2 Weche Mag Ndalo 26

1 Bangʼe jo-Juda duto nokawo Uzia mane ja-higni apar gauchiel kendo negikete ruoth kar wuon mare Amazia.

Alt Folket i Juda tog saa Uzzija, der da var seksten Aar gammel, og gjorde ham til Konge i hans Fader Amazjas Sted.

2 Kane wuon mare osetho moike kaka kwerene, nochako ogero Elath moduoke ne jo-Juda.

Det var ham, der befæstede Elot og atter forenede det med Juda efter at Kongen havde lagt sig til Hvile hos sine Fædre.

3 Uzia ne ja-higni apar gauchiel kane odoko ruoth kendo nobedo ruoth kodak Jerusalem kuom higni piero abich gariyo. Min mare ne nyinge Jekolia ma nyar Jerusalem.

Uzzija var seksten Aar gammel da han blev Konge, og han herskede to og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Jekolja og var fra Jerusalem.

4 Notimo gima kare e nyim wangʼ Jehova Nyasaye mana kaka wuon-gi Amazia nosetimo.

Han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne, ganske som hans Fader Amazja;

5 Noketo chunye kuom Nyasaye e ndalo mag Zekaria, ngʼat ma nopuonje luoro Nyasaye. E ndalo duto mane odwaro Jehova Nyasaye, Nyasaye nomiye gweth.

og han blev ved med at søge Gud, saa længe Zekarja, der havde undervist ham i Gudsfrygt, levede. Og saa længe han søgte HERREN, gav Gud ham Lykke.

6 Nodhi kedo kod jo-Filistia momuko ohinga mar Gath gi Jabne kod Ashdod. Bangʼe nogero mier machiegni kod Ashdod, kod kuonde mamoko ei piny Filistia.

Han gjorde et Krigstog mod Filisterne og nedrev Bymurene i Gat, Jabne og Asdod og byggede Byer i Asdods Omraade og Filisterlandet.

7 Nyasaye nokonye loyo jo-Filistia kod jo-Arabu mane odak Gur Baal kod jo-Meun.

Gud hjalp ham mod Filisterne og Araberne, der boede i Gur-Ba'al og mod Me'uniterne.

8 Jo-Amon nokelo osuru ne Uzia kendo humbe nolandore nyaka e tongʼ-gi kod jo-Misri nimar nosedoko ngʼama duongʼ ahinya.

Ammoniterne svarede Uzzija Skat, og hans Ry naaede til Ægypten, thi han blev overmaade mægtig.

9 Uzia nogero kuonde maboyo mag ngʼicho Jerusalem e Dhorangach miluongo ni Ranga Kama Ohinga Ogomogo gi Ranga Holo kod e giko ohinga kendo nogerogi motegno.

Og Uzzija byggede Taarne i Jerusalem ved Hjørneporten, Dalporten og Murhjørnet og befæstede dem.

10 E piny motimo ongoro bende nogeroe kuonde motingʼore mag siro lweny kendo nokunyo yewni mangʼeny nikech ne en kod jamni mangʼeny e tie gode kod e piny pap. Bende ne en kod joma ne tiyone e puothe kod puothene mag mzabibu manie gode kaachiel gi kuonde momew nikech nohero pur.

Fremdeles byggede han Taarne i Ørkenen og lod mange Cisterner udhugge, thi han havde store Hjorde baade i Lavlandet og paa Højsletten, der hos Agerdyrkere og Vingaardsmænd paa Bjergene og i Frugtlandet, thi han var ivrig Landmand.

11 Uzia ne ni kod jolweny motiegore maber moikore dhiye kedo kaluwore kod migepegi mana kaka Jeyel jagoro kod Maseya jatelo nopogogi kaluwore kaka Hanania mane achiel kuom jodong ruoth nochikogi.

Og Uzzija havde en øvet Krigshær, der drog i Krig Deling for Deling i det Tal, der fremgik af Mønstringen, som Statsskriveren Je'uel og Retsskriveren Ma'aseja foretog under Tilsyn af Hananja, en at Kongens Øverster.

12 Kar romb jotelo mag anywola mane otelo ne jolweny ne gin alufu ariyo gi mia auchiel.

Det fulde Tal paa de dygtige Krigere, som var Overhoveder for Fædrenehusene, var 2600.

13 Jogo mane gitelonegi ne gin jolweny mane otieg ne lweny ne gin ji alufu mia adek gabiriyo kod mia abich, joma ngʼeny moloyo madikony ruoth kedo gi wasike.

Under deres Befaling stod en Hærstyrke paa 307 500 krigsvante Folk i deres fulde Kraft til at hjælpe Kongen mod Fjenden.

