Højsangen 7
1 Hvor skønne er dine Trin i Skoene, du ædelbårne! Dine Hofters Runding er som Halsbånd, Kunstnerhånds Værk,
«I xaⱨzadining ⱪizi, Kǝxliringdǝ sening ⱪǝdǝmliring nemidegǝn güzǝl! Tolƣiƣan yampaxliring gɵⱨǝrlǝrdǝk, Qewǝr ⱨünǝrwǝn ⱪolining ⱨüniridur.
2 dit Skød som det runde Bæger, ej savne det Vin, dit Liv som en Hvededynge, hegnet af Liljer;
Kindiking yumulaⱪ bir ⱪǝdǝⱨtur; Uning ǝbjǝx xarabi kǝm ǝmǝs; Ⱪorsiⱪing buƣday dɵwisidur, Ətrapiƣa nilupǝrlǝr olixidu.
3 dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger,
Ikki kɵksüng ikki maraldǝk, jǝrǝnning ⱪoxkezikidur;
4 din Hals som Elfenbenstårnet, dine Øjne som Hesjbons damme ved Bat-Rabbims Port, din Næse som Libanons Tårn, der ser mod Damaskus,
Boynung pil qixliridin yasalƣan munardur; Kɵzliring Bat-Rabbim ⱪowuⱪi boyidiki Ⱨǝxbon kɵlqǝkliridǝk, Burnung Dǝmǝxⱪⱪǝ ⱪaraydiƣan Liwan munaridǝktur;
5 Hovedet på dig som Karmel, dit Hoveds Lokker som Purpur; en Konge er fanget i Garnet.
Üstüngdǝ bexing Karmǝl teƣidǝk turidu; Bexingdiki ɵrümǝ qaqliring sɵsün rǝngliktur, Padixaⱨ büdür qaqliringning mǝⱨbusidur.
6 Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde!
I sɵyginim, ⱨuzurlar üqün xunqǝ güzǝl, xunqǝ yeⱪimliⱪtursǝn!
7 Som Palmen, så er din Vækst, dit Bryst som Klaser.
Sening boyung palma dǝrihidǝk, Kɵksüng üzüm ƣunqiliridǝktur.
8 Jeg tænker: Jeg vil op i Palmen, gribe fat i dens Stilke; dit Bryst skal være som Vinstokkens Klaser, din Næses Ånde som Æbleduft,
Mǝn: — «Palma dǝrihi üstigǝ qiⱪimǝn, Xahlirini tutup yamiximǝn; Kɵksiliring dǝrwǝⱪǝ üzüm tal ƣunqiliridǝk, Burnungning puriⱪi almilardǝk, tanglayliringning tǝmi ǝng esil xarabdǝktur...».
9 din Gane som ædel Vin, der liflig flyder ind i min Mund, glider over mine Læber og Tænder.
«...mening sɵyümlükümning gelidin siliⱪ ɵtüp, Lǝwlǝr, qixlardin teyilip qüxsun...!
10 Jeg er min Vens, og til mig står hans Attrå.
Mǝn mening sɵyümlükümningkidurmǝn, Uning tǝⱪazzasi manga ⱪaritilidu».
11 Kom min Ven, vi vil ud på Landet, blive i Landsbyer Natten over;
«I sɵyümlüküm, kelǝyli, Etizlarƣa qiⱪayli; Yezilarda tünǝp kelǝyli,
12 Vingårde søger vi årle, vi ser, om Vinstokken skyder, om Knopperne åbnes, Granattræet blomstrer. Der giver jeg dig min Kærlighed.
Üzümzarliⱪⱪa qiⱪixⱪa baldur orundin turayli, Üzüm tallirining bihliƣan-bihlimiƣanliⱪini, Qeqǝklǝrning eqilƣan-eqilmiƣanliⱪini, Anarlarning bǝrⱪ urƣan-urmiƣanliⱪini kɵrǝyli; Axu yǝrdǝ muⱨǝbbǝtlirimni sanga beƣixlaymǝn.
13 Kærlighedsæblerne dufter, for vor Dør er al Slags Frugt, ny og gammel tillige; til dig, min Ven, har jeg gemt dem.
Muⱨǝbbǝtgüllǝr axu yǝrdǝ ɵz puriⱪini puritidu; Ixiklirimiz üstidǝ ⱨǝrhil esil mewǝ-qiwilǝr bardur, Yengi ⱨǝm konimu bardur; Sǝn üqün ularni toplap tǝyyarlidim, i sɵyümlüküm!»
