1 Ruodhi 14

1 E kindeno Abija wuod Jeroboam nobedo matuo,

Paa samme Tid blev Abia, Jeroboams Søn, syg.

2 kendo Jeroboam nowacho ni chiege niya, “Dhiyo, iwuondri mondo kik ngʼato fweny ni in chi Jeroboam, kendo dhi nyaka Shilo nimar Ahija janabi nikuro, en ema nonyisa ni anabed ruodh jogi.

Og Jeroboam sagde til sin Hustru: Kære, gør dig rede og forklæd dig, at de ikke skulle kende, at du er Jeroboams Hustru, og gak til Silo; se, der er Ahia, Profeten, han talte til mig, at jeg skulde være Konge over dette Folk.

3 Kaw makati apar gi kek moko kod chupa mar mor kich kendo dhi ire. Obiro nyisi gima biro timore ni nyathino.”

Og du skal tage ti Brød og Kager med dig og en Krukke med Honning og gaa til ham; han skal kundgøre dig, hvad der skal vederfares Drengen.

4 Omiyo chi Jeroboam notimo kaka nonyise modhi e od Ahija man Shilo. Ahija ne muofu ma ok nyal neno, nikech ne oseti.

Og Jeroboams Hustru gjorde saa og gjorde sig rede og gik til Silo og kom til Ahias Hus, og Ahia kunde ikke se, thi hans Øjne vare dunkle af hans høje Alder.

5 To Jehova Nyasaye nosewacho ni Ahija niya, Chi Jeroboam biro penji kuom wuode, nimar otuo kendo nyaka imiye dwoko machalo kama kata kamacha. Kochopo to obiro wuondore ni en ngʼat machielo.

Men Herren havde sagt til Ahia: Se, Jeroboams Hustru kommer at udspørge dig i en Sag om sin Søn, thi han er syg; saa og saa skal du tale til hende, og det skal ske, naar hun kommer, da vil hun anstille sig fremmed.

6 Kamano kane Ahija owinjo tiende e dhoot nowacho niya, “Donji, chi Jeroboam. En angʼo momiyo iwuondori? Oseora iri gi wach marach.

Og det skete, der Ahia hørte hendes Fødders Lyd, da hun gik ind ad Døren, da sagde han: Kom ind, Jeroboams Hustru! hvi anstiller du dig fremmed? thi jeg er sendt til dig med et haardt Budskab.

7 Dhiyo, inyis Jeroboam ni ma e gima Jehova Nyasaye Nyasach Israel owacho, ‘Ne ayieri e kind ji duto mi aketi jatend joga Israel.

Gak, sig til Jeroboam: Saa sagde Herren, Israels Gud: Fordi jeg har ophøjet dig midt af Folket og sat dig til en Fyrste over mit Folk Israel,

8 Ne apogo pinyruoth koa e od Daudi mi amiyi, to ok isebedo kaka jatichna Daudi mane orito chikena kendo noluwa gi chunye duto kotimo mana gima kare e nyima.

og jeg har revet Riget fra Davids Hus og givet dig det, og du har ikke været som min Tjener David, som holdt mine Bud, og som vandrede efter mig af sit ganske Hjerte til at gøre alene, hvad ret var for mine Øjne;

9 Isetimo richo moloyo ji duto mane odak kapok idak. Iseloso ne in iwuon nyiseche mamoko, nyiseche mag chuma; isemiyo iya owangʼ mi idhira ka ngʼeyi.

men du har gjort ilde fremfor alle, som have været før dig, og du er gaaet hen og har gjort dig andre Guder og støbte Billeder til at opirre mig og har kastet mig bag din Ryg:

10 “‘Kuom mano, adhi kelo chandruok ne od Jeroboam. Abiro ngʼado yawuowi duto mawuok e od Jeroboam man Israel bed ni gin wasumbini kata ok gin wasumbini. Abiro wangʼo od Jeroboam mana kaka ngʼato wangʼo owuoyo nyaka oliel duto.

