2 Samuel 2
1 Bangʼ kinde moko Daudi nopenjo Jehova Nyasaye wach niya, “Bende anyalo dhi e achiel kuom miech Juda?” Jehova Nyasaye ne odwoke niya, “Dhiyo.” Daudi nopenjo niya, “Adhi kanye?” Jehova Nyasaye ne odwoke niya, “Dhi Hebron.”
Derefter rådspurgte David HERREN: "Skal jeg drage op til en af Judas Byer?" HERREN svarede:"Gør det!" Og David spurgte: "Hvor skal jeg drage hen?" Da svarede han: "Til Hebron!"
2 Omiyo Daudi nodhi kuno gi monde ariyo, Ahinoam nyar Jezreel gi Abigael ma dhako ma chwore otho mane jaod Nabal ja-Karmel.
Så drog David derop tillige med sine to Hustruer Ahinoam fra Jizre'el og Abigajil, Karmeliten Nabals Hustru;
3 Daudi bende nodhi gi joma ne ni kode ka moro ka moro nigi joode, kendo negidak Hebron gi dalane.
og han tog sine Mænd med derop tillige med deres Familier, og de bosatte sig i Byerne omkring Hebron.
4 Eka jo-Juda nobiro Hebron, kendo ne giwiro Daudi obedo ruodh dhood Juda kanyo. Kane onyis Daudi ni jo-Jabesh Gilead ema ne oiko Saulo,
Da kom Judas Mænd derhen og salvede David til Konge over Judas Hus. Da David fik at vide, at Mændene i Jabesj i Gilead havde jordet Saul,
5 nooro joote ni jo-Jabesh Gilead mondo owachnegi niya, “Jehova Nyasaye mondo ogwedhu kuom timo tim ngʼwono ni Saulo ma ruodhu ka uike.
sendte han Sendebud til Mændene i Jabesj i Gilead og lod sige: "HERREN velsigne eder, fordi I således viste Godhed mod eders Herre Saul og jordede ham.
6 Mad Jehova Nyasaye otimnu ngʼwonone gi adierane makare, kata an bende abiro timonu tim ngʼwonono machal kamano nikech ma musetimo.
Måtte nu HERREN vise eder Godhed og Trofasthed! Men også jeg vil gøre godt imod eder, fordi I gjorde dette.
7 To koro sani beduru motegno kendo ma jochir, nimar Saulo ruodhu osetho, kendo dhood Juda osewira abed ruodhgi.”
Tag eder derfor sammen og vis eder som stærke Mænd; thi eders Herre Saul er død, og Judas Hus har allerede salvet mig til Konge!"
8 E kindeno noyudo ka Abner wuod Ner, jatend lwenj Saulo, osekawo Ish-Boseth wuod Saulo motere nyaka Mahanaim.
Men Abner, Ners Søn, Sauls Hærfører, tog Sauls Søn Isjbosjet og bragte ham over til Mahanajim
9 Nokete ruodh Gilead, Ashuri gi Jezreel, to gi Efraim gi Benjamin kod Israel duto.
og udråbte ham til Konge over Gilead, Aseriterne, Jizre'el, Efraim og Benjamin, over hele Israel.
10 Ish-Boseth wuod Saulo ne ja-higni piero angʼwen kano bedo ruodh Israel, nobedo ruoth kuom higni ariyo. Dhood Juda, to ne luwo Daudi.
Isjbosjet, Sauls Søn, var fyrretyve År, da han blev Konge over Israel, og han herskede to År. Kun Judas Hus sluttede sig til David.
11 Daudi nobedo ruodh dhood Juda kuom higni abiriyo, gi dweche auchiel kane en Hebron.
Den Tid David herskede i Hebron over Judas Hus, var syv År og seks Måneder.
12 Abner wuod Ner, kaachiel gi jo-Ish-Boseth wuod Saulo, nowuok Mahanaim mi gidhi Gibeon.
Abner, Ne'rs Søn, drog med Isjbosjets, Sauls Søns, Folk fra Mahanajim til Gibeon;
13 Joab wuod Zeruya gi jo-Daudi nodhi moromo kodgi e yawo man Gibeon. Negibet ka gingʼiyore jomoko koni to jomoko kocha.
ligeledes drog Joab, Zerujas Søn ud med Davids folk, og de stødte sammen med dem ved Dammen i Gibeon; og de slog sig ned hver på sin Side af Dammen.
14 Eka Abner nowachone Joab niya, “We yawuowi oa malo mondo omakre achingʼ gachingʼ e nyimwa ka.” Joab nodwoko niya, “Kare gitim kamano.”
Da sagde Abner til Joab: "Lad de unge Mænd stå op og udføre Våben lege for os!" Og Joab sagde: "Ja, lad dem stå op!"
15 Eka negia malo mokwan-gi mi giromo ji apar gi ariyo ma jo-Benjamin ma ruodhgi ne en Ish-Boseth wuod Saulo, to gi apar gariyo mag Daudi.
Så stod de op og gik frem lige mange fra hver Side, tolv Benjaminiter for Isjbosjet, Sauls Søn, og tolv af Davids Folk;
16 Negirado ka moro ka moro mako wadgi gi wiye eka ochwoyo ngʼetne gi ligangla; eka giduto negiruombore piny. Omiyo nochak kar lwenyno mane ni Gibeon ni Helkath Hazurim ma tiende ni paw ligangla.
men de greb hverandre om Hovedet og stødte Sværdet i Siden på hverandre, så de faldt alle til Hobe. Derfor kalder man dette Sted Helkat-Hazzurim; det ligger ved Gibeon.
