2 Weche Mag Ndalo 32

1 Bangʼ tich maber mane Hezekia otimo, Senakerib ruodh Asuria nobiro momonjo Juda. Ne ogoyo agengʼa ne mier mochiel gohinga koparo ni onyalo kawogi mondo gidok mage.

Efter disse Handeler og denne Troskab kom Senakerib, Kongen af Assyrien, og drog ind i Juda og lejrede sig imod de faste Stæder og tænkte at rive dem til sig.

2 Kane Hezekia oneno ni Senakerib nosebiro kendo noparo mar kedo kod Jerusalem,

Der Ezekias saa, at Senakerib kom, og at hans Hu var til Krig imod Jerusalem,

3 noporo wach gi jodonge kod jotend lweny mondo gigengʼ pi soko moa oko mar dala maduongʼ kendo ne gikonye.

da raadførte han sig med sine Øverster og sine vældige om at tilstoppe Vandet fra Kilderne, som vare uden for Staden; og de hjalp ham.

4 Oganda maduongʼ nochokore kendo ne gigengʼo sokni duto aore mane kadho e piny kagiwacho niya, “Angʼo momiyo ruodhi mag Asuria biro mondo onwangʼ pi mangʼeny.”

Thi meget Folk samlede sig og tilstoppede alle Kilder og den Bæk, som flød midt igennem Landet, og han sagde: Hvorfor skulde Assyriens Konger komme og finde meget Vand?

5 Eka notiyo matek koloso kuonde mane omukore mag ohinga kendo nogero kuonde maboyo mag ngʼicho. Nogero ohinga machielo e tok mokwongo kendo nomedo loso ndiri mosiro Dala Maduongʼ mar Daudi. Bende noloso gig lweny kod okumbni mangʼeny.

Og han tog Mod til sig og byggede den ganske Mur, som var nedreven, og førte den op indtil Taarnene og en anden Mur der udenfor; og han befæstede Millo i Davids Stad og lod gøre Vaaben i Mangfoldighed og Skjolde.

6 Noketo jotend lweny mondo otel ne ji kendo nochokogi e nyime e laru mar dhoranga dala maduongʼ kendo nojiwogi gi wechegi:

Og han satte Krigsøverster over Folket og samlede dem til sig paa Pladsen ved Stadens Port og talte kærligt med dem og sagde:

7 “Beduru motegno kendo gi chir. Kik ubed gi luoro kata kik chunyu tho nikech ruodh Asuria kod jolweny mangʼeny man kode nimar wan gi teko maduongʼ moloye.

Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og ræddes ikke for Kongen af Assyrien, ej heller for hele den Hob, som er med ham; thi der er en større med os end med ham.

8 Teko mar dhano ema ni kode to wan to wan kod Jehova Nyasaye ma Nyasachwa makonyowa kendo kedonwa e lwenjewa.” Kendo ji nobedo gi chir kane giwinjo wach Hezekia ruodh Juda.

Med ham er en kødelig Arm, men med os er Herren vor Gud, som vil hjælpe os og stride i vore Krige; og Folket forlod sig fast paa Ezekias, Judas Konges, Ord.

9 Bangʼe kane Senakerib ruodh Asuria kod jolweny mage duto ne ogoyo agengʼa Lakish, nooro jotend lweny mage Jerusalem mondo owach ne Hezekia ruodh Juda kod jo-Juda duto mane ni kanyo kowacho niya,

Derefter sendte Senakerib, Kongen af Assyrien, sine Tjenere til Jerusalem, medens han laa for Lakis med hele sit Riges Magt, til Ezekias, Judas Konge, og til al Juda, som var i Jerusalem, og lod sige:

10 “Ma e gima Senakerib ruodh Asuria wacho: En kama nade miketoe genoni, momiyo isiko Jerusalem ka ogoni agengʼa?

Saa siger Senakerib, Kongen af Assyrien: Hvorpaa forlade I eder, at I blive i Jerusalem under en Belejring?

11 Ka Hezekia wacho ni, ‘Jehova Nyasaye, ma Nyasachwa biro resowa e lwet ruodh Asuria,’ donge uparo ni owitou mondo kech gi riyo onegu?

Tilskynder ikke Ezekias eder for at give eder hen til at dø af Hunger og af Tørst og siger: Herren vor Gud skal fri os af Kongen af Assyriens Haand?

12 Donge Hezekia owuon nomuko kuonde motingʼore mar lemo kod kende mag misango mag nyasayeni kowachone jo-Juda kod jo-Jerusalem ni, ‘Nyaka ulam e nyim kendo mar misango achiel kendo unuwangʼ misango mau e wiye’?

