Zefanias 3
1 Ve den genstridige, urene, grumme By!
Wo! thou citee, terrere to wraththe, and bouyt ayen a culuer.
2 Den hører ej HERRENs Røst, tager ikke mod Tugt. På HERREN stoler den ej, holder sig ej til Gud.
It herde not the vois of the Lord, and resseyuede not techyng, ether chastisyng; it tristenyde not in the Lord, it neiyide not to her God.
3 Fyrsterne i dens Midte er brølende Løver, dens dommere som Ulve ved Kvæld, der ej levner til Morgen;
Princes therof in myddil therof weren as liouns rorynge; iugis therof weren wolues, in the euentid thei leften not in to morewe.
4 Skrydere er dens Profeter, troløse Mænd, dens Præster vanærer det hellige, øver Vold mod Loven.
Profetis therof weren woode, vnfeithful men; prestis therof defouliden hooli thing, thei diden vniustli ayens the lawe.
5 HERREN er retfærdig i dens Midte, gør ikke Uret; hver Morgen gør han Ret, ej svigte Lyset, til Uret kender han ikke.
The Lord iust in the myddil therof, schal not do wickidnesse; erli, erli he schal yyue his dom in liyt, and it schal not be hid; forsothe the wickid puple knew not confusioun.
6 I Stridslarm udrydded jeg Folk, deres Tinder er øde, deres Gader lagde jeg øde, så ingen går der, deres Byer er hærget, mennesketomme, ingen bor der.
Y loste folkis, and the corneris of hem ben distried; Y made the weies of hem desert, while there is not that schal passe. The citees of hem ben desolat, for a man is not left, nether ony dwellere.
7 Jeg tænkte: "Den må dog frygte mig, tage mod Tugt; intet af alt, hvad jeg bød, vil gå den ad Glemme." Men des tidligere var de i Gang med al deres Ondskab.
Y seide, Netheles thou schalt drede me, thou schalt resseyue techyng; and the dwellyng place therof schal not perische, for alle thingis in whiche Y visitide it; netheles ful eerli thei risynge han corrupt alle her thouytis.
8 Bi derfor på mig, så lyder det fra HERREN, på Dagen, jeg fremstår som Vidne! Thi min Ret er at sanke Folkene, samle Rigerne og udøse over dem min Vrede, al min Harmglød; thi af min Nidkærheds Ild skal al Jorden fortæres.
Wherfor abide thou me, seith the Lord, in the dai of my rysyng ayen in to comynge. For my doom is, that Y gadere folkis, and Y schal gadere rewmes; and Y schal schede out on hem myn indignacioun, and al wraththe of my strong veniaunce; for in fier of my feruour al erthe schal be deuourid.
9 Thi da vil jeg give Folkene rene Læber, så de alle påkalder HERREN og tjener ham endrægtigt.
For thanne Y schal yelde to puplis a chosun lippe, that alle clepe inwardli in the name of the Lord, and serue to hym with o schuldre.
10 Fra Landet hinsides Floden bringer de mig Bukke, fra Patros kommer de med Afgrødeoffer til mig.
Ouer the floodis of Ethiopie, fro thens my bisecheris, the sones of my scaterid men, schulen brynge yifte to me.
11 Hin bag skal du ikke beskæmmes i al din tid, med hvilken du synded mod mig; thi da vil jeg fjerne fra dig de jublende stolte, du skal ikke hovmode dig mer på mit hellige Bjerg.
In that day thou schalt not be confoundid on alle thi fyndyngis, in whiche thou trespassidist ayens me; for thanne Y schal take awei fro the myddil of thee grete spekeris of thi pride, and thou schalt no more put to, for to be enhaunsid in myn hooli hil.
12 Jeg levner i din Midte et Folk, som er ydmygt og ringe, og Israels Rest skal lide på HERRENs Navn.
And Y schal leeue in the myddil of thee a pore puple and nedi; and thei schulen hope in the name of the Lord.
13 Uret øver de ikke og taler ej Løgn, der findes ej i deres Mund en svigefuld Tunge; thi de skal græsse og raste uden at skræmmes.
The relifs of Israel schulen not do wickidnesse, nether schulen speke leesyng, and a gileful tunge schal not be foundun in the mouth of hem; for thei schulen be fed, and schulen reste, and ther schal not be that schal make aferd.
14 Jubl, du Zions Datter, Israel, råb højt, glæd dig og fryd dig af hele dit Hjerte, Jerusalems Datter!
These thingis seith the Lord, Douyter of Sion, herie thou hertli, synge thou, Israel; be thou glad, and make thou ioie withoutforth in al thin herte, thou douyter of Jerusalem.
15 HERREN har slettet din Dom, bortdrevet dine Fjender. I din Midte er Israels Konge, HERREN, ej mere skuer du ondt.
The Lord hath take a wei thi dom, hath turned a wey thin enemyes; the kyng of Israel the Lord is in myddil of thee, thou schalt no more drede yuel.
16 På hin Dag skal der siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, lad ikke Hænderne synke!
In that dai it schal be seid, Jerusalem, nyle thou drede; Sion, thin hondis be not clumsid.
17 I dig er HERREN din Gud, en Helt, som frelser. Han glæder sig over dig med Fryd, han tier i sin Kærlighed, han fryder sig over dig med Jubel som på Festens Dag;
Thi Lord God is strong in the myddil of thee, he schal saue; he schal make ioie on thee in gladnesse, he schal be stille in thi louyng, he schal make ioie withoutforth on thee in heriyng.
18 den Tid er omme, da du bærer på Skam over ham.
Y schal gadere the foolis, ether veyn men, that wenten awei fro the lawe, for thei weren of thee, that thou haue no more schenschipe on hem.
19 Se, på hin Tid gør jeg Ende på alle, som kuede dig, og jeg frelser, hvad der halter, og sanker det spredte og giver dem Ære og Ry på hele Jorden.
Lo! Y schal sle alle men that turmentiden thee in that tyme, and Y schal saue him that haltith, and Y schal gadere hir that was cast out; and Y schal putte hem in to heriyng, and in to name in ech lond of confusioun of hem, in that tyme in which Y schal brynge you,
20 På hin Tid bringer jeg eder hjem, og på hin Tid samler jeg eder; thi jeg giver eder Ry og Ære blandt alle Jordens Folkeslag, når jeg vender eders Skæbne for eders Øjne, siger HERREN.
and in the tyme in which Y schal gadre you. For Y schal yyue you in to name, and in to heriyng to alle puplis of erthe, whanne Y schal conuerte youre caitifte bifore youre iyen, seith the Lord.
