Tich Joote 15
1 Jomoko moa Judea nobiro Antiokia kendo negipuonjo jowete kagiwacho niya, “Ka ok oteru nyangu kaluwore gi chik mane Musa opuonjo to ok unyal yudo warruok.”
Og der kom nogle ned fra Judæa, som lærte Brødrene: „Dersom I ikke lade eder omskære efter Mose Skik, kunne I ikke blive frelste.”
2 Wachni nomiyo Paulo gi Barnaba odhawo kodgi matek ka kwerogi kuom puonjgino. Omiyo noyier Paulo gi Barnaba, kaachiel gi joma oyie mamoko, mondo gidhi nyaka Jerusalem gine joote gi jodongo kuom wachno.
Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med dem, saa besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de Ældste i Anledning af dette Spørgsmaal.
3 Kanisa nokowogi, kendo kane oyudo gidhi, ka gikadho e dier Foinike kod Samaria, neginyiso ji kaka joma ok jo-Yahudi bende ne yudo warruok. Wachno nomiyo owete odoko mamor.
Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem Fønikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.
4 Kane gichopo Jerusalem, kanisa kaachiel gi joote kod jodongo norwakogi, kendo neginyisogi gik moko duto ma Nyasaye nosetimo, kotiyo kodgi.
Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de Ældste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem.
5 To jo-Farisai moko moyie kuom Kristo nochungʼ mowacho niya, “Joma ok jo-Yahudi nyaka ter nyangu kendo nyaka gilu chike Musa.”
Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: „Man bør omskære dem og befale dem at holde Mose Lov.”
6 Joote gi jodongo noketo bura mondo giwuo kuom wachno,
Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at overlægge denne Sag.
7 kendo bangʼ kane gisewuoyo amingʼa, Petro nochungʼ malo mowachonegi kama: “Owetewa, ungʼeyo kaka kinde mosekalo Nyasaye noyiero e dieru mondo joma ok jo-Yahudi owinj Injili mi giyie kuom Yesu, ka an awuon ema ayalonegi.
Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til dem: „I Mænd, Brødre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangeliets Ord og tro.
8 Nyasaye owuon mongʼeyo chuny ji, nonyiso ni oyie kodgi, ka nomiyogi Roho Maler, mana kaka wan bende nosemiyowa.
Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Helligaand lige saa vel som os.
9 Ne ok otimonigi gima opogore gi ma notimonwa, nikech gin bende nopwodho chunygi kuom yie.
Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter.
10 Ka en kamano, to koro marangʼo udwaro temo Nyasaye, kuketo jok mapek e ngʼut jopuonjre ma wan kata kwerewa ne ok nyal tingʼo?
Hvorfor friste I da nu Gud, saa I lægge et Aag paa Disciplenes Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have formaaet at bære?
11 Omiyo wayie ni kaka wayudo warruok kuom ngʼwono mar Ruodhwa Yesu, e kaka gin bende iwarogi.”
Men vi tro, at vi blive frelste ved den Herres Jesu Naade paa samme Maade som ogsaa de.”
12 Ji duto nolingʼ ka Paulo gi Barnaba ne hulonegi kuom honni gi ranyisi ma Nyasaye nosetimo e kind joma ok jo-Yahudi, kotiyo kodgi.
Men hele Mængden tav, og de hørte Barnabas og Paulus fortælle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem.
13 Kane gisetieko wuoyo, Jakobo nochungʼ mowuoyo kowacho niya, “Winjauru, owetena.
Men da de havde hørt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: „I Mænd, Brødre, hører mig!
14 Simon osenyisowa kaka Nyasaye nokwongo olimo joma ok jo-Yahudi, kokawo joge owuon e diergi.
Simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn.
15 Weche mane jonabi okoro bende siro wachni mana kaka ondiki niya,
Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:
16 “‘Bangʼ mano anaduogi kendo, mi ager kendo od Daudi mosepodho. Anachak ager kuondene momukore, mi alose obed maber,
„Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen,
17 mondo omi ji duto omany Jehova Nyasaye, kaachiel gi ogendini duto miluongo gi nyinga, Ruoth Nyasaye mane omiyo,’
for at de øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gør dette.”
Gud kender fra Evighed af alle sine Gerninger. (aiōn g165)
19 “Kuom mano bucha wacho ni ok owinjore waket chik matek ni joma ok jo-Yahudi makoro olokore oyie kuom Nyasaye.
Derfor mener jeg, at man ikke skal besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,
20 To owinjore wandiknegi mondo wanyisgi ni kik gicham chiemo motimgo misango ne nyiseche manono, kik giterre, kik gicham ring jamni mode kendo kik gicham remo.
men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.
