Tich Joote 16

1 Paulo nowuotho mochopo Derbe gi Lustra, kama japuonjre moro nodakie miluongo ni Timotheo. Min Timotheo ne ja-Yahudi moyie kuom Yesu, to wuon-gi ne ja-Yunani.

Og han kom til Derbe og Lystra, og se, der var der en Discipel ved Navn Timotheus, Søn af en troende Jødinde og en græsk Fader.

2 Owete man Lustra gi Ikonio ne wuoyo maber kuom Timotheo.

Han havde godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Ikonium.

3 Paulo ne dwaro kawe mondo dhi kode e wuodhe mar yalo Injili, omiyo ne otere nyangu, nikech jo-Yahudi mane odak kanyo nongʼeyo ni wuon-gi ne en ja-Yunani.

Ham vilde Paulus have til at drage med sig, og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi de vidste alle, at hans Fader var en Græker.

4 Kane giwuotho e dala ka dala, neginyiso ji mondo oluw gima buch joote gi jodongo nongʼado Jerusalem.

Men alt som de droge igennem Byerne, overgave de dem de Bestemmelser at holde, som vare vedtagne af Apostlene og de Ældste i Jerusalem.

5 Omiyo kanisa nobedo motegno e yie, kendo kwan joma oyie kuom Kristo ne medore pile.

Saa styrkedes Menighederne i Troen og voksede i Antal hver Dag.

6 Kaka Roho Maler nosegengʼogi ni kik giyal Injili e piny Asia, Paulo gi lange nowuotho e gwengʼ Frugia gi Galatia.

Men de droge igennem Frygien og det galatiske Land, da de af den Helligaand vare blevne forhindrede i at tale Ordet i Asien.

7 Kane gichopo e tongʼ piny Musia, ne gitemo mondo gidonj e piny Bithinia, to Roho mar Yesu ne ok oyienigi timo mano.

Da de nu kom hen imod Mysien, forsøgte de at drage til Bithynien; og Jesu Aand tilstedte dem det ikke.

8 Omiyo negidhi nyaka Troa, ka giluwo Musia.

De droge da Mysien forbi og kom ned til Troas.

9 Otienono, Paulo noneno fweny mar ja-Makedonia kochungʼ kendo saye niya, “Bi loka Makedonia mondo ikonywa.”

Og et Syn viste sig om Natten for Paulus: En makedonisk Mand stod der og bad ham og sagde: „Kom over til Makedonien og hjælp os!”

10 Bangʼ kane Paulo oseneno fwenyno, ne waikore piyo piyo mondo wadhi e piny Makedonia, nikech ne wangʼeyo ni Nyasaye dwarowa loka kono mondo wayalnegi Injili.

Men da han havde set dette Syn, ønskede vi straks at drage over til Makedonien; thi vi sluttede, at Gud havde kaldt os derhen til at forkynde Evangeliet for dem.

11 Bangʼ aa Troa, ne wakwangʼo yie kwachomo Samothraki kendo kinyne ne wadhi nyime nyaka Neapoli.

Vi sejlede da ud fra Troas og styrede lige til Samothrake og den næste Dag til Neapolis

12 Kane waa kanyo, ne wadhi nyaka Filipi, mane en dala maduongʼ e bath piny Makedonia ma kono, kendo joma odakie ne ni e bwo loch jo-Rumi. Kanyo ne wadakie kuom ndalo mogwarore.

og derfra til Filippi, hvilken er den første By i den Del af Makedonien, en Koloni. I denne By opholdt vi os nogle Dage.

13 Chiengʼ Sabato ne wawuok oko mar dalano mi wachopo e dho aora, kuma ne waparo ni diwayudie kar lemo. Ne wabet piny kanyo mi wawuoyo gi mon moko mane oyudo osechokore kanyo.

Og paa Sabbatsdagen gik vi uden for Porten ved en Flod, hvor vi mente, at der var et Bedested, og vi satte os og talte til de Kvinder, som kom sammen.

14 Achiel kuom joma nochiko itgi mowinjowa kwaloso ne en dhako moro moa Thuatira, ma nyinge Ludia, mane loko lewni makwar ma nengogi tek kendo noluoro Nyasaye. Ruoth noyawo chunye mondo orwak puonj Paulo.

