1 Ruodhi 11

1 Kata kamano Ruoth Solomon nohero nyi pinje mamoko mangʼeny; mane omedo bangʼ nyar Farao kaka nyi jo-Moab gi jo-Amon gi jo-Edom gi jo-Sidon kod nyi jo-Hiti.

Men kong Salomo elsket mange fremmede kvinner foruten Faraos datter, moabittiske, ammonittiske, edomittiske, sidoniske, hetittiske,

2 Negia e ogendini mane Jehova Nyasaye okwero jo-Israel kawacho niya, “Kik ukendru kodgi, nikech adier ginilok chunyu ma uluw nyisechegi.” Kata kamano, Solomon nomoko kuomgi gihera.

kvinner av de hedningefolk om hvilke Herren hadde sagt til Israels barn: I skal ikke gi eder i lag med dem, og de ikke med eder; ellers kommer de visselig til å vende eders hjerte til sine guder. Til dem holdt Salomo sig og elsket dem.

3 Ne en-gi mon mia abiriyo monywol e ut ruodhi kod mon moketo mia adek, kendo mondego nowite.

Han hadde syv hundre hustruer av fyrstelig rang og tre hundre medhustruer; disse hans hustruer bøide hans sinn.

4 Kaka Solomon ne medo bedo moti, monde noloko chunye moluwo nyiseche mamoko kendo chunye ne ok ochiwore chuth ni Jehova Nyasaye ma Nyasache, kaka chuny Daudi wuon-gi ne en.

Og da Salomo blev gammel, vendte hustruene hans hjerte til andre guder, og hans hjerte var ikke helt med Herren hans Gud, således som hans far Davids hjerte hadde vært.

5 Noluwo nyasaye madhako mar jo-Sidon miluongo ni Ashtoreth kod nyasach dwanyruok mar jo-Amon miluongo ni Molek.

Og Salomo fulgte Astarte, sidoniernes guddom, og Milkom, ammonittenes vederstyggelighet.

6 Omiyo Solomon notimo richo e nyim Jehova Nyasaye, ne ok oluwo Jehova Nyasaye gi chunye duto kaka Daudi wuon-gi notimo.

Og Salomo gjorde hvad ondt var i Herrens øine, og fulgte ikke trolig efter Herren, således som hans far David hadde gjort.

7 Ewi got moro yo wuok chiengʼ mar Jerusalem, Solomon nogero kama otingʼore gi malo ni nyasach dwanyruok mar Moab miluongo ni Kemosh kod nyasach dwanyruok mar jo-Amon miluongo ni Molek.

På den tid bygget Salomo en offerhaug for Kamos, Moabs vederstyggelighet, på det fjell som ligger midt imot Jerusalem, og for Molok, Ammons barns vederstyggelighet.

8 Notimo kamano ni monde mag pinje mamoko mane wangʼo ubani kendo ne chiwo misango ni nyisechegigo.

Og det samme gjorde han for alle sine fremmede hustruer, som brente røkelse og ofret til sine guder.

9 Jehova Nyasaye iye nowangʼ gi Solomon nikech chunye noselokore moa kuom Jehova Nyasaye Nyasach Israel mane osefwenyorene nyadiriyo.

Da blev Herren vred på Salomo fordi han hadde vendt sitt hjerte bort fra Herren, Israels Gud, som hadde åpenbaret sig for ham to ganger

10 Kata obedo ni notamo Solomon e luwo nyiseche mamoko Solomon ne ok orito chik Jehova Nyasaye.

og uttrykkelig forbudt ham å følge andre guder; men han hadde ikke holdt sig efter Herrens bud.

11 Omiyo Jehova Nyasaye nowacho ni Solomon niya, “Nikech ma en pachi kendo ok iserito singruokna gi buchena mane achiki, chutho abiro pogo lochni kendo abiro miyo achiel kuom jotichni.

Da sa Herren til Salomo: Siden dette er kommet dig i sinne, og du ikke har holdt min pakt og mine lover, som jeg har gitt dig, så vil jeg rive riket fra dig og gi det til din tjener.

12 Kata kamano, ok abi time e kindeni, nikech Daudi wuonu. To abiro poge e kinde wuodi.

Men for din far Davids skyld vil jeg ikke gjøre det i din tid - fra din sønn vil jeg rive riket.

13 To ok anamaye pinyruoth duto, to abiro miye dhoot achiel nikech Daudi jatichna kendo nikech Jerusalem, ma aseyiero.”

Dog vil jeg ikke rive hele riket fra ham; en stamme vil jeg gi din sønn for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, som jeg har utvalgt.

14 Eka Jehova Nyasaye nomiyo Solomon obedo gi jasigu ma ne en Hadad ja-Edom mane owuok e dhood joka ruoth mar Edom.

Og Herren opreiste Salomo en motstander i edomitten Hadad; han var av kongeætten i Edom.

15 E kinde motelo kane Daudi kedo gi Edom, Joab mane jatend lweny mane odhi mondo oyik joma otho, nonego chwo duto mantie e Edom.

