2 Ruodhi 9
1 Elisha janabi noluongo achiel kuom jonabi mowachone niya, “Ngʼwan lawi e nungoni, kendo ikaw morni idhigo e piny Ramoth Gilead.
Profeten Elisa kaldte en af Profetsønnerne til sig og sagde til ham: »Omgjord dine Lænder, tag denne Flaske Olie med og drag til Ramot i Gilead.
2 Ka ichopo kanyo, to imany Jehu wuod Jehoshafat, ma wuod Nimshi. Dhi ire igole oko e kind ji kendo itere nyaka ei ot kar kende.
Naar du kommer derhen, opsøg saa Jehu, Nimsjis Søn Josjafats Søn; gaa hen og faa ham til at staa op fra sine Fæller og før ham ind i det inderste Hammer;
3 Bangʼ mano, kaw puga motingʼo mo iol e wiye kiwacho niya, ‘Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: Asewali bedo ruodh Israel.’ Bangʼ timo ma to iyaw dhoot; kendo ring piyo, kik ideki!”
tag saa Olieflasken og gyd Olien ud over hans Hoved med de Ord: Saa siger HERREN: Jeg salver dig til Konge over Israel! Derefter skal du lukke Døren op og flygte ufortøvet!«
4 Eka wuowi matin ma janabi nodhi Ramoth Gilead.
Den unge Mand, Profetens Tjener, drog saa til Ramot i Gilead;
5 Kane ochopo noyudo ka jotend lweny obet kanyakla. Nowachone jatend lweny niya, “An-gi wach moro madwaro wachoni.” Jehu nopenje niya, “En ngʼa kuomwa ka midwaro losogo?” Nodwoke niya, “En mana in, jatend lweny.”
og da han kom derhen, traf han Hærførerne siddende sammen. Han sagde da: »Jeg har et Ærinde til dig, Hærfører!« Jehu spurgte: »Til hvem af os?« Han svarede: »Til dig, Hærfører!«
6 Jehu nochungʼ malo modhi kode ei ot. Bangʼ mano janabino noolo mo ewi Jehu kowachone niya, “Ma e gima Jehova Nyasaye ma Nyasach Israel wacho: ‘Asewali mondo ibed ruodh Israel ma gin jo-Jehova Nyasaye.
Saa rejste han sig og gik ind i Huset; der gød han Olien ud over hans Hoved og sagde til ham: »Saa siger HERREN, Israels Gud: Jeg salver dig til Konge over HERRENS Folk, over Israel!
7 Nyaka itiek od Ahab ma ruodhi, kendo abiro chulo kuor nikech remb jotichna ma jonabi kendo nikech remb jotich Jehova Nyasaye mane ochwer gi Jezebel.
Du skal hugge din Herre Akabs Hus ned, saa jeg faar Hævn over Jesabel for mine Tjenere Profeternes og alle HERRENS Tjeneres Blod.
8 Abiro tieko od Ahab duto. Abiro tieko chwo manie od Ahab e piny Israel bedni gin wasumbini kata joma ni thuolo.
Hele Akabs Hus skal omkomme, jeg vil udrydde hvert mandligt Væsen, hver og en af Akabs Slægt i Israel;
9 Abiro keto od Ahab chal gi od Jeroboam wuod Nebat kendo ochal kaka od Baasha wuod Ahija.
jeg vil handle med Akabs Hus som med Jeroboams, Nebats Søns, og Ba'sjas, Ahijas Søns, Hus.
10 To ne Jezebel guogi ema nocham ringre e puodho manie paw Jezreel kendo onge ngʼama noyike.’” Bangʼ mano noyawo dhoot moringo odhi.
Og Jesabel skal Hundene æde paa Jizre'els Mark, og ingen skal jorde hende!« Derpaa lukkede han Døren op og flygtede.
