Zefanias 3
1 Ve den genstridige, urene, grumme By!
Anunae, phuel uh tih aka nok uh, aka vuelvaek khopuei aih.
2 Den hører ej HERRENs Røst, tager ikke mod Tugt. På HERREN stoler den ej, holder sig ej til Gud.
Ol te hnatun pawh. BOEIPA dongkah, thuituennah khaw doe pawh. A Pathen taengah pangtung pawt tih, mop pawh.
3 Fyrsterne i dens Midte er brølende Løver, dens dommere som Ulve ved Kvæld, der ej levner til Morgen;
A khui kah a mangpa rhoek te, sathueng la kawk. A laitloek rhoek tah hlaemhmah uithang bangla, mincang ham a cilh uh moenih.
4 Skrydere er dens Profeter, troløse Mænd, dens Præster vanærer det hellige, øver Vold mod Loven.
A tonghma rhoek soetae uh tih, hlang paw la poehuh. A khosoih rhoek loh hmuencim a poeih uh tih, olkhueng a poe uh.
5 HERREN er retfærdig i dens Midte, gør ikke Uret; hver Morgen gør han Ret, ej svigte Lyset, til Uret kender han ikke.
A khui kah BOEIPA tah dueng tih, dumlai a khueh moenih. A tiktamnah te mincang, mincang kah khosae dongah a paek tih, dalh tlaih pawh. Tedae boethae long tah, a yahpohnah khaw ming pawh.
6 I Stridslarm udrydded jeg Folk, deres Tinder er øde, deres Gader lagde jeg øde, så ingen går der, deres Byer er hærget, mennesketomme, ingen bor der.
Namtom te ka khoe tih, a bangkil ah pong uh coeng. A kawtpoeng te ka khah tih, aka pah om pawh. A khopuei te a rhaem uh tih, khosak a tal hil ah, hlang om pawh.
7 Jeg tænkte: "Den må dog frygte mig, tage mod Tugt; intet af alt, hvad jeg bød, vil gå den ad Glemme." Men des tidligere var de i Gang med al deres Ondskab.
“Kai he n'rhih vetih, thuituennah he na doe ngawn bitni. Te vaengah ni a soah, ka cawh ham koi boeih tah, a khuirhung kah khaw khoe boel saeh,” ka ti. Tedae thoo uh tih, a khoboe rhamlang neh boeih porhak uh.
8 Bi derfor på mig, så lyder det fra HERREN, på Dagen, jeg fremstår som Vidne! Thi min Ret er at sanke Folkene, samle Rigerne og udøse over dem min Vrede, al min Harmglød; thi af min Nidkærheds Ild skal al Jorden fortæres.
Te dongah maeh la ka pai khohnin hil kai he n'rhing uh. He tah BOEIPA kah olphong ni. Ka laitloeknah he tah namtom aka coi la, ram te kamah taengah aka tingtun sak la, ka thintoek thinsa boeih dongkah ka kosi he amih soah aka lun la om ni. Ka thatlainah hmai loh diklai pum a hlawp ni.
9 Thi da vil jeg give Folkene rene Læber, så de alle påkalder HERREN og tjener ham endrægtigt.
Te vaengah BOEIPA ming te a pum la khue ham neh laengpang pakhat la amah taengah thohtat sak ham, pilnam kah hmuilai te cimphan la ka maelh pah ni.
10 Fra Landet hinsides Floden bringer de mig Bukke, fra Patros kommer de med Afgrødeoffer til mig.
Rhalvangan lamloh Kusah tuiva duela kai aka bawkkung rhoek om uh vetih, ka taek ka yak nu loh ka khocang hang khuen ni.
11 Hin bag skal du ikke beskæmmes i al din tid, med hvilken du synded mod mig; thi da vil jeg fjerne fra dig de jublende stolte, du skal ikke hovmode dig mer på mit hellige Bjerg.
Na khoboe rhamlang cungkuem lamloh kai taengah boe na koek vanbangla, te khohnin ah mah yak boeh. Na khui lamkah yalpo la na hoemnah te kang khoe ni. Te vaengah ka tlang cim ah koep sang ham na khoep mahpawh.
12 Jeg levner i din Midte et Folk, som er ydmygt og ringe, og Israels Rest skal lide på HERRENs Navn.
Tedae na khui kah pilnam mangdaeng neh tattloel tah ka hlun vetih BOEIPA ming neh ying uh ni.
13 Uret øver de ikke og taler ej Løgn, der findes ej i deres Mund en svigefuld Tunge; thi de skal græsse og raste uden at skræmmes.
Israel kah a meet loh dumlai saii uh voel pawt vetih, laithae thui voel mahpawh. Amih ka dongah a huep ol hmu voel mahpawh. Tedae amih te luem uh vetih, a kol uh vaengah lakueng uh voel mahpawh.
14 Jubl, du Zions Datter, Israel, råb højt, glæd dig og fryd dig af hele dit Hjerte, Jerusalems Datter!
Zion nu aw tamhoe laeh, Israel aw yuhui laeh, Jerusalem nu aw lungbuei boeih neh kohoe lamtah sundaep laeh.
15 HERREN har slettet din Dom, bortdrevet dine Fjender. I din Midte er Israels Konge, HERREN, ej mere skuer du ondt.
BOEIPA loh na laitloeknah te a khoe tih, na thunkha te mael coeng. Israel manghai la na khui ah Yahweh om coeng tih, yoethaenah na rhih voel mahpawh.
16 På hin Dag skal der siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, lad ikke Hænderne synke!
Tekah khohnin ah tah Jerusalem te, “Zion aw rhih boeh, na kut te kha boel saeh.
17 I dig er HERREN din Gud, en Helt, som frelser. Han glæder sig over dig med Fryd, han tier i sin Kærlighed, han fryder sig over dig med Jubel som på Festens Dag;
Na Pathen Yahweh, na khui kah hlangrhalh loh n'khang coeng. Na soah kohoenah neh omngaih ni. A lungnah neh n'duem sak vetih, nang soah tamlung neh omngaih ni.
18 den Tid er omme, da du bærer på Skam over ham.
Khoning lamkah aka pae rhoek te nang taeng lamloh ka coi ni. Anih ham tah kokhahnah buham om coeng.
19 Se, på hin Tid gør jeg Ende på alle, som kuede dig, og jeg frelser, hvad der halter, og sanker det spredte og giver dem Ære og Ry på hele Jorden.
Amah tue ah tah nang aka phaep boeih te ka saii van ni ne. Aka cungdo te ka khang vetih, a heh te ka coi ni. Amih kah yahpohnah khohmuen boeih ah amih te koehnah neh ming ka khueh pah ni.
20 På hin Tid bringer jeg eder hjem, og på hin Tid samler jeg eder; thi jeg giver eder Ry og Ære blandt alle Jordens Folkeslag, når jeg vender eders Skæbne for eders Øjne, siger HERREN.
Amah tue vaengah tah nangmih te kam mael puei ni. Amah tue vaengah nang te kan tingtun sak ni. Nang te diklai pilnam cungkuem lakli ah ming neh koehnah kam paek ni. Nangmih kah thongtla rhoek te na mikhmuh ah kam mael puei ni,” ti la BOEIPA loh a thui.
