1 Ruodhi 11

1 Kata kamano Ruoth Solomon nohero nyi pinje mamoko mangʼeny; mane omedo bangʼ nyar Farao kaka nyi jo-Moab gi jo-Amon gi jo-Edom gi jo-Sidon kod nyi jo-Hiti.

Kong Salomo elskede foruden Faraos Datter mange fremmede Kvinder, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidoniske og hetitiske Kvinder,

2 Negia e ogendini mane Jehova Nyasaye okwero jo-Israel kawacho niya, “Kik ukendru kodgi, nikech adier ginilok chunyu ma uluw nyisechegi.” Kata kamano, Solomon nomoko kuomgi gihera.

Kvinder fra de Folkeslag, HERREN havde sagt om til Israeliterne: »I maa ikke have med dem at gøre og de ikke med eder, ellers drager de eders Hjerte til deres Guder!« Ved dem hang Salomo i Kærlighed.

3 Ne en-gi mon mia abiriyo monywol e ut ruodhi kod mon moketo mia adek, kendo mondego nowite.

Han havde 700 fyrstelige Hustruer og 300 Medhustruer, og hans Hustruer drog hans Hjerte bort fra Herren.

4 Kaka Solomon ne medo bedo moti, monde noloko chunye moluwo nyiseche mamoko kendo chunye ne ok ochiwore chuth ni Jehova Nyasaye ma Nyasache, kaka chuny Daudi wuon-gi ne en.

Da Salomo blev gammel, drog hans Hustruer hans Hjerte til fremmede Guder, og hans Hjerte var ikke mere helt med HERREN hans Gud som hans Fader Davids.

5 Noluwo nyasaye madhako mar jo-Sidon miluongo ni Ashtoreth kod nyasach dwanyruok mar jo-Amon miluongo ni Molek.

Salomo holdt sig da til Astarte, Zidoniernes Gudinde, og til Milkom, Ammoniternes væmmelige Gud.

6 Omiyo Solomon notimo richo e nyim Jehova Nyasaye, ne ok oluwo Jehova Nyasaye gi chunye duto kaka Daudi wuon-gi notimo.

Saaledes gjorde Salomo, hvad der var ondt i HERRENS Øjne, og viste ikke HERREN fuld Lydighed som hans Fader David.

7 Ewi got moro yo wuok chiengʼ mar Jerusalem, Solomon nogero kama otingʼore gi malo ni nyasach dwanyruok mar Moab miluongo ni Kemosh kod nyasach dwanyruok mar jo-Amon miluongo ni Molek.

Ved den Tid byggede Salomo en Offerhøj for Kemosj, Moabs væmmelige Gud, paa Bjerget østen for Jerusalem, og for Milkom, Ammoniternes væmmelige Gud;

8 Notimo kamano ni monde mag pinje mamoko mane wangʼo ubani kendo ne chiwo misango ni nyisechegigo.

og samme Hensyn viste han alle sine fremmede Hustruer, som tændte Offerild for deres Guder og ofrede til dem.

9 Jehova Nyasaye iye nowangʼ gi Solomon nikech chunye noselokore moa kuom Jehova Nyasaye Nyasach Israel mane osefwenyorene nyadiriyo.

Da vrededes HERREN paa Salomo, fordi han vendte sit Hjerte bort fra HERREN, Israels Gud, der dog to Gange havde ladet sig til Syne for ham

10 Kata obedo ni notamo Solomon e luwo nyiseche mamoko Solomon ne ok orito chik Jehova Nyasaye.

og udtrykkelig havde paabudt ham ikke at holde sig til fremmede Guder; men han holdt ikke, hvad HERREN havde paabudt ham.

11 Omiyo Jehova Nyasaye nowacho ni Solomon niya, “Nikech ma en pachi kendo ok iserito singruokna gi buchena mane achiki, chutho abiro pogo lochni kendo abiro miyo achiel kuom jotichni.

Derfor sagde HERREN til Salomo: »Fordi det staar saaledes til med dig, og fordi du ikke har holdt min Pagt og mine Anordninger, som jeg paalagde dig, vil jeg visselig rive Riget fra dig og give din Træl det.

12 Kata kamano, ok abi time e kindeni, nikech Daudi wuonu. To abiro poge e kinde wuodi.

Dog vil jeg ikke gøre det i din Levetid for din Fader Davids Skyld men jeg vil rive det ud af din Søns Haand.

13 To ok anamaye pinyruoth duto, to abiro miye dhoot achiel nikech Daudi jatichna kendo nikech Jerusalem, ma aseyiero.”

Kun vil jeg ikke rive hele Riget fra ham, men give din Søn en Stamme deraf for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte.«

14 Eka Jehova Nyasaye nomiyo Solomon obedo gi jasigu ma ne en Hadad ja-Edom mane owuok e dhood joka ruoth mar Edom.

HERREN gav Salomo en Modstander i Edomiten Hadad af Kongeslægten i Edom.

15 E kinde motelo kane Daudi kedo gi Edom, Joab mane jatend lweny mane odhi mondo oyik joma otho, nonego chwo duto mantie e Edom.

