2 Weche Mag Ndalo 6
1 Eka Solomon nowacho niya, “Jehova Nyasaye osewacho ni enodag ei bor polo motimo mudho.
Ved den Lejlighed sang Salomo: "HERREN har sagt, han vil bo i Mulmet!"
2 Asegeroni hekalu marahuma, kama inidagie nyaka chiengʼ.”
Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt kan dvæle.
3 Kane oganda jo-Israel duto ochungʼ kanyo, ruoth nolokore mogwedhogi.
Derpå vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels Forsamling, der imens stod op;
4 Eka nowacho niya, “Pak obed ne Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel, mosetimo gi lwete gima ne osingo gi dhoge ni Daudi wuonwa. Nikech nowacho niya,
og han sagde: "Lovet være HERREN, Israels Gud, hvis Hånd har fuldført, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han sagde:
5 ‘Chakre ndalo mane agolo joga koa Misri pok ayiero dala maduongʼ e dhoot moro amora mar Israel mondo oger hekalu kanyo ni Nyinga, to aseyiero Daudi mondo otel ni joga Israel.
Fra den Dag jeg førte mit Folk ud af Ægypten, har jeg ikke udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer, hvor man skulde bygge et Hus til Bolig for mit Navn, og jeg har ikke udvalgt nogen Mand til at være Hersker over mit Folk Israel;
6 To koro aseyiero Jerusalem mondo obed kama Nyinga betie kendo aseyiero Daudi mondo otel ni joga Israel.’
men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og David udvalgte jeg til at herske over mit Folk Israel.
7 “Daudi wuora noketo e chunye mondo oger hekalu moluongo nying Jehova Nyasaye ma Nyasach Israel.
Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENs, Israels Guds, Navn et Hus;
8 To Jehova Nyasaye nowacho ni Daudi wuora niya, ‘Nitimo maber mondo ibed gi wach gero hekalu ni nyinga e chunyi.
men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge mit Navn et Hus, er ret af dig;
9 Kata kamano in ok niger hekalu, to wuodi, ma en ringri gi rembi iwuon; en ema noger hekalu ni Nyinga.’
dog skal ikke du bygge det Hus, men din Søn, der udgår af din Lænd, skal bygge mit Navn det Hus.
10 “Jehova Nyasaye oserito singruok mane otimo. Asekawo loch wuora Daudi kendo asebet e kom loch mar Israel mana kaka Nyasaye nosingo kendo asegero hekalu ni Nying Jehova Nyasaye ma Nyasach Israel.
Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er trådt i min Fader Davids Sted og sidder på Israels Trone, som HERREN sagde, og jeg har bygget HERRENs, Israels Guds, Navn Huset;
11 Aseketo Sandug Muma ma moketie singruok mane Jehova Nyasaye otimo e kinde gi jo-Israel.”
og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERREN sluttede med Israeliterne."
12 Eka Solomon nochungʼ e nyim kendo mar misango mar Jehova Nyasaye e nyim oganda duto mar jo-Israel kendo norieyo bedene kochomo malo.
Derpå trådte Salomo frem foran HERRENs Alfer lige over for hele Israels Forsamling og udbredte Hænderne.
13 Noseloso raidhi mar mula ma borne gi lachne romo fut aboro to borne kadhi malo en fut abich mokete e dier laru ma oko. Ne ochungʼ e raidhino mi ogoyo chonge piny e nyim oganda duto mar jo-Israel kendo norieyo bedene kochomo polo.
Salomo havde nemlig ladet lave en fem Alen lang, fem Alen bred og tre Alen høj Talerstol af Hobber og stillet den op midt i Gården; på den trådte han op og kastede sig på Knæ foran hele Israels Forsamling, udbredte sine Hænder mod Himmelen
14 Kowacho niya, “Yaye Jehova Nyasaye ma Nyasach Israel, onge Nyasaye moro e polo kata e piny machal kodi. In e Nyasaye marito singruok mar herane ni jotichne maluwo yoreni gi chunygi duto.
og sagde: "HERRE, Israels Gud, der er ingen Gud som du i Himmelen og på Jorden, du, som holder fast ved din Pagt og din Miskundhed mod dine Tjenere, når de af hele deres Hjerte vandrer for dit Åsyn,
15 Iserito singruokni mane itimo gi jatichni Daudi wuora, ne isingori gi dhogi kendo isechopo singruokno gi lweti, mana kaka en kawuononi.
du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, og i Dag opfyldt med din Hånd, hvad du talede med din Mund.