11 Kane Jehu odok ir jotend lweny wetene achiel kuomgi nopenje niya, “Bende weche duto beyo? To angʼo mane janekono obirone iri?” Jehu nodwokogi niya, “Ungʼeyo ngʼatno, to gi gik ma onyalo wacho.”
Da Jehu kom ud til sin Herres Folk, spurgte de ham: »Hvorledes staar det til? Hvad vilde den gale Mand hos dig?« Han svarede: »I kender jo den Mand og hans Snak!«
12 Negikwere niya, “Mano en miriambo, wachnwa adier.” Jehu nodwokogi niya, “Ma e gima nonyisa: ‘Ni Jehova Nyasaye owacho: Asewiri mondo ibed ruodh Israel.’”
Men de sagde: »Udflugter! Sig os det nu!« Da sagde han: »Saaledes sagde han til mig: Saa siger HERREN: Jeg salver dig til Konge over Israel!«
13 Negigolo lepgi piyo piyo ma gipedho ewi raidhi mondo Jehu owuothie. Eka negigoyo turumbete ka gigoyo koko niya, “Jehu en ruoth!”
Øjeblikkelig tog de da hver sin Kappe og lagde under ham paa selve Trappen, og de stødte i Hornet og udraabte Jehu til Konge.
14 Eka Jehu wuod Jehoshafat ma wuod Nimshi nochano lingʼ-lingʼ mondo omonj Joram. (Koro Joram gi jo-Israel duto nosebedo kakedo mondo gisir Ramoth Gilead kuom monj moa kuom Hazael ruodh Aram,
Saaledes stiftede Jehu, Nimsjis Søn Josjafats Søn, en Sammensværgelse mod Joram. Joram havde med hele Israel forsvaret Ramot i Gilead mod Kong Hazael af Aram;
15 to ruoth Joram noduogo Jezreel mondo ochangi kuom adhonde mane oyudo kuom lweny mane ni e kinde gi Hazael ruodh jo-Aram). Jehu mowachone niya, “Ka ma e kaka uparo, to kik iyie ngʼato angʼata wuogi e dala maduongʼ ka mondo odhi ohul wachni e piny Jezreel.”
men Kong Joram var vendt tilbage for i Jizre'el at søge Helbredelse for de Saar, Aramæerne havde tilføjet ham, da han kæmpede med Kong Hazael af Aram. Da sagde Jehu: »Vil I som jeg, saa lad ikke en eneste slippe ud af Byen og bringe Bud til Jizre'el.«
16 Eka nodhi moidho gache mar lweny moringo odhi Jezreel nikech Joram ne ni kuno kendo Ahazia ruodh Juda bende noyudo ni kuno kaka wendone.
Derpaa steg Jehu til Vogns og kørte til Jizre'el; thi der laa Joram syg, og Kong Ahazja af Juda var rejst ned for at se til ham.
17 Ka jangʼicho mane ni ewi ohinga man Jezreel noneno jolweny Jehu kabiro, nogoyo koko niya, “Aneno ka jolweny biro.” Joram nokone niya, “Or ngʼato gi faras mondo odhi openjgi ka gibiro e yor kwe.”
Da Vægteren, som stod paa Taarnet i Jizre'el, saa Støvskyen efter Jehu, sagde han: »Jeg ser en Støvsky!« Da sagde Joram: »Tag en Rytter og send ham ud imod dem, for at han kan spørge, om de kommer med Fred!«
18 Jariemb faras noringo moromo gi Jehu mowachone niya, “Ruodha penjo kama: ‘Bende ubiro e yor kwe?’” Jehu nodwoke niya, “Kwe to obadhi angʼo? Luw bangʼa.” Jangʼicho nodwoko wach ni Joram ni, “Jaote osechopo irgi, to ok ane koduogo.”
