Tich Joote 13

1 Kanisa mane ni Antiokia notingʼo jonabi gi jopuonj. Ne gin Barnaba gi Simeon miluongo ni Ratengʼ, gi Lukio ja-Kurene, gi Saulo kod Manaen mane odongo gi Herode ma ruoth.

Men i Antiokia, i den derværende Menighed, var der Profeter og Lærere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og Kyrenæeren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.

2 Kane oyudo gilamo Ruoth Nyasaye kendo gitweyo chiemo, Roho Maler nowachonegi niya, “Walnauru Barnaba gi Saulo mondo gitina tich mane aluongogi mondo giti.”

Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligaand: „Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem.‟

3 Omiyo kane gimedo lemo kendo gitweyo chiemo, ne gigwedhogi mi giweyogi gidhi.

Da fastede de og bade og lagde Hænderne paa dem og lode dem fare.

4 Ji ariyogo nowuok modhi ka Roho Maler otelonegi. Ne gilor nyaka Seleukia, bangʼe gikwangʼ ka gia kanyo nyaka Saipras.

Da de nu saaledes vare udsendte af den Helligaand, droge de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern.

5 Kane gichopo Salamis, ne giyalo Wach Nyasaye e sinagoke mag jo-Yahudi. Johana ne ni kodgi kaka jakonygi.

Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde ogsaa Johannes til Medhjælper.

6 Ne giwuotho e chulano duto mi gichopo Pafo, kendo kanyo ne giyude ja-Yahudi moro ma ajwoga kendo mane wuondore ni janabi, ma nyinge Bar-Yesu.

Og da de vare dragne igennem hele Øen indtil Pafus, fandt de en Troldkarl, en falsk Profet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus.

7 Ajuogani ne otwere but ruodh chulano miluongo ni Sergio Paulo, mane en ngʼat mariek, kendo kaka nodwaro winjo Wach Nyasaye, nooro wach mondo oluongne Barnaba gi Saulo.

Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attraaede at høre Guds Ord.

8 To ajuogano mane iluongo ni Elima (nikech mano e tiend nyinge) notamogi, kotemo gengʼo ruoth mondo kik olokre oyie kuom Yesu.

Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og søgte at vende Statholderen bort fra Troen.

9 Eka Saulo, ma bende niluongo ni Paulo, nopongʼ gi Roho Maler, mi nongʼiyo wangʼ Elima tir, bangʼe owachone niya,

Men Saulus, som ogsaa kaldes Paulus, blev fyldt med den Helligaand, saa fast paa ham og sagde:

10 “In nyathi Satan, kendo ikedo gi gik mabeyo duto! Ipongʼ gi kit wuondruok duto gi yore mag wito ji. Iniwe timni mar loko adiera Ruoth Nyasaye doko miriambo karangʼo?

„O, du Djævelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du Fjende af al Retfærdighed! vil du ikke holde op med at forvende Herrens de lige Veje?

11 To winji, lwet Ruoth Nyasaye koro kedo kodi. Ibiro bedo muofu, kendo kuom kinde moromo ok ibi neno ler mar chiengʼ gi wangʼi.” Gikanyono mudho mandiwa nobiro moimo wangʼe, mi nochako tangni komulo gik moko gi lwete ka gi kacha, mondo oyudie ngʼato mane nyalo mako bade kataye.

Og nu se, Herrens Haand er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen.‟ Men straks faldt der Mulm og Mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunde lede ham.

12 Kane ruodhno oneno gima notimoreno, noyie kuom Yesu, kendo nohum nono kuom gik mane owinjo kuom Ruoth Yesu.

Da Statholderen saa det, som var sket, troede han, slagen af Forundring over Herrens Lære.

13 Paulo kod joma ne en-go ne oa Pafo mi okwangʼ nyaka Perga, e piny Pamfilia, kendo kanyo ema Johana noweyogie modok Jerusalem.

Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.

14 Kane gia Perga, to negimedo dhi nyaka negichopo Antiokia manie piny Pisidia. Chiengʼ Sabato negidonjo e sinagogi mi gibet piny.

Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien og gik ind i Synagogen paa Sabbatsdagen og satte sig.

15 To bangʼ kane osesom Ndiko moko mowuok e Chike Musa gi Jonabi, jotend sinagogi nooro wach ni Paulo gi joma ne en-go kagiwacho niya, “Owetewa, ka un gi wach ma udwaro jiwogo ji, to un thuolo mar timo mano.”

Men efter Forelæsningen af Loven og Profeterne sendte Synagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: „I Mænd, Brødre! have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!‟

16 Kuom mano, Paulo nochungʼ motingʼo bade, kowacho niya, “Un jo-Israel kod joma ok jo-Yahudi moluoro Nyasaye, winjauru!

Men Paulus stod op og slog til Lyd med Haanden og sagde: „I israelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til!

