1 Ruodhi 8
1 Bangʼe Ruoth Solomon noluongo jodong jo-Israel mondo odhi ire Jerusalem gi jodong dhoudi duto gi jotend anywola mag Israel mondo gikel Sandug Muma mar singruok mar Jehova Nyasaye koa Dala Maduongʼ mar Daudi miluongo ni Sayun.
Derpå kaldte Salomo Israels Ældste og alle Stammernes Overhoveder, Israeliternes Fædrenehuses Øverster, sammen hos sig i Jerusalem for at føre HERRENs Pagts Ark op fra Davidsbyen, det er Zion.
2 Jo-Israel duto nochokore kanyakla ir Ruoth Solomon e kinde mag nyasi e dwe mar Ethanim, ma en dwe mar abiriyo.
Så samledes alle Israels Mænd hos Kong Salomo på Højtiden i Etanim Måned, det er den syvende Måned.
3 Kane jodong Israel duto osechopo, jodolo nokawo Sandug Muma,
Og alle Israels Ældste kom, og Præsterne bar Arken.
4 kendo negikelo Sandug Muma mar Jehova Nyasaye gi Hemb Romo kod gik moko duto maler mane ni e iye. Jodolo kod jo-Lawi notingʼogi,
Og de bragte HERRENs Ark op tillige med Åbenbaringsteltet og alle de hellige Ting, der var i Teltet; Præsterne og Leviterne bragte dem op.
5 kendo Ruoth Solomon kod oganda jo-Israel duto mane ochokore molwore nochopo e nyim Sandug Muma; kendo negichiwo rombe kod dhok mangʼeny mane kwan-gi ok nyal ndiki kata kwan kaka misango.
Og Kong Salomo tillige med hele Israels Menighed, som havde givet Møde hos ham foran Arken, ofrede Småkvæg og Hornkvæg, så meget, at det ikke var til at tælle eller overse.
6 Eka jodolo nokelo Sandug Muma mar singruok mar Jehova Nyasaye kama ne olosne ei kama ler mar lemo mar hekalu ma en Kama Ler Moloyo mi gikete e bwomb kerubi.
Så førte Præsterne HERRENs Pagts Ark ind på dens Plads i Templets Inderhal, det Allerhelligste, og stillede den under Kerubernes Vinger;
7 Kerubigo noyaro bwombegi ewi kama noketie Sandug Muma kendo ne giumo Sandug Muma gi ludhe mitingʼego.
thi Keruberne udbredte deres Vinger over Pladsen, hvor Arken stod, og således dannede Keruberne et Dække over Arken og dens Bærestænger.
8 Ludhegi ne boyo ahinya ma gikogi ne inyalo ne koa e nyim Kama Ler e nyim kama ler mar lemo, to ne ok ginen gi oko mar Kama Ler kendo pod gin kanyo nyaka chil kawuono.
Stængerne var så lange, at Enderne af dem kunde ses fra det Hellige foran Inderhallen, men de kunde ikke ses længere ude; og de er der den Dag i Dag.
9 Ne onge gimoro ei Sandug Muma makmana kite ariyo mopa mane Musa oketo e iye kane en Horeb kama Jehova Nyasaye ne otimoe singruok kod jo-Israel kane gisewuok Misri.
Der var ikke andet i Arken end de to Stentavler, Moses havde lagt ned i den på Horeb, Tavlerne med den Pagt, HERREN havde sluttet med Israeliterne, da de drog bort fra Ægypten.
10 Kane jodolo osewuok ei Kama Ler, bor polo noimo hekalu mar Jehova Nyasaye,
Da Præsterne derpå gik ud af Helligdommen, fyldte Skyen HERRENs Hus,
11 kendo jodolo ne ok nyal tiyo tijegi nikech bor polo nimar duongʼ mar Jehova Nyasaye nopongʼo hekalu.
så at Præsterne af Skyen hindredes i at stå og udføre deres Tjeneste; thi HERRENs Herlighed fyldte HERRENs Hus.
12 Eka Solomon nowacho niya, “Jehova Nyasaye osewacho ni enodag ei bor polo motimo mudho;
Ved den Lejlighed sang Salomo: HERREN satte Solen på Himlen, men selv, har han sagt, vil han bo i Mulmet.
13 adier asegeroni hekalu marahuma kama inidagie nyaka chiengʼ.”
Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt kan dvæle. Det står jo optegnet i Sangenes Bog.
