Tich Joote 18

1 Bangʼ mano, Paulo noa Athene modhi Korintho.

Derefter forlod Paulus Athen og kom til Korinth

2 Kuno nonwangʼo ja-Yahudi moro mane onywol Ponto miluongo ni Akula. Ngʼatno noyudo odar oa Italia gi chiege Priskila, nikech ruoth Klaudio nosegolo chik mondo jo-Yahudi duto odar oa Rumi. Paulo nodhi limogi,

Der traf han en Jøde ved Navn Akvila, født i Pontus, som nylig var kommen fra Italien med sin Hustru Priskilla, fordi Klaudius havde befalet, at alle Jøderne skulde forlade Rom. Til disse gik han.

3 mi odak kodgi kendo tiyo kodgi nikech en bende ne en jatwangʼ hema mana kaka gin.

Og efterdi han øvede det samme Håndværk, blev han hos dem og arbejdede; thi de vare Teltmagere af Håndværk.

4 To Sabato ka Sabato, ne opuonjo ji e sinagogi, kotemo loko jo-Yahudi gi jo-Yunani.

Men han holdt Samtaler i Synagogen på hver Sabbat og overbeviste Jøder og Grækere.

5 Kane Sila gi Timotheo obiro koa Makedonia, Paulo nochiwore ni tich mar lando Injili kende ma ok oriwo gi gimachielo; kotimo neno ne jo-Yahudi ni Yesu e Kristo.

Men da Silas og Timotheus kom ned fra Makedonien, var Paulus helt optagen af at tale og vidnede for Jøderne, at Jesus er Kristus.

6 To ka jo-Yahudi nodagi wachne mi ochako yanye, Paulo notengʼonigi lepe kosiemogi niya, “Rembu mondo odongʼ ewiu uwegi! An asetimo tichna kaka dwarore. Chakre kawuono abiro dhi lando Injili ne joma ok jo-Yahudi.”

Men da de stode imod og spottede, rystede han Støvet af sine Klæder og sagde til dem: "Eders Blod komme over eders Hoved! Jeg er ren; herefter vil jeg gå til Hedningerne."

7 Eka Paulo noa e sinagogi modhi e ot moro mane okiewo machiegni gi sinagogi. Wuon odno ne iluongo ni Titio Justo, kendo ne en ngʼat moluoro Nyasaye.

Og han gik bort derfra og gik ind til en Mand ved Navn Justus, som frygtede Gud, og hvis Hus lå ved Siden af Synagogen.

8 To Krispo, mane en jatend sinagogi, kod joode duto, noyie kuom Ruoth kendo jo-Korintho mamoko mangʼeny bende nowinjo Paulo moyie kendo obatisi.

Men Synagogeforstanderen Krispus troede på Herren tillige med hele sit Hus, og mange af Korinthierne, som hørte til, troede og bleve døbte.

9 Otieno moro Ruoth Nyasaye nowuoyo gi Paulo e yor fweny kawachone niya, “Kik iluor. Dhi adhiya nyime gi wuoyo ma ok ilingʼ.

Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten: "Frygt ikke, men tal og ti ikke,

10 An kodi, kendo onge ngʼato mabiro buki mi hinyi, nikech an gi ji mangʼeny e dalani.”

eftersom jeg er med dig, og ingen skal lægge Hånd på dig for at gøre dig noget ondt; thi jeg har et talrigt Folk i denne By."

11 Kuom mano, Paulo nodak kuno kuom higa achiel gi nus, kopuonjo ji wach Nyasaye.

Og han slog sig ned der et År og seks Måneder og lærte Guds Ord iblandt dem.

12 Kane oyudo Galio en ruodh Akaya, jo-Yahudi noriwo ni Paulo mi negimake gitere e od bura,

Men medens Gallio var Statholder i Akaja, stode Jøderne endrægtigt op imod Paulus og førte ham for Domstolen og sagde:

13 kendo gidonjone kagiwacho niya, “Ngʼatni loko ji mondo olam Nyasaye e yo ma chik ok oyie.”

"Denne overtaler Folk til en Gudsdyrkelse imod Loven."

14 To kane oyudo Paulo dwaro wuoyo, Galio nowacho ni jo-Yahudi niya, “Dine bedi ni ywaku ni kuom wach ketho chik kata tim achach ma ngʼatni osetimo, to dine awinjou.

Og da Paulus vilde oplade Munden, sagde Gallio til Jøderne: " Dersom det var nogen Uret eller Misgerning, I Jøder! vilde jeg, som billigt var, tålmodigt høre på eder.