Se, derfor vil jeg føre Ulykke over Jeroboams Hus, og jeg vil udrydde af Jeroboams enhver, som er af Mandkøn, baade den bundne og den løsladte i Israel, og borttage Jeroboams Hus's Efterkommere, ligesom man borttager Skarnet, indtil det er aldeles ude med ham.

11 Guogi biro chamo joka Jeroboam motho e dala maduongʼ kendo winy mae kor polo biro chamo mago motho e pap. Jehova Nyasaye osewacho!’

Den af Jeroboams, som dør i Staden, skulle Hundene æde, og den, der dør paa Marken, skulle Himmelens Fugle æde; thi Herren har talt det.

12 “To in, dogi dala, ka inyono dala. Ka inyono dala maduongʼ, to nyathino notho.

Saa gør du dig rede, gak til dit Hus; naar dine Fødder komme ind i Staden, da skal Barnet dø.

13 Israel duto biro ywage mi ike. En kende e jaka Jeroboam mibiro iki, nikech en kende ema en e od Jeroboam ma Jehova Nyasaye ma Nyasach Israel oseyudoe gimoro maber.

Og al Israel skal begræde ham, og de skulle begrave ham, thi denne aleneste skal komme i Graven af Jeroboams, fordi der er noget godt fundet hos ham, for Herren Israels Gud, i Jeroboams Hus.

14 “Jehova Nyasaye biro yiero ni en owuon ruoth ni jo-Israel mabiro tieko dhood joka Jeroboam. Ma e odiechiengʼ! Angʼo? Ee, kata mana sani.

Og Herren skal oprejse sig en Konge over Israel, som skal udrydde Jeroboams Hus paa samme Dag; og hvad om det alt nu sker?

15 Kendo Jehova Nyasaye biro goyo Israel, mochal mana gi odundu ma yamo tero ewi pi. Obiro pudho Israel oko kogologi e piny maber mane omiyo kweregi mi okegi loka Aora nikech negimiyo Jehova Nyasaye mirima ka giloso ludhe mag Ashera.

Og Herren skal slaa Israel, ligesom Røret bevæges i Vandet, og oprykke Israel af dette gode Land, som han gav deres Fædre, og bortstrø dem paa hin Side Floden, fordi de gjorde sig Astartebilleder og opirrede Herren.

16 Nojwangʼ Israel nikech richo mane Jeroboam otimo kendo mosemiyo Israel otimo.”

Og han skal overgive Israel for Jeroboams Synders Skyld, med hvilke han forsyndede sig, og kom Israel til at synde.

17 Eka chi Jeroboam noa malo modhi Tirza. E kinde mane ochopo e laru mar dino cham, nyathino notho.

Da gjorde Jeroboams Hustru sig rede og gik og kom til Thirza; der hun kom paa Dørtærskelen af Huset, da døde Drengen.

18 Ne giike kendo Israel duto noywage mana kaka Jehova Nyasaye nosewacho kaluwore gi dho jatichne janabi Ahija.

Og de begrove ham, og al Israel begræd ham, efter Herrens Ord, som han talte ved sin Tjener Ahia, Profeten.

19 Timbe mamoko mag loch Jeroboam kaka lwenje mane okedo kod kaka nobedo e loch ondiki e kitepe mag rapar mag ruodhi mag Israel.

Men det øvrige af Jeroboams Handeler, hvorledes han stred, og hvorledes han regerede, se, de Ting ere skrevne i Israels Kongers Krønikers Bog.

20 Nobedo e loch kuom higni piero ariyo gariyo bangʼe to noyweyo gi kwerene. Kendo Nabad wuode nokawo lochne.

Men de Dage, i hvilke Jeroboam var Konge, ere to og tyve Aar, og han laa med sine Fædre, og hans Søn, Nadab, blev Konge i hans Sted.

