Amos 6

1 “Mano kaka unune malit un joma odak maber e Sayun, kod un joma nigi geno ni gode mag Samaria nyalo resogi, kaachiel gi un joma omi luor mag oganda maduongʼ, ma jo-Israel dhi irgi mondo oyud konyruok!

Ve de trygge i Zion og de sorgløse paa Samarias Bjerg, de navnkundige iblandt det første af Folkene og dem, til hvilke Israels Hus kommer.

2 Dhiuru uneye Kalne, mi uchop nyaka Hamath, eka bangʼe ulor udhi nyaka Gath manie piny jo-Filistia. Uparo ni pinjego ber moloyo pinjeu? Koso uparo ni nitiere piny maduongʼ moloyo pinyu?

Gaar over til Kalne og ser, og gaar derfra til det store Hamath, og drager ned til Filisternes Gath! mon de ere lykkeligere end disse Riger? eller mon deres Landemærke er større end eders Landemærke?

3 Un joma ok odewo odiechieng bura mabiro, to kata kamano timbeu medo mana kelonu chandruok!

I, som vise den onde Dag bort og bringe Volds Sæde til at komme nærmere!

4 Un joma nindo e kitendini mokedi gi lak liech, kendo utaroru e kombeu madongo, kuchamo nyirombe mayom ma jambu onywolo, kod nyirwethu machwe mopidh maber.

Folk, som sove paa Elfenbens Senge og række sig paa deres Leje, og som æde Lam af Hjorden og Kalve fra Fedestalden;

5 Un joma goyo thum kaka Daudi nogoyo kendo uchuogo wende mag nyatiti.

som fremkunstle Toner efter Psalteren og, som David, optænke sig Strengeleg;

6 Un joma madho divai mangʼeny gi agwetni madongo, kendo uwiroru gi modhi mangʼwe ngʼar ma nengogi tek, to ok ane ka un gi lit kata ka joka Josef rumo kamano.

som drikke Vin af Skaaler og salve sig med den ypperste Olie, men føle ikke Smerte over Josefs Brøst!

7 Kuom mano, un e joma ibiro kuongo daro kitero e twech, kendo mano ema biro bedo giko mar dhialruoku.”

Derfor skulle de nu bortføres, fremmest iblandt de bortførte, og Frydesangen af dem, som rækkede sig, skal ophøre.

8 Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto, ma en Jehova Nyasaye Maratego, osekwongʼore kosingore owuon niya, “Asin gi sunga mar joka Jakobo, kendo asin nyaka gi ohinga mag-gi moger motegno; omiyo abiro chiwo dalagi kod gik moko manie iye e lwet wasigu.”

Den Herre, Herre har svoret ved sig selv, siger Herren, Zebaoths Gud: Jeg afskyr Jakobs Stolthed og hader hans Paladser, derfor vil jeg prisgive Staden og dens Fylde.

9 Ka ji apar odongʼ kata e ot achiel, to gin bende gibiro tho.

Og det skal ske, hvis der i eet Hus bliver ti Mænd tilovers, da skulle de dø;

10 To ka achiel kuom wede joma othogo obiro mondo okaw wadgi mondo owangʼ, to nopenj ngʼat motonyno niya, “Bende ngʼato ni kodi kanyo?” Ngʼatno nodwoke niya, “ooyo,” kendo nowachne niya, “Lingʼ thi nikech ok onego waluong nying Jehova Nyasaye ka.”

og en Mands næste Slægtning eller den, der besørger hans Begravelse, skal tage ham for at udbære Benene af Huset; og han skal sige til den, som er i det inderste af Huset: Mon der endnu er flere hos dig? og denne skal svare: Der er ingen! saa skal han sige: Tys! thi det er ikke Tid nu at paakalde Herrens Navn.

11 Jehova Nyasaye osegolo chik, kendo obiro muko udi madongo malokre pidhe, to udi matindo obiro toyo matindo tindo.

Thi se, Herren byder, og han slaar det store Hus i Splinter og det lille Hus i Stykker.

12 Bende farese nyalo ringo e kite, koso ngʼato nyalo puro wi kitego gi dhok? Kata kamano, un to uloko bura makare bedo gima kech, bende tim makare uloko gima rach.

Mon Heste løbe paa Klippen? mon man pløjer der med Øksne? thi I have omvendt Retten til Galde og Retfærdighedens Frugt til Malurt.

13 Umor ka umonjo jo-Lo Debir ka upakoru niya, “Donge ne waloyo jo-Karnaim gi tekowa wawegi?”

I som glædes ved det, som intet er, og som sige: Have vi ikke ved vor Styrke taget os Horn?

14 Omiyo Jehova Nyasaye ma en Nyasaye Maratego wacho niya, “Yaye jo-Israel, abiro kelo oganda moro mondo omonju, ka gisandou chakre Lebo Hamath nyaka e holo mar Araba.”

Thi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus! siger Herren, Zebaoths Gud, og de skulle trænge eder fra Hamath af og indtil Bækken paa den slette Mark.