16 “To koro Jehova Nyasaye ma Nyasach Israel rit singruok mane itimo gi jatichni Daudi wuora kiwachone niya, ‘Ok inibed maonge ngʼama bet e nyima e kom loch Israel ka nyikwayi onono kaka giwuotho e nyima kaka chikna dwaro mana kaka isetimo.’
Så hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, da du sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig for mit Åsyn til at sidde på Israels Trone, når kun dine Sønner vil tage Vare på deres Vej og vandre i min Lov, som du har vandret for mit Åsyn!
17 To koro, yaye Jehova Nyasaye ma Nyasach Israel yie mondo wach mane isingo ni jatichni Daudi wuora otimre mana kaka ne isingo.
Så lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde din Tjener David!
18 “To bende Nyasaye nyalo dak e piny kod ji? Kata polo malo kata polo mabor ok nyal romi, to koro hekalu mageroni to diromi nade!
Men kao Gud da virkelig bo blandt Menneskene på Jorden? Nej visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som jeg har bygget!
19 Kata kamano chik iti ni lamo jatichni gi kwayone mar ngʼwono yaye Jehova Nyasaye Nyasacha. Winji ywak gi lemo ma jatichni lamo e nyimi.
Men vend dig til din Tjeners Bøn og Begæring, HERRE min Gud, så du hører det Råb og den Bøn, din Tjener opsender for dit Åsyn;
20 Mad wangʼi rang hekaluni odiechiengʼ kod otieno, kama niwacho ni Nyingi nobedie. Yie iwinji lemo ma jatichni lamo kochomo odni.
lad dine Øjne være åbne over dette Hus både Dag og Nat, over det Sted, hvor du har sagt, du vilde stedfæste dit Navn, så du hører den Bøn, din Tjener opsender, vendt mod dette Sted!
21 Winji lamo mar jatichni kaachiel gi jogi Israel ka gilamo ka gichomo odni. Winji gi e polo kar dakni kendo kiwinjo to iwenwa richowa.
Og hør den Bøn, dinjener og dit Folk Israel opsender, vendt mod dette Sted; du høre den der, hvor du bor, i Himmelen, du høre og tilgive!
22 “Ka ngʼato oketho ni wadgi kendo dwarore ni mondo okwongʼre kendo obiro mokwongʼore e nyim kendo mar misango manie hekaluni,
Når nogen synder imod sin Næste, og man afkræver ham Ed og lader ham sværge, og han kommer og aflægger Ed foran dit Alter i dette Hus,
23 to iwinji gi e polo kendo itim kaka owinjore. Ngʼad bura e kind jotichni kikumo joketho kendo iket richogi e wigi bende joma onge ketho iket kare kaluwore gi timgi makare.
så høre du det i Himmelen og gøre det og dømme dine Tjenere imellem, så du gengælder den skyldige og lader hans Gerning komme overhans Hoved og frikender den uskyldige og gør med ham efter hans Uskyld.
24 “Ka jogi Israel olo e lweny gi jowasikgi nikech gisekethoni to bangʼe gilokore mi gipako nyingi, ka gilamo kendo gikwayo e hekaluni,
Når dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de synder imod dig, og de så omvender sig og bekender dit Navn og opsender Bønner og Begæringer for dit Åsyn i dette Hus,
25 to iwinjgi gi e polo kendo iwe richo jogi Israel kendo iduog-gi e piny mane imiyogi kod kweregi.
så høre du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og føre dem tilbage til det Land, du gav dem og deres Fædre.
26 “Ka polo olor kendo koth onge nikech jogi osekethoni to ka gilemo kaeni ka gipako nyingi kendo ka gilokore giweyo richogi nikech isekelonegi chandruok,
Når Himmelen lukkes, så Regnen udebliver, fordi de synder imod dig, og de så beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem,
27 to yie mondo iwinjgi gie polo kendo iwene jotichni ma jo-Israel richogi. Puonjgi yo makare mar dak kendo iornegi koth e piny mane imiyo jogi kaka girkeni margi.
så høre du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje.
