< Tich Joote 22 >

1 “Owetena gi wuonena, koro winjuru wechena manyisou ni aonge ketho.”
„I Mænd, Brødre og Fædre! hører nu mit Forsvar over for eder!”
2 Kane giwinjo kowuoyonegi gi dho jo-Hibrania kamano, negilingʼ thi. Eka Paulo nowacho niya,
Men da de hørte, at han talte til dem i det hebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. Og han siger:
3 “An ja-Yahudi monywol Tarso, e piny Kilikia, to ne adongo Jerusalem ka. Ne ayudo tiegruok matut e chike mag kwerewa e bwo Gamaliel, kendo ne achiwora ne Nyasaye mana kaka koro un bende uchaloni.
„Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus i Kilikien, men opfostret i denne Stad, oplært ved Gamaliels Fødder efter vor Fædrenelovs Strenghed og nidkær for Gud, ligesom I alle ere i Dag.
4 Ne asando joma luwo Yor Kristo mi anego moko kuomgi, to ne amako chwo gi mon mi atero e od twech.
Og jeg forfulgte denne Vej indtil Døden, idet jeg lagde baade Mænd og Kvinder i Lænker og overgav dem til Fængsler,
5 Jadolo maduongʼ gi jodongo duto nyalo bedo joneno ni awacho adier. Gin ema negimiya barupe mane omiya thuolo mar mako owetegi man Damaski, kendo ne adhi kuno mondo amak joma oyie mondo kel Jerusalem kaka joma otwe mondo okumgi.
som ogsaa Ypperstepræsten vidner med mig og hele Ældsteraadet, fra hvem jeg endog fik Breve med til Brødrene i Damaskus og rejste derhen for ogsaa at føre dem, som vare der, bundne til Jerusalem, for at de maatte blive straffede.
6 “Kar dier odiechiengʼ tir kane achiegni chopo Damaski, ne apo ka ler mangʼangʼni moa e polo nomenya molwora.
Men det skete, da jeg var undervejs og nærmede mig til Damaskus, at ved Middag et stærkt Lys fra Himmelen pludseligt omstraalede mig.
7 Ne agora piny kendo ne awinjo dwol moro kawachona ni, ‘Saulo! Saulo! Isanda nangʼo?’
Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?
8 “Napenjo ni, ‘In ngʼa, Ruoth?’ “To nodwoka ni, ‘An Yesu ja-Nazareth, ma isando.’
Men jeg svarede: Hvem er du, Herre? Og han sagde til mig: Jeg er Jesus af Nazareth, som du forfølger.
9 Joma ne wan-go bende noneno lerno, to ne ok giwinjo dwond ngʼat mane wuoyo kodano.
Men de, som vare med mig, saa vel Lyset, men hørte ikke hans Røst, som talte til mig.
10 “Eka napenjo ni, ‘Atim angʼo, Ruoth.’ “To Ruoth nodwoka ni, ‘Aa malo mondo idonji Damaski. Kuno ema ibiro nyisi gik moko duto moseyieri mondo itim.’
Men jeg sagde: Hvad skal jeg gøre, Herre? Men Herren sagde til mig: Staa op og gaa til Damaskus; og der skal der blive talt til dig om alt, hvad der er bestemt, at du skal gøre.
11 Joma ne awuothogo nomako bada kagitaya ka wachomo Damaski, nikech ler mangʼangʼni mane oserieny cha noseloka muofu.
Men da jeg havde mistet Synet ved Glansen af hint Lys, blev jeg ledet ved Haanden af dem, som vare med mig, og kom saaledes ind i Damaskus.
12 “Ngʼat moro miluongo ni Anania nobiro mondo onena. Ne en ngʼat morito Chik Nyasaye gi chunye duto kendo ma jo-Yahudi duto modak e dalano nomiye luor.
Men en vis Ananias, en Mand, gudfrygtig efter Loven, som havde godt Vidnesbyrd af alle Jøderne, som boede der,
13 Nochungʼ e batha mowachona niya, ‘Owadwa Saulo, nen!’ Kendo gikanyono ne aneno mi angʼiye.
kom til mig og stod for mig og sagde: Saul, Broder, se op! Og jeg saa op paa ham i samme Stund.
14 “Eka nowachona ni, ‘Nyasach kwerewa oseyieri mondo ingʼe dwarone kendo ine Jatichne Makare, kendo iwinj dwonde kowuoyo kodi.
Men han sagde: Vore Fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans Villie og se den retfærdige og høre en Røst af hans Mund.
15 Ibiro bedo janeno ni ji duto, kuom gima iseneno kendo isewinjo.
Thi du skal være ham et Vidne for alle Mennesker om de Ting, som du har set og hørt.
16 Koro pod irito angʼo? Aa malo mondo obatisi, mondo olwokni richoni, kiluongo nying Ruoth Yesu.’
Og nu, hvorfor tøver du? Staa op, lad dig døbe og dine Synder aftvætte, idet du paakalder hans Navn!
