Amos 6
1 “Mano kaka unune malit un joma odak maber e Sayun, kod un joma nigi geno ni gode mag Samaria nyalo resogi, kaachiel gi un joma omi luor mag oganda maduongʼ, ma jo-Israel dhi irgi mondo oyud konyruok!
Ve Zions sorgløse Mænd og de trygge paa Samarias Bjerg, I ædle blandt Førstegrødefolket, hvem Israels Hus søger til;
2 Dhiuru uneye Kalne, mi uchop nyaka Hamath, eka bangʼe ulor udhi nyaka Gath manie piny jo-Filistia. Uparo ni pinjego ber moloyo pinjeu? Koso uparo ni nitiere piny maduongʼ moloyo pinyu?
(drag over til Kalne og se, derfra over til det store Hamat og ned til Filisternes Gat: Er de bedre end disse Riger, deres Omraade større end eders?)
3 Un joma ok odewo odiechieng bura mabiro, to kata kamano timbeu medo mana kelonu chandruok!
I, som afviser Ulykkesdagen og bringer Urettens Sæde nær.
4 Un joma nindo e kitendini mokedi gi lak liech, kendo utaroru e kombeu madongo, kuchamo nyirombe mayom ma jambu onywolo, kod nyirwethu machwe mopidh maber.
De ligger paa Elfenbenslejer, henslængt paa deres Bænke; af Hjorden æder de Lam og Kalve fra Fedesti;
5 Un joma goyo thum kaka Daudi nogoyo kendo uchuogo wende mag nyatiti.
de kvidrer til Harpeklang og opfinder Strengeleg som David;
6 Un joma madho divai mangʼeny gi agwetni madongo, kendo uwiroru gi modhi mangʼwe ngʼar ma nengogi tek, to ok ane ka un gi lit kata ka joka Josef rumo kamano.
de drikker Vinen af Kander og salver sig med ypperste Olie, men sørger ej over Josefs Skade.
7 Kuom mano, un e joma ibiro kuongo daro kitero e twech, kendo mano ema biro bedo giko mar dhialruoku.”
Derfor skal de nu føres bort forrest i landflygtiges Flok. Dagdrivernes Skraal faar Ende, lyder det fra HERREN, Hærskarers Gud.
8 Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto, ma en Jehova Nyasaye Maratego, osekwongʼore kosingore owuon niya, “Asin gi sunga mar joka Jakobo, kendo asin nyaka gi ohinga mag-gi moger motegno; omiyo abiro chiwo dalagi kod gik moko manie iye e lwet wasigu.”
Den Herre HERREN svor ved sig selv: Afsky har jeg for Jakobs Hovmod, hans Borge vækker mit Had; jeg prisgiver Byen og dens fylde.
9 Ka ji apar odongʼ kata e ot achiel, to gin bende gibiro tho.
Og er der end hele ti Mænd i eet Hus — de skal dog dø.
10 To ka achiel kuom wede joma othogo obiro mondo okaw wadgi mondo owangʼ, to nopenj ngʼat motonyno niya, “Bende ngʼato ni kodi kanyo?” Ngʼatno nodwoke niya, “ooyo,” kendo nowachne niya, “Lingʼ thi nikech ok onego waluong nying Jehova Nyasaye ka.”
Og levnes der een, saa trækkes han frem af sin Slægtning og den, som røger, naar Ligene hentes af Huse. Og han siger til ham inderst i Huset: »Er der flere hos dig?« Hin svarer: »Ingen!« Da siger han: »Tys!« Thi HERRENS Navn tør de ikke nævne.
11 Jehova Nyasaye osegolo chik, kendo obiro muko udi madongo malokre pidhe, to udi matindo obiro toyo matindo tindo.
Thi HERREN, se, han byder og slaar det store Hus i Stykker, det lille Hus i Splinter.
12 Bende farese nyalo ringo e kite, koso ngʼato nyalo puro wi kitego gi dhok? Kata kamano, un to uloko bura makare bedo gima kech, bende tim makare uloko gima rach.
Løber mon Heste paa Klipper, pløjes mon Havet med Okser? Men I vender Retten til Gift og Retfærds Frugt til Malurt;
13 Umor ka umonjo jo-Lo Debir ka upakoru niya, “Donge ne waloyo jo-Karnaim gi tekowa wawegi?”
I glæder jer over Lodebar og siger: »Mon ikke det var ved vor Styrke, vi tog Karnajim?
14 Omiyo Jehova Nyasaye ma en Nyasaye Maratego wacho niya, “Yaye jo-Israel, abiro kelo oganda moro mondo omonju, ka gisandou chakre Lebo Hamath nyaka e holo mar Araba.”
Thi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus, lyder det fra HERREN, Hærskarers Gud; Trængsel bringer det eder fra Egnen ved Hamat til Arababækken.
