2 Weche Mag Ndalo 30

1 Hezekia nooro wach ni jo-Israel duto gi jo-Juda kendo nondiko barupe ni jo-Efraim kod jo-Manase kokwayogi mondo gibi Jerusalem e hekalu mar Jehova Nyasaye mondo gitim Sap Pasaka ni Jehova Nyasaye ma Nyasach jo-Israel.

Siden sendte Ezekias til al Israel og Juda og skrev ogsaa Breve til Efraim og Manasse, at de skulde komme til Herrens Hus i Jerusalem, at holde Herren, Israels Gud, Paaske.

2 Ruoth gi jodonge kod joma nochokore Jerusalem nowinjore ni gitim Sap Pasaka e dwe mar ariyo.

Thi Kongen havde holdt et Raad med sine Fyrster og hele Forsamlingen i Jerusalem, at de vilde holde Paaske i den anden Maaned.

3 Ne ok ginyal time e kinde mane onego otime nimar jodolo moromo ne pok opwodhore to ji bende ne pok ochokore Jerusalem.

Thi de kunde ikke holde den til den rette Tid; thi Præsterne havde ikke helliget sig i tilstrækkeligt Antal, og Folket var ikke samlet til Jerusalem.

4 Chenroni ne berne ruoth kod joma nochokore.

Og den Sag syntes ret for Kongens Øjne og for den ganske Forsamlings Øjne.

5 Negingʼado bura mondo giland wachni e Israel duto kochakore Bersheba nyaka Dan kagiluongo ji mondo gibi Jerusalem otim Pasaka mar Jehova Nyasaye Nyasach Israel nikech ne pok otime gi ji mangʼeny kaka ondiki.

Og de toge den Bestemmelse, at de vilde lade udraabe igennem al Israel fra Beersaba og indtil Dan, at de skulde komme og holde Herren, Israels Gud, Paaske i Jerusalem; thi de havde ikke holdt den i noget stort Antal, som det var foreskrevet.

6 Omiyo joote nodhi Israel gi Juda duto kaka ruoth nochiko ka gitingʼo barupe mane oa ir ruoth kod jodonge mondikie niya, “Jo-Israel dwoguru ir Jehova Nyasaye ma Nyasach Ibrahim gi Isaka kod Israel mondo mi oduog iru un joma odongʼ mosetony e lwet ruodhi mag Asuria.

Og Løberne gik med Breve fra Kongens og hans Øversters Haand igennem al Israel og Juda og efter Kongens Befaling og sagde: I Israels Børn! vender om til Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud, saa skal han vende sig om til de undkomne, som ere blevne tilovers for eder fra Assyriens Kongers Haand.

7 Kik ubed ka kwereu gi oweteu mane oweyo luwo Jehova Nyasaye ma Nyasach kwereu momiyo gidoko gima iluoro mana kaka uneno sani.

Og værer ikke som eders Fædre og som eders Brødre, der forgrebe sig imod Herren, deres Fædres Gud; derfor gav han dem hen til en Ødelæggelse, saaledes som I se.

8 Kik ubed gi tok matek kaka kwereu nobedo, bolreuru ni Jehova Nyasaye. Biuru e kama ler mar lemo ma osepwodho nyaka chiengʼ. Tineuru Jehova Nyasaye ma Nyasachu mondo mi mirimbe mager owuog kuomu.

Nu, forhærder ikke eders Nakke som eders Fædre, giver Herren Haanden og kommer til hans Helligdom, som han har helliget evindelig, og tjener Herren eders Gud, saa skal hans strenge Vrede vende sig fra eder.

9 Ka udwogo ir Jehova Nyasaye eka joweteu gi nyithindu notimnegi ngʼwono mi nowegi giduogi e pinygi kod joma noterogi e twech nikech Jehova Nyasaye ma Nyasachu en jangʼwono kendo en gihera maduongʼ omiyo ok noloknu ngʼeye ka udwogo ire.”

Thi naar I omvende eder til Herren, skulle eders Brødre og eders Børn finde Barmhjertighed for deres Ansigt, som holde dem fangne, saa at de skulle komme tilbage til dette Land; thi Herren eders Gud er naadig og barmhjertig og skal ikke lade sit Ansigt vige fra eder, dersom I omvende eder til ham.

10 Joote nodhi e dala ka dala e piny Efraim gi Manase duto nyaka ochopo Zebulun to ji nocharogi kendo nyierogi.

Og Løberne gik fra den ene Stad til den anden i Efraims og Manasses Land og indtil Sebulon; men man lo ad dem og bespottede dem.

11 To kata kamano jo-Asher moko kod jo-Manase kaachiel gi jo-Zebulun nobolore modhi Jerusalem.

Dog nogle af Aser og Manasse og af Sebulon ydmygede sig og kom til Jerusalem.

12 To e piny Juda bende ema ne lwet Nyasaye ne nitie kuom jogo mondo omigi bedo e paro achiel mondo gitim gima ruoth gi jodonge nochiko kaluwore gi wach mar Jehova Nyasaye.

Guds Haand var og over Juda, saa at han gav dem et Hjerte til at gøre efter Kongens og de Øverstes Bud, efter Herrens Ord.

13 Ji mangʼeny nochokore Jerusalem e dwe mar ariyo mondo gitim Sap Makati ma ok oketie Thowi.

Og der samledes meget Folk til Jerusalem for at holde de usyrede Brøds Højtid i den anden Maaned, en saare stor Forsamling.

14 Negigolo kende mag misango miwangʼoe liswa mane nitie Jerusalem kaachiel gi kende mag misango miwangʼoe ubani mi giwitogi e Holo mar Kidron.

