1 Samuel 2
1 Eka Hana nolemo kawacho niya, “Chunya oil gi Jehova Nyasaye; Jehova Nyasaye osetingʼa malo ma tekona onenore. Gi dhoga asungora ne wasika, nikech amor gi warruokni.
Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte har frydet sig i Herren, mit Horn er ophøjet i Herren; min Mund er vidt opladt over mine Fjender, thi jeg har glædet mig i din Frelse.
2 “Onge ngʼama ler ka Jehova Nyasaye; kendo onge moro makmana in; onge Lwanda machal gi Nyasachwa.
Der er ingen hellig som Herren; thi der er ingen foruden dig og ingen Klippe som vor Gud.
3 “Weuru siko ka uwuoyo gi sunga ahinya, kata weyo dhogi wuoyo gi ngʼayi, nikech Jehova Nyasaye en Nyasaye mongʼeyo nimar en ema onono timbe.
Taler ikke saa mange Ord, saa saare høje Ting, lader ikke noget frækt udgaa af eders Mund; thi Herren er Vidskabs Gud, skulde hans Gerninger ikke være rette?
4 “Atunge mag jolweny osetur, to jogo mayom yom osemi teko.
De stærkes Bue er brudt, og de skrøbelige ere omgjordede med Styrke.
5 Jogo mane nigo koro tiyo mondo oyud chiemo, to jogo mane denyo koro kegi orumo. Mano mane migumba osenywolo nyithindo abiriyo to mano mane nigi yawuowi to koro odongʼ nono.
De mætte lade sig leje for Brød, de hungrige hungre ej mere; ja, den ufrugtbare føder syv, men hun med de mange Sønner visner hen.
Herren er den, som døder og gør levende, som nedfører til Dødsriget og fører op igen. (Sheol h7585)
7 Jehova Nyasaye ema kelo dhier gi mwandu, josunga odwoko piny, to joma muol otingʼo malo.
Herren er den, som gør fattig og gør rig, han er den, som nedtrykker, og den, som ophøjer;
8 Otingʼo jachan malo kogolo e buru kendo otingʼo ngʼama odhier malo kogolo e ipidh yugi; omiyo gibedo kaachiel gi yawuot ruodhi bende omiyo gibedoe kombe moyiedhi. “Nimar mise mag piny gin mag Jehova Nyasaye, kanyo ema oserenjoe piny ngima.
han oprejser den ringe af Støvet, han ophøjer den fattige af Skarnet, for at sætte dem hos Fyrsterne og lade dem arve Ærens Trone; thi Jordens Grundvold hører Herren til, og han har sat Jorderige derpaa.
9 Obiro chiko tiende joge maler to joricho to nolal ei mudho. “Ngʼato ok lochi mana nikech teko;
Han skal bevare sine frommes Fødder, men ugudelige skulle vorde stumme i Mørket; thi en Mand bliver ikke vældig ved sin Kraft.
10 joma piem gi Jehova Nyasaye ibiro tur matindo tindo. Obiro mornegi gie polo; kendo Jehova Nyasaye biro ngʼado bura ne tunge piny. “Obiro miyo ruodhe teko kendo obiro miyo teko mar ngʼate mowir onenre.”
De, som trætte med Herren, skulle forskrækkes, han skal lade tordne i Himmelen over dem; Herren skal dømme Jorderiges Ender, og han skal give sin Konge Styrke og ophøje sin salvedes Horn.
11 Eka Elkana nodok dalane Rama to wuowino noweyo katiyo e nyim Jehova Nyasaye e bwo Eli jadolo.
Derefter gik Elkana til Rama, til sit Hus; men Drengen tjente Herren for Præsten Elis Ansigt.
12 Yawuot Eli ne timbegi mono kendo ne ok gidew Jehova Nyasaye.
Og Elis Sønner vare Belials Sønner; de kendte ikke Herren.
13 Koro ma e tim mane jodolo timo ne ji kane ngʼato angʼata ne chiwo misango, kendo kane pod ringʼo chiek, to jatij jadolo ne biroga gi uma mabor man-gi leke adek e lwete.
Thi det var Præsternes Vis med Folket: Naar nogen Mand ofrede et Offer, da kom Præstens Dreng, naar Kødet kogte, og havde en Madkrog med tre Grene i sin Haand.
14 Nolutoga umano e sufuria, kata aguch ringʼo gi agulni mamoko mag tedo kendo jadolo ne kawo ringʼo moro amora ma uma ochwoyo. Mano e kaka negitimo ni jo-Israel duto mane biro Shilo.
