Zefanias 3
1 Ve den genstridige, urene, grumme By!
Mano kaka inine malit in dala maduongʼ ma jasand ji, ma toke tek kendo mogak.
2 Den hører ej HERRENs Røst, tager ikke mod Tugt. På HERREN stoler den ej, holder sig ej til Gud.
Dalani ok winj puonj ngʼato angʼata, kendo ok owinj kata puonj mora amora. Ok ogeno kuom Jehova Nyasaye, bende ok osud machiegni gi Nyasache.
3 Fyrsterne i dens Midte er brølende Løver, dens dommere som Ulve ved Kvæld, der ej levner til Morgen;
Jotende gin sibuoche maruto, to ruodhige chalo gi ondiegi mawuotho gotieno, ma ok we gimoro amora miyudi gokinyi.
4 Skrydere er dens Profeter, troløse Mænd, dens Præster vanærer det hellige, øver Vold mod Loven.
Jonabi mage gin josunga, kendo gin joma wuondore. Jodolo mage njawo kama ler mar lemo, kendo giketho chik.
5 HERREN er retfærdig i dens Midte, gør ikke Uret; hver Morgen gør han Ret, ej svigte Lyset, til Uret kender han ikke.
To Jehova Nyasaye mantie e diergi, to en ngʼat makare, ok otim gimoro amora marach. Okinyi ka okinyi to ongʼado bura gi adier, kendo odiechiengʼ ka odiechiengʼ ok rem, to kata kamano, jaricho to onge wichkuot.
6 I Stridslarm udrydded jeg Folk, deres Tinder er øde, deres Gader lagde jeg øde, så ingen går der, deres Byer er hærget, mennesketomme, ingen bor der.
“Asengʼado ogendini oko, kuondegi ma gigengʼorego bende asemuko. Yoregi osedongʼ nono, maonge ngʼama wuothoe. Miechgi madongo osekethi; maonge ngʼama nodongʼ kodakie kata achiel.
7 Jeg tænkte: "Den må dog frygte mig, tage mod Tugt; intet af alt, hvad jeg bød, vil gå den ad Glemme." Men des tidligere var de i Gang med al deres Ondskab.
Ne awachone dala maduongʼ niya, ‘Adier ibiro luora, kendo ibiro yie gi puonjna!’ Ka itimo kamano, to kar dakni ok nongʼad oko, kendo ok anakume. Kata kamano, ne pod gi timo sinani mar timo gik maricho.”
8 Bi derfor på mig, så lyder det fra HERREN, på Dagen, jeg fremstår som Vidne! Thi min Ret er at sanke Folkene, samle Rigerne og udøse over dem min Vrede, al min Harmglød; thi af min Nidkærheds Ild skal al Jorden fortæres.
Kuom mano, Jehova Nyasaye wacho niya, “Emomiyo koro rita, nyaka ndalo ma anangʼadnie bura. Asechano mondo achok ogendini gi pinjeruodhi, mondo aol mirimba kuomgi, ma en mirimba mager. Piny ngima ibiro wangʼo gi mach mar mirimba mager.
9 Thi da vil jeg give Folkene rene Læber, så de alle påkalder HERREN og tjener ham endrægtigt.
“Bangʼe anapwodh dho oganda mondo giduto giluong nying Jehova Nyasaye, kendo gitine gi chuny achiel.
10 Fra Landet hinsides Floden bringer de mig Bukke, fra Patros kommer de med Afgrødeoffer til mig.
Joga malama kendo moke e pinje loka aore mag Kush, nobi kakelona mich.
11 Hin bag skal du ikke beskæmmes i al din tid, med hvilken du synded mod mig; thi da vil jeg fjerne fra dig de jublende stolte, du skal ikke hovmode dig mer på mit hellige Bjerg.
E odiechiengʼno ok inichak ine wichkuot kaluwore gi timbe maricho mane itimona, nikech abiro golo josunga mamor gi sungagi e dala maduongʼni. Ok inichak isungri kendo, e goda maler.
12 Jeg levner i din Midte et Folk, som er ydmygt og ringe, og Israels Rest skal lide på HERRENs Navn.
To anawe joma muol e dieru kendo ma obolore, ma gin jogo ma oyie kuom nying Jehova Nyasaye.
13 Uret øver de ikke og taler ej Løgn, der findes ej i deres Mund en svigefuld Tunge; thi de skal græsse og raste uden at skræmmes.
Jo-Israel modongʼ ok notim gima rach, ok giniriambi, bende miriambo ok nowuog e dhogi. Gibiro chiemo kendo nindo maonge ngʼama nomi gibed maluor.”
14 Jubl, du Zions Datter, Israel, råb højt, glæd dig og fryd dig af hele dit Hjerte, Jerusalems Datter!
Wer, yaye nyar Sayun, go koko matek, yaye Israel! Bed mamor kendo moil gi chunyi duto, yaye nyar Jerusalem!
15 HERREN har slettet din Dom, bortdrevet dine Fjender. I din Midte er Israels Konge, HERREN, ej mere skuer du ondt.
Jehova Nyasaye osegolo kuomi kum mosekumigo bende oseriembo wasika. Jehova Nyasaye, ma en Ruodh jo-Israel ni kodi ok inichak iluor gimoro amora manyalo hinyi.
16 På hin Dag skal der siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, lad ikke Hænderne synke!
Odiechiengʼno ji nowach ni Jerusalem niya, “Kik iluor, yaye Sayun, kik iwe badi obed mobengni.
17 I dig er HERREN din Gud, en Helt, som frelser. Han glæder sig over dig med Fryd, han tier i sin Kærlighed, han fryder sig over dig med Jubel som på Festens Dag;
Jehova Nyasaye ma Nyasachi ni kodi, en gi teko mar reso ji. Obiro bedo gi mor maduongʼ kuomi, kendo obiro kweyo chunyi gi herane, bende obiro wer ka omor gi ilo kuomi.”
18 den Tid er omme, da du bærer på Skam over ham.
“Abiro golo kuomi masiche mane ochan ni biro timore kuomi e kinde mag sewni moyier, nikech gisebedo tingʼ mapek kuomi kendo gisemiyi wichkuot.
19 Se, på hin Tid gør jeg Ende på alle, som kuede dig, og jeg frelser, hvad der halter, og sanker det spredte og giver dem Ære og Ry på hele Jorden.
E kindeno anakum jogo mane osandi, anakony rongʼonde kendo anachok joga mane oke e pinje. Abiro miyogi pak gi huma e piny ka piny mane okuodie wigi.
20 På hin Tid bringer jeg eder hjem, og på hin Tid samler jeg eder; thi jeg giver eder Ry og Ære blandt alle Jordens Folkeslag, når jeg vender eders Skæbne for eders Øjne, siger HERREN.
E kindeno abiro choki, e ndalono anakeli dala. Abiro miyi pak gi huma, e kind ogendini manie piny mangima, ka adwokoni gweth mane agwedhigo chon mana ka ineno,” Jehova Nyasaye owacho.
