2 Weche Mag Ndalo 26
1 Bangʼe jo-Juda duto nokawo Uzia mane ja-higni apar gauchiel kendo negikete ruoth kar wuon mare Amazia.
Da tog alt Judas Folk Ussia, da han var seksten Aar gammel, og de gjorde ham til Konge i hans Faders Amazias Sted.
2 Kane wuon mare osetho moike kaka kwerene, nochako ogero Elath moduoke ne jo-Juda.
Han byggede Eloth og bragte den til Juda igen, efter at Kongen laa hos sine Fædre.
3 Uzia ne ja-higni apar gauchiel kane odoko ruoth kendo nobedo ruoth kodak Jerusalem kuom higni piero abich gariyo. Min mare ne nyinge Jekolia ma nyar Jerusalem.
Ussia var seksten Aar gammel, der han blev Konge, og regerede to og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Jekolia fra Jerusalem.
4 Notimo gima kare e nyim wangʼ Jehova Nyasaye mana kaka wuon-gi Amazia nosetimo.
Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne, efter alt det, som hans Fader Amazia gjorde.
5 Noketo chunye kuom Nyasaye e ndalo mag Zekaria, ngʼat ma nopuonje luoro Nyasaye. E ndalo duto mane odwaro Jehova Nyasaye, Nyasaye nomiye gweth.
Og han søgte Gud i Sakarias Dage, og denne forstod sig paa Guds Syner; og i de Dage, han søgte Herren, gav Gud ham Lykke.
6 Nodhi kedo kod jo-Filistia momuko ohinga mar Gath gi Jabne kod Ashdod. Bangʼe nogero mier machiegni kod Ashdod, kod kuonde mamoko ei piny Filistia.
Thi han drog ud og stred imod Filisterne og nedrev Murene i Gath og Murene i Jabne og Murene i Asdod og byggede Stæder ved Asdod og iblandt Filisterne.
7 Nyasaye nokonye loyo jo-Filistia kod jo-Arabu mane odak Gur Baal kod jo-Meun.
Og Gud hjalp ham imod Filisterne og imod de Araber, som boede i Gur-Baal, og imod Meuniterne.
8 Jo-Amon nokelo osuru ne Uzia kendo humbe nolandore nyaka e tongʼ-gi kod jo-Misri nimar nosedoko ngʼama duongʼ ahinya.
Og Ammoniterne gave Ussia Skænk, og han blev navnkundig indtil Ægypten, thi han blev saare mægtig.
9 Uzia nogero kuonde maboyo mag ngʼicho Jerusalem e Dhorangach miluongo ni Ranga Kama Ohinga Ogomogo gi Ranga Holo kod e giko ohinga kendo nogerogi motegno.
Tilmed byggede Ussia Taarne i Jerusalem ved Hjørneporten og ved Dalporten og paa Hjørnet og befæstede dem.
10 E piny motimo ongoro bende nogeroe kuonde motingʼore mag siro lweny kendo nokunyo yewni mangʼeny nikech ne en kod jamni mangʼeny e tie gode kod e piny pap. Bende ne en kod joma ne tiyone e puothe kod puothene mag mzabibu manie gode kaachiel gi kuonde momew nikech nohero pur.
Han byggede og Taarne i Ørken og udhuggede mange Brønde; thi han havde meget Kvæg, baade i Lavlandet og paa Sletten, Agerdyrkere og Vingaardsmænd paa Bjergene og paa de frugtbare Marker; thi han var en Elsker af Jordbrug.
11 Uzia ne ni kod jolweny motiegore maber moikore dhiye kedo kaluwore kod migepegi mana kaka Jeyel jagoro kod Maseya jatelo nopogogi kaluwore kaka Hanania mane achiel kuom jodong ruoth nochikogi.
Og Ussia havde en Hær, som kunde føre Krig, og som tropvis drog ud i Strid, efter det Mandtal, som var optaget af Skriveren Jejel og af Fogeden Maeseja under Tilsyn af Hanania, en af Kongens Øverster.
12 Kar romb jotelo mag anywola mane otelo ne jolweny ne gin alufu ariyo gi mia auchiel.
Det hele Tal af de Øverste for Fædrenehusene, af de vældige til Strid, var to Tusinde og seks Hundrede.
13 Jogo mane gitelonegi ne gin jolweny mane otieg ne lweny ne gin ji alufu mia adek gabiriyo kod mia abich, joma ngʼeny moloyo madikony ruoth kedo gi wasike.
Og Stridshæren under deres Haand var tre Hundrede Tusinde og syv Tusinde og fem Hundrede, som kunde føre Krig med vældig Kraft til at hjælpe Kongen imod Fjenden.