Og han stak i Kedlen eller i Gryden eller i Panden eller i Potten; alt hvad Madkrogen drog op, det tog Præsten dermed; saaledes gjorde de mod al Israel, som kom derhen til Silo.
15 To kata ka boche ne pok owangʼ, jatich jadolo ne biroga ma wach ne ngʼama chiwo misango niya, “Mi jadolo ringʼo moko mondo obul nikech ok obi yie kawo ringʼo mosetedi kuomi makmana manumu.”
Ogsaa førend de gjorde Røgoffer af Fedtet, da kom Præstens Dreng og sagde til den Mand, som ofrede: Giv mig Kød til at stege til Præsten; thi han vil ikke tage kogt Kød af dig, men raat.
16 To ka ngʼatno nowachone niya, “We mondo boche okuong owangʼ mondi eka ikaw gimoro amora midwaro,” to jatijno nedwoko niya, “Ngangʼ miyago sani; ka ok imiyago, to abiro kawe githuon.”
Naar Manden sagde til ham: Man skal gøre Røgoffer af Fedtet i Dag; tag dig siden, saaledes som dit Hjerte begærer; da sagde han til ham: Nu skal du dog give det, og hvis ikke, vil jeg tage det med Magt.
17 Richo mag yawuowigi ne lich ahinya e nyim Jehova Nyasaye nikech ne gichayo gima ochiw ne Jehova Nyasaye.
Og de unge Mænds Synd var saare stor for Herrens Ansigt; thi Mændene foragtede Herrens Madoffer.
18 Samuel to ne tiyo, e nyim Jehova Nyasaye ka en wuowi matin korwako law mayom mar dolo miluongo ni efod.
Og Samuel tjente for Herrens Ansigt og var en Dreng, iført en linnet Livkjortel.
19 Higa ka higa min ne twangʼone law matin kendo terone e kinde mane ojadhi gi chwore ka gidhi timo misango mar higa ka higa.
Og hans Moder gjorde ham en liden Overkjortel og bragte ham den op fra Aar til Aar, naar hun gik op med sin Mand til at ofre det aarlige Offer.
20 Eli negwedho Elkana gi chiege kowacho niya, “Mad Jehova Nyasaye miyi nyithindo gi dhakoni mondo ochul kar mane olamo kokwayo kendo omiyo Jehova Nyasaye.” Bangʼe negidok dalagi.
Og Eli velsignede Elkana og hans Hustru og sagde: Herren give dig Sæd af denne Kvinde, i Stedet for ham, som begæredes for Herren, og de gik til deres Sted.
21 To Jehova Nyasaye ne mor gi Hana; kendo nomako ich monywolo yawuowi adek gi nyiri ariyo. To Samuel nodongo e nyim Jehova Nyasaye.
Men Herren besøgte Hanna, at hun undfangede og fødte tre Sønner og to Døtre; og Drengen Samuel blev stor hos Herren.
22 Koro Eli mane oseti ahinya; nowinjo timbe duto mane yawuote timo ne jo-Israel kaka negiterore gi mon mane tiyo e dhoranga Hemb Romo.
Og Eli var saare gammel, og han hørte alt det, hans Sønner gjorde mod al Israel, og at de laa hos de Kvinder, som kom i Hobetal for Forsamlingens Pauluns Dør.
23 Nowachonegi niya, “Angʼo momiyo utimo timbegi? Awinjo kuom ji duto timbeu marichogi.
Og han sagde til dem: Hvorfor gøre I disse Ting? thi jeg hører disse eders onde Handeler af alt dette Folk.
24 Ooyo yawuota; ok en huma maber ma awinjo kalandore e kind oganda Jehova Nyasaye.
Ikke saa, mine Sønner; thi det er ikke et godt Rygte, som jeg hører; I komme Herrens Folk til at begaa Overtrædelse.
25 Ka ngʼato okethone ngʼat machielo to Nyasaye nyalo thegogi; to ka koro ngʼato oketho ne Jehova Nyasaye, en ngʼa mabiro kwayone?” Kata kamano yawuotego ne ok owinjo siem wuon-gi nikech Jehova Nyasaye ne osechano mondo oneg-gi.
Dersom en Mand synder mod en Mand, da skal Gud dømme ham; men dersom nogen synder mod Herren, hvo skal da bede for ham? Men de hørte ikke deres Faders Røst; thi Herren havde Villie til at slaa dem ihjel.
26 To wuowi Samuel nomedo dongo; kendo Jehova Nyasaye kod ji ne mor kode.
Men Drengen Samuel tiltog i Alder og i Velbehagelighed, baade for Herren saa og for Menneskene.