Saa red Rytteren ham i Møde og sagde: »Saaledes siger Kongen: Kommer du med Fred?« Jehu svarede: »Hvad vedkommer det dig, om det er med Fred? Omkring, følg mig!« Vægteren meldte: »Sendebudet har naaet dem, men han kommer ikke tilbage!«
19 Kuom mano ruoth nooro jariemb faras mar ariyo. Kane ochopo irgi nowachonegi niya, “Ruodha penjo kama: ‘Bende ubiro e yor kwe?’” Jehu nodwoke niya, “Kwe to obadhi e angʼo? Luw bangʼa.”
Saa sendte han en anden Rytter ud; og da han var kommet hen til dem, sagde han: »Saaledes siger Kongen: Kommer du med Fred?« Jehu svarede: »Hvad vedkommer det dig, om jeg kommer med Fred? Omkring, følg mig!«
20 Jangʼicho noduogo wach ne Joram niya, “Osechopo irgi, to ok ane koduogo. Jariemb gari cha chalo mana gi Jehu wuod Nimshi, kendo oriembo mana ka janeko.”
Vægteren meldte: »Han har naaet dem, men han kommet ikke tilbage. Og de har en Fart paa, som var det Jehu, Nimsjis Søn, thi han farer af Sted som rasende.«
21 Joram nogolo chik niya, “Ikna gacha.” To kane giseikone gache, Joram ruodh Israel kod Ahazia ruodh Juda noriembo gechegi, ka ngʼato ka ngʼato ni e gache owuon mondo girom gi Jehu. Negiromo kode e puodho mane mar Naboth ja-Jezreel.
Da sagde Joram: »Spænd for!« Og da der var spændt for, kørte Kong Joram af Israel og Kong Ahazja af Juda ud hver i sin Vogn. De kørte Jehu i Møde og traf ham ved Jizre'eliten Nabots Mark.
22 Kane Joram oneno Jehu nopenje niya, “Ibiro e yor kwe koso?” Jehu nodwoke niya, “Ere kaka kwe nyalo betie kapod Jezebel minu dhi nyime gi lamo nyiseche manono kod timo timbe jwok?”
Da Joram fik Øje paa Jehu, spurgte han: »Kommer du med Fred, Jehu?« Men han svarede: »Hvad! Skulde jeg komme med Fred, saa længe det ikke har Ende med din Moder Jesabels Bolen og hendes mange Trolddomskunster!«
23 Joram nolokore moa gi ngʼwech kokok ne Ahazia niya, “Ja-andhoga Ahazia!”
Da drejede Joram omkring og flygtede, idet han raabte til Ahazja: »Svig, Ahazja!«
24 Eka Jehu noywayo atungʼ modiro asere kendo ochwoyo kind ngʼede Joram. Asere nopowo dho chunye molwar piny oa ewi gache.
Men Jehu greb sin Bue og skød Joram i Ryggen, saa at Pilen gik igennem Hjertet, og han sank sammen i Vognen;
25 Jehu nowachone Bidkar jatend gechene mag lweny niya, “Kawe ibole e puodho mane mar Naboth ja-Jezreel. Par kaka in kod an ne wariembo gechewa kanyachiel bangʼ Ahab ma wuon-gi kane Jehova Nyasaye okoro wachni kuome kama:
og Jehu sagde til sin Høvedsmand Bidkar: »Tag og kast ham hen paa Jizre'eliten Nabots Mark, thi det rinder mig i Hu, hvorledes jeg og du kørte sammen bag efter hans Fader Akab, dengang HERREN fremsatte dette Udsagn imod ham:
26 ‘Nyoro ne aneno remb Naboth gi remb yawuote kendo adiera abiro miyo gichul kuom chwero remo e puodho manie pap,’ Jehova Nyasaye owacho. Kaweuru kendo ubole e puodhono kaluwore gi wach Jehova Nyasaye.”