Thi dengang David lod Edomiterne hugge ned, da Hærføreren Joab drog op for at jorde de faldne og hugge alle af Mandkøn ned i Edom —

16 Joab kod jo-Israel duto nobedo kuno kuom dweche auchiel, nyaka negitieko chwo duto Edom.

Joab og hele Israel blev der i seks Maaneder, til han havde udryddet alle af Mandkøn i Edom —

17 To Hadad, mane pod rawera matin, noringo odhi Misri gi jodong Edom moko, mane osetiyo ni wuon-gi.

da var Adad med nogle edomitiske Mænd af hans Faders Folk flygtet ad Ægypten til. Dengang var Hadad endnu en lille Dreng.

18 Ne giwuok Midian kendo negidhi Paran. Bangʼ kawo chwo mag Paran kodgi negidhi Misri, ir Farao ruodh Misri, mane omiyo Hadad ot gi lowo kod chiemo.

De brød op fra Midjan og naaede Paran; og efter at have taget nogle Mænd fra Paran med sig drog de til Ægypten, hvor Farao, Ægypterkongen, overlod ham et Hus, tilsagde ham daglig Føde og gav ham Land.

19 Farao ne mor ahinya gi Hadad, omiyo nokawo nyamin Tapenes ma en ruoth madhako kendo ma jaod Farao mondo obed chiege.

Og da Farao fattede særlig Godhed for Hadad, gav han ham sin Svigerinde, en Søster til Dronning Takpenes, til Ægte.

20 Nyamin Tapenes nonywolone wuowi miluongo ni Genubath mane Tapenes opidho e dala ruoth maduongʼ. Kanyo Genubath nodak gi nyithind Farao.

Takpenes's Søster fødte ham Sønnen Genubat; og da Takpenes havde vænnet Barnet fra i Faraos Hus, blev Genubat i Faraos Hus blandt Faraos egne Børn.

21 Kane ne en Misri, Hadad nowinjo ni Daudi noyweyo gi kwerene kendo ni Joab jatend jolweny bende nosetho. Eka Hadad nowachone Farao niya, “We adhi mondo adogi e pinywa.”

Da nu Hadad i Ægypten hørte, at David havde lagt sig til Hvile hos sine Fædre, og at Hærføreren Joab var død, sagde han til Farao: »Lad mig drage til mit Land!«

22 To Farao nopenje niya, “Angʼo michando kae momiyo idwaro dok e pinyu?” Hadad to nodwoke niya, “Onge, to yie iweya aweya adhi!”

Farao sagde til ham: »Hvad savner du her hos mig, siden du ønsker at drage til dit Land?« Men han svarede: »Aa jo, lad mig nu rejse!« Saa vendte Hadad tilbage til sit Land. Det var den Ulykke, Hadad voldte: Han bragte Trængsel over Israel og blev Konge over Edom.

23 Kendo Nyasaye nochako omiyo Rezon wuod Eliada mane oringo oa ir ruodhe ma Hadadezer ruoth Zoba obedo jasik Solomon.

Fremdeles gav Gud ham en Modstander i Rezon, Eljadas Søn, der var flygtet fra sin Herre, Kong Hadad'ezer af Zoba.

24 Nochoko chwo ire kendo nobedo jatend oganda kane Daudi tieko jolweny Zoba. Ogandago nodhi Damaski kuma negidakie mi giloche.

Han samlede en Del Mænd om sig og blev Høvding for en Friskare. Han indtog Damaskus, satte sig fast der og blev Konge i Damaskus.

25 E kinde ngima Solomon duto Rezon nobedo jasik Israel, komedore gi chandruok mane Hadad okelo. Kamano Rezon nobedo ruodh Aram kendo noger gi jo-Israel.

Han var Israels Modstander, saa længe Salomo levede.

26 Jeroboam wuod Nebat ma ja-Efraim moa Zereda kendo ma min mare niluongo ni Zeruya ne en dhako ma chwore otho bende nongʼanyo ni ruoth. Ne en achiel kuom jodong Solomon.

Endvidere var der Efraimiten Jeroboam, Nebats Søn, fra Zereda, som stod i Salomos Tjeneste, og hvis Moder hed Zerua og var Enke; han løftede Haand mod Kongen.

27 Ma e kaka nongʼanyo ni ruoth: Solomon nosegero ohinga kendo nosedino otuchi duto mane ni e kor ohinga e dala maduongʼ Daudi wuon-gi

Hermed gik det saaledes til Salomo byggede paa Millo; han lukkede Hullet i sin Fader Davids By.

28 Koro Jeroboam ne en ngʼat momi luor kendo kane Solomon oneno kaka ngʼat matin-no timo tichne maber, nokete jatend jotich duto ma od Josef.

Nu var Jeroboam et dygtigt Menneske, og da Salomo saa, hvorledes den unge Mand udførte Arbejdet, gav han ham Opsyn med hele Arbejdsstyrken af Josefs Hus.