14 Kane oganda jo-Israel duto ochungʼ kanyo, ruoth nolokore mogwedhogi.
Derpå vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels Forsamling, der imens stod op;
15 Eka nowacho niya, “Pak obed ne Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel, mosetimo gi lwete gima ne osingo gi dhoge owuon ni Daudi wuonwa.
og han sagde: "Lovet være HERREN, Israels Gud, hvis Hånd har fuldført, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han sagde:
16 Nimar nowacho ni, ‘Chakre ndalo mane agolo joga koa Misri, pok ayiero dala maduongʼ e dhoot moro amora mar Israel mondo oger hekalu kanyo ni Nyinga, to aseyiero Daudi mondo otel ni joga Israel.’
Fra den Dag jeg førte mit Folk Israel ud af Ægypten, har jeg ikke udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer for der at bygge et Hus til Bolig for mit Navn; men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og David udvalgte jeg til at herske over mit Folk Israel.
17 “Daudi wuora noketo e chunye mondo oger hekalu moluongo nying Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel.
Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENs, Israels Guds, Navn et Hus;
18 To Jehova Nyasaye nowacho ni Daudi wuora ni, ‘Nitimo maber mondo ibed gi wach gero hekalu ni nyinga e chunyi.
men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge mit Navn et Hus, er ret af dig;
19 Kata kamano, in ok niger hekalu, to wuodi, ma en ringri gi rembi iwuon, en ema noger hekalu ni Nyinga.’
dog skal du ikke bygge det Hus, men din Søn, der udgår af din Lænd; skal bygge mit Navn det Hus.
20 “Jehova Nyasaye oserito singruok mane otimo: Asekawo loch wuora Daudi kendo asebet e kom loch mar Israel, mana kaka Jehova Nyasaye nosingo, kendo asegero hekalu ni Nying Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel.
Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er trådt i min Fader Davids Sted og sidder på Israels Trone, som HERREN sagde, og jeg har bygget HERRENs, Israels Guds, Navn Huset;
21 Aseloso kar Sandug Muma, moketie singruok mane Jehova Nyasaye otimo kod kwerewa kane ogologi Misri.”
og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERREN sluttede med vore Fædre, da han førte dem bort fra Ægypten."
22 Eka Solomon nochungʼ e nyim kendo mar misango mar Jehova Nyasaye e nyim oganda duto mar jo-Israel, kendo norieyo bedene kochomo polo
Derpå trådte Salomo frem foran HERRENs Alter lige over for hele Israels Forsamling, udbredte sine Hænder mod Himmelen
23 kowacho kama: “Yaye Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel, onge Nyasaye moro amora machal kodi e polo malo kata e piny mwalo, in e Nyasaye marito singruok mar herane ni jotichne maluwo yoreni gi chunygi duto.
og sagde: "HERRE Israels Gud, der er ingen Gud som du i Himmelen oventil og på Jorden nedentil, du, som holder fast ved din Pagt og din Miskundhed mod dine Tjenere, når de af hele deres Hjerte vandrer for dit Åsyn,
24 Iserito singruokni mane itimo gi jatichni Daudi wuora ne isingori gi dhogi kendo isechopo singruokno gi lweti mana kaka en kawuononi.
du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, og i Dag opfyldt med din Hånd, hvad du talede med din Mund.
25 “Koro Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel rit singruok mane itimo gi jatichni Daudi wuora kiwachone niya, ‘Ok inibed maonge gi ngʼato mobedo e kom loch e nyima e piny Israel, to mana ka yawuoti otimo tim makare e nyima mana kaka isetimo.’
Så hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, da du sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig til at sidde på Israels Trone for mit Åsyn, når kun dine Sønner vil tage Vare på deres Vej og vandre for mit Åsyn, som du har gjort.
26 To koro, yaye Nyasach Israel, yie wach mane isingo ni jatichni Daudi wuora otimre mana kaka ne isingo.
Så lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde din Tjener, min Fader David!
27 “To bende Nyasaye nyalo dak e piny? Kata polo malo kata polo mabor moloyo ok nyal romi. To koro hekalu mageroni, to diromi nade!
Men kan Gud da virkelig bo på Jorden? Nej visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som jeg har bygget!
28 Kata kamano chik iti ni lamo jatichni gi kwayone mar ngʼwono, yaye Jehova Nyasaye Nyasacha. Winji ywak gi lemo ma jatichni lamo e nyimi kawuono.
Men vend dig til din Tjeners Bøn og Begæring, HERRE min Gud, så du hører det Råb og den Bøn, din Tjener i Dag opsender for dit Åsyn;
29 Mad wangʼi rang hekaluni otieno kod odiechiengʼ, kama niwacho niya, ‘Nyinga nobed kanyo,’ mondo iwinji lemo ma jatichni lamo kochomo odni.
lad dine Øjne være åbne over dette Hus både Nat og Dag, over det Sted, hvor du har sagt, dit Navn skal bo, så du hører den Bøn, din Tjener opsender, vendt mod dette Sted!