14 Uzia noloso ni jolweny kuodi gi tonge gi ogute gi akor mag nyinyo gi atunge gi kite midiro gorujre.
Og Ussia beredte for dem, for den ganske Hær, Skjolde og Spyd og Hjelme og Pansere og Buer og Slyngestene.
15 Noloso gir lweny moro midirogo aserni gi kite madongo mane joma riek ofwenyo moketo kuonde maboyo mag ngʼicho kod kuonde ma ohinga ogomogo Jerusalem. Humbe nolandore mabor kendo malach nikech nokonye ahinya nyaka nobedo motegno miwuoro.
Han indrettede ogsaa i Jerusalem kunstige Krigsredskaber, udtænkte af Kunstnere, for at sætte dem paa Taarnene og paa Hjørnerne, for at udskyde Pile og store Stene; og hans Navn kom ud indtil langt fraliggende Steder, fordi han vidunderligt blev hjulpen, indtil han blev stærk.
16 Kane Uzia osedoko motegno, sungruokne nomiyo opodho. Noweyo luwo Jehova Nyasaye ma Nyasache mi nodonjo e hekalu mar Jehova Nyasaye mondo owangʼ ubani e kendo mar misango mar ubani.
Men der han var bleven stærk, ophøjede hans Hjerte sig, indtil han handlede fordærveligt, og han forgreb sig imod Herren sin Gud og gik ind i Herrens Tempel for at gøre Røgelse paa Røgofferalteret.
17 To Azaria jadolo kod jodolo mamoko mag Jehova Nyasaye piero aboro ma jochir noluwe kuno.
Men Asaria, Præsten, og firsindstyve Herrens Præster med ham, duelige Folk, gik ind efter ham.
18 Negikwere kagiwacho niya, “Uzia, ok en tiji wangʼo ni Jehova Nyasaye ubani; nimar mano en tij jodolo ma nyikwa Harun mane opwodhi mondo giwangʼ ubani. Wuogi e kama ler mar lemo nikech iseketho, omiyo Jehova Nyasaye ok nogwedhi.”
Og de stode Kong Ussia imod og sagde til ham: Ussia! at gøre Røgoffer for Herren hører ikke dig til, men Præsterne, Arons Børn, som ere helligede til at gøre Røgoffer; gak ud af Helligdommen, thi du forgriber dig, og det bliver dig ikke til Ære for Gud Herren.
19 Uzia mane oyudo ka oikore gi tap mach e lwete mondo owangʼ ubani nokecho. Kane mirima omake kod jodolo, dhoho nolandore e lela wangʼe e nyim jodolo e hekalu mar Jehova Nyasaye but kendo mar misango miwangʼoe ubani.
Da blev Ussia vred, og han havde et Røgelsekar i Haanden til at gøre Røgoffer; og som han blev vred paa Præsterne, da brød Spedalskheden frem i hans Pande i Præsternes Paasyn i Herrens Hus ved Røgofferalteret.
20 Kane Azaria jadolo maduongʼ gi jodolo duto norange, negineno ni en kod dhoho e lela wangʼe mine gigole oko mapiyo. To en owuon bende noreto mapiyo mondo owuogi nikech Jehova Nyasaye nosechwade.
Og Asaria, den Ypperstepræst, og alle Præsterne vendte Ansigtet imod ham, og se, da var han spedalsk i sin Pande, og de hastede med ham derfra; ja, han skyndte sig selv ogsaa at gaa ud, thi Herren havde slaget ham.
21 Ruoth Uzia nobedo ja-dhoho nyaka chiengʼ thone, emomiyo nodak e ot kar kende ka en gi dhoho kendo ne ok oyiene donjo e hekalu mar Jehova Nyasaye. Jotham wuode ema ne rito dala ruoth kendo norito piny.
Saa var Kong Ussia spedalsk indtil sin Dødsdag og boede spedalsk udi et særskilt Hus, thi han var udelukket fra Herrens Hus; og Jotham, hans Søn, var over Kongens Hus og dømte Folket i Landet.
22 Weche mamoko mag loch Uzia koa chakruokgi nyaka gikogi ondikgi e kitap janabi Isaya wuod Amoz.
Men det øvrige af Ussias Handeler, de første og de sidste, har Profeten Esajas, Amoz's Søn, beskrevet.
23 Uzia notho moyweyo gi kwerene kendo noyike machiegni gi paw liete ruodhi nikech ji nowacho niya, “Ne en kod dhoho.” Kendo Jotham wuode nobedo ruoth kare.
Og Ussia laa med sine Fædre, og de begrove ham hos hans Fædre i den Begravelsesager, som hørte Kongerne til; thi de sagde: Han er spedalsk; og Jotham, hans Søn, blev Konge i hans Sted!