29 E kindeno Jeroboam ne dhi oko mar Jerusalem kendo Ahija janabi moa Shilo noromo kode e yo korwako law manyien: Kargi ji ariyogo ne gin kendgi oko mar dala,

Paa den Tid hændte det sig, engang Jeroboam var rejst fra Jerusalem, at Profeten Ahija fra Silo traf ham paa Vejen. Ahija var iført en ny Kappe, og de to var ene paa Marken.

30 kendo Ahija nokawo law mane orwako moyieche nyadipar gariyo.

Da greb Ahija fat i den ny Kappe, han havde paa, rev den i tolv Stykker

31 Eka nowacho ni Jeroboam niya, “Kaw migepe apar obed magi nikech ma e gima Jehova Nyasaye Nyasach Israel wacho: ‘Ne adhi pogo loch Solomon kendo adhi miyi dhoudi apar.

og sagde til Jeroboam: »Tag dig de ti Stykker, thi saa siger HERREN, Israels Gud: Se, jeg river Riget ud af Salomos Haand og giver dig de ti Stammer.

32 To nikech Daudi jatichna kod dala mar Jerusalem maseyiero e kind dhoudi duto mag Israel, obiro bedo gi dhoot achiel.

Den ene Stamme skal han beholde for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte af alle Israels Stammer;

33 Abiro timo gini nikech gisejwangʼa mi gilamo Ashtoreth nyasaye madhako mar jo-Sidon gi Kemosh nyasach jo-Moab kod Molek nyasach jo-Amon kendo ok gisewuotho e yorena; kata timo gima kare e nyima, kata rito buchena kod chikena kaka Daudi, wuon Solomon notimo.

det vil jeg gøre, fordi han har forladt mig og tilbedt Astarte, Zidoniernes Gudinde, Kemosj, Moabs Gud, og Milkom, Ammoniternes Gud, og ikke vandret paa mine Veje og gjort, hvad der er ret i mine Øjne, eller holdt mine Anordninger og Lovbud som hans Fader David.

34 “‘To ok anagol loch duto e lwet Solomon, asekete jatelo ndalo duto mag ngimane nikech Daudi jatichna, mane ayiero kendo mane orito chikena kod buchena.

Fra ham vil jeg dog ikke tage Riget, men lade ham være Fyrste, saa længe han lever, for min Tjener Davids Skyld, som jeg udvalgte, og som holdt mine Bud og Anordninger.

35 Abiro kawo loch e lwet wuode kendo anamiyi dhoudi apar.

Men jeg vil tage Riget fra hans Søn og give dig det, de ti Stammer;

36 Abiro miyo wuode dhoot achiel mondo Daudi jatichna obed gi taya e nyima ndalo duto e Jerusalem, dala maduongʼ mane ayiero mondo aketie Nyinga.

og hans Søn vil jeg give en Stamme, for at min Tjener David altid kan have en Lampe for mit Aasyn i Jerusalem, den By, jeg udvalgte for der at stedfæste mit Navn.

37 Kata kamano, nikech in, abiro kawi kendo ibiro locho kuom mago duto ma chunyi dwaro, ibiro bedo ruoth kuom Israel.

Men dig vil jeg tage og sætte til Hersker over alt, hvad du attraar, og du skal være Konge over Israel.

38 Kitimo duto machiki kendo iwuotho e yorena mitimo gima kare e nyima kirito buchena kod chikena, kaka Daudi jatichna notimo, to abiro bedo kodi. Abiro geroni anywola mosiko kaka nagero ni Daudi kendo anamiyi Israel.

Dersom du da er lydig i alt hvad jeg byder dig, vandrer paa mine Veje og gør, hvad der er ret i mine Øjne, saa du holder mine Anordninger og Bud, som min Tjener David gjorde, vil jeg være med dig og bygge dig et varigt Hus, som jeg gjorde det for David. Dig giver jeg Israel;

39 Abiro boyo oganda mar Daudi nikech ma, to ok nyaka chiengʼ.’”

men jeg ydmyger Davids Slægt for den Sags Skyld, dog ikke for stedse!«

40 Solomon notemo nego Jeroboam, to Jeroboam noringo odhi Misri ir ruoth Shishak, mobedo kuno nyaka tho Solomon.

Da nu Salomo stod Jeroboam efter Livet, flygtede han til Ægypten, til Ægypterkongen Sjisjak; og han blev i Ægypten, til Salomo døde.

41 Weche moko duto mag loch Solomon kaka mago mane otimo gi rieko mane onyiso donge ondikgi e kitap timbe mag Solomon?

Hvad der ellers er at fortælle om Salomo, alt, hvad han gjorde, og hans Visdom, staar jo optegnet i Salomos Krønike.

42 Solomon nobedo ruodh jo-Israel duto ka en Jerusalem kuom higni piero angʼwen.

Den Tid, Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel, udgjorde fyrretyve Aar.

43 Eka notho moyweyo gi kwerene mi noyike e dala Daudi wuon-gi. Rehoboam wuode nobedo ruoth kare.

Saa lagde Salomo sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i sin Fader Davids By. Og hans Søn Rehabeam blev Konge i hans Sted.