1 Ruodhi 5
1 Kane Hiram ruodh Turo owinjo ni Solomon osewir mondo obed ruoth kar Daudi wuon-gi, nooro joote ire nikech nosebedo ka en osiepe kod Daudi.
Da Kong Hiram af Tyrus hørte, at Salomo var salvet til Konge i stedet for sin Fader, sendte han nogle af sine Folk til ham; thi Hiram havde altid været Davids Ven.
2 Solomon nooro wachne Hiram kowacho niya,
Og Salomo sendte Hiram følgende Bud:
3 “Ingʼeyo ni nikech lwenje duto mane Daudi wuora kedogo koni gi koni mane miyo ok onyal gero hekalu moluongo Nying Jehova Nyasaye ma Nyasache nyaka chop Jehova Nyasaye ket wasike duto e bwo tiende.
»Du ved, at min Fader David ikke kunde bygge HERREN sin Guds Navn et Hus for de Kriges Skyld, man fra alle Sider paaførte ham, indtil HERREN lagde hans Fjender under hans Fødder.
4 To koro Jehova Nyasaye Nyasacha osemiya yweyo kuom pinje duto molwora bende onge Jawasigu kata masira moro amora.
Men nu har HERREN min Gud skaffet mig Ro til alle Sider; der findes ingen Modstandere, og der er ingen Fare paa Færde.
5 Omiyo achano gero hekalu ni Nying Jehova Nyasaye ma Nyasacha kaka Jehova Nyasaye nochiko Daudi wuonwa kowacho ni, ‘Wuodi ma anaketi e kom loch kari biro gero hekalu ni Nyinga.’
Se, derfor har jeg i Sinde at bygge HERREN min Guds Navn et Hus efter HERRENS Ord til min Fader David: Din Søn, som jeg sætter paa din Trone i dit Sted, han skal bygge Huset for mit Navn.
6 “Kuom mano gol chik mondo ongʼadna Sida mag Lebanon. Jotichna biro tiyo kaachiel gi jotichni, bende abiro chulo jogi chudo moro amora miketo. Ingʼeyo ni waonge gi ngʼat ma olony e goyo yien piny kaka jo-Sidon.”
Giv derfor Ordre til, at der fældes Cedre til mig paa Libanon. Mine Folk skal arbejde sammen med dine, og jeg vil give dine Folk den Løn, du kræver; thi du ved jo, at der ikke findes nogen hos os, der kan fælde Træer som Zidonierne!«
7 Kane Hiram owinjo ote Solomon ne omor ahinya mine owacho niya, “Pak obed ni Jehova Nyasaye kawuono nikech osemiyo Daudi wuowi mariek mondo olochi kuom oganda maduongʼni.”
Da Hiram modtog dette Bud fra Salomo, glædede det ham meget, og han sagde: »Lovet være HERREN i Dag, fordi han har givet David en viis Søn til at herske over dette store Folk!«
8 Omiyo Hiram nodwoko Solomon kawacho niya, “Aseyudo wach mane iorona kendo abiro timo duto midwaro kuom chiwo yiend Sida gi bao.
Og Hiram sendte Salomo følgende Svar: »Jeg har modtaget det Bud, du sendte mig, og jeg skal opfylde alt, hvad du ønsker med Hensyn til Ceder— og Cyprestræer;
9 Joga biro ywayogi kagologi Lebanon nyaka e nam, kendo abiro kwangʼogi gi yie e nam nyaka kama iniwachi. Kanyo abiro pogogi kendo inyalo kawogi. To nyaka itim dwarona ka ichiwo chiemo moromo jooda ma joka ruoth duto.”
mine Folk skal bringe dem fra Libanon ned til Havet, og saa skal jeg lade dem samle til Tømmerflaader paa Havet og sende dem til det Sted, du anviser mig; der skal jeg lade dem skille ad, saa at du kan lade dem hente. Men du vil da ogsaa opfylde mit Ønske og sende Fødevarer til mit Hof!«
10 Mano e kaka Hiram nochiwo ni Solomon gi yien duto mag Sida gi bao mane odwaro,
Saa sendte Hiram Salomo alt, hvad han ønskede af Ceder— og Cyprestræer;
11 kendo Solomon nochiwo ni Hiram gunde alufu mia achiel gi piero ariyo gabich mag ngano mondo obed chiemb joode kod mo madirom lita mia angʼwen gi piero aboro. Solomon nomedo dhi nyime katimo maa ne Hiram higa ka higa.
og Salomo sendte Hiram 20 000 Kor Hvede til Underhold for hans Hof og 20 Kor Olie af knuste Oliven. Saa meget sendte Salomo Hiram Aar efter Aar.
12 Jehova Nyasaye nomiyo Solomon rieko mana kaka nosesingorene. Ne nitie winjruok mar kwe e kind Hiram kod Solomon kendo gin ji ariyogo negitimo singruok e kindgi.
Og HERREN gav Salomo Visdom, som han havde lovet ham; og der var Fred mellem Hiram og Salomo, og de sluttede Pagt med hinanden.
13 Ruoth Solomon nondiko jotich lwedo mar achuna e piny Israel duto maromo joma chwo alufu piero adek.
Kong Salomo udskrev nu Hoveriarbejdere overalt i Israel, og Hoveriarbejderne udgjorde 30 000 Mand.
14 Noorogi mondo gi dhi Lebanon dwe ka dwe ka gitiyo e migawo mar ji alufu apar e dwe, omiyo negitieko dwe achiel Lebanon to dweche ariyo gitieko dala. Adoniram ema ne otelo e tich lwedo matek mar achunano.
Dem sendte han saa til Libanon, et Hold paa 10 000 om Maaneden, saaledes at de var en Maaned paa Libanon og to Maaneder hjemme. Adoniram havde Tilsyn med Hoveriarbejderne.
15 Solomon ne nigi jotingʼo alufu piero abiriyo kod jopa kidi ewi got ji alufu piero aboro,
Salomo havde 70 000 Lastdragere og 80 000 Stenhuggere i Bjergene
16 kaachiel gi nyipeche alufu adek gi mia adek mane ochungʼ ne tich.
foruden Overfogeder, der ledede Arbejdet, 3300 Mand, som havde Opsyn med Folkene, der arbejdede.
17 Kane ruoth oketonegi chik negimuko kite madongo ma nengogi tek mag mise mag kite mopa mag hekalu.
Paa Kongens Bud brød de store Stenblokke, kostbare Sten til Templets Grundvold, Kvadersten;
18 Kamano jogedo molony mag Solomon gi Hiram kod jo-Gibal nongʼado yien kendo oloso bepe kod kite mag gero hekalu.
og Salomos og Hiroms Bygmestre og Folkene fra Gebal huggede dem til, og de gjorde Træstammerne og Stenene i Stand til Templets Opførelse.