21 Nikech chike Musa osebedo kiyalo nyaka nene e mier duto, kendo kisomo e sinagoke Sabato ka Sabato.”
Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prædike ham, idet han oplæses hver Sabbat i Synagogerne.”
22 Bangʼ mano joote gi jodongo kod kanisa, nongʼado wach mondo giyier jomoko kuomgi gior Antiokia kaachiel gi Paulo kod Barnaba. Ne giyiero Judas ma niluongo ni Barsaba gi Sila, mane gin jotelo e dier owete.
Da besluttede Apostlene og de Ældste tillige med hele Menigheden at udvælge nogle Mænd af deres Midte og sende dem til Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barsabbas, og Silas, hvilke Mænd vare ansete iblandt Brødrene.
23 Jogi noor gi baruwa mondiki kama: Wan joote gi jodongo, ma wan oweteu kuom Ruoth, Ne un joma ok jo-Yahudi moyie man Antiokia gi Siria kod Kilikia: Wamosou,
Og de skreve saaledes med dem: „Apostlene og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og Kilikien.
24 Wasewinjo kaka jomoko noa kuomwa ka wan to ne ok waorogi, mi gichandou ka githago chunyu gi weche mane giwacho.
Efterdi vi have hørt, at nogle, som ere komne fra os, have forvirret eder med Ord og voldt eders Sjæle Uro uden at have nogen Befaling fra os,
25 Kuom mano, ne wawinjore waduto mondo wayier jomoko waor iru kod osiepewa mwageno, Barnaba gi Paulo,
saa have vi, endrægtigt forsamlede, besluttet at udvælge nogle Mænd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus,
26 ma gin joma osechiwo ngimagi ni Ruodhwa Yesu Kristo.
Mænd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.
27 Kaluwore gi mano, waoro bende Judas gi Sila mondo onyisu gi dhogi weche mwandikonu e baruwani.
Vi have derfor sendt Judas og Silas, der ogsaa mundtligt skulle forkynde det samme.
28 En dwaro mar Roho Maler kod marwa bende mondo kik wamiu tingʼ mapek moloyo chike mwamiyou e baruwani.
Thi det er den Helligaands Beslutning og vor, ingen videre Byrde at paalægge eder uden disse nødvendige Ting:
29 Kik ucham chiemo motimgo misango ne nyiseche manono, kik ucham remo; kik ucham ring jamni mode bende kik uterru. Ka uritoru kuom gigo duto, to unudhi nyime maber. Oritiuru.
At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Naar I holde eder derfra, vil det gaa eder godt. Lever vel!”
30 Kuom mano, joote noor modhi nyaka Antiokia. Bangʼ chopo, negichoko kanisa kaachiel mi gimiyogi baruwano.
Saa lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede Mængden og overgave Brevet.
31 Ka ji nosomo baruwano negidoko mamor nikech weche mane ni e iye nojiwogi maber.
Men da de læste det, bleve de glade over Trøsten.
32 Judas gi Sila, mane gin jonabi, nomedo wuoyo gi owete ka gijiwogi kendo gitegogi e yie.
Og Judas og Silas, som ogsaa selv vare Profeter, opmuntrede Brødrene med megen Tale og styrkede dem.
33 Kane gisebet kodgi kuom ndalo moromo, owete nokowogi mondo gidhi gi kwe, kendo gidogi ir joma noorogi. [
Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til dem, som havde udsendt dem.
34 Sila to noneno ni ber mondo odongʼ Antiokia.]
[Men Silas besluttede at blive der.]
35 Kaachiel gi Paulo gi Barnaba kod ji mamoko, ka gipuonjo kendo giyalo wach Ruoth.
Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte Herrens Ord.
36 Bangʼ ndalo moko Paulo nowachone Barnaba niya, “Wadogi mondo walim jowete e mier matindo duto kuonde mwaseyale wach Ruoth, mondo wane kaka gidhi.”
Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: „Lader os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det gaar dem.”
37 Barnaba ne dwaro mondo Johana miluongo ni Mariko odhi kodgi,
Men Barnabas vilde ogsaa tage Johannes, kaldet Markus, med.
38 to Paulo ne paro ni ne ok en gima ber mondo gidhi kode, nikech noseweyogi Pamfilia mi ok odhi kodgi nyime e tich.
Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet.
39 Wachni nokelo pogruok e kind Paulo gi Barnaba, mine gipogore. Barnaba nokawo Mariko mi gikwangʼ gidhi Saipras,
Der blev da en heftig Strid, saa at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.
40 to Paulo noyiero Sila gidhigo, ka owete oketogi e bwo ngʼwono mar Ruoth Nyasaye.
Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til Herrens Naade.
41 Nowuotho e piny Siria gi Kilikia kojiwo kanisni.
Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede Menighederne.
