Zakarias 10
1 HERREN skal I bede om Regn ved Tidlig- og Sildigregnstide; HERREN skaber Uvejr; Regnskyl giver han dem, hver Mand Urter på Marken.
Hnukkhuem ih khotui angzoh hanah Angraeng khaeah hni oh; kho angzoh hanah Angraeng mah kho amnimsak moe, kaminawk hanah kho angzosak, kaminawk boih hanah lawk ah anqam to tacawtsak.
2 Men Husgudens Tale er Svig, Sandsigeres Syner er Blændværk: de kommer med tomme Drømme, hul er Trøsten, de giver; derfor vandrer de om som en Hjord, lider Nød, thi de har ingen Hyrde.
Sak cop ih krangnawk loe amsawnlok to thuih o, angzo han koi hmuen thui kaminawk loe amsawnlok ni a thuih o, amsoem ai amang to a thuih o moe, atho kaom ai monghaih lok to a thuih o; tuu toepkung om ai pongah, nihcae loe raihaih tongh o, kaminawk loe tuu baktiah amhet o.
3 Mod Hyrdeme blusser min Vrede, Bukkene vil jeg bjemsøge; thi Hærskarers HERRE ser til sin Hjord. Han ser til Judas Hus; han gør dem til en Ganger, sin stolte Ganger i Strid.
Tuu toep kaminawk nuiah palung ka phui moe, zaehoikungnawk to ka thuitaek: misatuh kaminawk ih Angraeng mah, tuunawk hoi Judah imthung takoh to khenzawn ueloe, nihcae to kahoih angmah ih misatukhaih hrang baktiah sah tih.
4 Fra ham kommer Hjørne og Teltpæl, fra ham kommer Krigens Bue, fra ham kommer hver en Hersker.
To tuu thung hoiah im takii ih kamtak thlung baktih, kahni im takhuekhaih cung baktih, misatukhaih kalii baktiah thacak, ukkungnawk to angzo tih.
5 De bliver til Hobe som Helte, der i Striden tramper i Gadens Dynd; de kæmper, thi HERREN er med dem. Rytterne bliver til Skamme;
Nihcae loe misatukhaih loklam ih tangnong thungah misa atii thacak kaminawk baktih toengah om o tih: Angraeng loe nihcae hoi nawnto oh pongah, nihcae mah misa tuh o ueloe, hrang nui angthueng kaminawk to azat o sak tih.
6 jeg styrker Judas Hus og frelser Josefs Hus. Jeg ynkes og fører dem hjem, som havde jeg aldrig forstødt dem: thi jeg er HERREN deres Gud og bønhører dem.
Judah imthung to tha ka caksak moe, Joseph imthung takoh to ka pahlong han, nihcae nuiah palungnathaih ka tawnh pongah, nihcae to ka hoih let han: nihcae loe haekhaih tong vai ai kami baktiah om o tih; nihcae ih Angraeng Sithaw ah ka oh pongah, nihcae lawkthuihaih to ka tahngai pae han.
7 Efraim bliver som en Helt, deres Hjerte glædes som af Vin, deres Sønner glædes ved Synet. Deres Hjerte frydes i HERREN;
Ephraim kaminawk loe thacak kami baktiah om o tih, nihcae ih palung doeh misurtui nae kami baktiah anghoehaih tawn o tih: ue, to tiah kaom hmuen to nihcae ih caanawk mah hnuk o naah anghoe o tih: nihcae ih palung loe Angraeng ah anghoe o tih.
8 jeg fløjter ad dem og samler dem; thi jeg udløser dem, og de bliver mange som fordum.
Kai mah nihcae to ka loisak pongah, nihcae han angmathaih atuenh to ka paek moe, nihcae to ka tacuu han: nihcae loe canghnii ih baktih toengah, angpung o tih.
9 Blandt Folkeslag strøede jeg dem ud, men de kommer mig i Hu i det fjerne og opfostrer Børn til Hjemfærd.
Nihcae to kaminawk salakah kang haehsak phang, toe nihcae mah angthla parai prae hoiah kai to panoek o tih; nihcae loe a caanawk hoi nawnto om o poe ueloe, amlaem o let tih.
10 Jeg fører dem hjem fra Ægypten, fra Assur samler jeg dem og bringer dem til Gilead og Libanon, som ikke skal være dem nok.
Nihcae to Izip prae thung hoiah ka hoih let moe, Assyria prae thung hoiah ka tacuu let han; nihcae han ohhaih ahmuen om ai khoek to, Gilead hoi Lebanon prae ah ka hoih han.
11 De går gennem Trængselshavet, han slår dets Bølger ned. Alle Nilstrømme tørkner, Assurs Stolthed styrtes, Ægyptens Herskerspir viger.
Nihcae loe pacaekthlaekhaih tuipui bang hoiah caeh o tih, tuipui tuiphu to pazawk o ueloe, kathuk tuipuinawk doeh kaang boih tih: Assyria amoekhaih to pahnaem tathuk ueloe, Izip ih cunghet doeh anghma tih boeh.
12 Jeg gør dem stærke i HERREN, de vandrer i hans Navn, så lyder det fra HERREN.
Nihcae to Angraeng ah tha ka caksak han, nihcae loe anih ih ahmin hoiah caeh o tathuk, caeh o tahang tih, tiah Angraeng mah thuih.