For dengang David var i Edom, og hærføreren Joab drog op for å begrave de falne og slo ihjel alle menn i Edom.

16 Joab kod jo-Israel duto nobedo kuno kuom dweche auchiel, nyaka negitieko chwo duto Edom.

i seks måneder blev Joab og hele Israel der, til han hadde utryddet alle menn i Edom -

17 To Hadad, mane pod rawera matin, noringo odhi Misri gi jodong Edom moko, mane osetiyo ni wuon-gi.

da flyktet Hadad med nogen edomittiske menn som hørte til hans fars tjenere, og tok veien til Egypten. Hadad var dengang en liten gutt.

18 Ne giwuok Midian kendo negidhi Paran. Bangʼ kawo chwo mag Paran kodgi negidhi Misri, ir Farao ruodh Misri, mane omiyo Hadad ot gi lowo kod chiemo.

De brøt op fra Midian og kom til Paran; fra Paran tok de nogen menn med sig og kom så til Egypten til Farao, kongen i Egypten, og han gav ham et hus og tilsa ham livsophold og lot ham få jord.

19 Farao ne mor ahinya gi Hadad, omiyo nokawo nyamin Tapenes ma en ruoth madhako kendo ma jaod Farao mondo obed chiege.

Og Hadad fant stor nåde for Faraos øine, så han gav ham til hustru en søster av sin egen hustru, dronning Tahpenes.

20 Nyamin Tapenes nonywolone wuowi miluongo ni Genubath mane Tapenes opidho e dala ruoth maduongʼ. Kanyo Genubath nodak gi nyithind Farao.

Og Tahpenes' søster fødte ham sønnen Genubat; Tahpenes avvente ham i Faraos hus, og siden var Genubat i Faraos hus blandt Faraos egne barn.

21 Kane ne en Misri, Hadad nowinjo ni Daudi noyweyo gi kwerene kendo ni Joab jatend jolweny bende nosetho. Eka Hadad nowachone Farao niya, “We adhi mondo adogi e pinywa.”

Da nu Hadad i Egypten fikk høre at David hadde lagt sig til hvile hos sine fedre, og at hærføreren Joab var død, sa han til Farao: La mig fare, så jeg kan dra hjem til mitt land!

22 To Farao nopenje niya, “Angʼo michando kae momiyo idwaro dok e pinyu?” Hadad to nodwoke niya, “Onge, to yie iweya aweya adhi!”

Farao sa til ham: Hvad fattes dig her hos mig siden du ønsker å dra hjem til ditt land? Han svarte: Ingen ting; men du må endelig la mig få fare.

23 Kendo Nyasaye nochako omiyo Rezon wuod Eliada mane oringo oa ir ruodhe ma Hadadezer ruoth Zoba obedo jasik Solomon.

Gud opreiste Salomo en annen motstander, Reson, Eliadas sønn, som var flyktet fra sin herre Hadadeser, kongen i Soba.

24 Nochoko chwo ire kendo nobedo jatend oganda kane Daudi tieko jolweny Zoba. Ogandago nodhi Damaski kuma negidakie mi giloche.

Han samlet folk om sig og blev fører for en røverflokk, dengang David slo dem ihjel; og de drog til Damaskus og slo sig ned der og gjorde sig til herrer i Damaskus.

25 E kinde ngima Solomon duto Rezon nobedo jasik Israel, komedore gi chandruok mane Hadad okelo. Kamano Rezon nobedo ruodh Aram kendo noger gi jo-Israel.

Han var en motstander av Israel så lenge Salomo levde, og både han og Hadad voldte Israel skade. Han hatet Israel og var konge over Syria.

26 Jeroboam wuod Nebat ma ja-Efraim moa Zereda kendo ma min mare niluongo ni Zeruya ne en dhako ma chwore otho bende nongʼanyo ni ruoth. Ne en achiel kuom jodong Solomon.

Så var det en av Salomos tjenere, Jeroboam, Nebats sønn, en efra'imitt fra Sereda: hans mor hette Serua og var enke. Han reiste sig også mot kongen.

27 Ma e kaka nongʼanyo ni ruoth: Solomon nosegero ohinga kendo nosedino otuchi duto mane ni e kor ohinga e dala maduongʼ Daudi wuon-gi

Og således gikk det til at han reiste sig mot kongen: Salomo bygget på Millo - han vilde lukke det åpne sted i sin far Davids stad.

28 Koro Jeroboam ne en ngʼat momi luor kendo kane Solomon oneno kaka ngʼat matin-no timo tichne maber, nokete jatend jotich duto ma od Josef.

Nu var Jeroboam en dyktig kar, og da Salomo så at den unge mann var en duelig arbeider, satte han ham til å ha tilsyn med alt det arbeid Josefs hus hadde å utføre.