Er det ikke Ezekias, som har borttaget hans Høje og hans Altre og sagt til Juda og til Jerusalem: I skulle tilbede for et eneste Alter og derpaa gøre Røgelse?

13 “Donge ungʼeyo gima an kod kwerena osetimo ni ogendini mamoko duto mag pinje? Dak ne nyiseche pinjego duto resgi e lweta?

Vide I ikke, hvad jeg og mine Fædre have gjort ved alle Folk i Landene? Kunde vel Hedningernes Guder i Landene fri deres Land fra min Haand?

14 Kuom nyiseche duto mag ogendini mane kwerena otieko, en mane kuomgi mosereso joge e lweta? Angʼo momiyo uparo ni nyasachu biro resou e lweta?

Hvo iblandt alle Guderne hos disse Hedninger, hvilke mine Fædre have bandlyst, var den, som kunde fri sit Folk fra min Haand, saa at eders Gud skulde kunne fri eder fra min Haand?

15 Omiyo kik uwe Hezekia wuondu kendo mi ulal kama. Kik uyie kode nikech onge nyasach oganda kata pinyruoth moro amora ma osereso joge e lweta kata e lwet kwerena. Omiyo ere kaka nyasachu noresu e lweta!”

Saa lader nu Ezekias ikke bedrage eder og ikke tilskynde eder paa denne Maade, og tror ham ikke; thi ingen Gud hos noget Folk eller Rige har kunnet fri sit Folk fra min Haand og fra mine Fædres Haand; hvor meget mindre skulde eders Guder fri eder fra min Haand?

16 Jotelo mag Senakerib nomedo wuoyo marach kuom Jehova Nyasaye kendo kuom jatichne Hezekia.

Tilmed talte hans Tjenere ydermere imod Gud Herren og imod hans Tjener Ezekias.

17 Bende ruoth nondiko baruwa moyanyogo Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel kendo nowuoyo kuome kojare niya, “Mana kaka nyiseche mag jopinje moko ne ok oresogi e lweta, omiyo nyasach Hezekia bende ok nores joge e lweta.”

Han skrev og Breve for at forhaane Herren, Israels Gud, og at tale imod ham, sigende: Ligesom Guderne hos Hedningerne i Landene ikke friede deres Folk fra min Haand, saaledes skal ikke heller Ezekias's Gud fri sit Folk fra min Haand.

18 Bangʼe negiluongo joma ne nitie Jerusalem e ohinga ka gikok gi dwol maduongʼ gi dho jo-Hibrania mondo obwog-gi kendo omi gibed gi luoro eka mondo gikaw dala maduongʼno.

Og de raabte med høj Røst paa jødisk til Jerusalems Folk, som var paa Muren, for at gøre dem frygtagtige og forfærde dem, for at de kunde indtage Staden.

19 Ne giwuoyo marach kuom Nyasach Jerusalem kaka ne giwuoyo kuom nyiseche molos gi lwedo mag ogendini mag piny.

Og de talte om Jerusalems Gud ligesom om Jordens Folks Guder, der ere Menneskens Hænders Gerning.

20 Ruoth Hezekia gi janabi Isaya wuod Amoz noywagore ka lemo e nyim polo kuom wachni.

Men Kong Ezekias og Esajas, Amoz's Søn, Profeten, bade angaaende denne Sag, og de raabte til Himmelen.

21 Omiyo Jehova Nyasaye nooro malaika mane onego jolweny gi jochungʼ kod jotelo e kambi mar ruodh Asuria, omiyo nowuok modok e pinye gi wichkuot. Kane odhi e kar lemo mar nyasache, yawuote moko nonege kod ligangla.

Og Herren sendte en Engel, og han tilintetgjorde alle de vældige til Strid og Fyrsterne og de Øverste i Kongen af Assyriens Lejr; og denne drog tilbage til sit Land med sit Ansigts Blusel, og der han gik ind i sin Guds Hus, da fældede de, som vare udkomne af hans Liv, ham der med Sværd.

22 Kamano e kaka Jehova Nyasaye noreso Hezekia kod jo-Jerusalem motony e lwet Senakerib ruodh Asuria kendo e lwet ruodhi mamoko bende. Omiyo Jehova Nyasaye noritogi kuom pinje duto mane olworogi.

Saa frelste Herren Ezekias og Indbyggerne i Jerusalem fra Senakeribs, Kongen af Assyriens, Haand og fra alles Haand og beskærmede dem trindt omkring.