14 Uzia noloso ni jolweny kuodi gi tonge gi ogute gi akor mag nyinyo gi atunge gi kite midiro gorujre.

Uzzija udrustede hele Hæren med Skjolde, Spyd, Hjelme, Brynjer, Buer og Slyngesten.

15 Noloso gir lweny moro midirogo aserni gi kite madongo mane joma riek ofwenyo moketo kuonde maboyo mag ngʼicho kod kuonde ma ohinga ogomogo Jerusalem. Humbe nolandore mabor kendo malach nikech nokonye ahinya nyaka nobedo motegno miwuoro.

Ligeledes lod han i Jerusalem lave snildt udtænkte Krigsmaskiner, der opstilledes paa Taarnene og Murtinderne til at udslynge Pile og store Sten. Og hans Ry naaede viden om, thi paa underfuld Maade blev han hjulpet til stor Magt.

16 Kane Uzia osedoko motegno, sungruokne nomiyo opodho. Noweyo luwo Jehova Nyasaye ma Nyasache mi nodonjo e hekalu mar Jehova Nyasaye mondo owangʼ ubani e kendo mar misango mar ubani.

Men da han var blevet mægtig, blev hans Hjerte overmodigt, saa han gjorde, hvad fordærveligt var; han handlede troløst mod HERREN sin Gud, idet han gik ind i HERRENS Helligdom for at brænde Røgelse paa Røgelsealteret.

17 To Azaria jadolo kod jodolo mamoko mag Jehova Nyasaye piero aboro ma jochir noluwe kuno.

Præsten Azarja fulgte efter ham, ledsaget af firsindstyve af HERRENS Præster, modige Mænd;

18 Negikwere kagiwacho niya, “Uzia, ok en tiji wangʼo ni Jehova Nyasaye ubani; nimar mano en tij jodolo ma nyikwa Harun mane opwodhi mondo giwangʼ ubani. Wuogi e kama ler mar lemo nikech iseketho, omiyo Jehova Nyasaye ok nogwedhi.”

og de traadte frem for Kong Uzzija og sagde til ham: »At ofre HERREN Røgelse tilkommer ikke dig, Uzzija, men Arons Sønner, Præsterne, som er helliget til at ofre Røgelse; gaa ud af Helligdommen, thi du har handlet troløst, og det tjener dig ikke til Ære for HERREN din Gud!«

19 Uzia mane oyudo ka oikore gi tap mach e lwete mondo owangʼ ubani nokecho. Kane mirima omake kod jodolo, dhoho nolandore e lela wangʼe e nyim jodolo e hekalu mar Jehova Nyasaye but kendo mar misango miwangʼoe ubani.

Uzzija, der holdt Røgelsekarret i Haanden for at brænde Røgelse, blev rasende; men som han rasede mod Præsterne, slog Spedalskhed ud paa hans Pande, medens han stod der over for Præsterne foran Røgelsealteret i HERRENS Hus;

20 Kane Azaria jadolo maduongʼ gi jodolo duto norange, negineno ni en kod dhoho e lela wangʼe mine gigole oko mapiyo. To en owuon bende noreto mapiyo mondo owuogi nikech Jehova Nyasaye nosechwade.

og da Ypperstepræsten Azarja og alle Præsterne vendte sig imod ham, se, da var han spedalsk i Panden. Saa førte de ham hastigt bort derfra, og selv fik han travlt med at komme ud, fordi HERREN havde ramt ham.

21 Ruoth Uzia nobedo ja-dhoho nyaka chiengʼ thone, emomiyo nodak e ot kar kende ka en gi dhoho kendo ne ok oyiene donjo e hekalu mar Jehova Nyasaye. Jotham wuode ema ne rito dala ruoth kendo norito piny.

Saa var Kong Uzzija spedalsk til sin Dødedag; og skønt spedalsk fik han Lov at blive boende i sit Hus, men var udelukket fra HERRENS Hus, medens hans Søn Jotam raadede i Kongens Palads og dømte Folket i Landet.

22 Weche mamoko mag loch Uzia koa chakruokgi nyaka gikogi ondikgi e kitap janabi Isaya wuod Amoz.

Hvad der ellers er at fortælle om Uzzija fra først til sidst, har Profeten Esajas, Amoz's Søn, optegnet.

23 Uzia notho moyweyo gi kwerene kendo noyike machiegni gi paw liete ruodhi nikech ji nowacho niya, “Ne en kod dhoho.” Kendo Jotham wuode nobedo ruoth kare.

Saa lagde han sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham hos hans Fædre paa den Mark, hvor Kongegravene var, under Hensyn til at han havde været spedalsk; og hans Søn Jotam blev Konge i hans Sted.