27 Ngʼat Nyasaye moro nobiro ir Eli mowachone niya, “Ma e gima Jehova Nyasaye wacho, ‘Donge ne afwenyora ratiro ni od wuonu kane pod gin Misri e bwo loch Farao?
Og en Guds Mand kom til Eli, og han sagde til ham: Saaledes siger Herren: Har jeg ikke aabenbaret mig for din Faders Hus, der de vare i Ægypten i Faraos Hus?
28 Nayiero wuonu e kind dhout Israel mondo obed jadolona mondo oidh malo e kendona mar misango, mondo owangʼ ubani, kendo orwak law mayom mar dolo miluongo ni efod e nyima. Ne achako amiyo od wuonu misengini duto ma jo-Israel wangʼo gi mach.
Og jeg har udvalgt ham af alle Israels Stammer mig til en Præst, til at ofre paa mit Alter, til at røge med Røgelse, til at bære Livkjortlen for mit Ansigt, og jeg har givet din Faders Hus alle Israels Børns Ildofre.
29 Angʼo momiyo ichayo misangona kod chiwo ma asechiwoni kar dakna? Angʼo momiyo imiyo yawuoti duongʼ moloya ka uchiemo kendo ubedo machwe un uwegi kendo ka uyiero kuonde mabeyoe moloyo kuom chiwo ka chiwo ma joga Israel chiwo?’
Hvorfor vanære I mit Slagtoffer og mit Madoner, som jeg bød at ofre i Boligen? og du ærer dine Sønner mere end mig, idet I fede eder med det bedste af alt mit Folks Israels Madofre!
30 “Kuom mano Jehova Nyasaye ma Nyasach jo-Israel wacho ni, ‘Ne asingora ni odi kod od wuonu nobed jotichna nyaka chiengʼ.’ To koro Jehova Nyasaye wacho ni, ‘Ma ok anatim! Joma miya duongʼ ema abiro miyo duongʼ, to joma ochaya ok nobed gimoro.
Derfor siger Herren, Israels Gud: Vistnok har jeg sagt: Dit Hus og din Faders Hus skulle vandre for mit Ansigt til evig Tid; men nu siger Herren: Det være langt fra mig; thi dem, som ære mig, vil jeg ære, og de, som foragte mig, skulle ringeagtes.
31 Ndalo biro ma anatiekie tekoni kod teko mar od wuonu, mi ok noyudi ngʼato angʼata moti e dhoodu.
Se, de Dage komme, at jeg vil afhugge din Arm og din Faders Huses Arm, at der ikke skal være en gammel i dit Hus.
32 Kendo inibed gi chandruok e kar dakna kata obedo ni jo-Israel none ber to ei anywolani to onge ngʼat manodag amingʼa mabed moti.
Og du skal se Trængsel for Boligen i alt, hvori det skulde gaaet Israel vel; og der skal ingen gammel være i dit Hus nogen Sinde.
33 Ngʼato ka ngʼato kuomu ma ok agolo e tich mar kendona mar misango anawe mondo omi wengeu opongʼ gi pi wangʼ kendo mondo omi chunyu lit, to ogandani duto to notho kapod gin jomatindo.
Og jeg vil ikke udrydde hver Mand af dig fra mit Alter til at fortære dine Øjne og at bedrøve din Sjæl; dog skal hele dit Huses Mangfoldighed dø som Mænd.
34 “‘To gima timore ne yawuoti ariyo ma gin Hofni gi Finehas nobedni ranyisi kendo gibiro tho odiechiengʼ achiel.
Og dette skal være dig et Tegn, som skal komme over dine to Sønner, over Hofni og Pinehas: Paa een Dag skulle de begge dø.
35 To abiro chungo Jadolona awuon ma en ngʼat ma ja-adiera, manotim gik moko duto man e chunya kod pacha. Abiro guro ode matek, kendo obiro tiyo ndalo duto e nyim ngʼata ma awiro.
Og jeg vil oprejse mig en trofast Præst, han skal gøre, ligesom det er i mit Hjerte og i min Sjæl; og jeg vil bygge ham et bestandigt Hus, og han skal vandre for min salvedes Ansigt alle Dage.
36 To jogo mane dongʼ e dhoodi nobi ire kakulore e nyime mondo omi fedha gi kuon kendo nokwaye niya, “Yie imiya tich dolo moro mondo ayud kaka dayud chiemo machamo.”’”
Og det skal ske, hver den, som bliver tilovers i dit Hus, skal komme at nedbøje sig for ham for en Sølvpenning og for et Stykke Brød; og han skal sige: Kære, lad mig komme til een af Præstetjenesterne at æde en Mundfuld Brød.