30 Winji lamo mar jatichni kaachiel gi jogi Israel ka gilamo ka gichomo odni. Winji gi e polo kar dakni, kendo kiwinjo, to iwenwa richowa.
Og hør den Bøn, din Tjener og dit Folk Israel opsender, vendt mod dette Sted; du høre den der, hvor du bor, i Himmelen, du høre og tilgive!
31 “Ka ngʼato oketho ni wadgi kendo dwarore ni mondo okwongʼre kendo obiro mokwongʼore e nyim kendo mar misango manie hekaluni,
Når nogen synder imod sin Næste, og man afkræver ham Ed og lader ham sværge, og han kommer og aflægger Ed foran dit Alter i dette Hus,
32 to iwinji gi e polo kendo itim kaka owinjore. Ngʼad bura e kind jotichni, kikumo joketho kendo iket richogi e wigi bende joma onge ketho iket kare kaluwore gi timgi makare.
så høre du det i Himmelen og gøre det og dømme dine Tjenere imellem, så du kender den skyldige skyldig og lader hans Gerning komme over hans Hoved og frikender den uskyldige og gør med ham efter hans Uskyld!
33 “Ka jogi Israel olo e lweny gi jowasikgi nikech gisekethoni, to bangʼe gilokore mi gipako nyingi, ka gilamo kendo gikwayo e hekaluni,
Når dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de synder imod dig, og de så omvender sig til dig og bekender dit Navn og opsender Bønner og Begæringer til dig i dette Hus,
34 to iwinjgi gi e polo kendo iwe richo jogi Israel kendo iduog-gi e piny mane imiyo kweregi.
så høre du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og føre dem tilbage til det Land, du gav deres Fædre!
35 “Ka polo olor kendo koth onge nikech jogi osekethoni to ka gilemo kaeni ka gipako nyingi kendo ka gilokore giweyo richogi nikech isekelonegi chandruok,
Når Himmelen lukkes, så Regnen udebliver, fordi de synder imod dig, og de så beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem,
36 to yie mondo iwinjgi gie polo kendo iwene jotichni ma jo-Israel richogi. Puonjgi yo makare mar dak kendo iornegi koth e piny mane imiyo jogi kaka girkeni margi.
så høre du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje!
37 “Ka kech kata dera omako piny, kata ka abach omako cham ewi dongo kata ka bonyo kata kungu kata ka jowasigu olworo miechgi madongo kata ka midekre kata tuo omakogi,
Når der kommer Hungersnød i Landet, når der kommer Pest, når der kommer Kornbrand og Rust, Græshopper og Ædere, når Fjenden belejrer Folket i en af dets Byer, når alskens Plage og Sot indtræffer -
38 to ka ngʼato kuom jogi ma jo-Israel olemo kata okwayi, ka gingʼeyo gima chando chunygi kendo ka girieyo bedegi kochomo hekaluni,
enhver Bøn, enhver Begæring, hvem den end kommer fra i hele dit Folk Israel, når de føler sig truffet i deres Samvittighed og udbreder Hænderne mod dette Hus,
39 to yie iwinji gie polo, kama idakie. Wenegi richogi kendo tim ne ngʼato ka ngʼato gima owinjore gi gik motimo nikech ingʼeyo chunygi (nikech in kendi ema ingʼeyo chuny dhano),
den høre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive og gøre det, idet du gengælder enhver hans Færd, fordi du kender hans Hjerte, thi du alene kender alle Menneskebørnenes Hjerter,
40 mondo omi gilwori ndalogi duto ma gin-go e piny mane imiyo kwerewa.
for at de må frygte dig, al den Tid de lever på den Jord, du gav vore Fædre.
41 “To kuom jadak ma ok achiel kuom jogi Israel moa e piny mabor nikech nyingi,
Selv den fremmede, der ikke hører til dit Folk Israel, men kommer fra et fjernt Land for dit Navns Skyld, -
42 nimar ji biro winjo humb nyingi maduongʼ gi mar lweti maratego kod badi marabora moriere, ka gibiro ma gilemo ka gichomo hekaluni
thi man vil høre om dit store Navn, din stærke Hånd og din udstrakte Arm - når han kommer og beder, vendt mod dette Hus,
43 to yie mondo iwinji gie polo kama idakie kendo tim gimoro amora ma jadakno okwayi, mondo ogendini duto mag piny ongʼe nyingi kendo oluori mana kaka jogi Israel, kendo mondo gingʼe ni ot ma asegeroni luongo nyingi.
da høre du det i Himmelen, der, hvor du bor, og da gøre du efter alt, hvad den fremmede råber til dig om, for at alle Jordens Folkeslag må lære dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit Folk Israel og erkende, at dit Navn er nævnet over dette Hus, som jeg har bygget.