Sandelig, Nabots og hans Sønners Blod saa jeg i Gaar, lyder det fra HERREN, og jeg bringer Gengældelse over dig her paa denne Mark, lyder det fra HERREN! Tag derfor og kast ham hen paa Marken efter HERRENS Ord!«
27 Kane Ahazia ruodh Juda oneno gima otimore noringo kotony gi yor Beth-Hagan. Jehu nolawe kakok niya, “En bende negeuru!” Ne gihinye ewi gache mar lweny koringo ochomo Gur man but Ibleam, to notony kodhi Megido kuma nothoe.
Da Kong Ahazja at Juda saa det, flygtede han ad Vejen til Bet-Hagan; men Jehu satte efter ham og raabte: »Ogsaa ham!« Og i Gurpasset, i Nærheden af Jibleam, skød de ham ned i Vognen. Han undslap til Megiddo, men der døde han.
28 Jotichne nokawe gi gach lweny nyaka Jerusalem moike kod kwerene e bure mantiere e Dala Maduongʼ mar Daudi.
Hans Folk førte ham til Jerusalem og jordede ham i hans Grav hos hans Fædre i Davidsbyen.
29 E higa mar apar gachiel mar Joram wuod Ahab, Ahazia nobedo ruoth e piny Juda.
I Akabs Søn Jorams ellevte Regeringsaar blev Ahazja Konge over Juda.
30 Kane Jehu odhi Jezreel, Jezebel nowinjo birone kanyo, mi obuko wangʼe kendo oloso wiye kongʼicho gie dirisa.
Jehu kom nu til Jizre'el. Saa snart Jesabel hørte det, sminkede hun sine Øjne og smykkede sit Hoved og bøjede sig ud af Vinduet;
31 Kane Jehu odonjo e dhorangach nopenjo niya, “Ibiro e yor kwe, in Zimri ma janek ruodheni?”
og da Jehu kørte ind igennem Porten, raabte hun: »Kommer du med Fred, Zimri Kongemorder?«
32 Nongʼiyo malo e dirisa mopenjo niya, “En ngʼa ma jakora? En ngʼa?” Eka ji ariyo kata adek mabwoch nongʼiye gi kwinyo.
Men han saa op til Vinduet og sagde: »Hvem holder med mig? Hvem?« Saa var der et Par Hofmænd, som saa ud efter ham,
33 Jehu nowachonegi niya, “Diruru dhakono piny!” Omiyo negidire piny ma rembe moko okirore e kor ohinga ka farase nyone piny.
og han raabte: »Styrt hende ned!« Saa styrtede de hende ned, og Blodet sprøjtede op paa Muren og paa Hestene, og de traadte hende ned.
34 Jehu nodonjo e dalano mochiemo kendo ometho. Eka nowachonegi niya, “Kawuru dhako mokwongʼno udhi uyiki, nimar ne en nyar ruoth.”
Derpaa gik han ind og spiste og drak. Saa sagde han: »Tag jer af hende, den forbandede, og jord hende, hun var jo dog en Kongedatter!«
35 To kane gidhi yike onge gima negiyudo makmana hanga wiye, tiendene gi lwetene.
Men da de gik ud for at jorde hende, fandt de ikke andet af hende end Hjerneskallen, Fødderne og Hænderne.
36 Negidok ma giwachone Jehu wachno, mane owacho niya, “Ma e wach mane Jehova Nyasaye owacho kokadho kuom jatichne Elija ja-Tishbi: E puodho manie paw Jezreel guogi nokidh ringre Jezebel.
Og de kom tilbage og meldte ham det; da sagde han: »Det er det Ord, HERREN talede ved sin Tjener Tisjbiten Elias: Paa Jizre'els Mark skal Hundene æde Jesabels Legeme!
37 Ringre Jezebel nochal ka owuoyo moyar e pewe mag Jezreel, maonge ngʼama nyalo wacho ni ma Jezebel.”
og Jesabels Lig skal blive som Gødning paa Ageren paa Jizre'els Mark, saa ingen kan sige: Dette er Jesabel!«