Og de gjorde sig rede og borttoge Altrene, som vare i Jerusalem, og de borttoge alle Røgelsekar og kastede dem i Kedrons Bæk.

15 Ne giyangʼo nyarombo mar Pasaka Chiengʼ mar apar gangʼwen mar dwe mar ariyo jodolo kod jo-Lawi noyudo wichkuot omiyo negipwodhore mi gikelo misengini miwangʼo pep e hekalu mar Jehova Nyasaye.

Og de slagtede Paaskelammet den fjortende Dag i den anden Maaned; og Præsterne og Leviterne bleve skamfulde, og de helligede sig og førte Brændofre til Herrens Hus.

16 Bangʼe negikawo keregi mapile kaka ondikie chike Musa ngʼat Nyasaye. Jodolo nokiro remo manomigi kod jo-Lawi.

Og de stode paa deres Sted, efter deres Skik, efter Moses, den Guds Mands Lov; Præsterne stænkede Blodet, hvilket de modtoge af Leviternes Haand.

17 Nikech ji mangʼeny ei oganda ne pod ok opwodhore, nochuno jo-Lawi mondo oyangʼ nyirombe mag Sap Pasaka ni jogo duto mane ok ler kendo ne ok nyal chiwo nyirombegi ni Jehova Nyasaye.

Thi der var mange i Forsamlingen, som ikke havde helliget sig, derfor slagtede Leviterne Paaskelammene for alle dem, som ikke vare rene, for at hellige dem for Herren.

18 Kata obedo ni ji mathoth manowuok e piny Efraim gi Manase gi Isakar kod Zebulun ne ok opwodhore, to kata kamano negichamo Pasaka ka ok giluwo gima nondiki. To Hezekia nolamonigi kawacho niya, “Mad Jehova Nyasaye mangʼwon owene ngʼato angʼata,

Thi der var meget Folk, meget af Efraim og Manasse, Isaskar og Sebulon, som ikke vare rensede, men dog aade Paaskelam, ikke som det var foreskrevet; men Ezekias bad for dem og sagde: Herren, som er god, gøre Forligelse

19 moseketo chunye mondo oluw Nyasaye ma en Jehova Nyasaye ma Nyasach kwerene kata obedo ni ok oler kaluwore gi chike mag kama ler mar lemo.”

for hver den, som har beredet sit Hjerte til at søge Gud Herren, sine Fædres Gud, om det end ikke er efter Helligdommens Renhed!

20 Omiyo Jehova Nyasaye nowinjo kwayo mar Hezekia mochango jogo.

Og Herren bønhørte Ezekias og lægede Folket.

21 Jo-Israel mane nitiere Jerusalem notimo Sap Makati ma ok oketie Thowi kuom ndalo abiriyo ka gimor gi-ilo maduongʼ ka jo-Lawi kod jodolo werne Jehova Nyasaye pile ka pile ka gigoyo thumbe mag pak mar Jehova Nyasaye.

Saa holdt Israels Børn, som fandtes i Jerusalem, de usyrede Brøds Højtid syv Dage med stor Glæde; og Præsterne og Leviterne lovede Herren Dag for Dag med stærkt lydende Instrumenter for Herren.

22 Hezekia nojiwo jo-Lawi duto mane ongʼeyo tich mar tiyo ne Jehova Nyasaye. Kuom ndalo abiriyo negichamo chiemo mane opognigi kendo negitimo misango mar lalruok kagipako Jehova Nyasaye ma Nyasach kweregi.

Og Ezekias talte kærligt til alle de Leviter, som viste god Forstand paa, hvad der vedkom Herren; og de aade Højtidsofre syv Dage og ofrede Takofre og takkede Herren, deres Fædres Gud.

23 Jogo mane ochokore nowinjore mondo gimed timo sawoni ndalo abiriyo mamoko, omiyo kuom ndalo abiriyo mamoko negitimo kamano gi mor.

Da den ganske Forsamling havde holdt Raad om at holde andre syv Dage, saa holdt de endnu syv Dage med Glæde.

24 Hezekia ruodh Juda nochiwo ni joma nochokore rwedhi alufu achiel kod rombe gi diek alufu abiriyo, to jodonge nochiwonegi rwedhi alufu achiel kod rombe gi diek alufu apar. Jodolo mangʼeny ahinya nopwodhore.

Thi Ezekias, Judas Konge, gav til Forsamlingen tusinde Okser og syv Tusinde Faar, og de Øverste gave til Forsamlingen tusinde Okser og ti Tusinde Faar; saa helligede mange Præster sig.

25 Joma nochokore duto mane oa Juda kaachiel gi jodolo kod jo-Lawi kod joma nochokore koa Israel kaachiel gi jodak mane odak Israel kod mane odak Juda ne mor gi ilo.

Og hele Forsamlingen af Juda glædede sig og Præsterne og Leviterne og den hele Forsamling, som var kommen fra Israel, og de fremmede, som vare komne fra Israels Land, og de som boede i Juda.

26 Ne nitie mor maduongʼ Jerusalem mapok nobedo Jerusalem chakre ndalo Solomon wuod Daudi ma ruodh Israel.

Og der var en stor Glæde i Jerusalem; thi fra Salomos, Davids Søns, Israels Konges, Dage af var ikke sket noget saadant i Jerusalem.

27 Jodolo gi jo-Lawi nochungʼ mondo ogwedh ji, kendo Nyasaye nowinjogi nikech lembgi nochopo e polo kar dakne maler.

Da stode Præsterne, Leviterne, op og velsignede Folket, og deres Røst blev hørt; thi deres Bøn kom til hans hellige Bolig i Himmelen.