Tich Joote 20

1 Kane kokono oserumo, Paulo noluongo jopuonjre ire mojiwogi, to bangʼe nogoyonegi oriti, mi ochako wuodhe mar dhi Makedonia.

Men efter at dette Røre var stillet, lod Paulus Disciplene hente og formanede dem, tog Afsked og begav sig derfra for at rejse til Makedonien.

2 Nowuotho e gwengʼno kojiwo ji gi weche mangʼeny, eka nochopo e piny jo-Yunani,

Og da han var dragen igennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.

3 kuma nobetie kuom dweche adek. To nikech jo-Yahudi ne chano timo ne marach kane oyudo oikore mar dhi Siria, noloko pache mondo odog chien, koluwo Makedonia.

Der tilbragte han tre Maaneder, og da Jøderne havde Anslag for imod ham, just som han skulde til at sejle til Syrien, blev han til Sinds at vende tilbage igennem Makedonien.

4 Joma nodhi kode ne gin ji kaka Sopata wuod Puro ja-Berea, gi Aristarko kod Sekundo, ma ja-Thesalonika, gi Gayo ja-Derbe, kod Timotheo bende, gi Tukiko kod Trofimo mane gin jo-Asia.

Men Pyrrus's Søn Sopater fra Berøa og af Thessalonikerne Aristarkus og Sekundus og Kajus fra Derbe og Timotheus og af Asiaterne Tykikus og Trofimus fulgte med ham til Asien.

5 Jogi notelo nyimwa mondo oritwa Troa.

Disse droge forud og biede paa os i Troas;

6 Wan to ne wakwangʼ ka waa Filipi, bangʼ Sap Makati ma ok oketie Thowi, to bangʼ ndalo abich ne wachopo irgi Troa, kuma ne wabetie kuom ndalo abiriyo.

men vi sejlede efter de usyrede Brøds Dage ud fra Filippi og kom fem Dage efter til dem i Troas, hvor vi tilbragte syv Dage.

7 To Chiengʼ mokwongo mar juma ne wachokore mondo wacham Sap Ruoth. Paulo nopuonjo ji nyaka odiwuor nikech nochano mar aa kinyne gokinyi.

Men paa den første Dag i Ugen, da vi vare forsamlede for at bryde Brødet, samtalede Paulus med dem, da han den næste Dag vilde rejse derfra, og han blev ved med at tale indtil Midnat.

8 Teche mangʼeny ne liel e od gorofa malo kuma ne wachokore.

Men der var mange Lamper i Salen ovenpaa, hvor vi vare samlede.

9 To wuowi moro miluongo ni Yutiko nobet e dho dirisa, kendo nindo nomedo tere ka Paulo ne pod medo puonjo. Kane en e chuny nindo, nolwar gie dirisa koa e gorofa mar adek mi nokwanye piny mwalo kosetho.

Og der sad i Vinduet en ung Mand ved Navn Eutykus; han faldt i en dyb Søvn, da Paulus fortsatte Samtalen saa længe, og overvældet af Søvnen styrtede han ned fra det tredje Stokværk og blev tagen død op.

10 Paulo nolor piny mi nokwako wuowino. Bangʼe nowacho ni ji niya, “Kik uluor. Ongima!”

Men Paulus gik ned og kastede sig over ham og omfavnede ham og sagde: „Larmer ikke; thi hans Sjæl er i ham.‟

11 Eka nodok malo kuma ne entie mi ongʼwenyo makati mochamo. Bangʼe nodhi nyime gipuonjo nyaka piny oru, eka owuok.

Men han gik op igen og brød Brødet og nød deraf og talte endnu længe med dem indtil Dagningen, og dermed drog han bort.

12 Ji nokawo wuowino motere dala kongima, kendo chunygi noyudo hoch maduongʼ.

Men de bragte det unge Menneske levende op og vare ikke lidet trøstede.