15 To kaka chandruoku otenore gi weche gi nyinge kod chikeu uwegi, koro unyalo loso wecheugo kendu. Adagi bedo jangʼad bura e weche ma kamago.”

Men er det Stridsspørgsmål om Lære og Navne og om den Lov, som I have, da ser selv dertil; thi jeg vil ikke være Dommer over disse Ting."

16 Bangʼ mano noriembogi gia e od bura.

Og han drev dem bort fra Domstolen.

17 Eka jo-Yunani duto nochako toyo mirimbgi kuom Sosthene, jaduongʼ sinagogi, mi gichako goye e nyim jobura; kendo Galio ne ok odewogi kata matin.

Men alle grebe Synagogeforstanderen Sosthenes og sloge ham lige for Domstolen; og Gallio brød sig ikke om noget af dette.

18 Paulo noweyo jowete e dala mar Korintho, kendo nokwangʼ kodhi Siria ka gin kaachiel gi Priskila kod Akula. Kane pok giwuok, ne oliel wi Paulo Kenkrea, nikech singruok moro mane osetimo.

Men Paulus blev der endnu i mange dage; derefter tog han Afsked med Brødrene og sejlede bort til Syrien og med ham Priskilla og Akvila, efter at han havde ladet sit Hår klippe af i Kenkreæ; thi han havde et Løfte på sig.

19 Kane gichopo Efeso, Paulo noweyo Priskila gi Akula. Nodonjo e sinagogi ka en kende en owuon ei sinagogi mi owuoyo kod jo-Yahudi mane ni kanyo.

Men de kom til Efesus; og der lod han hine blive tilbage; men han selv gik ind i Synagogen og samtalede med Jøderne.

20 Jo-Yahudigo nokwaye mondo omed bedo kodgi kanyo to notamore.

Men da de bade ham om at blive i længere Tid, samtykkede han ikke;

21 To kane oweyogi mondo odhi, nowachonegi niya, “Ka en dwaro mar Nyasaye, to abiro duogo.” Bangʼe nokwangʼ oa Efeso.

men han tog Afsked og sagde: " (Jeg må endelig holde denne forestående Højtid i Jerusalem; men) jeg vil atter vende tilbage til eder, om Gud vil." Og han sejlede ud fra Efesus

22 Kane ogowo Kaisaria, nodhi mi omoso kanisa, eka bangʼe nodhi Antiokia.

og landede i Kæsarea, drog op og hilste på Menigheden og drog så ned til Antiokia.

23 Kane osebedo Antiokia kuom ndalo mogwarore, Paulo nowuok oa kanyo, mi nowuotho e gwenge duto mag piny Galatia gi Frugia, kojiwo jopuonjre duto.

Og da han havde opholdt sig der nogen Tid, drog han bort og rejste fra Sted til Sted igennem det galatiske Land og Frygien og styrkede alle Disciplene.

24 E kindeno ja-Yahudi moro monywol Aleksandria, ma nyinge Apolo, nobiro Efeso. Ne en gi ngʼeyo matut e puonj mag Muma.

Men en Jøde ved Navn Apollos, født i Aleksandria, en veltalende Mand, som var stærk i Skrifterne, kom til Efesus.

25 Ne osepuonje kuom yor Ruoth, kendo nopuonjo wach Yesu koketo chunye, kata obedo ni nongʼeyo mana batiso mar Johana kende.

Denne var undervist om Herrens Vej, og brændende i Ånden talte og lærte han grundigt om Jesus, skønt han kun kendte Johannes's Dåb.

26 Nochako wuoyo gi chir e sinagogi, to ka Priskila gi Akula nowinje, ne giluonge e dalagi mine gimedo lerone tiend weche moko kuom yor Nyasaye.

Og han begyndte at tale frimodigt i Synagogen. Men da Priskilla og Akvila hørte ham, toge de ham til sig og udlagde ham Guds Vej nøjere.

27 Kane Apolo dwaro mondo odhi Akaya, jowete nojiwe mine gindiko baruwa ne jopuonjre man kuno mondo orwake maber. Kane ochopo kuno, nokelo konyruok mangʼeny ne joma noseyie kuom ngʼwono mar Ruoth Nyasaye.

Men da han vilde rejse videre til Akaja, skrev Brødrene til Disciplene og opmuntrede dem til at tage imod ham. Da han var kommen derhen, var han ved Guds Nåde de troende til megen Nytte;

28 Nimar nosiko koloyo jo-Yahudi gi wach moketi e lela konyisogi ratiro kaka Ndiko wacho ni Yesu e Kristo.

thi han gendrev Jøderne offentligt med stor Kraft og beviste ved Skrifterne, at Jesus er Kristus.