Zakarias 10
1 HERREN skal I bede om Regn ved Tidlig- og Sildigregnstide; HERREN skaber Uvejr; Regnskyl giver han dem, hver Mand Urter på Marken.
Pakaija kon in chavang laileh gotwi thum'un, ajehchu Amahi huipi leh twipi chule meilhang sempa ahi. Aman gohong hinjuh lhahsah intin loujaova anche louhing phattheina chamkim chang diu ahi.
2 Men Husgudens Tale er Svig, Sandsigeres Syner er Blændværk: de kommer med tomme Drømme, hul er Trøsten, de giver; derfor vandrer de om som en Hjord, lider Nød, thi de har ingen Hyrde.
Insung semthu Pathen hon thu dih lou asei uva, vangsang hon thudih lou ngen aphon doh jiuvin koima akipasah thei pouve. Hijeh chun kamite kelngoi hon bangin amahthah ji tauve, kelngoi ching aum loujeh in boina atohji tauve.
3 Mod Hyrdeme blusser min Vrede, Bukkene vil jeg bjemsøge; thi Hærskarers HERRE ser til sin Hjord. Han ser til Judas Hus; han gør dem til en Ganger, sin stolte Ganger i Strid.
Na kelngoi chingte chunga kalung hanna adeo jah jenge, keiman ama hohi ka-engbol ding ahi. Ajeh chu hatchungnung Pakaichu amite Judah panhu ding in ahung lhung tai. Aman amaho chu galsatna sakol hattah banga atun let ding ahi.
4 Fra ham kommer Hjørne og Teltpæl, fra ham kommer Krigens Bue, fra ham kommer hver en Hersker.
Amaho’a kon a hi in-ning songpia hung pang ding alah uva ponbuh kihenna leh akikhaina hung umdoh a, alah uva konna gal kapna thalchang hung lengdoh ding, Vaihomma pang ding jouse jong alah uva hung peng doh ding ahibouve.
5 De bliver til Hobe som Helte, der i Striden tramper i Gadens Dynd; de kæmper, thi HERREN er med dem. Rytterne bliver til Skamme;
Amaho hi galmunna galmunna galsat hattah tobang diu agalmiteu akengto uva achotpha diu ahi. Ajehchu agalsat nauva Pakaiyin aumpi diu ahi. Sakol tou themho geija ajosah ding ahi.
6 jeg styrker Judas Hus og frelser Josefs Hus. Jeg ynkes og fører dem hjem, som havde jeg aldrig forstødt dem: thi jeg er HERREN deres Gud og bønhører dem.
Keiman Judah kahatdoh sah a Israel ka huhdoh ahi, amaho hi kakhotona jeh a kaki ledoh sah ding keiman kana paidoh khah lou hel banga kabol ding ahi, ajehchu Pakai keima hi atao na’u ngaija a Pathen u ka hi ding ahi.
7 Efraim bliver som en Helt, deres Hjerte glædes som af Vin, deres Sønner glædes ved Synet. Deres Hjerte frydes i HERREN;
Israel mitechu galsat hattah bang diu, lengpitwi in akipasah bang uva alung thimma kipah ding achilhah teuvin jong hichu amu uva kipahdiu alungsung uva Pakaija haldohdiu ahi.
8 jeg fløjter ad dem og samler dem; thi jeg udløser dem, og de bliver mange som fordum.
Keiman kakouteng leh amaho hunglhaitho jeng diu ahi, ajeh chu keiman amaho chu dalhah lhonho lah a konna kalhat dohsa ahitauve, amaho tumasang bang banga pung kit diu ahi.
9 Blandt Folkeslag strøede jeg dem ud, men de kommer mig i Hu i det fjerne og opfostrer Børn til Hjemfærd.
Keiman chitin namtin lah a muchi kithe banga kana thethang gam vanga amahon mun gamla tah a konna eihin het doh diu ahi. Amahole achilhah te’u hingdoh ding Israel gamma hung kile kit diu ahi.
10 Jeg fører dem hjem fra Ægypten, fra Assur samler jeg dem og bringer dem til Gilead og Libanon, som ikke skal være dem nok.
Keiman Egypt gamle Assyria a konna amaho chu kahin lepui doh’a agamsung cheh uva ka chen khom sah ding, mi adim letset tokah a amaho hi Gilead leh Lebanon gamsunga ka chenlut sah cheh ding ahi
11 De går gennem Trængselshavet, han slår dets Bølger ned. Alle Nilstrømme tørkner, Assurs Stolthed styrtes, Ægyptens Herskerspir viger.
Amaho dinga twikhanglen kakilenou sah a hahsatna twikhanglenna konna chu kapui galkaija Nile vadung chu kakansah ding Assyria te thupina kasuhchip sing chuteng Egypt te vaipohna kichaiding ahi.
12 Jeg gør dem stærke i HERREN, de vandrer i hans Navn, så lyder det fra HERREN.
Katha hanta kamite kahatdoh sahding chuleh kathuneina jal'a avalena nun nom uva vahle diu ahi tin Pakai keiman thu kaseitai ati.
