Tich Joote 28

1 Kane wasechopo e lowo motwo ka wangima, ne wayudo ni chulano iluongo ni Malta.

Og da vi nu vare reddede, saa fik vi at vide, at Øen hed Malta.

2 Joma nodak e chulano norwakowa duto gi ngʼwono mathoth, mi gimokonwa mach mondo wao, nikech koth ne chue kendo piny ne ngʼich.

Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Baal og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.

3 Paulo nodondo yien moko mokelo mondo omedi e mach, to kane oyudo oketo yien-go e mach, thuol moro ne liet mar mach ogolo momoko e lwete.

Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde paa Baalet, krøb der en Øgle ud paa Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Haand.

4 Kane jo-chulano oneno ka thuol oliero e lwet Paulo, ne giwuoyo kendgi kagiwacho niya, “Ngʼatni nyaka bed ni en janek, mano emomiyo kata obedo ni osetony e nam, to bura mar tho mongʼadne pod luwe.”

Da nu Barbarerne saa Dyret hænge ved hans Haand, sagde de til hverandre: „Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet.‟

5 To Paulo notengʼo thuondno oko molwar e mach, kendo onge gima notime.

Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.

6 Jogo ne geno ni lwete biro kuot, kata ni nobiro gore piny apoya mi otho, to negirito gamingʼa mi ok gineno gima otime. Eka negiloko pachgi mi giwacho ni Paulo en nyasaye.

Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og saa, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de paa andre Tanker og sagde, at han var en Gud.

7 But kama newantiereno ne nitie puothe madongo mag ruodh chulano miluongo ni Publio. Ruodhno norwakowa, moritowa maber kaka wende kuom ndalo adek.

Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og laante os venligt Herberge i tre Dage.

8 To wuon-gi nonindo e kitanda nikech notuo, ka en gi midhusi, kendo nodiewo. Paulo nodonjo kama noninde mondo onene, to bangʼ koselamone, noketo lwete kuome mochange.

Men det traf sig, at Publius's Fader laa syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne paa ham og helbredte ham.

9 Kane mano osetimore, joma tuo duto mane ni e chulano nobiro moyudo chang.

Da dette var sket, kom ogsaa de andre paa Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredede.

10 Joma nodak e chulano nomiyowa luor e yore mangʼeny kendo kane koro wadwaro aa, ne gikowowa gi gige konyruok duto mane wachando.

De viste os ogsaa megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.

11 Bangʼ ka dweche adek nosekalo, ne waidho yie moro mane osebedo karito kanyo e ndalo chwiri. Ne en yie ja-Aleksandria mane oket ne kido mag nyiseche ariyo ma rude, miluongo ni, Kasta gi Poluko.

Men efter tre Maaneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.

12 Ne wakwangʼ waa kanyo nyaka wachopo Sirakusa, kendo kuno ne wabede kuom ndalo adek.

Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.

13 Kane waa kanyo, ne wakwangʼ mi wachopo Regiam, to kinyne, ka yamb milambo nochako kudho, ne wadhi nyime nyaka ne wachopo Puteoli, bangʼ kwangʼ kuom ndalo ariyo.

Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.

14 Puteoli kanyo ne wayude owete moko ma norwakowa mondo wadag kodgi kuom juma achiel. Bangʼe ne wamedo kwangʼ nyaka Rumi.

Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og saa droge vi til Rom.

15 Owete man kuno nosewinjo wach birowa, omiyo ne giwuotho mi gichweyo nyaka Chiro mar Apio, to moko noromonwa kama iluongo ni Tres Tabernae, tiende ni ute adek mag bworo. Kane Paulo oneno jogi, nogoyo ne Nyasaye erokamano, kendo noyudo jip mi chunye noduogo.

Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus saa dem, takkede han Gud og fattede Mod.

16 Kane wachopo Rumi, Paulo noyudo thuolo mar dak e ode kende gi askari marite.

Men da vi kom til Rom, [overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog] blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.

17 Bangʼ bedo Rumi kuom ndalo adek, Paulo noluongo jotend jo-Yahudi mane odak kanyo. To kane gisechokore, nowachonegi niya, “Owetena, kata obedo ni ok asetimo gimoro marach ni jo-Yahudi kata ne timbe machon mag kwerewa, to nomaka Jerusalem moketa e lwet jo-Rumi.

Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldte de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: „I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder,

18 To Bangʼ yala, negidwaro weya, nikech negiyudo ni aonge gi ketho mowinjore gi tho.

og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.

19 To ka jo-Yahudi nodagi wachno, ne ochuna ni nyaka akwa thuolo mondo abi oyala e buch Kaisar, to ne ok atimo mano nikech an gi wach moro gi jo-Yahudi wetena.

Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.

20 Mano emomiyo asekwayo mondo ubi awuoye kodu matin. En mana nikech geno mar jo-Israel emomiyo otweya gi nyororo.”

Af denne Aarsag har jeg altsaa ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Haabs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke.‟

21 Negidwoke niya, “Wan pok wayudo baruwa moro amora moa Judea ma wuoyo kuomi, kendo kata mana owete manyocha oa kuno machiegni pok okelonwa wach moro, kata wacho pok giwachonwa gimoro misetimo marach.

Men de sagde til ham: „Hverken have vi faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.

22 Kata kamano, wadwaro winjo paroni, nikech wangʼeyo ni ji wuoyo kuom kanyakla marach kuonde duto.”

Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse.‟

23 Negichano mondo girom gi Paulo odiechiengʼ moro achiel, kendo ji koro ne medo biro mangʼeny ir Paulo kama nodakie. Chakre okinyi nyaka odhiambo, noleronigi tiend wach pinyruoth Nyasaye. Notimo kamano kotemo loko paro mane gin-go kuom Yesu, kokonyore gi weche mondiki e Chik Musa kod jonabi.

Efter saa at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, baade ud af Mose Lov og af Profeterne, fra aarle om Morgenen indtil Aften.

24 Moko kuomgi norwako wechene, to moko notamore yie.

Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.

25 Ne gipogore e kindgi giwegi mi gichako wuok ka Paulo nowachonegi weche mogik niya, “Roho Maler nowacho adier ni kwereu, kane owuoyo gi dho Isaya janabi, kowacho kama:

Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: „Rettelig har den Helligaand talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:

26 “‘Dhi ir jogo mondo iwachnegi ni, “Ubiro siko kuwinjo weche miwacho, to wach ok nodonjnu ngangʼ; ubiro siko kungʼicho, to ok unune gimoro.”

„Gaa hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstaa og se med eders Øjne og ikke se;

27 Nikech chuny jogi osedinore; gisedino itgi, kendo gisemiyo wengegi. Nono to dipo ka wengegi oneno, kendo itgi owinjo wach, mi chunygi ofwenyo tiend weche, kendo gidwog ira mi achang-gi!’”

thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.‟

28 Paulo notieko kawachonegi niya, “Emomiyo adwaro ni ungʼe ni warruok mar Nyasaye osechopo ni joma ok jo-Yahudi, kendo gibiro rwake!” [

Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle ogsaa høre.‟

29 Bangʼ wacho mano, jo-Yahudi mane winje nowuok odhi, ka gigoyo mbaka matek e kindgi giwegi.]

[Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.]

30 Kuom higni ariyo, Paulo nodak e ode owuon mochulo, kendo norwako ji duto mane obiro ire mondo onene.

Men han blev hele to Aar i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,

31 Noyalo kuom pinyruoth Nyasaye gichir ma ok ngʼato ogengʼe, kopuonjo ji kuom Ruoth Yesu Kristo.

idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.