17 “Kane aseduogo Jerusalem kendo kane oyudo alemo ei hekalu, nindo notera
Og det skete, da jeg var kommen tilbage til Jerusalem og bad i Helligdommen, at jeg faldt i Henrykkelse
18 kendo ne aneno Ruoth mowuoyo koda kowachona ni, ‘Wuog mapiyo ia Jerusalem sani sani nikech ok gibi yie gi neno mitimo kuoma.’
og saa ham, idet han sagde til mig: Skynd dig, og gaa hastigt ud af Jerusalem, thi de skulle ikke af dig modtage Vidnesbyrd om mig.
19 “An to ne adwoke niya, ‘Ruoth, jogi ongʼeyo kaka nawuotho e sinagogi ka sinagogi mondo atwe kendo asandi joma oyie kuomi.
Og jeg sagde: Herre! de vide selv, at jeg fængslede og piskede trindt om i Synagogerne dem, som troede paa dig,
20 Kane ochwer remb jatichni Stefano, ne achungʼ kanyo kayie gi nekne kendo ne arito lep joma ne nege.’
og da dit Vidne Stefanus's Blod blev udgydt, stod ogsaa jeg hos og havde Behag deri og vogtede paa deres Klæder, som sloge ham ihjel.
21 “Eka Ruoth nowachona ni, ‘Wuogi idhiyo, nikech abiro ori kuma bor ir joma ok jo-Yahudi.’”
Og han sagde til mig: Drag ud; thi jeg vil sende dig langt bort til Hedninger.”
22 Ogandano nochiko itgi kawinjo gik mane Paulo wacho, eka negichako kok giduto kagiwacho niya, “Neguru ngʼatni! Ok owinjore obed mangima!”
Men de hørte paa ham indtil dette Ord, da opløftede de deres Røst og sagde: „Bort fra Jorden med en saadan! thi han bør ikke leve.”
23 Kane pod gikok ka gikwadho lepgi kendo gikiro bura e kor yamo,
Men da de skrege og reve Klæderne af sig og kastede Støv op i Luften,
24 jaduongʼ lweny nogolo chik mondo oter Paulo kama jolweny odakie. Nogolo chik mondo ochwade kendo onone kuom gima omiyo ji goyone koko kamano.
befalede Krigsøversten, at han skulde føres ind i Borgen, og sagde, at man med Hudstrygning skulde forhøre ham, for at han kunde faa at vide, af hvad Aarsag de saaledes raabte imod ham.
25 To kane oyudo gipiele piny mondo gichwade, Paulo nowacho ni jatend jolweny manoyudo ochungʼ kanyo niya, “Bende chik oyie mondo uchwad ngʼat ma ja-Rumi kapok oyale mi oyudi ni en jaketho?”
Men da de havde udstrakt ham for Svøberne, sagde Paulus til den hosstaaende Høvedsmand: „Er det eder tilladt at hudstryge en romersk Mand, og det uden Dom?”
26 Kane jatelono owinjo mano, nodhi ir jatend jolweny maduongʼ monyise wachno. Nowachone niya, “Idwaro timo nangʼo? Ngʼatni en ja-Rumi?”
Men da Høvedsmanden hørte dette, gik han til Krigsøversten og meldte ham det og sagde: „Hvad er det, du er ved at gøre? denne Mand er jo en Romer.”
27 Jatend jolweny maduongʼ nodhi ir Paulo mopenje niya, “Nyisa ane! In ja-Rumi?” Paulo nodwoke niya, “Ee, an ja-Rumi.”
Men Krigsøversten gik hen og sagde til ham: „Sig mig, er du en Romer?” Han sagde: „Ja.”
28 Eka jatend jolweny maduongʼ nowacho niya, “An awuon ne achulo pesa mangʼeny mondo abed ja-Rumi.” Paulo nodwoke niya, “An to ne onywola ja-Rumi.”
Og Krigsøversten svarede: „Jeg har købt mig denne Borgerret for en stor Sum.” Men Paulus sagde: „Jeg er endog født dertil.”
29 Kane giwinjo kamano, to joma ne dwaro chwade noa bute kendo jatend jolweny maduongʼ bende ne luoro omako, kane ofwenyo ni nosetweyo Paulo, to kara ne en ja-Rumi.
Da trak de, som skulde til at forhøre ham, sig straks tilbage fra ham. Og da Krigsøversten fik at vide, at han var en Romer, blev ogsaa han bange, fordi han havde bundet ham.
30 Nikech jatend jolweny maduongʼ ne dwaro ngʼeyo gimomiyo jo-Yahudi nedonjo ni Paulo, kinyne nogonye mogolo chik mondo jodolo madongo duto gi buch jodong jo-Sanhedrin orom. Eka nokelo Paulo mi ochunge e nyimgi mondo owuo.
Men den næste Dag, da han vilde have noget paalideligt at vide om, hvad han anklagedes for af Jøderne, løste han ham og befalede, at Ypperstepræsterne og hele Raadet skulde komme sammen, og han førte Paulus ned og stillede ham for dem.

< Tich Joote 22 >