2 Weche Mag Ndalo 2

1 Solomon nochiwo chik mondo ger hekalu ni Nying Jehova Nyasaye kod ode mar ruoth.

Salomo fik i Sinde at bygge et Hus for HERRENS Navn og et kongeligt Palads.

2 Nondiko jotingʼ gik moko ji alufu piero abiriyo gi jopa kite e got ji alufu piero aboro kod nyipeche alufu adek gi mia auchiel.

Salomo lod derfor udskrive 70 000 Mand til Lastdragere og 80 000 Mand til Stenhuggere i Bjergene og 3600 til at føre Tilsyn med dem.

3 Solomon noorone Hiram ruodh Turo wach niya, “Orna yiend sida kaka ne iorone wuora Daudi sida mane ogerogo ode mar dak.

Og Salomo sendte Kong Huram af Tyrus følgende Bud: »Vær mod mig som mod min Fader David, hvem du sendte Cedertræ, for at han kunde bygge sig et Palads at bo i.

4 Sani achiegni gero hekalu ni Nying Jehova Nyasaye Nyasacha mondo achiwne kaka kar wangʼo ubani mangʼwe ngʼar e nyime. Hekaluni nobed kama iketoe makati mowal e nyime pile, kendo kama ichiwoe misengini miwangʼo pep mapile pile okinyi godhiambo. Misenginigi bende notim kinde Sabato kod ndalo ma dwe opor, kaachiel gi sewni moyier mag Jehova Nyasaye ma Nyasachwa. Ma en chik mochwere ni jo-Israel.

Se, jeg er ved at bygge HERREN min Guds Navn et Hus; det skal helliges ham, for at man kan brænde vellugtende Røgelse for hans Aasyn, altid have Skuebrødene fremme og ofre Brændofre hver Morgen og Aften, paa Sabbaterne, Nymaanedagene og HERREN vor Guds Højtider, som det til evig Tid paahviler Israel.

5 “Hekalu ma anager nobed maduongʼ nikech Nyasachwa duongʼ moloyo nyiseche mamoko duto.

Huset, jeg vil bygge, skal være stort; thi vor Gud er større end alle Guder.

6 To en ngʼa manyalo gerone hekalu, ka kata polo malo kata polo mabor moloyo ok nyal romi? An to an ngʼa mondo agerne hekalu makmana gero kama iwangʼoe misengini e nyime?

Hvem magter at bygge ham et Hus, naar dog Himmelen og Himlenes Himle ikke kan rumme ham? Og hvem er jeg, at jeg skulde bygge ham et Hus, naar det ikke var for at tænde Offerild for hans Aasyn!

7 “Yie iorna ngʼama olony e tij dhahabu kod fedha, kod mula kod nyinyo kendo mongʼeyo loso law maralik gi makwar kod marambulu kendo man-gi ngʼeyo kuom goro gik mamoko mondo oti gi jotichna molony man Juda gi Jerusalem mane Daudi wuora oketo.

Saa send mig da en Mand, der har Forstand paa at arbejde i Guld. Sølv, Kobber, Jern, rødt Purpur, Karmoisin og violet Purpur og forstaar sig paa Billedskærerarbejde, til at arbejde sammen med mine egne Mestre her i Juda og Jerusalem, dem, som min Fader antog;

8 “Kowna bende yiend sida gi saipras gi algumo mag Lebanon nimar angʼeyo ni jotiji olony e ngʼado yiende kanyo. Jotijena biro tiyo kanyakla kod jotijegi

og send mig Ceder-, Cypres— og Algummimtræ fra Libanon, thi jeg ved at dine Folk forstaar at fælde Libanons Træer; og mine Folk skal hjælpe dine;

9 mondo giikna yiende mangʼeny nikech hekalu magero nyaka bed maduongʼ kendo miwuoro.

men Træ maa jeg have i Mængde, thi Huset, jeg vil bygge, skal være stort, det skal være et Underværk.