44 “Ka jogi odhi kedo gi jowasikgi, kamoro amora ma ibiro orogie, ka gilamo Jehova Nyasaye ka gichomo dalani miseyiero kendo hekalu masegero maluongo nyingi;
Når dit Folk drager i Krig mod sin Fjende, hvor du end sender dem hen, og de beder til HERREN, vendt mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn,
45 to yie iwinji gie polo lamogi kod kwayogi kendo konygi.
så høre du i Himmelen deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret!
46 “To ka giketho e nyimi, nimar onge ngʼato kata achiel ma ok jaketho mi ikecho kodgi, kendo ichiwogi e lwet wasikgi mondo otergi e twech e piny wasikgigo, kuma bor kata machiegni;
Når de synder imod dig thi der er intet Menneske, som ikke synder - og du vredes på dem og giver dem i Fjendens Magt, og Sejrherrerne fører dem fangne til Fjendens Land, det være sig fjernt eller nær,
47 to eka bangʼe giloko pachgi e piny motwegieno mi chunygi olokore giweyo richo, kendo gikwayi ka gin e piny wasikgi niya, ‘Wasetimo richo kendo waseketho bende wasetimo tim mamono.’
og de så går i sig selv i det Land, de er bortført til, og omvender sig og råber til dig i Sejrherrernes Land og siger: Vi har syndet, handlet ilde og været ugudelige!
48 Kendo ka gidwogo iri gi chunygi duto kod ngimagi duto, e piny wasikgi mane otweyogieno, kendo gilami ka gichomo pinygi mane imiyo kweregi, kod dala mane iyiero, gi hekalu ma asegero ni nyingi;
når de omvender sig til dig af hele deres Hjerte og af hele deres Sjæl i deres Fjenders Land, som de bortførtes til, og de beder til dig, vendt mod deres Land, som du gav deres fædre, mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn
49 to yie mondo iwinj lemogi gi kwayogi gie polo kama idakie kendo ikonygi.
så høre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret,
50 Yie iwe ni jogi mosetimo richo e nyimi, wenegi kethogi duto magisetimo e nyimi kendo mi joma ne omakogi okechgi.
og du tilgive dit Folk, hvad de syndede imod dig, alle de Overtrædelser, hvori de gjorde sig skyldige imod dig, og lade dem finde Barmhjertighed hos Sejrherrerne, så de forbarmer sig over dem;
51 Nimar gin jogi kendo mwanduni mane igolo e piny Misri, kigologi kama mae kakni ka kama ithedhe nyinyo.
de er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud af Ægypten, af Smelteovnen.
52 “Yie wangʼi one kwayo jatichni kod kwayo mag jogi Israel, bende yie iwinjgi kinde moro amora ma giywaknie.
Lad dine Øjne være åbne for din Tjeners og dit Folk Israels Begæring, så du hører dem, hver Gang de råber til dig.
53 Nimar niyierogi e kind ogendini duto mag piny mondo gibed girkeni, mana kaka ninyiso jatichni Musa kane igolo kwerewa e piny Misri; yaye Jehova Nyasaye Manyalo Gik Moko Duto.”
Thi du har udskilt dem fra alle Jordens Folkeslag til at være din Ejendom, som du lovede ved din Tjener Moses, da du førte vore Fædre bort fra Ægypten, Herre, HERRE!"
54 Kane Solomon osetieko lamogi duto kod kwayogi ni Jehova Nyasaye, nochungʼ oa e nyim kendo mar misango mar Jehova Nyasaye, kama nogoyoe chonge kotingʼo bade kochomo polo.
Da Salomo var færdig med hele denne Bøn og Begæring til HERREN rejste han sig fra Pladsen foran HERRENs Alter, hvor han havde ligget på Knæ med Hænderne udbredt mod Himmelen.
55 Nochungʼ mogwedho chokruok duto mar Israel gi dwol maduongʼ kowacho niya,
Derpå trådte han frem og velsignede med høj Røst hele Israels Forsamling, idet han sagde:
56 “Pak obed ni Jehova Nyasaye mosemiyo joge Israel kwe mana kaka nosingo. Onge kata mana wach achiel ma ok osechopo kuom gik moko duto mabeyo mane ochiwo kuom jatichne Musa.