Og en Kvinde ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Byen Thyatira, en Kvinde, som frygtede Gud, hørte til, og hendes Hjerte oplod Herren til at give Agt paa det, som blev talt af Paulus.

15 Bangʼ kane osebatise, en kaachiel gi joode duto, norwakowa e ode kowacho niya, “Ka ukwana kaka ngʼat moyie kuom Ruoth Yesu, to biuru mondo ubed wenda.” Nomedo sayowa kamano mine wadhi!

Men da hun og hendes Hus var blevet døbt, bad hun og sagde: „Dersom I agte mig for at være Herren tro, da kommer ind i mit Hus og bliver der!” Og hun nødte os.

16 Chiengʼ moro kane wadhi kar lemo, nyako moro ma jatich e ot, kendo man-gi jachien marach mane omiyo en gi teko mar koro gik mabiro timore, noromo kodwa. Nyakono ne kelo ni ruodhi mage pesa mangʼeny, kohulo ni ji gik mabiro timogi.

Men det skete, da vi gik til Bedestedet, at en Pige mødte os, som havde en Spaadomsaand og skaffede sine Herrer megen Vinding ved at spaa.

17 Kinde ka kinde ne oluwo bangʼ Paulo kod wan bende, kokok niya, “Jogi gin jotich Ruoth Nyasaye man Malo Moloyo, kendo ginyisou yor yudo warruok.”

Hun fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: „Disse Mennesker ere den højeste Guds Tjenere, som forkynde eder Frelsens Vej.”

18 Notimo kamano kuom ndalo mogwarore, to achien Paulo nosin kode, mi nolokore ochiko jachiendno niya, “Achiki e nying Yesu Kristo ni aa kuome!” Jachiendno noa kuom nyakono mana gisano.

Og dette gjorde hun i mange Dage. Men Paulus blev fortrydelig derover, og han vendte sig og sagde til Aanden: „Jeg byder dig i Jesu Kristi Navn at fare ud af hende.” Og den for ud i den samme Stund.

19 Kane ruodhi mag nyako ma jatichno oneno kaka ohandgi mane giyudogo pesa orumo, negimako Paulo gi Sila mi giywayogi oko nyaka chuny chiro mondo jotelo oyalgi.

Men da hendes Herrer saa, at deres Haab om Vinding var forsvundet, grebe de Paulus og Silas og slæbte dem hen paa Torvet for Øvrigheden.

20 Negiterogi e nyim jongʼad bura, mi giwacho niya, “Jogi gin jo-Yahudi, to gisekelo koko e dalawa-ka,

Og de førte dem til Høvedsmændene og sagde: „Disse Mennesker, som ere Jøder, forvirre aldeles vor By,

21 ka gipuonjo ji mondo oluw timbe magalagala ma chikwa odagi mondo wan jo-Rumi wayiego kata waluw.”

og de forkynde Skikke, som det ikke er tilladt os, der ere Romere, at antage eller øve.”

22 Ji mane ni kanyo duto nonywako ni Paulo gi Sila ka gidonjonegi, omiyo jongʼad bura nochiko mondo olony lepgi mondo ochwadgi.

Og Mængden rejste sig imod dem, og Høvedsmændene lode Klæderne rive af dem og befalede at piske dem.

23 Kane osechwadgi marach, norwakgi e od twech mi omi jarit od twech chik mondo oritgi motegno.

Og da de havde givet dem mange Slag, kastede de dem i Fængsel og befalede Fangevogteren at holde dem sikkert bevogtede.

24 Jarit od twech nokawo chikno matek mi noketogi ei od twech maiye, kotweyo tiendegi e kind lodi mag yien.

Da han havde faaet saadan Befaling, kastede han dem i det inderste Fængsel og sluttede deres Fødder i Blokken.

25 To kar odiwuor tir, kane oyudo Paulo gi Sila jolemo kendo pako Nyasaye gi wende, ka joma otwe mamoko winjogi,

Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede paa dem.

26 piny noyiengni matek apoya nono, mi mise mag od twech noyiengni. Gikanyono dhoudi duto mag od twech noyawore kendgi, mi nyoroche mane otwego jotwech nogonyore duto.