28 “Ka kech kata dera omako piny kata ka abach omako cham kata tuo ewi dongo, kata ka bonyo kata kungu, kata ka jowasigu olworo miechgi madongo, kata ka midekre kata tuo omakogi,
Når der kommer Hungersnød i Landet, når der kommer Pest, når der kommer Hornbrand og Rust, Græshopper og Ædere, når Fjenden belejrer Folket i en af dets Byer, når alskens Plage og Sot indtræffer
29 to ka ngʼato kuom jogi ma jo-Israel olemo kata okwayi, ka gingʼeyo gima chando chunygi kod lit ka girieyo bedegi kochomo hekaluni,
enhver Bøn, enhver Begæring, hvem den end kommer fra i hele dit Folk Israel, når de føler deres Plage og Smerte og udbreder Hænderne mod dette Hus,
30 to yie iwinji gie polo kama idakie. Wenegi richogi kendo tim ne ngʼato ka ngʼato gima owinjore gi gik motimo nikech ingʼeyo chunygi (nikech in kendi ema ingʼeyo chuny dhano),
den høre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive, idet du gengælder enhver hans Færd, fordi du kender hans Hjerte, thi du alene kender Menneskebørnenes Hjerter,
31 mondo omi gilwori kendo giwuoth e yoreni ndalogi duto ma gin-go e piny mane imiyo kwerewa.
for at de må frygte dig og følge dine Veje, al den Tid de lever på den Jord, du gav vore Fædre.
32 “To kuom jadak ma ok achiel kuom jogi Israel moa e piny mabor nikech nyingi maduongʼ kendo lweti maratego kod badi marabora moriere, ka gibiro ma gilemo ka gichomo hekaluni,
Selv den fremmede, der ikke hører til dit Folk Israel, men kommer fra et fjernt Land for dit store Navns, din stærke Hånds og din udstrakte Arms Skyld, når de kommer og beder, vendt mod dette Hus,
33 to yie mondo iwinji gie polo kama idakie kendo tim gimoro amora ma jadakno okwayi mondo ogendini duto mag piny ongʼe nyingi kendo oluori mana kaka jogi Israel kendo mondo gingʼe ni ot ma asegeroni luongo nyingi.
da børe du det i Himmelen, der. hvor du bor, og da gøre du efter alt, hvad den fremmede råber til dig om, for at alle Jordens Folkeslag må lære dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit Folk Israel og erkende, at dit Navn er nævnet over dette Hus, som jeg har bygget.
34 “Ka jogi odhi kedo gi jowasikgi kamoro amora ma ibiro orogie ka gilami kagichomo dalani miseyiero kendo hekalu masegero maluongo nyingi,
Når dit Folk drager i Krig mod sine Fjender, hvor du end sender dem hen, og de beder til dig, vendt mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn,
35 to yie iwinji gie polo lamogi kod kwayogi kendo konygi.
så høre du i Himmelen deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret.
36 “To ka giketho e nyimi, nimar onge ngʼato kata achiel ma ok jaketho mi ikecho kodgi kendo ichiwogi e lwet wasigu mi giterogi e twech e piny mabor kata machiegni,
Når de synder imod dig - thi der er intet Menneske, som ikke synder - og du vredes på dem og giver dem i Fjendens Magt, og Sejrherrerne fører dem fangne til et andet Land, det være sig fjernt eller nær,
37 kendo ka chunygi olokore e piny mane otergi e twech kendo giweyo richogi kendo gikwayi e piny wasikgi mane otweyogi kagiwacho niya, ‘Wasetimo richo kendo waseketho bende wasetimo mamono;’
og de så går i sig selv i det Land, de er bortført til, og omvender sig og råber til dig i deres Landflygtigheds Land og siger: Vi har syndet, handlet ilde og været ugudelige!
38 to ka gidwogo iri gi chunygi duto kod ngimagi duto e piny mane otergi e twech, kendo gilemo ka girango pinygi mane imiyo kweregi, kod dala maduongʼ miseyiero kod hekalu ma asegero ni nyingi,
når de omvender sig til dig al hele deres Hjerte og af hele deres Sjæl i Sejrherrernes Land, som de bortførtes til, og de beder, vendt mod deres Land, som du gav deres Fædre, mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn -
39 to yie iwinji lemogi gi kwayogi gie polo kar dakni kendo ikonygi. Kendo iwe ni jogi mosetimo richo e nyimi.
så høre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret, og du tilgive dit Folk, hvad de syndede imod dig!
40 “Koro Nyasacha, yie mondo wengegi oyawre kendo itgi mondo owinj maber lemo ma wachiwo kaeni.
Så lad da, min Gud, dine Øjne være åbne og dine Ører lytte til Bønnen, der bedes på dette Sted,
41 “Yaye Jehova Nyasaye, koro chungʼ malo kendo idonj e kar yweyo,
bryd op da, Gud HERRE, til dit Hvilested, du selv og din Vældes Ark! Dine Præster, Gud HERRE, være iklædt Frelse, dine fromme glæde sig ved dine Goder!
42 Yaye Jehova Nyasaye, kik ikwed ngʼatno misewiro.
Gud HERRE, afvis ikke din Salvede, kom Nåden mod din Tjener David i Hu!"