13 Wan to ne watelo nyime nyaka ei yie, mi wakwangʼ nyaka Asos, kuma ne wadhi kawoe Paulo. Nosechano kamano nikech ne odwaro ni mondo odhi kuno kowuotho gi tiende.

Men vi gik forud til Skibet og sejlede til Assus og skulde derfra tage Paulus med; thi saaledes havde han bestemt det, da han selv vilde gaa til Fods.

14 Kane oyudowa Asos, nodonjo kodwa e yie, mi wadhi nyaka Mitulene.

Da han nu stødte til os i Assus, toge vi ham om Bord og kom til Mitylene.

15 Kinyne ne wakwangʼ ka waa kanyo mi watundo machiegni Kios. To chiengʼ machielo ne wangʼado nam nyaka Samos, to bangʼe ne wachopo Mileto.

Og vi sejlede derfra og kom den næste Dag lige ud for Kios; Dagen derpaa lagde vi til ved Samos og kom næste Dag til Milet.

16 Paulo nosechano mondo okwangʼ kodhi ma ok oluwo Efeso, nikech ne ok odwar kawo thuolo malach e piny Asia. Nodwaro mondo ochop Jerusalem piyo, kapok chiengʼ Pentekost ochopo.

Thi Paulus havde besluttet at sejle Efesus forbi, for at det ikke skulde hændes, at han blev opholdt i Asien; thi han hastede for at komme til Jerusalem paa Pinsedagen, om det var ham muligt.

17 Kane wan Mileto, Paulo nooro wach Efeso mondo oluongne jodong kanisa.

Men fra Milet sendte han Bud til Efesus og lod Menighedens Ældste kalde til sig.

18 Kane gisebiro, nowachonegi niya, “Ungʼeyo maber kaka ngimana ne chalo e kinde mane an kodu ka, kochakore odiechiengʼ mokwongo mane adonjo e piny Asia.

Og da de kom til ham, sagde han til dem: „I vide, hvorledes jeg færdedes iblandt eder den hele Tid igennem fra den første Dag, jeg kom til Asien,

19 Ne atiyo ni Ruoth gi chuny mamuol, kendo gi pi wangʼ, kata obedo ni naneno masiche madongo ka jo-Yahudi chano mondo ohinya.

idet jeg tjente Herren i al Ydmyghed og under Taarer og Prøvelser, som timedes mig ved Jødernes Efterstræbelser;

20 Bende ungʼeyo kaka ne ok aweyo mak anyisou wach moro amora mane nyalo konyou, to napuonjou e lela kendo e uteu, ka adonjo e ot ka ot.

hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene,

21 Asenyiso jo-Yahudi kaachiel gi jo-Yunani ni nyaka gilokre giwe richogi kendo gidwog ir Nyasaye kendo giyie kuom Ruodhwa Yesu.

idet jeg vidnede baade for Jøder og Grækere om Omvendelsen til Gud og Troen paa vor Herre Jesus Kristus.

22 “To sani koro Roho ochuna ni nyaka adhi Jerusalem, ka ok angʼeyo gima dhi timorena kuno.

Og nu se, bunden af Aanden drager jeg til Jerusalem uden at vide, hvad der skal møde mig,

23 Gima angʼeyo en mana gima Roho Maler nyisa e chunya ni sand kod twech orita e dala ka dala ma adhiye.

kun, at den Helligaand i hver By vidner for mig og siger, at Lænker og Trængsler vente mig.

24 To kata obedo kamano, ok akwan ngimana ka gima lichna; gima ochuna maduongʼ en mana tieko ngʼweya kendo chopo tich ma Ruoth Yesu osemiya mondo atim, ma en tich mar lando Injili mar ngʼwono mar Nyasaye.

Men jeg agter ikke mit Liv noget værd for mig selv, for at jeg kan fuldende mit Løb og den Tjeneste, som jeg har faaet af den Herre Jesus, at vidne om Guds Naades Evangelium.

