dem, som vandrer i Hovmod.