23 Ji mangʼeny nokelo ni Jehova Nyasaye mich mag-gi Jerusalem kendo Hezekia ruodh Juda bende negikelone mich ma nengogi tek, kendo chakre kanyo ogendini duto nomiye luor maduongʼ.

Og mange bragte Gaver til Herren til Jerusalem og dyrebar Skænk til Ezekias, Judas Konge, saa at denne derefter kom til at staa højt i alle Hedningernes Øjne.

24 E ndalogo Hezekia nobedo matuo kendo nohewore, omiyo nolamo Jehova Nyasaye mane odwoke kendo nomiye ranyisi mar hono.

I de samme Dage blev Ezekias dødssyg, og han bad til Herren, og denne talte til ham og gav ham et underfuldt Tegn.

25 To Hezekia ne nigi sunga e chunye kendo ne ok odwoko erokamano kaluwore gi ngʼwono manotimne; omiyo mirima nomako Jehova Nyasaye kode kaachiel gi Juda gi Jerusalem.

Men Ezekias gengældte ikke den Velgerning, som var bevist ham, thi hans Hjerte ophøjede sig; derfor kom en Vrede over ham og over Juda og Jerusalem.

26 To Hezekia nolokore moweyo timo richo mar sungruok e chunye mana kaka jo-Jerusalem bende notimo, omiyo mirimb Jehova Nyasaye ne ok ochako omake kodgi e ndalo Hezekia.

Dog ydmygede Ezekias sig, efter at hans Hjerte havde ophøjet sig, han og Indbyggerne i Jerusalem; derfor kom Herrens Vrede ikke over dem i Ezekias's Dage.

27 Hezekia ne nigi mwandu mangʼeny kod luor mi noloso kuondege mag fedha gi dhahabu gi kite ma nengogi tek gi gik mangʼwe ngʼar, gi okumbni kod gik moko mopogore opogore mabeyo mage.

Og Ezekias havde saare stor Rigdom og Ære, og han gjorde sig Skatkamre til Sølv og Guld og kostbare Stene og vellugtende Urter og Skjolde og alle Haande kostelige Redskaber

28 Bende nogoyo deche mikane cham mokaa gi divai molos manyien kod mo kendo nogero kunde ne dhok mopogore opogore kod abila mag rombe.

og Forraadshuse til, hvad der kom ind af Korn og Most og Olie, og Stalde for alle Haande Kvæg og skaffede sig Hjorde til Staldene.

29 Nogero mier kendo ne en kod rombe mangʼeny kod kweth mag dhok nikech Nyasaye nogwedhe kod mwandu mangʼeny.

Og han byggede sig Stæder og havde Fæ af smaat og stort Kvæg i Mangfoldighed; thi Gud gav ham saare meget Gods.

30 Hezekia ema ne ogengʼo thidhna matin mar Gihon kobaro pige mondo oluw bath Dala Maduongʼ mar Daudi yo podho chiengʼ. Tije duto mane lwete omulo nodhi maber.

Og denne Ezekias tilstoppede ogsaa det øverste Vandløb fra Gihon og ledede det ned, Vest for Davids Stad; og Ezekias var lykkelig i al sin Gerning.

31 To kane oorne joote gi jotend Babulon mondo openje kuom ranyisi mar hono mane otimore e piny, Nyasaye noweye mondo oteme mondo eka ongʼe gima ne nitiere e chunye.

Men det skete saa, da der var sendt Tolke til ham fra Fyrsterne i Babel for at spørge om det underfulde Tegn, som var sket i Landet, da forlod Gud ham for at forsøge ham og for at kende alt det, som var i hans Hjerte.

32 Weche mamoko duto mag ndalo loch Hezekia kod timbene mabeyo ondiki e fweny mar janabi Isaya wuod Amoz e kitap ruodhi mag Juda kod Israel.

Men det øvrige af Ezekias's Handeler og hans fromme Gerninger, se, de Ting ere skrevne i Profeten Esajas's, Amoz's Søns Syn, i Judas og Israels Kongers Bog.

33 Hezekia notho moyweyo kaka kwerene kendo noyike e got kama liete nyikwa Daudi ne nitiere. Jo-Juda duto kod joma ne nitie Jerusalem nomiye duongʼ kane otho kendo Manase wuode nobedo ruoth kare.

Og Ezekias laa med sine Fædre, og de begrove ham oven for Davids Børns Grave; og det ganske Juda og Jerusalems Indbyggere beviste ham Ære i hans Død, og hans Søn Manasse blev Konge i hans Sted.