17 Nyasach jo-Israel noyiero kwerewa kendo nomiyo ginyaa e thuolo mane gidak Misri. Nyasaye notelonigi kagologi Misri kuno gi tekone maduongʼ;

Dette Folks, Israels Gud udvalgte vore Fædre og ophøjede Folket i Udlændigheden i Ægyptens Land og førte dem derfra med løftet Arm.

18 kendo nonano kodgi e thim kuom higni piero angʼwen, kata obedo ni timbegi ne richo kamano.

Og omtrent fyrretyve Aar taalte han deres Færd i Ørkenen.

19 Nokedo gi pinje abiriyo mag jo-Kanaan moloyogi, mi opogo lopgi ni joge kaka girkeni.

Og han udryddede syv Folk i Kanaans Land og fordelte disses Land iblandt dem,

20 Magi duto nokawo higni madirom mia angʼwen gi piero abich. “Bangʼ mano, Nyasaye nomiyogi jongʼad bura mane oritogi nyaka kinde mag Samuel janabi.

og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve Aar gav han dem Dommere indtil Profeten Samuel.

21 To achien jo-Israel nokwayo mondo omigi ruoth, mi Nyasaye nomiyogi Saulo wuod Kish, ma ja-dhood Benjamin. Saulo nobedo ruodh pinyno kuom higni piero angʼwen.

Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve Aar.

22 Bangʼ kane osegolo Saulo e ruoth, noketo Daudi obedo ruodhgi, kendo kuom Daudi ema ne Nyasaye owuoyoe kowacho ni, ‘Aseyudo Daudi wuod Jesse, ngʼat ma chunye chal gi mara, obiro timo gik moko duto ma adwaro mondo otim.’

Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til Konge, om hvem han ogsaa vidnede, og sagde: „Jeg har fundet David, Isajs Søn, en Mand efter mit Hjerte, som skal gøre al min Villie.‟

23 “Nyasaye osekelo ni jo-Israel Jawar ma en Yesu, koa e koth Daudi, mana kaka nosingore ni notim.

Af dennes Sæd bragte Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesus,

24 Kapok ne Yesu obiro, Johana noyalo Injili ne jo-Israel duto mondo gilokre giwe richogi kendo giduto giyud batiso.

efter at Johannes forud for hans Fremtræden havde prædiket Omvendelses-Daab for hele Israels Folk.

25 Kane oyudo Johana koro tieko tije, nowacho ni, ‘Uparo ni an ngʼa? Ok an Jal mane ugeno ni biro biro; to winjuru Jal moro biro bangʼa, kendo ok awinjora gonyo tond wuochene.’

Men da Johannes var ved at fuldende sit Løb, sagde han: „Hvad anse I mig for at være? Mig er det ikke; men se, der kommer en efter mig, hvis Sko jeg ikke er værdig at løse.‟

26 “Owetena, ma nyikwa Ibrahim, kod un joma ok jo-Yahudi moluoro Nyasaye, wan ema oseornwa wach warruokni.

I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Slægt, og de iblandt eder, som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt.

27 Jo-Jerusalem gi jotendgi ne ok ongʼeyo ni Yesu e Jawar, to kata kamano, kane gingʼadone buch tho, to negichopo mana weche jonabi misomo pile chiengʼ Sabato.

Thi de, som bo i Jerusalem, og deres Raadsherrer kendte ham ikke; de dømte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forelæses hver Sabbat.

28 Kata obedo ni ne ok giyudo ketho moro kuome ma dine mi nege, ne gikwayo Pilato mondo ochiwe mondo onege.

Og om end de ingen Dødsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus, at han maatte blive slaaet ihjel.

29 Kane gisechopo weche duto mondiki kuome, ne gigole ewi yath mi gikete e liel.

Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham, toge de ham ned af Træet og lagde ham i en Grav.

30 To Nyasaye nochiere oa kuom joma otho,

Men Gud oprejste ham fra de døde,

31 kendo kuom ndalo mangʼeny, joma ne wuotho kode koa Galili nyaka Jerusalem nonene. Jogo ema koro odoko joneno mag wechegi ni jowa.

og han blev set i flere Dage af dem, som vare gaaede med ham op fra Galilæa til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for Folket.

32 “Injili ma wanyisou ema: Gima Nyasaye nosingo ne kwerewa

Og vi forkynde eder den Forjættelse, som blev given til Fædrene, at Gud har opfyldt denne for os, deres Børn, idet han oprejste Jesus;

33 osechoponwa, wan nyithindgi, kuom chiero Yesu. Mana kaka ondiki e Zaburi mar ariyo niya, “‘In Wuoda; kawuono asedoko Wuonu.’

som der ogsaa er skrevet i den anden Psalme: „Du er min Søn, jeg har født dig i Dag.‟

34 To kuom chier mane Nyasaye ochierego oa kuom joma otho, mondo kik otow, to ondikie kama: “‘Anamiu gweth maler kendo madier, mane asingone Daudi.’

