Højsangen 7

1 Hvor skønne er dine Trin i Skoene, du ædelbårne! Dine Hofters Runding er som Halsbånd, Kunstnerhånds Værk,

«Kor fagert din fot stig på skoen, du gjævings møy. Dine lender er bogne som ei sylgja, smidd av ei kunstnarhand.

2 dit Skød som det runde Bæger, ej savne det Vin, dit Liv som en Hvededynge, hegnet af Liljer;

Fanget som skåli rund, ho aldri vante vin. Livet ein kveitehaug med liljor ikring.

3 dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger,

Eit killingpar barmen, tvillingar til ei gasella.

4 din Hals som Elfenbenstårnet, dine Øjne som Hesjbons damme ved Bat-Rabbims Port, din Næse som Libanons Tårn, der ser mod Damaskus,

Din hals som eit filsbeinstårn, augo som Hesbons tjørner ved Bat-rabbims port. Nasen som Libanons tårn, som vender imot Damaskus.

5 Hovedet på dig som Karmel, dit Hoveds Lokker som Purpur; en Konge er fanget i Garnet.

Ditt hovudet som Karmel ris upp, og lokkarne purpur er, ein konge i flettom er fanga.»

6 Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde!

«Å, kor fager, kor frid du er, du kjærleik so hugnadrik!

7 Som Palmen, så er din Vækst, dit Bryst som Klaser.

Som ei palma er du i vokster, som druvor din barm.

8 Jeg tænker: Jeg vil op i Palmen, gribe fat i dens Stilke; dit Bryst skal være som Vinstokkens Klaser, din Næses Ånde som Æbleduft,

Eg meiner upp i palmen eg stig, i stylkerne tek eg tak, din barm skal vera som druvor, din ande er som dåm av eple.

9 din Gane som ædel Vin, der liflig flyder ind i min Mund, glider over mine Læber og Tænder.

Og munnen som ljuvaste vin.» «Som lett glid ned for min ven og kveikjer sovandes lippor.

10 Jeg er min Vens, og til mig står hans Attrå.

Til min ven høyrer eg, og til meg stend hans trå.»

11 Kom min Ven, vi vil ud på Landet, blive i Landsbyer Natten over;

«Kom so min ven, ut på marki lat oss gå og i byom oss kvara!

12 Vingårde søger vi årle, vi ser, om Vinstokken skyder, om Knopperne åbnes, Granattræet blomstrer. Der giver jeg dig min Kærlighed.

Og i otta inni vingardom sjå, um vintreet sprett, um knupparne spring, um granattreet blømer! Der vil eg gjeva min elsk til deg.

13 Kærlighedsæblerne dufter, for vor Dør er al Slags Frugt, ny og gammel tillige; til dig, min Ven, har jeg gemt dem.

Frå kjærleiks-epli strøymer ein fræn, alle slag frukt er ved dørom. Nye og gamle, min ven, hev eg gøymt til deg.