17 Chiengʼno lweny ne ger ahinya, kendo joma ne nigi Daudi noloyo Abner gi jo-Israel.
Samme Dag kom det til en meget hård Kamp, i hvilken Abner og Israels Mænd blev drevet på Flugt af Davids Folk.
18 Yawuot Zeruya adek ne gin Joab, Abishai gi Asahel. Koro Asahel ne tiende yot e ngʼwech mana ka mwanda.
Ved den Lejlighed var Zerujastre Sønner med, Joab, Abisjaj og Asa'el; og Asa'el, der var rapfodet som Markens Gazeller,
19 Ne olawo Abner, ka ok obaro korachwich kata koracham kolawe alawa.
forfulgte Abner uden at bøje af til højre eller venstre.
20 Abner nongʼiyo chien mopenjo niya, “Mano in, Asahel?” Modwoko niya, “Ee en an.”
Abner vendte sig om og spurgte: "Er det dig, Asa'el?" Han svarede: "Ja, det er!"
21 Eka Abner nowachone niya, “Bar korachwich kata koracham; mak achiel kuom yawuowigo mondo imaye gige mag lweny.” To Asahel notamore weyo lawe.
Da sagde Abner: "Bøj af til en af Siderne, grib en af de unge Mænd og tag dig hans Rustning!" Men Asa'el vilde ikke opgive at forfølge ham.
22 Abner nosiemo Asahel niya, “We lawa! En angʼo momiyo danegi? To katimo kamano, ere kaka dachungʼ e nyim Joab owadu?”
Da sagde Abner videre til Asa'el: "Stands med at forfølge mig! Hvorfor skal jeg slå dig til Jorden? Og hvorledes skal jeg så kunne se din Broder Joab i Øjnene?"
23 To Asahel nodagi weyo lawe; mi Abner nochwowo ii Asahel gi tongʼ mi tongʼ nowuok yo ka ngʼee Asahel. Nogore piny kanyo mi otho gisano. Kendo ji duto nochungʼ ka gichopo kama Asahel nogore piny motho.
Men han vægrede sig ved at standse, og Abner stødte da baglæns Spydet gennem Underlivet på ham, så det kom ud af Ryggen, og han faldt død om på Stedet. Og alle, som kom til Stedet, hvor Asa'el lå og var død, stod stille.
24 To Joab gi Abishai nolawo Abner, kendo ka chiengʼ ne podho, negichopo e got Ama, machiegni gi Gia e yo mochiko thim mar Gibeon.
Men Joab og Abisjaj forfulgte Abner, og da Solen gik ned, havde de nået Gibeat-Amma, som ligger østen for Gia ved Vejen til Gibeons Ørken.
25 Eka jo-Benjamin nochungʼ bangʼ Abner. Negichokore e migepe kendo negiikore ne lweny ewi got.
Da samlede Benjaminiterne sig om Abne'r og stillede sig i Klynge på Toppen af Gibeat-Amma.
26 Abner noluongo Joab matek kowacho niya, “Chuno ni ligangla biro neko nyaka chiengʼ koso? Donge ingʼeyo ni wachni biro kelo sigu? Biro kawo kinde maromo nade mondo ikwer jogi owe lawo owetegi?”
Men Abner råbte til Joab: "Skal da Sværdet altid blive ved at fortære? Ved du ikke, at Eftersmagen er besk? Hvor længe skal det vare, inden du byder Folket standse med at forfølge deres Brødre?"
27 Joab nodwoke niya, “Akwongʼora gi nying Nyasaye mangima, ni ka dine ok iwuoyo, to jogi dodhi nyime gi lawo owetegi nyaka gokinyi.”
Joab svarede: "Så sandt HERREN lever: Havde du ikke talt, vilde Folkene først i Morgen have standset med at forfølge deres Brødre!"
28 Omiyo Joab nogoyo tungʼ mi ji duto nobiro mochungʼ, ne ok gimedo lawo jo-Israel, kata lweny bende ok ne gidhiyogo nyime.
Derpå stødte Joab i Hornet, og hele Folket standsede; de forfulgte ikke mere Israel og fortsatte ikke Kampen.
29 Otienono duto Abner gi joge nowuotho ka gingʼado Araba. Negiyoro aora Jordan, negimedo dhi ka gikadho gwengʼ Bithron duto mi gichopo Mahanaim.
Abner og hans Mænd vandrede så i Løbet af Natten igennem Arabalavningen, satte over Jordan, gik hele Kløften igennem og kom til Mahanajim.
30 Eka Joab noduogo koa lawo Abner mi ochoko joge duto kanyakla. Ji apar gochiko mag Daudi ne onge ka ok okwan Asahel.
Da Joab vendte tilbage fra Forfølgelsen af Abner og samlede alle Krigerne, savnedes foruden Asa'el nitten Mand af Davids Folk,
31 To jo-Daudi nosenego jo-Benjamin mia adek gi piero auchiel mane nigi Abner.
medens Davids Folk havde slået 360 Mand ihjel af Benjaminiterne, Abners Folk.
32 Negitingʼo ringre Asahel mi giike e liend wuon-gi e Bethlehem. Eka Joab gi joge nowuotho otieno duto mi gichopo Hebron ka piny yawore.
Derpå bar de Asa'el bort og jordede ham i hans Faders Grav i Betlehem, og Joab og hans Mænd vandrede hele Natten igennem; da Solen stod op, nåede de Hebron.