10 Anami jotichni ma jongʼad yien gunde alufu piero angʼwen mag ngano moregi, gi gunde alufu piero ariyo gariyo mag shairi gi degi alufu angʼwen mag divai kod depe alufu angʼwen mag mo.”

For Tømrerne, som fælder Træerne, vil jeg til Underhold for dine Folk give 20 000 Kor Hvede, 20 000 Kor Byg, 20 000 Bat Vin og 20 000 Bat Olie.«

11 Hiram ruodh Turo nodwoko Solomon gi baruwa kowacho: “Nikech Jehova Nyasaye ohero joge oseketi idoko ruodhgi.”

Kong Huram af Tyrus svarede i et Brev, som han sendte Salomo: »Fordi HERREN elsker sit Folk, har han gjort dig til Konge over dem!«

12 Kendo Hiram nomedo wacho niya, “Pak odogne Jehova Nyasaye ma Nyasach jo-Israel mane ochweyo polo gi piny! Osemiyo Ruoth Daudi wuowi mariek, mongʼeyo fwono tiend weche kendo fwenyo gik moko, en ema noger hekalu ne Jehova Nyasaye to gi od ruoth modakie owuon.

Og Huram føjede til: »Lovet være HERREN, Israels Gud, som har skabt Himmelen og Jorden, at han har givet Kong David en viis Søn, der har Forstand og Indsigt til at bygge et Hus for HERREN og et kongeligt Palads.

13 “Aoroni Huram-Abi ngʼat man-gi lony maduongʼ

Her sender jeg dig en kyndig og indsigtsfuld Mand, Huram-Abi;

14 ma min-gi ne nyar Dan to wuon-gi ne ja-Turo. Ne otiegore e tije dhahabu, kod fedha, mula kod nyinyo, kidi kod yien, kendo kuom loso lewni maralik gi marambulu gi marakwaro to gi law katana maber. En kod lony mangʼeny kuom kit goro duto kendo loso kido moro amora momiye. Enoti gi jotijegi molony kaachiel gi mag ruodha Daudi wuonu.

han er Søn af en Kvinde fra Dan, men hans Fader er en Tyrier; han forstaar at arbejde i Guld. Sølv, Kobber, Jern, Stem, Træ, rødt og violet Purpur, fint Linned og karmoisinfarvet Stof, forstaar sig paa al Slags Billedskærerarbejde og kan udtænke alle de Kunstværker, han sættes til; han skal arbejde sammen med dine og med min Herres, din Fader Davids, Mestre.

15 “Emomiyo ruodha yie iorna ngano gi shairi kod mo zeituni kod divai mane isingo.

Min Herre skal derfor sende sine Trælle Hveden, Byggen, Vinen og Olien, han talte om;

16 Wanatongʼ yiend Lebanon moromo kaka idwaro kendo nwatwegi kanyakla ma wakwangʼ-gi e nam nyaka Jopa, eka iniomgi mitergi Jerusalem.”

saa vil vi fælde saa mange Træer paa Libanon, som du har Brug for, og sende dig dem i Tømmerflaader paa Havet til Jafo; men du maa selv faa dem op til Jerusalem.«

17 Solomon nokwano jodak duto man Israel bangʼ kwan mane wuon mare Daudi nosekwano kendo noyudo ni gin ji alufu mia achiel gi piero abich gadek gi mia auchiel.

Salomo lod da alle fremmede Mænd, der boede i Israels Land, tælle — allerede tidligere havde hans Fader David ladet dem tælle — og de fandtes at udgøre 153 600.

18 Ne oketo ji alufu piero abiriyo kuomgi mondo obed jotingʼo to ji alufu piero aboro opa kite e gode kaachiel gi ji alufu adek gi mia auchiel ma nyipechegi mondo omi ji oti.

Af dem gjorde han 70 000 til Lastdragere, 80 000 til Stenhuggere i Bjergene og 3600 til Opsynsmænd til at lede Folkenes Arbejde.