Men at han har oprejst ham fra de døde, saa at han ikke mere skal vende tilbage til Forraadnelse, derom har han sagt saaledes: „Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste.‟

35 Kamoro machielo bende ondikie kama: “‘Ok niyie Ngʼati Maler tow.’

Thi han siger ogsaa i en anden Psalme: „Du skal ikke tilstede din hellige at se Forraadnelse.‟

36 “Nimar kane Daudi osetimo dwaro Nyasaye e ndalone, to notho moike kama noyike kwerene, mi ringre notowo,

David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Raadslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og saa Forraadnelse;

37 to Jal ma Nyasaye nochiero oa kuom joma otho to ringre ne ok otowo.

men den, som Gud oprejste, saa ikke Forraadnelse.

38 “Emomiyo, adwaro mondo ungʼe malongʼo, owetena, ni kuom Yesu ema iyalonue yor weyo richo.

Saa være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse;

39 Kuome ema ngʼato angʼata moyie iketo kare mi gony kuom gimoro amora ma Chik Musa ne ok nyal gonyoe ngʼato.

og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.

40 Omiyo tangʼuru, mondo gik mane jonabi okoro kik timrenu. Ne gikoro niya:

Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over eder:

41 “‘Neuru, un joma obwono ji-gi, beduru morwenyo nyaka thou, nimar abiro timo gimoro e ndalou ma ok ubi yiego, kata ka ngʼato oleronu tiende.’”

„Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning gør jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den.‟

42 Kane oyudo Paulo gi Barnaba wuok e sinagogi, ji nokwayogi mondo gimed loso kuom wechegi chiengʼ Sabato moluwo mano.

Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord maatte blive talte til dem paa den følgende Sabbat.

43 To ka nosegony chokruok mondo odhiyo, jo-Yahudi mangʼeny gi ji ma nolokore oluwo din jo-Yahudi noluwo Paulo gi Barnaba, kendo negimedo wuoyo kodgi ka gijiwogi mondo gimed dhi nyime e ngʼwono mar Nyasaye.

Men da Forsamlingen var opløst, fulgte mange af Jøderne og af de gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og formanede dem til at blive fast ved Guds Naade.

44 Chiengʼ Sabato moluwo mano, chiegni ji duto modak Antiokia nochokore mondo owinj wach Ruoth.

Men paa den følgende Sabbat forsamledes næsten hele Byen for at høre Guds Ord.

45 To ka jo-Yahudi noneno ogandano, nyiego nomakogi mi gichako wuoyo marach kuom gik mane Paulo wacho.

Men da Jøderne saa Skarerne, bleve de fulde af Nidkærhed og modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, baade sagde imod og spottede.

46 Eka Paulo gi Barnaba nomedo wuoyo gi chir kagiwacho niya, “Ne bernwa mondo un ema wayalnu Wach Nyasaye mokwongo. To nikech udage kendo nikech ok ukwanoru ka joma owinjore yudo ngima mochwere, koro waweyou mondo wayal wachni ni joma ok jo-Yahudi. (aiōnios g166)

Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: „Det var nødvendigt, at Guds Ord først skulde tales til eder; men efterdi I støde det fra eder og ikke agte eder selv værdige til det evige Liv, se, saa vende vi os til Hedningerne. (aiōnios g166)

47 Ruoth Nyasaye osemiyowa chik niya, “‘Asemiyo udoko ler ne Ogendini, mondo uland warruok e tunge piny duto.’”

Thi saaledes har Herren befalet os: „Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal være til Frelse lige ud til Jordens Ende.‟

48 Kane joma ok jo-Yahudi owinjo wachno, negimor kendo negirwako wach Ruoth Nyasaye, kendo joma nochan-negi yudo ngima mochwere noyie kuom Yesu. (aiōnios g166)

Men da Hedningerne hørte dette, bleve de glade og priste Herrens Ord, og de troede, saa mange, som vare bestemte til evigt Liv, (aiōnios g166)

49 Wach Ruoth Nyasaye nolandore e gwengʼno duto.

og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.

50 To jo-Yahudi nokelo mirima e chuny mon moluoro Nyasaye man-gi nying kod joma chwo midewo mane odak e dalano. Jogi nothuwo ji mondo osand Paulo gi Barnaba, kendo negiriembogi e gwengʼno.

Men Jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de første Mænd i Byen; og de vakte en Forfølgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem ud fra deres Grænser.

51 Kuom mano ne gitengʼo buch tiendgi ka gikwedo timgi eka negidhi Ikonio.

Men de rystede Støvet af deres Fødder imod dem og droge til Ikonium.

52 Jopuonjre mane ni Antiokia nodongʼ kopongʼ gi mor kod Roho Maler.

Men Disciplene bleve fyldte med Glæde og den Helligaand.