25 “Koro angʼeyo ni onge ngʼato kuomu maseyalone wach kuom pinyruoth manochak onena.

Og nu se, jeg ved, at I ikke mere skulle se mit Ansigt, alle I, iblandt hvem jeg gik om og prædikede Riget.

26 Emomiyo awachonu kawuono ni koro remb ngʼato ok ni e wiya,

Derfor vidner jeg for eder paa denne Dag, at jeg er ren for alles Blod;

27 nikech ne ok aweyo ma ok anyisou gik moko duto ma Nyasaye dwaro ni utim.

thi jeg unddrog mig ikke fra at forkynde eder hele Guds Raad.

28 Koro tangʼuru kendo rituru kweth duto ma Roho Maler oketo e lwetu mondo uriti. Beduru jokwath mag Kanisa Nyasaye ma nongʼiewo gi rembe owuon.

Saa giver Agt paa eder selv og den hele Hjord, i hvilken den Helligaand satte eder som Tilsynsmænd, til at vogte Guds Menighed, som han erhvervede sig med sit eget Blod.

29 Angʼeyo maber ni bangʼ ka asea, ondiegi mangemo biro monjou, kendo ok giniwe kweth Nyasaye ngangʼ.

Jeg ved, at der efter min Bortgang skal komme svare Ulve ind iblandt eder, som ikke ville spare Hjorden.

30 Kata mana e dieru ka, jomoko biro wuokie kendo gibiro puonjo weche mobam ma gichwogo kendgi giwegi mondo giywago jopuonjre irgi.

Og af eders egen Midte skal der opstaa Mænd, som skulle tale forvendte Ting for at drage Disciplene efter sig.

31 Emomiyo beduru motangʼ! Paruru kaka kuom higni adek ne ok aweyo mak asiemo ngʼato ka ngʼato kuomu odiechiengʼ gotieno, ka pi wangʼa chwer.

Derfor vaager og kommer i Hu, at jeg har ikke ophørt i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde hver enkelt med Taarer.

32 “Koro aketou e lwet Nyasaye, kendo kuom wach ngʼwonone, manyalo gerou, kendo manyalo miyo uyud gweth mosekan-nu kaachiel gi jomaler duto.

Og nu overgiver jeg eder til Gud og hans Naades Ord, som formaar at opbygge eder og at give eder Arven iblandt alle de helligede.

33 Pok agombo fedha kata dhahabu kata law ngʼato.

Jeg har ikke begæret nogens Sølv eller Guld eller Klædebon.

34 Un uwegi ungʼeyo ni lwetenagi osetiyo matek mi ochopo dwarona duto, nyaka dwaro mag jowadwa mwayalogo Injili.

I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Fornødenheder og for dem, som vare med mig.

35 Asenyisou gi yore duto ni nyaka wati matek wan wawegi mondo wakonygo joma chandore, ka waparo wach mane Ruoth Yesu owachonwa ni, ‘Chiwo kelo gweth moloyo kawo!’”

Jeg viste eder i alle Ting, at saaledes bør vi arbejde og tage os af de skrøbelige og ihukomme den Herres Jesu Ord, at han selv har sagt: „Det er saligere at give end at tage.‟

36 Kane Paulo osetieko wacho wechegi, nogoyo chonge piny kaachiel kodgi duto mi nolemo.

Og da han havde sagt dette, faldt han paa sine Knæ og bad med dem alle.

37 Ji duto ne oywak, ka gipodho kuome kendo ginyodhe.

Og de brast alle i heftig Graad, og de faldt Paulus om Halsen og kyssede ham.

38 Gima ne litnegi ahinya ne en gima nowacho ni ne ok gibi nene kendo. Bangʼ mano ne gikowe ei yie.

Og mest smertede dem det Ord, han havde sagt, at de ikke mere skulde se hans Ansigt. Saa ledsagede de ham til Skibet.