Men pludseligt kom der et stort Jordskælv, saa at Fængselets Grundvolde rystede, og straks aabnedes alle Dørene, og alles Lænker løstes.

27 Ka jarit od twech nochiewo monwangʼo ka dhout od twech duto oyawore, nowuodho liganglane mondo onegrego, koparo ni joma otwe duto noseringo otony.

Men Fangevogteren for op af Søvne, og da han saa Fængselets Døre aabne, drog han et Sværd og vilde dræbe sig selv, da han mente, at Fangerne vare flygtede.

28 To Paulo nokok matek kawacho niya, “Kik ihinyri! Wantie waduto!”

Men Paulus raabte med høj Røst og sagde: „Gør ikke dig selv noget ondt; thi vi ere her alle.”

29 Jarit od twech nokwayo taya, mi noringo ir Paulo gi Sila, mopodho e nyimgi kokirni.

Men han forlangte Lys og sprang ind og faldt skælvende ned for Paulus og Silas.

30 Bangʼe nogologi oko eka openjogi niya, “Jodongo, atim angʼo mondo owara?”

Og han førte dem udenfor og sagde: „Herrer! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst?”

31 Negidwoke niya, “Yie kuom Ruoth Yesu eka nikwo, in kaachiel gi joodi.”

Men de sagde: „Tro paa den Herre Jesus Kristus, saa skal du blive frelst, du og dit Hus.”

32 Eka ne gipuonje Wach Ruoth, kod ji duto mane ni e ode.

Og de talte Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Hus.

33 E sa nogono mar otieno, jarit od twech nokawogi modhi olwokonegi adhondegi, bangʼe gikanyono nobatise, en kaachiel gi joode duto.

Og han tog dem til sig i den samme Stund om Natten og aftoede deres Saar; og han selv og alle hans bleve straks døbte.

34 Eka jarit od twech noterogi e ode momiyogi chiemo. Joodno duto nopongʼ gi mor, nikech koro ne giseyie kuom Nyasaye.

Og han førte dem op i sit Hus og satte et Bord for dem og frydede sig over, at han med hele sit Hus var kommen til Troen paa Gud.

35 Kane piny oyawore, jangʼad bura nooro askechene ir jarit od twech komiye chik niya, “Weuru jogo thuolo oa odhi.”

Men da det var blevet Dag, sendte Høvedsmændene Bysvendene hen og sagde: „Løslad de Mænd!”

36 Omiyo jarit od twech nowachone Paulo niya, “Jangʼad bura osegolo chik mondo ogonyu, in kaachiel gi Sila. Koro unyalo aa mondo udhi kendo dhiuru gi kwe.”

Men Fangevogteren meldte Paulus disse Ord: „Høvedsmændene have sendt Bud, at I skulle løslades; saa drager nu ud og gaar bort med Fred!”

37 To Paulo nowachone askechego niya, “Ne gichwadowa e lela ka ok gikwongo giyalowa, mi giterowa e od twech kata obedo ni wan jo-Rumi. To koro sani gidwaro golowa e od twech nangʼo lingʼ-lingʼ? Ooyo, gibi abiya mondo gin giwegi ema gigolwa.”

Men Paulus sagde til dem: „De have ladet os piske offentligt og uden Dom, os, som dog ere romerske Mænd, og kastet os i Fængsel, og nu jage de os hemmeligt bort! Nej, lad dem selv komme og føre os ud!”

38 Askechego nodwoko wachno ni jongʼad bura, to kane giwinjo ni Paulo gi Sila ne gin jo-Rumi, luoro nomakogi.

Men Bysvendene meldte disse Ord til Høvedsmændene; og de bleve bange, da de hørte, at de vare Romere.

39 Negibiro mi giywagore nigi, eka ne gigologi oko e od twech, ka gisayogi mondo gia e dalano.

Og de kom og gave dem gode Ord, og de førte dem ud og bade dem at drage bort fra Byen.

40 Kane Paulo gi Sila osewuok e od twech, negidhi od Ludia, kendo kuno ne girome gi jowete mi gijiwogi. Bangʼe negia gidhi.

Og de gik ud af Fængselet og gik ind til Lydia; og da de havde set Brødrene, formanede de dem og droge bort.