"Lovet være HERREN, der har givet sit Folk Israel Hvile, ganske som han talede, uden at et eneste Ord er faldet til Jorden af alle de herlige Forjættelser, han udtalte ved sin Tjener Moses.
57 Mad Jehova Nyasaye ma Nyasachwa obed kodwa mana kaka nobedo gi kwerewa, mad kik owewa kata jwangʼowa.
HERREN vor Gud være med os, som han var med vore Fædre, han forlade og forstøde os ikke,
58 Mad olok chunywa ire, mondo wawuoth e yorene duto kendo wamak chikene gi puonjne kod buchene mane omiyo kwerewa.
at vort Hjerte må drages til ham, så vi vandrer på alle hans Veje og holder hans Bud, Anordninger og Lovbud, som han pålagde vøre Fædre!
59 Kendo mad wechenagi maselamo e nyim Jehova Nyasaye, obed machiegni gi Jehova Nyasaye ma Nyasachwa odiechiengʼ gotieno, mondo okony jatichne kendo okony joge Israel kaluwore gi dwaro mar odiechiengʼ kodiechiengʼ;
Måtte disse Bønner, som jeg har opsendt for HERRENs Åsyn, være nærværende for HERREN vor Gud både Nat og Dag, så han skaffer sin Tjener og sit Folk Israel Ret efter hver Dags Behov,
60 mondo ji duto manie piny ongʼe ni Jehova Nyasaye e Nyasaye kendo ni onge moro.
for at alle Jordens Folk må kende, at HERREN og ingen anden er Gud.
61 To chunyu nyaka chiwre chuth ni Jehova Nyasaye ma Nyasachwa kudak moluwore gi yorene kendo kurito chikene kaka e kindeni.”
Og måtte eders Hjerte være helt med HERREN vor Gud, så I følger hans Anordninger og holder hans Bud som i Dag!"
62 Eka ruoth kod jo-Israel duto mane ni kode nochiwo misengini e nyim Jehova Nyasaye.
Kongen ofrede nu sammen med hele Israel Slagtofre for HERRENs Åsyn.
63 Solomon nochiwo misango mag lalruok ni Jehova Nyasaye: kwan-gi ne romo dhok alufu piero ariyo gi ariyo kod rombe gi diek maromo alufu mia achiel gi piero ariyo. Kamano ruoth kod jo-Israel duto nowalo hekalu ni Jehova Nyasaye.
Til de Takofre, Salomo ofrede til HERREN, tog han 22 000 Stykker Hornkvæg og 12 000 Stykker Småkvæg. Således indviede Kongen og alle Israeliterne HERRNs Hus.
64 Chiengʼono ruoth nopwodho dier laru mane nitie e nyim hekalu mar Jehova Nyasaye kendo kanyo nochiwoe misengini miwangʼo pep gi cham michiwo kod bor misango mar lalruok, nikech kendo mar misango mar mula mantie e nyim Jehova Nyasaye ne tin ahinya mane ok nyal tingʼo misangogo duto, kaka misango miwangʼo pep gi mag cham kod mag sawo.
Samme Dag helligede Kongen den mellemste Del af Forgården foran HERRENs Hus, thi der måtte han ofre Brændofrene, Afgrødeofrene og Fedtstykkerne af Takofrene, da Kobberalteret foran HERRENs Åsyn var for lille til at rumme Ofrene.
65 Kamano Solomon notimo sawo e kindeno kaachiel gi jo-Israel duto mane ni kode chokruok maduongʼ miwuoro kotingʼo joma oa Lebo Hamath nyaka Wadi man Misri. Negitimo nyasino e nyim Jehova Nyasaye ma Nyasachwa kuom ndalo abiriyo kendo gichak gimedo ndalo abiriyo mamoko duto ne gin ndalo apar gangʼwen.
Samtidig fejrede Salomo i syv Dage Højtiden for HERREN vor Guds Åsyn sammen med hele Israel, en vældig Forsamling (lige fra Egnen ved Hamat og til Ægyptens Bæk).
66 Kinyne nomiyo ji thuolo mar ke. Negigwedho ruoth mi gidhi e miechgi, ka gimor kendo giil e chunygi nikech gik moko duto mabeyo mane Jehova Nyasaye osetimo ni jatichne Daudi kod joge Israel.
Ottendedagen lod han Folket gå, og de velsignede Kongen og drog hver til sit, glade og vel til Mode over al den Godhed, HERREN havde vist sin Tjener David og sit Folk Israel.