29 E kindeno Jeroboam ne dhi oko mar Jerusalem kendo Ahija janabi moa Shilo noromo kode e yo korwako law manyien: Kargi ji ariyogo ne gin kendgi oko mar dala,

På den tid hendte det engang da Jeroboam var gått ut fra Jerusalem, at profeten Akia fra Silo traff ham på veien; han hadde en ny kappe på, og de to var alene på marken.

30 kendo Ahija nokawo law mane orwako moyieche nyadipar gariyo.

Da tok Akia den nye kappe han hadde på, og rev den i tolv stykker.

31 Eka nowacho ni Jeroboam niya, “Kaw migepe apar obed magi nikech ma e gima Jehova Nyasaye Nyasach Israel wacho: ‘Ne adhi pogo loch Solomon kendo adhi miyi dhoudi apar.

Og han sa til Jeroboam: Ta dig ti stykker! For så sier Herren, Israels Gud: Jeg river riket ut av Salomos hånd og gir dig de ti stammer;

32 To nikech Daudi jatichna kod dala mar Jerusalem maseyiero e kind dhoudi duto mag Israel, obiro bedo gi dhoot achiel.

men den ene stamme skal han få ha for min tjener Davids skyld og for Jerusalems skyld, den stad som jeg har utvalgt blandt alle Israels stammer.

33 Abiro timo gini nikech gisejwangʼa mi gilamo Ashtoreth nyasaye madhako mar jo-Sidon gi Kemosh nyasach jo-Moab kod Molek nyasach jo-Amon kendo ok gisewuotho e yorena; kata timo gima kare e nyima, kata rito buchena kod chikena kaka Daudi, wuon Solomon notimo.

Så vil jeg gjøre fordi de har forlatt mig og tilbedt Astarte, sidoniernes guddom, og Kamos, Moabs gud, og Milkom, Ammons barns gud, og ikke vandret på mine veier og ikke gjort hvad rett er i mine øine, og ikke holdt mine lover og bud, således som hans far David gjorde.

34 “‘To ok anagol loch duto e lwet Solomon, asekete jatelo ndalo duto mag ngimane nikech Daudi jatichna, mane ayiero kendo mane orito chikena kod buchena.

Dog vil jeg ikke ta noget av riket fra ham selv, men la ham være fyrste så lenge han lever, for min tjener Davids skyld, som jeg utvalgte, og som holdt sig efter mine bud og lover.

35 Abiro kawo loch e lwet wuode kendo anamiyi dhoudi apar.

Men jeg vil ta riket fra hans sønn og gi dig det - de ti stammer;

36 Abiro miyo wuode dhoot achiel mondo Daudi jatichna obed gi taya e nyima ndalo duto e Jerusalem, dala maduongʼ mane ayiero mondo aketie Nyinga.

men hans sønn vil jeg gi en stamme, forat min tjener David alltid må ha en lampe brennende for mitt åsyn i Jerusalem, den stad jeg har utvalgt mig for å la mitt navn bo der.

37 Kata kamano, nikech in, abiro kawi kendo ibiro locho kuom mago duto ma chunyi dwaro, ibiro bedo ruoth kuom Israel.

Men dig vil jeg ta og la dig råde over alt hvad du attrår, og være konge over Israel.

38 Kitimo duto machiki kendo iwuotho e yorena mitimo gima kare e nyima kirito buchena kod chikena, kaka Daudi jatichna notimo, to abiro bedo kodi. Abiro geroni anywola mosiko kaka nagero ni Daudi kendo anamiyi Israel.

Og hvis du hører på alt det jeg byder dig, og vandrer på mine veier og gjør hvad rett er i mine øine, så du holder mine lover og bud, således som min tjener David gjorde, så vil jeg være med dig og bygge dig et hus som står fast, likesom jeg gjorde for David, og jeg vil gi dig Israel.

39 Abiro boyo oganda mar Daudi nikech ma, to ok nyaka chiengʼ.’”

Og Davids ætt vil jeg ydmyke på grunn av det som er gjort, dog ikke for alle tider.

40 Solomon notemo nego Jeroboam, to Jeroboam noringo odhi Misri ir ruoth Shishak, mobedo kuno nyaka tho Solomon.

Salomo søkte nu å drepe Jeroboam; men Jeroboam tok avsted og flyktet til Egypten, til Sisak, kongen i Egypten, og han blev i Egypten til Salomos død.

41 Weche moko duto mag loch Solomon kaka mago mane otimo gi rieko mane onyiso donge ondikgi e kitap timbe mag Solomon?

Hvad som ellers er å fortelle om Salomo, om alt det han gjorde, og om hans visdom, det er opskrevet i Salomos krønike.

42 Solomon nobedo ruodh jo-Israel duto ka en Jerusalem kuom higni piero angʼwen.

Den tid Salomo var konge i Jerusalem over hele Israel, var firti år.

43 Eka notho moyweyo gi kwerene mi noyike e dala Daudi wuon-gi. Rehoboam wuode nobedo ruoth kare.

Så la Salomo sig til hvile hos sine fedre og blev begravet i sin far Davids stad, og hans sønn Rehabeam blev konge i hans sted.