21 Rehoboam wuod Solomon ne ruoth e Juda. Ne en ja-higni piero angʼwen gachiel kane obedo ruoth, kendo nobedo e loch kuom higni apar gabiriyo e Jerusalem, e dala maduongʼ mane Jehova Nyasaye oseyiero kuom dhoudi duto mag Israel mondo oketie Nyinge. Nying min-gi ne en Naama nyar jo-Amon.

Og Roboam, Salomos Søn, var Konge i Juda; Roboam var et og fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede sytten Aar i Jerusalem, den Stad, som Herren havde udvalgt af alle Israels Stammer til at sætte sit Navn der; og hans Moders Navn var Naema, den ammonitiske.

22 Juda notimo richo e nyim Jehova Nyasaye. Kuom richo mane gitimo, negimiyo Nyasaye mirima omako kodgi moloyo kaka kweregi notimo.

Og Juda gjorde det onde for Herrens Øjne, og de opvakte hans Nidkærhed langt mere, end deres Fædre havde gjort, med deres Synder, hvormed de syndede.

23 Bende negilosone gin giwegi kuonde motingʼore, kite milamo kod yiende mag Ashera ewi gode maboyo kendo e bwo yiende motarore.

Thi ogsaa de opførte sig Høje og Støtter og Astartebilleder paa hver ophøjet Høj og under hvert grønt Træ.

24 Bende ne nitie kata mana chwo materore kuonde lemo e pinyno, ne nitie kendo ji notimo timbe dwanyruok mag ogendini mane Jehova Nyasaye oriembo oko e nyim jo-Israel.

Og der var ogsaa Skørlevnere i Landet, de gjorde efter alle de Hedningers Vederstyggeligheder, som Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt.

25 E higa mar abich mar loch ruoth Rehoboam, Shishak ruodh Misri nomonjo Jerusalem.

Og det skete i Kong Roboams femte Aar, at Sisak, Kongen af Ægypten, drog op imod Jerusalem.

26 Noyako mwandu hekalu mar Jehova Nyasaye kaachiel gi mwandu mag od ruoth. Nokawo gimoro amora, kaachiel gi kuodi mag dhahabu mane Solomon ochuogo.

Og han tog Liggendefæet i Herrens Hus og Liggendefæet i Kongens Hus og borttog alle Ting og tog alle de Skjolde af Guld, som Salomo havde ladet gøre.

27 Omiyo ruoth Rehoboam nochwogo okumbni mag nyinyo mondo oket kar mane okawgo kendo nomiyo jotelo mag jorit mane rito rangach midonjogo e dala ruoth.

Og Kong Roboam lod gøre Kobberskjolde i deres Sted og betroede dem i de øverste Drabanters Haand, som toge Vare paa Døren for Kongens Hus.

28 E kinde moro amora mane ruoth dhi e hekalu mar Jehova Nyasaye, joritogo ne tingʼo kuodigo kendo bangʼe negidwokogi e od jorito.

Og det skete, saa tidt Kongen gik ind i Herrens Hus, bare Drabanterne dem frem, og de bare dem tilbage i Drabanternes Kammer.

29 Kuom weche mamoko mag loch Rehoboam, kaachiel gi gik moko duto mane otimo, donge ondikgi e kitap rapar mag ruodhi mag Juda?

Men det øvrige af Roboams Handeler og alt det, han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?

30 Ne nitiere lweny ma ok rum e kind Rehoboam gi Jeroboam.

Og der var Krig imellem Roboam og imellem Jeroboam alle Dagene.

31 Rehoboam notho kaka kwerene kendo noyike kodgi e Dala Maduongʼ mar Daudi. Nying min-gi ne en Naama; ma nyar jo-Amon. Abija wuode nobedo ruoth kare.

Og Roboam laa med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre i Davids Stad, og hans Moders Navn var Naema, den ammonitiske; og Abiam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.